Leder

Pædagogerne skal have mere tid til børnene, men minimumsnormeringer må ikke blive en spændetrøje

De små børn og daginstitutioner er for en gangs skyld blevet et valgtema og et vigtigt et af slagsen. Daginstitutionerne trænger til et økonomisk løft, men et stift lovkrav om minimumsnormering, som flere partier i rød blok kræver, risikerer at føre til mere bureaukrati og kontrol. Derfor skal det ske med omtanke
En lovsikret minimumsnormering, som man har i Norge, løser ikke problemet med for få voksne til at tage sig af børnene, hvis ikke der følger penge med.

En lovsikret minimumsnormering, som man har i Norge, løser ikke problemet med for få voksne til at tage sig af børnene, hvis ikke der følger penge med.

Henning Bagger

4. juni 2019

Minimumsnormeringer er blevet et af valgkampens store temaer. Og det er glædeligt, for de små børn i daginstitutioner har det med at blive overset i en valgkamp. De tusindvis af demonstrerende forældre og pædagogers opråb om kummerlige forhold i landets daginstitutioner og sidste uges TV 2-dokumentar om kritisable forhold i københavnske daginstitutioner har været med til skubbe til debatten og kravene.

At de små børns vilkår bliver taget mere alvorligt, er på tide, for det er her, i landets daginstitutioner, at kimen bliver lagt til mange af de problemer, som skolen og samfundet kommer til at stå med senere hen.

Spørgsmålet er bare, om et lovkrav om minimumsnormering er den rigtige løsning?

Der kan hurtigt gå lidt overbudspolitik i den, når politikerne fører valgkamp og ser en grædende etårig blive kaldt egoist af en vuggestuepædagog. Så skal der mere tilsyn, så skal de store institutioner lukkes, og så skal alle ansatte uddannes.

Men selv om der måske er urealistisk valgflæsk blandt forslagene, er der al mulig grund til at give daginstitutionsområdet et løft, både økonomisk og uddannelsesmæssigt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det burde da retteligt føre til MINDRE bureaukrati og kontrol, når der er det personale, der er brug for, til de funktioner, der skal udføres. Det burde føre til mindre bureaukrati og kontrol - men det er selvfølgelig et problem med de alt for mange bureaukrater, der har uddannet sig til ikke at behøve at passe andres børn, varetage plejen af ældre eller undervise under rigide vilkår.

Jens Winther

Der er ganske rigtigt ikke brug for minimumsnormeringer, der er faktisk heller ikke brug for flere medarbejdere. Der er behov for medarbejdere, der gider engagere sig i børnene i stedet for at sidde på den flade og glo tomt ud i luften - og der er brug for ledere, der styrker en almindelig god arbejdskultur.

Mere kompliceret er det ikke.

Men som sædvanligt, når det drejer sig om det offentlige, kaprer fagforeningerne og "velfærdsmafiaen" dagsordenen med påstande om, at den eneste løsning er flere medarbejdere. Det er fagforeningspolitik og ikke andet.

Steffen Gliese

Det er meget svært, Jens Winther, at opbygge den store tillid til folks integritet, når de ytrer den slags synspunkter om andre faggrupper. Man må jo gå ud fra, at der tales ud fra egen tilbøjelighed.

Jørgen Wind-Willassen

Det er en kompliceret sag.
Desværre er der gået overbudspolitik i det hele.
Professionelle har faktisk forsøgt at få hoved og hale i argumentationen.
Kig her:
https://pure.vive.dk/ws/files/201856/1339_Boernehavens_normeringer.pdf
Når du nu kigger de 118 sider igennem, så kig nærmere på side 93.
Her sammenlignes normeringer i DK med en række andre lande.
Vi har vist ikke noget at skamme os over.
Og snakken om omsorgssvigt er helt hen i vejret.

Jens Winther

@Steffen Gliese, jeg har meget svært ved at vise den "tilbøjelighed", du uretmæssigt beskylder mig for. Om ikke andet så af de årsager, at jeg er selvstændig virksomhedsejer og ikke medlem af nogen fagforening. Så: hus forbi, Gliese!

I øvrigt er det heldigvis langt fra alle faggrupper og fagforeninger, der har disse urimelige tilbøjeligheder - men det er tydeligvis ret udbredt indenfor den offentlige sektor. Hvilket man kun kan beklage. Men du betvivler måske, at der er 22 københavnske institutioner, der i årevis har haft "rød" anmærkning, og/eller afviser eksistensen af de uacceptable forhold, som dokumentarudsendelsen viste?