Leder

Farvel til 12,4 og alle de kunstigt høje adgangskrav. De vil ikke blive savnet

Der er mange ting at glæde sig over i dette års studieoptag. Særligt glædeligt er det, at vi i år kan sige farvel til de kunstigt høje adgangskvotienter. Der skal mere til for at mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer blandt børn og unge, men det har en vigtig symbolværdi
At mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer i uddannelsessystemet, som regeringen har sat sig for, vil kræve mere end afskaffelsen af de kunstigt høje adgangskvotienter. Men symbolværdien er vigtig, skriver Lise Richter i denne leder.

At mindske præstationskulturen og det usunde fokus på karakterer i uddannelsessystemet, som regeringen har sat sig for, vil kræve mere end afskaffelsen af de kunstigt høje adgangskvotienter. Men symbolværdien er vigtig, skriver Lise Richter i denne leder.

Keld Navntoft

27. juli 2019

Juli er ikke bare ferietid.

Det er også de store forventningers tid for de tusindvis af unge, der venter på besked om, hvorvidt de er kommet ind på deres drømmeuddannelse.

Fredag fik 65.714 plads på en videregående uddannelse – 82 procent endda på deres første prioritet, og det er ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet det næsthøjeste antal nogensinde.

Også antallet af afviste ansøgere er lavere, end det plejer. Så der er rigtig god grund til at glæde sig over, at så mange danske unge rent faktisk får indfriet deres forventning.

Årets ansøgertal giver selvfølgelig også grund til bekymring for fremtiden. Antallet af ansøgere til de humanistiske fag fortsætter med at falde, i år med fem procent, og det kan betyde, at vi kommer til at mangle sprogkyndige.

Når pædagog- og læreruddannelsen igen i år får færre ansøgere, så er det også et problem, fordi der allerede nu mangler lærere og pædagoger i nogle kommuner.

Men på andre områder ser det lysere ud: Syv procent flere har søgt ind på sygeplejestudiet, og igen i år får de tekniske-naturvidenskabelige fag en procent flere ansøgere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Gid vi også kunne sige farvel til en overspecialisering og vende tilbage til klassiske institutter, hvor specialiseringen foregår indeni den studerende i løbet af 6 års studietid til højeste niveau.

jens peter hansen

Det er naturligt at de unge ikke strømmer ind til læreruddannelsen. De ved om nogen hvilket job det er. De fleste har sjovt nok selv gået i skole og kender derfor ret meget til hvad det vil sige at være lærer. For de alleryngste er det jo ikke mere end to/tre år siden de var med til at drive degnene til vanvid og undertiden gav de samme lærere gode oplevelser der altid har været med til gøre jobbet til mere end…. øh bare et job. Eller er det ikke siden arbejdstidspålægget fra 2014 trådte i kraft ? Læreren kan flyttes rundt i løbet af dagen ligesom man kunne ved samlebåndet, han skal være på matriklen hele dagen, så hans arbejdskraft kan sættes ind hvor er er behov. Det der med at mange arbejdspladser nu har hjemmedage er fuldstændig fjernet fra læreren, der ellers med it-teknik netop er et oplagt område at udnytte for underviseren, som ville kunne lægge sin forberedelse og planlægning fx hjemme og på tidspunkter der passede hende bedst, men nej Ford slår igennem mere 100 år efter det blev gennemført i bilindustrien, hvor så arbejderen siden er blevet afløst af en robot.
Som i industrien er der hyppige kvalitetskontroller, der måler og vejer produktet, eleven, og de smarte kommunikationsmuligheder bliver brugt til at diskutere tiltag og korrigere retninger for enkeltprodukter og produktionsenheder med ophavet ( forældrene) til emnerne, (eleverne).
Ikke desto mindre er der en daglig kritik af denne institution. I går hørte jeg at det var folkeskolens skyld at de unge piger ikke tager de naturvidenkabelige uddannelser eller bliver kloakmestre. Den kvindelige journalist var helt oppe at ringe. Aben var placeret. En forsker bad nu om at moderere anklagen da der nok var flere årsager, end skolens evindelige svigt, til at pigerne valgte som de gjorde.
Det mærkværdige er at hvis man ser på en række områder er der flere kvinder end mænd på studier der fx lugter langt hen af kemi og biologi se: https://studier.ku.dk/bachelor/ansoegning-og-optagelse/optagelsesstatist...

At kvinder ikke i tilstrækkelig grad drømmer om at blive brolæggere anses altså som en fejl fra folkeskolen, mens deres interesse for biomedicin er fire gange større end mænds regnes sjovt nok ikke som et resultat af folkeskolens prædiken om at komme videre i uddannelsessystemet
Til de hæderskvinder og -mænd , der trods alt søger ind på læreruddannelsen. Håb på at arbejdspålægget bliver fjernet, glæd jer til fantastiske oplevelser og tag nederlagene som en udfordring der kan overvindes. At være lærer er mere end bare at have et job.

David Joelsen

Ligesom i en olympiade, bør de bedste udvælges til uddannelserne. De høje karakterer skal selvfølgelig sammenfalde med den uddannelse man søger, og ikke gennemsnittet. Men man skal passe på ikke at ende med et system der lignererhvervslivet, hvor nepotisme og broderskab kan have stor indflydelse. Det vil give ikke gavne de uddannelsessøgende. Man finder det i USA, hvor der er større chance for at komme på universitetet hvis man er god til en sportgren eller har forældre der donerer til skolen. De har netop ansøgninger og interviews som adgangskriterier.