Leder

Dan Jørgensen går i sin mentor Svend Aukens fodspor. Men han er mere udsat som klimaminister

Dan Jørgensen går som ny klima- og energiminister i sin mentor Svend Aukens fodspor. Han befinder sig dog i en langt mere udsat position, end Auken var.
Dan Jørgensen går som ny klima- og energiminister i sin mentor Svend Aukens fodspor. Han befinder sig dog i en langt mere udsat position, end Auken var.

Peter Nygaard

22. juli 2019

»Tænk at sidde i regering og igen at være med til at gøre Danmark nummer ét på miljøområdet. At gøre os til det første CO2-neutrale land i verden, ikke?«

Sådan sagde Svend Auken, Socialdemokratiets tidligere formand og miljø- og energiminister, i juli 2009, få uger før sin død.

Den lykke opnåede han ikke, men det gør måske hans lærling, Danmarks nye klima- og energiminister Dan Jørgensen, her ti år senere. Han når ganske vist ikke som minister at se Danmark blive CO2-neutralt – det er der mindst et par årtier til – men han kan nå at sætte Danmark sikkert på sporet og på verdenskortet som det grønne forbillede for andre nationer.

For Svend Auken blev det en personlig lykke, at han fik posten som miljøminister frem for statsministerposten. For Dan Jørgensen er det givetvis også en lykke og en drøm, der opfyldes, når han nu får muligheden for at gå i sin mentors fodspor med ansvar for Danmarks klima- og energipolitik.

Som Auken brænder han for klimaet, og som Auken vil han elske at tage del i det internationale arbejde for at presse tempoet op i den globale klimaindsats, første gang på FN’s store klimatopmøde i New York den 23. september.

Men Dan Jørgensen er i en langt mere udsat position, end Auken var.

Dengang, op til klimatopmødet COP15 i København, var der stadig tid, og klimasagen var for Socialdemokratiet en vindersag med medvind til offensive krav, der satte VK-regeringen under pres.

Nu er man i defensiven i den forstand, at man som regering har pådraget sig ansvaret for, at der faktisk sker noget, alt mens tiden er ved at rinde ud.

Hvis ikke Dan Jørgensen og regeringen leverer på egne løfter og på fordringerne i Parisaftalen, kan man hurtigt gå fra at have medvind til at blive skydeskive for kritik fra den stærkt klimaengagerede del af befolkningen og erhvervslivet. Nu er det ikke sorte kræfter blandt de borgerlige, men de grønne socialdemokrater selv, der svigter og sætter næste generations livsvilkår på spil, hvis ikke man præsterer det nødvendige.

Dette kan lyde som en underlig tvær velkomst til den ny, entusiastiske minister. Pointen er, at regeringen står over for en formidabel udfordring, hvis radikalitet man næppe har indset, og hvor risikoen for at skuffe er overhængende, hvis ikke man mobiliserer stort mod og hidtil uset evne til at tale projektet op som en fælles udfordring, der kan samle nationen.

Dan Jørgensen i midten

Som det fremgik af artiklen onsdag om ’grøn vækst’ har selv ikke Danmark præsteret tilstrækkelig hurtig omstilling til at sikre den nødvendige grad af afkobling mellem økonomisk vækst og CO2-udledning. Det leder til den velkendte konklusion, at vi kommer alt for sent til Paris-målet om nuludledning i 2050, hvis ikke der sker dramatiske nye tiltag.

Det er i det lys, man skal se regeringens og støttepartiernes fælles klimadagsorden. Smukt på papir, men svært i praksis. EU siger f.eks., at Danmark ikke må forbyde nye benzin- og dieselbiler fra 2030, sådan som det grønne flertal vil, Landbrug & Fødevarer siger, at udtagning af klimbelastende jorde skal være frivillig, borgmestre protesterer mod regeringens signal om at genoverveje visse motorvejsprojekter, luftfartsindustrien kæmper imod en grøn afgift, mens forbrugerne flyver som aldrig før, olieselskaber står på spring for at få licens til ny olieefterforskning i Nordsøen, borgergrupper kæmper mod nye landvindmøller.

Som om det ikke er nok, er der et skrigende behov for reform af skatte- og afgiftssystemet, så det kommer til at virke for den grønne omstilling og samtidig for større lighed. Ligesom det haster med den grønne reform af Finansministeriets regnemodeller og udvikling af det grønne nationalregnskab, som regeringen har på sin arbejdsseddel.

Dan Jørgensen kommer til at befinde sig midt i det hele, som klima- og energiminister og som medlem af regeringens økonomiudvalg. Han får afgørende indflydelse på, om Socialdemokratiet magter at finde sit nye projekt: Fra at have gennemført den historiske omstilling til en velfærdsøkonomi til nu at sikre den historiske omstilling til en grøn økonomi. Ingen tvivl om, at han og regeringen får brug for at mobilisere folkets hjælp og deltagelse – helt i pagt med partiets historie. Som Svend Auken sagde:

»Den socialdemokratiske idé er jo, at mennesker, når de går sammen med andre, kan ændre forholdene, så de ikke bare behøver at være tilskuere.« 

Serie

Den første udfordring

Danmark har fået en ny socialdemokratisk ledet etpartiregering. Historisk har soloregeringer ikke overlevet længe, og denne regering har en række store sager, der skal tages hånd om hurtigt. I denne lederserie skriver Information om de forskellige ministre – og deres første, store udfordring på de forskellige områder.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jane Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Niels Møller Jensen
  • Anders Graae
  • Dorte Sørensen
  • Katrine Damm
  • Niels-Simon Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
  • Jes Enevoldsen
  • David Zennaro
  • Kurt Nielsen
Jane Jensen, Niels Duus Nielsen, Niels Møller Jensen, Anders Graae, Dorte Sørensen, Katrine Damm, Niels-Simon Larsen, Thomas Tanghus, Ervin Lazar, Ejvind Larsen, Jes Enevoldsen, David Zennaro og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

21/jul/2019

Til alle Danske politikere,
især i relation til EU's regler:

Bevar Danmarks integritet og suverænitet
ved at bevare Danmarks fire forbehold
i relation til Danmarks medlemskab af EU :-) .

Venlig hilsen
Claus

Randi Christiansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Karsten Lundsby og Steen Piper anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvis ikke vi støtter Dan og regeringen, får vi noget værre. Derfor nogen sure miner. Det svage led i kæden er de radikale, men mon de tør vælte regeringen? Næppe.
Der kan blive murren i krogene, hvis 70%-målet bliver svigtet. Det afhænger af den almindelige, borgerlige socialdemokrat, som indtil nu har vist sig som grøn. Hvordan det vil gå, når regningen for det grønne samfund ligger på bordet, er et åbent spørgsmål. Her må man bare krydse fingrene.

Karsten Lundsby, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Nummer eet !. Hvordan gør vi så det.
- Vi flyver minimalt.
- Vi køber lokalt. Og ikke globalt.
- Vi køber minimalt. Og reparerer maksimalt.
- Vi forsker grønt og sælger genialt.
- Vi genbruger maksimalt. Og kasserer minimalt.
- Vi beskatter materielt. Og ikke personalt.
- Vi kører kollektivt og lokalt. Og fradrager ikke paradoksalt.
- Vi bruger vinden optimalt. Og solen maksimalt.

Nationen og ministeren glæder sig kolosalt.
Kort sagt - vi opfører os klimalt, mens verden sviner og yngler kolosalt.

Kent Bajer, Erik Fuglsang, ingemaje lange, Niels-Simon Larsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Karsten Lundsby, Flemming Berger og Niels Møller Jensen anbefalede denne kommentar
Rolf Clausen

lol, @Claus Bødtcher-Hansen, når må diskursen om om at bevare forholdende.

når det teknisk er vi er ikke fuldgyldige medlem af EU i nu.

forstår ikke Claus, du har den forestilling om Danmark kan ligge i et skæl som hvor vi ikke stemmer dem igennem, i så fald stemmer vi vel os så ud af EU? alt andet kan vel ikke være underforstået

Randi Christiansen

Europæisk og internationalt samarbejde kan og skal ske uden ophævelse af nationalstaterne. Husk hvor langt der er til bruxcelles - men når det er sagt, så ved vi også, at pengemagten er grænseløs.

Niels-Simon
Tak, af hjertet talt.
Sidste linje bør gå viralt.
Forstås vitalt og globalt.
Nu ikke mere oralt ;o)

Det er naturligvis vigtigt, at møde regeringen med positive forventninger, men svært er det at se bort fra, hvor uheldig en rolle Dan Jørgensen spillede da han sidst var minister. Manglen på mod og rygrad når det gjaldt om at gå i klinch med landbruget var fatal. er det blevet bedre siden?
At sammenligne Dj med Auken er helt utilstedeligt - dét er han i hvert fald ikke. Foruden manglende mod så er der også fraværet af de store visioner, dyb og solid viden, og evnen til at kommunikere sin politik ud på en troværdig måde.
MEN I FORHOLD TIL venstre-regeringen så kan det kun gå fremad.