Leder

Danske vikarer for Donald Trump?

USA’s anmodning om, at danske jægersoldater bidrager til at erstatte den amerikanske styrke i det nordlige Syrien, er en dårlig idé, der kun kan gå galt
Den amerikanske anmodning, der også er stilet til Storbritannien, Frankrig, Holland, New Zealand og Australien, handler om at erstatte de ca. 2.000 amerikanske soldater, udstationeret i Syriens kurdiske region, som ’rådgivere’ for Syrian Democratic Forces (SDF), og hvis kerne er den syrisk-kurdiske milits, YPG.

Den amerikanske anmodning, der også er stilet til Storbritannien, Frankrig, Holland, New Zealand og Australien, handler om at erstatte de ca. 2.000 amerikanske soldater, udstationeret i Syriens kurdiske region, som ’rådgivere’ for Syrian Democratic Forces (SDF), og hvis kerne er den syrisk-kurdiske milits, YPG.

RODI SAID

Indland
13. juli 2019

Politikens nyhed onsdag om, at USA har anmodet bl.a. Danmark om at sende tropper til Syriens kurdiske region, var baseret på en læk i Udenrigspolitisk Nævn, hvor sagen blev drøftet bag det, der i den faglige jargon hedder ’dobbelt lukkede døre’, så den ikke sivede, medens nævn og regering efterprøvede alle argumenter for og imod.

Den amerikanske anmodning, der også er stilet til Storbritannien, Frankrig, Holland, New Zealand og Australien, handler om at erstatte de ca. 2.000 amerikanske soldater, udstationeret i Syriens kurdiske region, som ’rådgivere’ for Syrian Democratic Forces (SDF), og hvis kerne er den syrisk-kurdiske milits, YPG. Akronymet står for ’folkets beskyttelsesenhed’, og YPG’s moderparti, PYD, er en aflægger af det tyrkisk-kurdiske separatistparti, PKK, der er på Tyrkiets, USA’s og EU’s terrorlister.

Det bør være en ren ekspeditionssag for regeringen at takke nej til invitationen, også i lyset af at Tyskland angiveligt har afvist at deltage. For som Mette Frederiksens bemærkede under sit Berlin-besøg i torsdags, er Tyskland efter Brexit vores nærmeste internationale partner, både økonomisk og politisk. Men skiftende regeringer har ikke for vane at lytte til velmente råd om vores aktivistiske udenrigspolitik, der blev indledt for snart 30 år siden med udsendelsen af korvetten Olfert Fischer i den første Golfkrig i 1991.

Ingen kom til skade ud over måske en solskoldet gast. På Balkan senere i 90’erne slap de udsendte danske soldater med begrænsede tab gennem en borgerkrig, de ikke forstod et suk af. Det var først med terrorangrebet på USA i september 2001, at udenrigspolitikken blev så aktivistisk, at den fik omkostninger i menneskeliv, invalider, mentale lidelser og – ret beset – hjemmegroet terrorisme. Aktivismen kunne dog delvis forklares som loyale bidrag til FN-godkendte aktioner – endnu i 2003 insisterede den daværende regering stik imod såvel ædruelig jura som sund fornuft, at den danske deltagelse i Irak-krigen byggede på en forældet FN-resolution.

Det var så ikke tilfældet i Libyen i 2011, hvor det til denne dag er uopklaret, hvor mange civile libyere de danske F-16-piloter fik ram på. Og det vil ikke være tilfældet, hvis den danske regering siger ja til at sende jægersoldater til det kurdiske Syrien på en invitation, der lugter af, at Donald Trump så kan prale af at have holdt løftet til sine vælgere om at afslutte USA’s engagement i Mellemøsten. Her er spørgsmålet selvfølgelig: Er bidrag til Trumps kommende valgkamp i Danmarks interesse? Eller for dens sags skyld EU’s?

Det står klart, at en international styrke, der reelt vikarierer for amerikanske interesser, vil være i en diffus situation, militært, juridisk og politisk.

Det kan kun blive noget rod

Den militære side er til at overse: Islamisk Stat er ikke længere en trussel, så der er tale om USA’s forpligtelse til at beskytte deres allierede kurdere mod angreb udefra – potentielt fra Tyrkiet og Damaskus-regimet. De regionale magthavere i YPG-PYD har udnyttet alliancen med amerikanerne til at etablere en autonom enklave, Rojava, hvis politiske filosofi bygger på den fængslede PKK-chef Abdullah Öcalans ideer om en samfundsstruktur ikke ulig Thy-lejrens eller Christianias, og hentet i den amerikanske anarkist og fantast, Murray Bookchins skrifter.

Politisk har USA’s brug af YPG-militante som fodfolk i nedkæmpelsen af Islamisk Stat medført en reel konflikt med Tyrkiet, der er utilfreds med den amerikanske beskyttelse af den PKK-relaterede kurdiske enklave, og derfor har vendt sig mod Rusland med mulig fatal effekt for NATO-alliancen. Også folkeretligt er der et problem, eftersom vikarerne for USA i det nordlige Syrien de facto vil være en okkupationsstyrke, da de ikke som russerne og iranerne er inviteret af Damaskus, der stadig er gyldigt medlem af FN.

Realistisk vil en vikarstyrke for amerikanerne kun tjene ét formål, nemlig at beskytte de syriske kurdere, mens de etablerer egen selvstændig stat. Det kunne endda forsvares, hvis en sådan kurdisk stat fremstod demokratisk, men alle uafhængige bulletiner – også her i avisen – beretter om et YPG-diktatur, der ikke levner plads til opposition, ytrings- og forsamlingsfrihed og hvad der ellers hører til civiliseret adfærd. Dertil kommer forviklinger med Damaskus og Ankara, der hver især venter på lejligheden til at nakke YPG-PYD. Bestemt ikke et sympatisk scenario, men helt bestemt et realpolitisk. Det kan kun blive noget rod.

I en tidligere version af denne leder skrev vi, at udsendte danske styrker slap ’nogenlunde helskindet’ gennem Balkan-krigene 1992-2004. Det er ikke korrekt – fem danske soldater faldt i kamp, en døde ved en ulykke. I Irak døde otte soldater, i Afghanistan 43. Information beklager ordvalget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

"Det kan kun blive noget rod."
citat fra artiklen

Hvor har du ret - vi skal under ingen omstændigheder stille med mandskab i Syrien -
fra hverken luftvåben, flåde eller hær.

Det er en fuldstændig vanvittig tanke at udstationere flere tropper i Mellemøsten.

Der kan sagtens anføres gode grunde til at støtte kurderne -
herunder støtte en kurdisk statsdannelse -
men vi skal alene støtte økonomisk og politisk..

Dagmar Christiandottir, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Trond Meiring, Lars Løfgren og Per Madsen anbefalede denne kommentar
niels astrup

Hvis I kunne høre nogle dumpe drøn for nylig, så var det nok Joanna Palani, der hamrede sit hoved ind i den nærmeste mur.

Først bliver hun fængslet for at støtte de millitser, jægerkorpset nu skal kæmpe for...

Mon anklager Sonja Hedegaard fra Københavns Politi nu tager op til kasernen i Aalborg og stævner hver eneste jægersoldat? Gid hun må skamme sig resten af sine dage.

Dennis Tomsen, Hans Larsen, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby, Trond Meiring, Torben K L Jensen og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Ellegård skriver "at det vil have fatal effekt for NATO". Lyder som om han mener, at NATO er noget, der er værd at bevare? Det er da nyt, at Ellegård har dette synspunkt, men hva' fa'en - vi kan jo alle komme ud at rejse, og blive klogere med alderen. Er det ikke det, det hedder?
Og Kurderne - de sataner! De fortjener ikke deres egen stat, vel? For de er jo ikke demokrater i vores forstand, så de skal bare tilpasse sig - Asaad og Erdogan. Er det det du mener, Ellegård?
Eller har du andre forslag til hvordan de 40-50 mio kurdere, der i dag lever i fem forskellige og ikke særlig tolerante lande, omsider kan få deres land?

Karsten Lundsby, Trond Meiring og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jeg er af den opfattelse, at vi bør ændre Grundlovens § 19 og fratage folketinget retten til at sende danske styrker på krigstogter på fremmed territorium, med mindre, vi eller vore allierede, Nato, er angrebet først, vel at mærke, af regulære styrker – ikke af kriminelle terrorister.

Med en sådan begrænsning af politikernes uindskrænkede ret i spørgsmålet, havde vi undgået mange ulykker og vigtigst – ikke pustet til ilden i andres pågående konflikter.

Dagmar Christiandottir, Carsten Munk, Niels Duus Nielsen, Jesper Sano Højdal, Karsten Lundsby, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Man må gå ud fra at EL vil anbefale dansk deltagelse.

jens peter hansen

“Kurderne er kommet under rigtig hårdt pres i Syrien. De har akut behov for våben, hvis de skal kunne standse Islamisk Stat (IS), så vi giver pengene uden betingelser,” siger MF for EL, Nikolaj Villumsen.

Nu er kurderne bare under et andet pres, men EL vil vel ikke svigte?