Leder

Pædagogerne skal have mere tid til børnene, men minimumsnormeringer må ikke blive en spændetrøje

De små børn og daginstitutioner er for en gangs skyld blevet et valgtema og et vigtigt et af slagsen. Daginstitutionerne trænger til et økonomisk løft, men et stift lovkrav om minimumsnormering, som flere partier i rød blok kræver, risikerer at føre til mere bureaukrati og kontrol. Derfor skal det ske med omtanke
En lovsikret minimumsnormering, som man har i Norge, løser ikke problemet med for få voksne til at tage sig af børnene, hvis ikke der følger penge med.

En lovsikret minimumsnormering, som man har i Norge, løser ikke problemet med for få voksne til at tage sig af børnene, hvis ikke der følger penge med.

Henning Bagger

4. juni 2019

Minimumsnormeringer er blevet et af valgkampens store temaer. Og det er glædeligt, for de små børn i daginstitutioner har det med at blive overset i en valgkamp. De tusindvis af demonstrerende forældre og pædagogers opråb om kummerlige forhold i landets daginstitutioner og sidste uges TV 2-dokumentar om kritisable forhold i københavnske daginstitutioner har været med til skubbe til debatten og kravene.

At de små børns vilkår bliver taget mere alvorligt, er på tide, for det er her, i landets daginstitutioner, at kimen bliver lagt til mange af de problemer, som skolen og samfundet kommer til at stå med senere hen.

Spørgsmålet er bare, om et lovkrav om minimumsnormering er den rigtige løsning?

Der kan hurtigt gå lidt overbudspolitik i den, når politikerne fører valgkamp og ser en grædende etårig blive kaldt egoist af en vuggestuepædagog. Så skal der mere tilsyn, så skal de store institutioner lukkes, og så skal alle ansatte uddannes.

Men selv om der måske er urealistisk valgflæsk blandt forslagene, er der al mulig grund til at give daginstitutionsområdet et løft, både økonomisk og uddannelsesmæssigt.

Mest bastant står kravet om minimumsnormering fra Enhedslisten, SF og De Radikale. Ligesom pædagogerne har krævet det i årevis, så ønsker de en uddannet pædagog for hver tre børn i vuggestuerne og for hver seks børn i børnehaverne.

Men en lovpligtig minimumsnormering kan meget nemt blive en ny omgang new public management. Hvor de gode intentioner om et bestemt antal voksne til børnene forvandler sig til ufleksibel og bureaukratisk kontrol, der kan stække den enkelte institutions frihed til at tage på ture ud af huset, efteruddanne personalet eller holde møder med kommunen om børn med særlige behov.

Den form for detailregulering, som skole-, social- og beskæftigelsesområdet har været udsat for, må ikke blive kopieret på daginstitutionsområdet. Omvendt er de danske daginstitutioner i dag kendetegnet ved, at der i årtier ikke har hersket den helt store politiske interesse for de 0-6-årige. Derfor er der i dag ingen krav til kommunerne om, hvor lavt de kan sætte barren for landets mindste  borgere. Ligesom tilsynet med forholdene i daginstitutionerne oftest er op til kommunerne selv at varetage. Det holder ikke, at kommunerne kan skrue ned for antallet af pædagoger, fordi de skal finde penge til at leve op til kravene på f.eks. skole- og beskæftigelsesområdet.

Flere pædagoger og ordentlige arbejdsvilkår

Diskussionen om minimumsnormeringer er ikke nem. Som Information har afdækket, er normeringerne opgjort vidt forskelligt fra kommune til kommune, og det høje antal børn pr. pædagog er ikke noget nyt problem. Når pædagoger og forældre råber vagt i gevær nu, skyldes det formentlig, at antallet af 0-3-årige de seneste år er steget. Den udvikling fortsætter de kommende år, så der i 2025 vil være 50.000 flere førskolebørn end i 2018, det svarer til 14 procent.

Derfor skal der sættes ind nu for at uddanne flere pædagoger og sørge for ordentlige arbejdsvilkår, så de har tiden og fagligheden til at tage sig ordentligt af vores mindste. Alt andet er simpelthen for dyrt. Som økonomen og nobelpristageren James Heckmann har vist, giver det ikke alene god mening menneskeligt set at investere i de mindste børn, det giver også mening økonomisk.

Det ved politikerne godt, derfor blev der også sidste år sat en milliard kroner af til at sørge for flere pædagoger i 450 vuggestuer med mange udsatte børn. Nu er det på tide at sætte ind med flere voksne også til de 3-6-årige for slet ikke at tale om SFO’erne efter skoletid, hvor antallet af pædagoger pr. barn er endnu mere pauvert.

Når de store regeringspartier ikke vil love minimumsnormeringer, skyldes det, at det er »vanvittigt dyrt«, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) sagde her i avisen.

Spørgsmålet er, om det ikke er pengene værd at sikre vores mindste en bedre start. Især fordi det formentlig kan være med til at mindske uro, sociale, psykiske og faglige problemer i skolen og på ungdomsuddannelserne. Problemer, som er langt sværere og dyrere at løse på et senere tidspunkt i livet.

Men en lovsikret minimumsnormering, som man har i Norge, løser ikke problemet med for få voksne til at tage sig af børnene, hvis ikke pengene følger med. Det centrale krav til den kommende regering bør derfor være, at der afsættes penge til flere ansatte og mere uddannelse.

Så selv om det kan lyde såre godt med minimumsnormeringer, må det ikke ende med et stift lovkrav, som skygger for det vigtigste: At pædagogerne får tid, frihed og ressourcer til at skabe rammerne for det gode børneliv i vuggestuer og børnehaver.

Der ville mangle 9.485 fuldtidsansatte i landets vuggestuer og børnehaver, hvis der var samme minimumsnormeringer i Danmark, som de har i Norge. Det viser en undersøgelse, som Bureau 2000 har lavet for Enhedslisten. Netop minimumsnormeringer er et stort ønske for flere venstrefløjspartier, men Socialdemokratiet er usikre på, om det er den rigtige fremgangsmåde
Læs også
Mødregruppen fra Gladsaxe forbereder sig til demonstrationen for bedre forhold i daginstitutionerne. Fra venstre Louise Jørgensen, Inge Berg Madsen, Frederikke Ingendahl Dupont og Christina Rasmussen.
Læs også
Lørdag demonstrerer forældre landet over for minimumsnormeringer i daginstitutionerne.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det burde da retteligt føre til MINDRE bureaukrati og kontrol, når der er det personale, der er brug for, til de funktioner, der skal udføres. Det burde føre til mindre bureaukrati og kontrol - men det er selvfølgelig et problem med de alt for mange bureaukrater, der har uddannet sig til ikke at behøve at passe andres børn, varetage plejen af ældre eller undervise under rigide vilkår.

Jens Winther

Der er ganske rigtigt ikke brug for minimumsnormeringer, der er faktisk heller ikke brug for flere medarbejdere. Der er behov for medarbejdere, der gider engagere sig i børnene i stedet for at sidde på den flade og glo tomt ud i luften - og der er brug for ledere, der styrker en almindelig god arbejdskultur.

Mere kompliceret er det ikke.

Men som sædvanligt, når det drejer sig om det offentlige, kaprer fagforeningerne og "velfærdsmafiaen" dagsordenen med påstande om, at den eneste løsning er flere medarbejdere. Det er fagforeningspolitik og ikke andet.

Steffen Gliese

Det er meget svært, Jens Winther, at opbygge den store tillid til folks integritet, når de ytrer den slags synspunkter om andre faggrupper. Man må jo gå ud fra, at der tales ud fra egen tilbøjelighed.

Jørgen Wind-Willassen

Det er en kompliceret sag.
Desværre er der gået overbudspolitik i det hele.
Professionelle har faktisk forsøgt at få hoved og hale i argumentationen.
Kig her:
https://pure.vive.dk/ws/files/201856/1339_Boernehavens_normeringer.pdf
Når du nu kigger de 118 sider igennem, så kig nærmere på side 93.
Her sammenlignes normeringer i DK med en række andre lande.
Vi har vist ikke noget at skamme os over.
Og snakken om omsorgssvigt er helt hen i vejret.

Jens Winther

@Steffen Gliese, jeg har meget svært ved at vise den "tilbøjelighed", du uretmæssigt beskylder mig for. Om ikke andet så af de årsager, at jeg er selvstændig virksomhedsejer og ikke medlem af nogen fagforening. Så: hus forbi, Gliese!

I øvrigt er det heldigvis langt fra alle faggrupper og fagforeninger, der har disse urimelige tilbøjeligheder - men det er tydeligvis ret udbredt indenfor den offentlige sektor. Hvilket man kun kan beklage. Men du betvivler måske, at der er 22 københavnske institutioner, der i årevis har haft "rød" anmærkning, og/eller afviser eksistensen af de uacceptable forhold, som dokumentarudsendelsen viste?