Leder

Tag så det opgør med mørklægningen og få ændret offentlighedsloven

Hvis de tre støttepartier tilfældigvis skulle støde på hinanden i Folkemødets mylder, bør de overveje, om ikke Mette Frederiksens udtalte ønske om en socialdemokratisk mindretalsregering er endnu en god grund til at få ændret offentlighedsloven
14. juni 2019

Et lidt uventet resultat af valget grundlovsdag har vist sig at være, at flertallet for at få ændret den vigtigste mørklægningsparagraf i offentlighedsloven nu er forsvundet: I det nyvalgte Folketing har de to traditionelle statsministerpartier, Socialdemokratiet og Venstre, tilsammen et knebent flertal på 91 mandater.

Det er samtidig de to partier, der har været – og er – de varmeste tilhængere af de indskrænkninger af borgernes ret til at kigge forvaltningen i kortene, som blev gennemført med revisionen af offentlighedsloven i 2013.

På tværs af alle andre uenigheder er de resterende partier i Folketinget – fra Nye Borgerlige til Enhedslisten – i større eller mindre grad indstillet på at åbne for den lukkethed, som offentlighedsloven i dag muliggør.

Som det er gentaget til hudløshed i denne avis, har især den forkætrede paragraf 24 om ministerbetjening ført til væsentlige begrænsninger i pressens muligheder for at leve op til sin rolle i et moderne samfund.

Meget kort udtrykt har paragraf 24 gjort det lettere for magten at udøve magt, mens vagthunden er blevet tilsvarende tandløs. Eller formuleret lidt anderledes af Ombudsmanden: Paragraf 24 har betydet »væsentlige indskrænkninger i retten til aktindsigt«.

Derfor er det glædeligt, at de tre partier, der nu fører forhandlinger med Mette Frederiksen om en kommende regering, er enige om at bringe en ændring af offentlighedsloven ind i forhandlingerne. Man kan håbe på, at Zenia Stampe fra De Radikale får ret i sin forudsigelse af, at støttepartierne i den sag er »i en stærk og god forhandlingsposition«, fordi de er enige.

Barnebrudesagen

Hvis de tre partier skulle løbe tør for gode argumenter i tovtrækkeriet om ministerbetjeningsreglen med Socialdemokratiet, kan man pege på en sag, der af flere grunde er nærliggende: Inger Støjbergs ulovlige beslutning om at adskille alle unge asylpar på landets asylcentre tilbage i februar 2016 – et forløb, som nok har været blandt de største, hvis ikke den største, retspolitiske skandale i den forrige valgperiode.

Netop derfor er spørgsmålet om en uafhængig undersøgelse af den spegede sag bragt ind i de igangværende forhandlinger, som Berlingske oplyste torsdag. I det tidligere Folketing fik de fire partier afvist et beslutningsforslag om en uafhængig undersøgelse, men nu udgør de selv flertallet.

Støjbergs barnebrudesag er også nærliggende, fordi afdækningen af den håndfast viser, hvad der er galt med paragraf 24.

Et konkret eksempel: Flere medier, heriblandt Information, har således netop med henvisning til den paragraf fået afslag fra Justitsministeriet i 2017 på at se indholdet af de »uformelle bemærkninger«, som embedsværket i Støjbergs ministerium, der var i gang med at håndtere ministerens ulovlige instruks om adskillelse af alle asylpar, den 19. februar 2016 havde bedt om.

God grund til at få ændret offentlighedsloven

Aktindsigt i de pågældende fire dokumenter afslås, fordi de blev udvekslet »på et tidspunkt, hvor der var konkret grund til at antage, at en minister havde eller ville få behov for embedsværkets rådgivning og bistand«, som Justitsministeriet skrev i afslaget.

Det siger sig selv, at så længe indholdet af Justitsministeriets gode råd til de formentlig på det tidspunkt rimeligt betrængte kolleger i Støjbergs ministerium tilbageholdes fra offentligheden, svækkes pressens muligheder for at afdække forløbet.

Det er uden for enhver diskussion, at paragraf 24 betyder, at medierne kun kan give ufuldstændige beskrivelser af en sag, hvor en minister har givet en ulovlig instruks til sit embedsværk. Bare for en ordens skyld skal det tilføjes, at mange andre dokumenter i sagen også er blevet afvist med henvisning til ministerbetjeningsreglen.

Under Folkemødet er regeringsforhandlingerne sat på pause, men hvis de tre støttepartier tilfældigvis skulle støde på hinanden i Allinges mylder, kan de overveje med hinanden, om ikke statsministerkandidatens udtalte ønske om en socialdemokratisk mindretalsregering er endnu en god grund til at få ændret offentlighedsloven. Det vil reducere risikoen for, at der bliver løbet om hjørner med dem, når embedsværket bliver alle Mettes mænd. 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Johnny Christiansen
  • Anders Reinholdt
  • Steffen Gliese
  • Trond Meiring
  • Bjarne Andersen
  • Morten Wieth
Johnny Christiansen, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Trond Meiring, Bjarne Andersen og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Damm Sørensen

Hvornår går det op for Information, at man ikke kommer længere i denne sag, og begynder at interessere sig for den danske stats systematiske brud på FNs Aarhuskonvention. Som eksempel den sag om manglende retsgarantier i forbindelse med klager, som FN for tiden undersøger.

Bjarne Andersen

John Damm Sørensen

Du har nok ret i at S og V aldrig vil lave den om, medmindre det er til mere mørklægning, da det virker til at de er enige om at staten/regering skal kunne lave magtmisbrug og ulovligheder uden at blive opdaget, men jeg mener at pressen skal blive ved med at skrive om den, så den skandaløse og antidemokratiske lov ikke bliver glemt.

Anders Reinholdt, Anna Louise Finck-Heidemann, Steffen Gliese, Flemming Berger, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Jan Brunchmann

Helt enig med Bjarne. Og det ene udelukker vel ikke det andet, John. Vi skal kæmpe mod den mørklægning lige til den er væk, og det er godt at blive mindet om dens fortrædeligheder med jævne mellemrum.

Anna Louise Finck-Heidemann, Steffen Gliese, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Søren Bro og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Bjarne og Jan,
Når I påstår, at det ene ikke udelukker det andet, hvorfor kan man så kun læse om Offentlighedslovens §dit og §dat i Information?
Med FNs Aarhuskonvention har vi en universel offentlighedslov, som vi oven i købet har forpligtet os til at overholde i FN såvel som EU regi. Og den bliver krænket hver dag uden at nogen tager det en smule alvorligt. FNs Aarhuskonvention sikrer blandt andet borgere ret til fri og ubegrænset adgang til alle afgørelser og domme indenfor konventionens område. Den mulighed findes ikke i dag, og det er FN pt. ved at undersøge. Ligeledes undersøges om borgere har samme muligheder for at føre og vinde retssager ved landet domstole, som staten med Kammeradvokatens 600+ medarbejdere i rykken har.

John Damm Sørensen

Bjarne,
Såvidt jeg husker var både SF og Radikale med til at levere stemmer til den nugældende lov om offentlighed i forvaltningen. Jeg forstår derfor ikke din kommentar om, at det kun skulle være S og V, der stritter imod en ændring.

Det er i øvrigt værd at erindre, at den eneste grund til at vi overhovedet fik en ny Offentlighedslov i 1985, var, at de konservative i 80erne, var alvorligt bange for, at S ville sætte sig på magten i al evighed.

Og så skulle der naturligvis have stået " 600+ medarbejdere i ryggen" i mit forrige indlæg.