Leder

At genopbygge tilliden til skattefar er en hasteopgave for Bødskov

Skatteminister Morten Bødskov har to vigtige opgaver: For det første må der ikke dukke flere møgsager op. For det andet skal der ses positive resultater. Det første er usandsynligt, og det andet er noget af en udfordring
Når Morten Bødskov (tv) vender tilbage, så er hans absolut vigtigste opgave at få genoprettet befolkningens tillid til skattesystemet. Det er en hasteopgave, og den er svær.

Når Morten Bødskov (tv) vender tilbage, så er hans absolut vigtigste opgave at få genoprettet befolkningens tillid til skattesystemet. Det er en hasteopgave, og den er svær.

Nikolai Linares

26. juli 2019

Stemningen er god i Skatteministeriet. Man har fået en erfaren og driftsikker minister ind.

Ganske vist erklærede han fuldstændig socialdemokratisk, at nu skal der jagtes banditter – hvad der nok kan få det til at gippe i en og anden embedsmand, der har Skats uheldige forfølgelse af enkeltsager i frisk erindring – men grundlæggende er forventningen, at Bødskov ikke vil rokke alt for vildt med båden.

De første tre dage holdt den nye skatteminister væg til væg-møder, hvor embedsmænd redegjorde for alle større og mindre sager; de ’grønne’, der kører på skinner, de ’gule’, hvor der kan være grund til bekymring, og de ’røde’, hvor der hurtigt skal tages beslutninger.

Den optimistiske holdning er, at gældsinddrivelsessystemet er godt på vej, og snart er der styr på ejendomsvurderingerne, der ellers har været nødlidende siden 2007.

Under Karsten Lauritzen blev der fundet penge til at genansætte en masse nye medarbejdere. Og der kommer igen penge ind fra gældsinddrivelsen.

Den nye minister har fået lektier for: Hvis man skal fortsætte med at holde niveauet, så skal han skaffe yderligere 13 milliarder kroner til Skatteforvaltningen over de næste ti år.

Men lige nu er departementet sat på absolut laveste blus og embedsmændene sendt på ferie. Ministeren gemmer sig i sommerlandet, og efter egen plan vil hele ministeriet igen vågne fortjent veludhvilet den 5. august.

Når Morten Bødskov vender tilbage, så er hans absolut vigtigste opgave at få genoprettet befolkningens tillid til skattesystemet. Det er en hasteopgave, og den er svær.

Man kan dele Bødskovs tillidsøvelse op i to lige store bunker: For det første må der ikke dukke nye møgsager op. For det andet skal der ses positive resultater. Det første er usandsynligt. Det andet er noget af en udfordring.

Grundlæggende en solidaritetspagt

Det er svært at forestille sig, at der nu ikke er flere svindlere, der har fået alt for let spil, fordi man har udbetalt pengene først og kontrolleret det bagefter – hvis man ellers overhovedet har ført kontrol. At der ikke er flere sager, som falder på gulvet, fordi man er for nærig med at dele oplysninger fra kontor til kontor. At der ikke er flere helt oplagte sager, som på grund af arbejdspres eller uduelighed er blevet ignoreret eller driblet til siden.

Den helt store møgsag – skandalen om udbetaling af udbytteskat – kan hurtigt eskalere, hvis Venstre-minister Karsten Lauritzens kurs frem mod valget var strammet mere, end virkeligheden kan bære, og det viser sig, at sagen ikke var så rent en svindelsag, som det er fremstillet, og at det faktisk var et hul i lovgivningen, der tillod de driftige slyngler at løfte penge ud af statskassen.

Det kan være et klogt karrierevalg af Bødskov at genbesøge Lauritzens strategi og om nødvendigt få straksopbremset sagen og tørret hele ansvaret af på den forrige regering.

Den anden opgave er svær: Nedskæringerne i Skat var brutale. Stormløbet på skattevæsenet siden 2005 har kostet dyrt i kompetencetab.

Uanset hvor mange milliarder der bliver sat af på næste finanslov, så vil det tage tid at få ansat nyt personale og få dem uddannet til at kunne foretage kvalificeret skattekontrol.

Her må skatteminister Morten Bødskov forventningsafstemme med befolkningen og få fortalt, at der er mange problemer, og at det vil tage tid, og lige præcis tid er faktisk en mangelvare for den nye minister.

Skat er grundlæggende en solidaritetspagt. Man kan ikke styre en befolkning, der ikke vil styres, og det er ikke muligt at ansætte nok medarbejdere til at kontrollere alt og alle. Systemet bygger på den fælles forståelse, at vi alle sammen frivilligt selvangiver det, vi skal, og gør det uden at snyde på vægten.

Systemet bygger på tillid til, at vi frivilligt betaler vores skat, og tillid til, at når du bryder reglerne, så deler skattefar fuskerlussinger ud.

Det er muligt, at vi har mistet næsten 100 milliarder på grund af udebleven gældsinddrivelse, men der bliver trods opkrævet omkring 1.000 milliarder i skat hvert år.

Hvis den opfattelse for alvor begynder at brede sig i befolkningen, at naboen fusker med skatten – og at han ikke engang bliver knaldet, når det bliver opdaget – så smuldrer solidaritetspagten, og så skrider grundlaget for velfærdssamfundet for alvor.

Tillid er let at smadre, og tillid tager lang tid at bygge op igen.

Serie

Den første udfordring

Danmark har fået en ny socialdemokratisk ledet etpartiregering. Historisk har soloregeringer ikke overlevet længe, og denne regering har en række store sager, der skal tages hånd om hurtigt. I denne lederserie skriver Information om de forskellige ministre – og deres første, store udfordring på de forskellige områder.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • David Zennaro
  • Thomas Tanghus
  • Merete Helmersen
  • Dorte Sørensen
  • Poul Anker Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Alvin Jensen, Maj-Britt Kent Hansen, David Zennaro, Thomas Tanghus, Merete Helmersen, Dorte Sørensen, Poul Anker Sørensen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Meget enkelt: "Genindfør Åbne Årsopgørelser" som vi havde indtil 1959.

Det havde og har en præventiv effekt.

Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Egon Stich, Mogens Holme og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Kan man overhovedet have tillid til en politiker som dyrker nødløgne og hemmeligheder.

Michael Hullevad, Alvin Jensen, Benny Jensen, Bjarne Andersen, Tue Romanow, arne tørsleff, Mogens Holme, Oluf Husted, Niels G Madsen, birgitte andersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Henrik Nilsson

Bødskov bør måske bekymre sig først om tilliden til hans egen person. Sjældent har en enkelt politiker fremprovokeret så megen lede. Og at han forbliver i et højsæde smitter af på hele regeringen. Uadr!

Michael Hullevad, Alvin Jensen, Bjarne Andersen, Tue Romanow og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

For at forstå og løse opgaven at opkræve skat til fremme for velfærd, er erhvervslivets vilkår for økonomisk vækst centralt for politisk udvikling af korrekt lovgivning.

Vores folkevalgte politikere har ikke/vil ikke forstået opgaven.

Energi fra olie, gas og kul afbrænding, hvor der absolut ikke er udsigt til et globalt samlet set bæredygtigt alternativ og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere helt ‘fejlagtigt’ påstået at skabe mindre fattigdom i verden generelt og værende samlet set til glæde og fremgang for menneskeligheden, men denne liberalisme skaber i den virkelige verden, samlet set, en negativ udvikling for alle mennesker på jorden, mere sult og nød i verden og den udvikling accelerer politikere generelt i dag.

Hvilket derfor kan aflæses:
419 ppm CO2.
There is more carbon dioxide in the atmosphere than there has been for 800,000 years since before our species evolved.

Så sent som i dag kunne man høre Boris Johnson, lederen af verdens femte største økonomi tale i svulstigt retorisk om liberalisme og global økonomisk væksts fortræffelige virkning på fattigdom og sult i verden, fuldstændig sort, helt uden nogen form for fornuft eller logik, om denne politiske ideologiske og økonomiske vildfarelse, men det skal sandelig tilføjes, at det er han ikke alene om, det er ikke væsentligt bedre at lytte til venstrefløjen, når de realistiske løsninger søges.

“Verdensøkonomien er ikke i stand til at vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.
Sådan lyder konklusionen i et omfattende internationalt studie, der dermed gør op med forestillingen om grøn vækst.

I de rige lande må der søges veje til mindre produktion og forbrug.”

Information 16 juli 2019
Link: https://www.information.dk/udland/2019/07/nyt-omfattende-studie-skyder-f...

United Nations/FN
15. juli 2019

Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.

World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations

“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Philip B. Johnsen

PS.
Der er med andre ord der er mindre at beskatte i fremtiden, hvis økonomien ikke skal bryde helt sammen, hvis man overføre ikke medregnet klimaforandringer til direkte omkostninger, kan nævne klimaflygtninge.

Hvis ikke man politisk ønsker at skulle forholde sig til et ‘ekstremt’ stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere naturligvis stoppe med, at producere ‘nye’ klimaflygtninge.

Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Michael Hullevad

Desværre lå bestillinger på kulkraftværker for 2 måneder siden på + 3000. CO2 krisen kan kun løses internationalt. Veganske pølser gør ingen forskel på det store klima regnskab, det forslår som en skrædder i helvede. Der er ingen vej uden om et stop for fossil energi hurtigst muligt. Thorium atomkraft vil gøre en stor forskel, kwh pris på kr. 0,15 vil udkonkurrere sort energi! EL biler er heller ingen løsning, Lithium, kobber og ikke mindst sjældne jordarter vil være en stopklods for produktionen.. Så hellere bruge den billige strøm til fremstilling a syntetiske rene brændstoffer. Så passer pengene!