Under sommerens valgkamp kørte Lars Løkke Rasmussen og Venstre en benhård udlændingepolitisk kampagne imod Socialdemokratiet. Mette Frederiksen ville blive tvunget af De Radikale til at lempe udlændingepolitikken, og asylansøgere ville strømme til landet, advarede den daværende statsminister og hans parti.
Men på et enkelt punkt åbnede Lars Løkke til de flestes overraskelse for en lempelse. I samtalebogen Befrielsens øjeblik gik han på flere måder solo og annoncerede blandt andet, at Danmark snart kunne begynde at tage imod kvoteflygtninge igen. Og ved pressemødet om bogen sagde han:
»Jeg kan ikke garantere, at det allerede bliver i år, men vi er tæt på.«
Tre år tidligere havde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg sat en stopper for dansk modtagelse af kvoteflygtninge. Indtil da havde Danmark årligt givet ophold til omkring 500 kvoteflygtninge, der er kendetegnende ved at komme fra flygtningelejre i udlandet og ifølge FN have et særligt behov for hjælp.
Ifølge Inger Støjberg var der på grund af de høje asylansøgertal behov for »et pusterum«.
Nu har hendes efterfølger på posten, Mattias Tesfaye, så oplyst til FN, at Danmark allerede i år vil begynde at tage imod kvoteflygtninge igen. Det kunne Politiken fortælle tirsdag.
Nogen overraskelse er det ikke, for ambitionen fremgik allerede af det såkaldte forståelsespapir, som Socialdemokratiet og dets støttepartier blev enige om forud for regeringsdannelsen. Men der er alligevel grund til at notere sig, at beslutningen nu er truffet.
Under valgkampen afviste Mette Frederiksen først at tage imod kvoteflygtninge »lige nu«. Men efter Lars Løkkes udmelding åbnede Mattias Tesfaye for alligevel at tage imod nogle. Det skete i fuld offentlighed, og derfor er det useriøst, når Dansk Folkeparti nu anklager regeringen for løftebrud.
Hvor mange kvoteflygtninge?
Et springende punkt er, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal modtage. Det har Mattias Tesfaye ikke afsløret endnu. Tidligere har Socialdemokratiet foreslået at give ophold til 30 særligt behandlingskrævende kvoteflygtninge, og nu er der ifølge ministeren netop tale om »en mindre gruppe«, som har særligt behov for behandling.
Hvis man kan udlægge det som udtryk for, at Mattias Tesfaye forestiller sig at tage imod så lavt et antal som 30, må man nok sige, at det er i den uambitiøse ende. Og det vil ikke være populært hos regeringens støttepartier, der har forhåbninger om igen at nå op på 500 om året eller mere.
Men det er trods alt en begyndelse.
Der er flere årsager til regeringens beslutning.
Først og fremmest skyldes den, at Socialdemokratiet mener, det giver mere mening at tage imod kvoteflygtninge end de såkaldte spontane asylansøgere. Og det har partiet en pointe i.
Spontane asylansøgere er dem, der selv kommer rejsende til Danmark.
Problemet med den måde at søge asyl på er, at den fremmer menneskesmugling og druknedød i Middelhavet. Og man kan spørge, om det er rimeligt, at systemet tilgodeser de flygtninge, der er heldige nok og har midlerne til at trænge igennem Europas velbevogtede ydre grænser – frem for de typisk svagere flygtninge i lejrene i de såkaldte nærområder.
En tak til Lars Løkke
En anden årsag til regeringens beslutning er, at dens støttepartier har presset hårdt på for igen at modtage kvoteflygtninge, nu hvor flygtningekrisen er overstået, og asylansøgertallet igen er på et meget lavt niveau. Men en vigtig forudsætning for, at kvoteflygtningeprogrammet kunne blive genoptaget allerede i år, er efter alt at dømme Lars Løkkes udmelding under valgkampen.
Hvis der er noget, Socialdemokratiet under Mette Frederiksens ledelse har været påpasselig med, er det at foreslå lempelser, som afviger fra Venstres udlændingepolitik. Og nøgternt betragtet er det måske den væsentligste årsag til, at partiet nu har kunnet danne regering.
Symptomatisk er det derfor, at Socialdemokratiet først afviste at tage imod kvoteflygtninge, men så ændrede kurs efter Lars Løkkes udtalelser i forbindelse med udgivelsen af Befrielsens øjeblik.
Kursændringen skyldes selvfølgelig, at Venstre ikke med troværdigheden i behold ville kunne kritisere socialdemokraterne for en udlændingepolitisk lempelse, som venstreformanden selv havde talt om at gennemføre.
Når et antal kvoteflygtninge senere i år får mulighed for at komme til Danmark, er det således ikke kun den socialdemokratiske regering og dens støttepartier, de kan takke. Det er i høj grad også Lars Løkke.
Men DF er allerede ude og råbe løftebrud.
I P1's Orientering havde Peter Skårup store vanskeligheder med at forklare hvorfor han var ude at råbe løftebrud - når MF under valkampen havde sagt at de ville åbne op for kvoteflygtninge.
Værten i Orientering læste mange dagblads overskrifter før valget op, hvor det fortælles, at S vil genoptage at tage kvoteflygtninge. Men alligevel blev PS ved og ved at råbe løftebrud.
Så længe sundhedssystemet ikke er rettet op forstår jeg ikke man uden videre belaster det yderligere. Det er under et vanvittigt pres, jeg tro de færreste forstår det. Jeg forstår derfor ikke socialdemokraterne, som synes at blafrer med synspunkter uden mening om hvilket Danmark de vil have.
@Ole Rasmussen
Vi skal ubetinget tage imod FN kvoteflygtninge - også gerne 500 mennesker pr år.
Modtagelsen af FN kvoteflygtninge medfører ikke senere krav om familiesammenføringer, fordi FN på forhånd har samlet flygtninge i familiegrupper, der udvælges samlet.
Men du har en pointe i, at vi skal have reserveret hospitals plads til de behandlingskrævende kvoteflygtninge, der måtte ankomme.
Daværende indenrigsmister Birte Weiss stod for en snes år siden i spidsen for modtagelsen af et antal særligt behandlingskrævende flygtninge, der med hiv og sving blev fløjet ind i landet - og herefter parkeret på hospitalets venteliste, som dengang i 90'erne under Nyrup var alt for forbandet lang; men det havde hun ikke lige tænkt på.
Den dumhed skal vi ikke gentage !!
Hvis vi får udvist gangstere som familien Levakovic, Shuaib Khan og Danny Abdalla har Danmark råd til at modtage yderligere 500 kvoteflygtninge.
Fin artikel.
Kunne Information ikke undersøge begrebet "menneskesmugler" er det reelt og hvor kommer det fra. Det påfører i hvertfald noget meget negativt og ligefrem ondt, ind i det at flygte og være flygtning og have hjælp behov - feks. vores lille krig og dens efterladenskaber i Irak. Blev begrebet menneskesmugler ikke meget bekvemt opfundet til lejligheden, da V og DF ville stramme op.
Herhjemme har vi haft personer, nogle gange ofentligt kendte personer, som har hjulpet flygtninge. De virkede meget søde og omsorgsfulde og meget lidt kriminelle. Vi har også hørt danske indvandrer hjælpe flygtninge, her er vi mere skeptiske, men føler nok at de gør det lidt fordi de synes de skylder det, og lidt for penge, og måske lidt for at hjælpe familien.
Når nogen hjælper flygtningene i Irak eller Tyrkiet så er det straks kriminelle. Her er det vel også i størst udstrækning familien som hjælper. Men vi hører kun om pengebeløb som skifter hænder osv. Vi ved selvfølgelig også at rejse rundt som flygtning koster penge, og i de nævnte lande løber man en meget større risiko ved at hjælpe flygtninge end i Danmark. I Libyen er alle der hjælper flygtninge pr. definition kriminelle menneskesmuglere. Man kunne vel også sige at at hjælpe flygtninge i en del lande er blevet en "industri", derved at landene måske har millioner af "vores Irak-flygtninge", som flygtningene ikke vil være i og landet godt vil af med.
Jeg er sikker på at masser af mennesker udnytter andre svage mennesker herunder flygtninge, men det er også tydeligt at politikerne bruger begrebet menneskesmugler for at give begrebet flygtninge en negativ værdiladning.
Michael Andresen: så vidt jeg er orienteret klarer den danske økonomi sig vist generelt meget godt, for øjeblikket - er det modsatte tilfældet hører jeg gerne om det! Så det er nok næppe 500 mennesker fra eller til, der kan bringe ruin og ødelæggelse over landets økonomi.
Det er nok nærmere en politisk prioritering, om landet vil leve op til sine internationale forpligtelser angående FN-flygtninge. Og læg så lige vel mærke til: når det drejer sig om dansk deltagelse i internationale konflikter, med eller uden FN-mandat, så er det sjældent vi hører om hvad prisen (i kroner og øre) måtte være. Her må man altså kunne tillade sig at konkludere, at også i dette spørgsmål er der en god del politisk stillingtagen på spil. Derfor sættes økonomien i anden række!
mvh. poul.
Det gode ved DF'ernes råberi er, at det jo bare er et udslag af, at de tabte Folketingesvalget. Og endda så meget at det er Peter Skårup som må råbe og ikke Martin Hendriksen..........
DF kan købe en papegøje og oplærer den, det virker på samme måde.
Den stærkes ret!
Lad os kalde en spade for en spade, kvoteflygtninge er pyntegrønt.
Det paradoksale ved dansk politik anno 2019, er at det ikke er meget mere end panik før lukketid, der driver den økonomiske og danske folkevalgte politiske magtelites ondskab, hvor bæredygtig politik og økonomi, med fremtid for vores børn, er en by i Rusland for vores faktaresistente folkevalgte politikere og den økonomiske magtelite.
Donald Trump og vores egen lokale magtelite, har ikke noget at lade hinanden høre på den konto.
Fakta fortrænges aktivt politisk og afløses af syndebuk politik, det er politisk panik før lukketid, hvor der i takt med regnskabets time nærmer sig, veksles politisk frygt til had og hetz mod alle udsatte grupper i samfundet, der sparkes nedad generelt i Danmark, ikke kun mod dem med anden hudfarve og/eller anderledes levevis, alle udsatte grupper straffes og overvåges konstant.
Faktum er i midlertidig, at alle må rykke sammen, hvor der fortsat er eksistensgrundlag på jorden og ingen menneskeskabte landegrænser, optegnet på et kort eller militære styrker, vil kunne ændre på dette faktum på den lidt længere bane, den mulighed er forspildt politisk.
Der er 815 millioner i dag, to milliarder mennesker i verden forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.
United Nations/FN
15. juli 2019
World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded.
Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/
Martin Henriksen må i øvrigt lide den tort, at gå fra at bestemme en stor gruppes liv og levned, til
at Ekstra Bladet hver og hveranden uge ringer spørger, om han har fundet noget ordentligt at lave.
It's Only Rock 'n' Roll - But I Like It...
PS.
For en god orden skyld, så bør vi naturligvis tage imod kvoteflygtninge, men huske på, hvis ikke man politisk ønsker, at forholde sig til bl.a. et stigende antal klimaflygtninge, burde politikere stoppe med, at producere klimaflygtninge.
Der burde tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige pseudo økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og pseudo økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og pseudo investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.
Jeg har stor sympati for at byde kvoteflygtninge velkommen, men vi må overveje, hvad deres udsigter er i vores dejlige land.
Disse mennesker mangler "håb" (Morgenradio P1 idag), og det lyder smukt. Men hvad er fakta?
At flytte fra en flytningslejr til en villavej i Horsens eller en lejlighed i Greve er ikke ligetil. På trods af en bedre livsstil er der mange forventninger og mange mulige skuffelser. Hvilke forbindelser og forpligtelser har familien til deres slægtninge i hjemlandet?
Jeg tror, at kendsgerningen er, at børn fra kvoteflygninge klarer sig betydeligt dårligere end dem fra emigranter - på grund af de traumatiserede forældre og elendige vilkår under opvæksten.
Endelig må vi overveje, hvad disse mennesker vil betyde for Danmark.
Hvad med at bede dem skrive en essay om, hvad de selv ønsker sig af livet (i Danmark)? Og give dem en modtagerfamilie - gerne frivillige.
@Michael Friis du skriver
“Men hvad er fakta?
At flytte fra en flytningslejr til en villavej i Horsens eller en lejlighed i Greve er ikke ligetil.
På trods af en bedre livsstil er der mange forventninger og mange mulige skuffelser.”
Citat slut.
Det ligner meget ironisk withe supremacy hate speech.
Poul Erik Pedersen: Du har faktisk ret. Lad os alligevel beholde Levakovic, Shuaib Khan og Danny Abdalla.
@Michael Andresen
".... Lad os alligevel beholde Levakovic, Shuaib Khan og Danny Abdalla"
Shit - at du vil udsætte os for den slags midt i morgenkaffen !!
Noget helt andet er så, at det nok bliver resultatet alligevel.
Philip B. Johnsen 31. juli, 2019 - 18:57 tak for et kort indlæg uden links :)
Din racistiske vinkel er uforskammet, og demonstrerer din manglende empati. Du er vistnok en klimafreak og har derfor måske altid levet i en osteklokke. Men tag en klimaskadelig tur til et fattigt område i et afrikansk land, eller rejs til vestbredden for at se og lugte, hvordan livet er der.
Endnu bedre besøge en flygtningelejr. Den sidste har jeg ikke haft mulighed for.
Og forestil dig, hvad følgende betyder for en person: flugt fra vold, død og ødelæggelse med sandsynligt tab af familie og / eller venner og ens ejendom. Derefter en farlig flugt og et passivt liv i mange år i en flygtningelejr.
Jeg tror, det vil nedbryde de fleste mennesker. Tragisk.
Livet i registerings Danmark vil være bedre materielt og sundhedsmæssigt. Men stadig passivt.
Og hvad med sjælen? Kan den helbredes?
PS søg "Refugee Camp" og se nogle youtube videoer inden du opkaster et svar.