Under valgkampen forsøgte Lars Løkke Rasmussen (V) at advare vælgerne om den indflydelse, den yderste venstrefløj stod til at få under en socialdemokratisk regering.
»Vi har udsigt til det mest socialistiske regeringsprogram i årtier, hvis magten skifter,« advarede den afgående statsminister dagen før valget.
Pointen var, at yderpartier bør holdes uden for indflydelse. Man kan ikke basere en regering på et ekstremt og dogmatisk parti som Enhedslisten. Lars Løkke Rasmussen satte endda lighedstegn mellem »kommunisterne ude i Enhedslisten« og »folk med nazistiske tendenser i Stram Kurs«.
Det er kun den første del af Lars Løkke Rasmussens skræmmebillede, som har vist sig at holde stik. Enhedslisten har omvendt markeret sig som et pragmatisk og regeringsdueligt parti, og vi har fået det mest socialistiske regeringsprogram i årtier. Sammenligningen med Stram Kurs var naturligvis absurd. Men der har været berettiget tvivl om, hvorvidt Enhedslisten var i stand til at tilslutte sig et fælles politisk projekt i rød blok.
Som beskrevet i lørdagens avis vedtog partiet i 2017 en ny parlamentarisk strategi. For første gang nogensinde ville Enhedslisten stille krav til og indgå i konkrete forhandlinger om retningen for en ny regering. Hidtil har argumentet imod været, at var man først med til at formulere grundlaget for en S-regering, ville man blive ‘fedtet ind’ i forvaltningen af det kapitalistiske samfund, som man grundlæggende ønsker at afvikle.
Den nye strategi er udtryk for en erkendelse af, at partiet er nødt til at frasige sig ideologisk renhed for at opnå indflydelse.
Det forståelsespapir, som er udgangspunktet for Mette Frederiksens (S) regering, viser, at Lars Løkke tog fejl. Enhedslisten har vist sig som en konstruktiv politisk aktør. Partiet har tilsluttet sig et dokument, som indebærer en forlængelse af den stramme udlændingepolitik, tilsagn om øget arbejdsudbud og andre ting, som har krævet et opgør med tidligere tiders stærke moralisme. Til gengæld har partiet fået »det mest socialistiske regeringsprogram i årtier«.
Selvfølgelig er det vigtigt, at venstrefløjen står fast på sine idealer. Men i et demokrati er magten altid en forhandling mellem forskellige positioner. Viljen til at gå på kompromis er en grundlæggende forudsætning for at dele samfund med andre mennesker med andre holdninger.
Enhedslisten har byttet dogmatisk idealisme for indflydelse. Magten klæder partiet.
Enhedslistens styrke er, at man vil gøre mere for lighed, velfærd og klima, end andre vil, og det er skønt, at man vil være med til at formulere regeringsgrundlaget.
Det er fint, at venstrefløjen har idealer, men dogmerne kan vi sagtens undvære. Med hensyn til udviklingen af det generelle politiske og økonomiske system, bør man ikke have et mål som kapitalismens eller privatejendommens afskaffelse. Det er derimod vigtigt, AT man ikke holder privatejendommen hellig, AT man ikke respekterer de herskende liberalistiske dogmer, AT man er åben over for forskellige varianter og kombinationer af privat, statslig og kollektiv ejendomsret, AT man er parat til at bruge mere stat i kampen mod klimaødelæggelsen, AT man er positive over for et stærkere demokrati fra neden. Rækken kan fortsættes og modificeres. Længe efter Marx er vi ikke i en situation, hvor folkemasserne først skal afskaffe privatejendommen og derefter kan gå i gang med at indrette samfundet, som de vil have det. Folkemasserne kan gå i gang med at indrette samfundet, som de vil have det, med det samme. Problemet er bare at få de bagstræberiske med, og det gør man ikke ved at bilde dem ind, at man har et paradisisk mål i det fjerne.
Godt gået Enhedslisten :-)
Der skal nok komme kriser og skænderier.
Men lad os håbe, Socialdemokratiet vil respektere Listens røde linjer, så vi kan få ændret på ulighedsdagsordenen, klimaet og få genoprettet retssikkerheden.
enig
@Mathias Sindberg
Spis nu brød til.
Enhedslisten stadig gerne ud af EU - ligeson Nye Borgerlige ....
og det er helt fint med sådan et par bøvhoved-partier på fløjene.
No problemo.
Den dag EL skifter holdning til EU vil de miste stemmer, men de vil også vinde andre.
I øjeblikket er der ikke andet at gøre end at bakke op om regeringen og dens støttepartier. Når vi kommer frem til Folketingets åbning og fremlæggelse af finansloven, bliver der nok brug for endnu mere støtte. Måske kan flere af os komme i den situation, at vi bliver nødt til at forsvare regeringen, selvom vi ikke er enig med den ———- for ikke at få noget værre. Det bliver et ret alvorligt politisk spil, vi kan komme ind i.
Det bliver spændende at se, hvor radikal regeringen kan blive og stadig have befolkningens støtte. Er Danmark et 70% land, eller falder folk fra ved første lejlighed? Der skal jo betales, og nogle skal betale, og det er klart, at den fattigste del af befolkningen skal skånes, og så bliver det over- og mellemklassen, der punge ud.
Dermed er vi fremme ved et meget delikat problem nemlig, at den herskende opfattelse er, at vi skal være glade for de rige, for de skaffer arbejdspladser til de fattige. Spis lige den og se så revolutionen forude... Revolutionen kan dog også hedde demokratisk medarbejderskab, andelssamfund og fællesskab.
@Niels-Simon Larsen
Man kan sagtens opstille drakoniske skattesatser også for overklassen;
men du får da aldrig nogensinde overklassen til at betale skat efter de satser -
så det er mellemklassen, der kommer til at holde for .... igen.
Torben: Nu vil jeg lige høre, hvad du mener. Siger du, at jeg aldrig får under- og mellemklassen til at stille drakoniske krav til overklassen?
Jeg vil ikke håbe, at EL nu kryber i et musehul og siger, at det borgerlige samfund egentlig er meget godt og at revolutionen bare var noget man legede (også den ublodige). Derfor er EL’s fornemmeste opgave at fortælle den undrende offentlighed, hvad sand revolution er.
I den grønne bevægelse har vi et lignende ‘problem’, for hvis det hele er ved at gå af h til, kan vi vel ikke bare stå og råbe spage i mælet: Vi vil have elbiler! Hvis det er hele klodens fremtid, der er på spil, og det er det, så skal der noget andet og mere til, og dette andet og mere skal vi så til at skære ud i pap (og det kan vi forhåbentlig nøjes med, så det ikke skal blive i jernplade).
@Niels-Simon Larsen 15. juli, 2019 - 09:32
"Torben: Nu vil jeg lige høre, hvad du mener.
Siger du, at jeg aldrig får under- og mellemklassen til at stille drakoniske krav til overklassen?"
citat fra læserbrev
Hvordan i alverden kan du få dét ud af mit læserbrev kl 9:20 ??
Jeg siger tværtom, at Folketinget sagtens kan opstille drakoniske skattesatser, som gælder for os alle.
Men det er ikke muligt at få de meget rige til at betale skat efter de høje satser.
Mulighederne for at flytte indkomst og beskatning til off shore destinationer er bare alt for stor.
Det er ikke engang nødvendigt at gå udenfor EU.
det er et alvorligt demokratisk problem at overklassen har så stor indflydelse på hvad de skal betale i skat, men det behøver jo ikke at være sådan,
det er teknisk muligt at tvinge overklassen til at yde det samme som os andre, en vej frem er at fjerne alle muligheder for at købe sig til lavere skat, og lave effektive tiltag som kan forhindre ( det meste ) fusk,
i dag betaler de rigeste 10%, 40% af alle skatter, og det er jo alt for lidt da de får 80% af alle indtægter, alle vi andre betaler dermed 60% af alle skatter ud af de 20% vi får af alle indtægter,
og hvem er det så egentlig som skaber værdierne i samfundet, er det investorerne eller lønmodtagerne ?
svaret er let hvis man tænke udenom alle borgerlige floskler og løgne,
eller brug et tankeexperiment:
send en storinvestor ud på en øde ø og se om hans penge kan yngle der uden ansatte, nå ikke,
så send i stedet 10.000 lønmodtagere ud på en øde ø af passende størrelse, og se om de kan skabe værdi der uden kapital at investere, og det går jo meget bedre et år senere har alle et sted at bo og alle får mad, og så har vi samtidig svar på et helt andet spørgsmål, nemlig hvem forsørger hvem, svaret er at lønmodtagerne forsørger både sig selv og alle investorer og skaber alle værdier i samfundet,
at investere betyder at bruge et overskud til at købe lidt af retten til værdien af andre menneskers arbejde, nogen som sagde nasseri ?
lad os få nogle virksomheder uden hierarki hvor alle får værdien af eget arbejde, ejet af pensionskasser og andre kollektive investorer som heller ikke forgylder nogen grådige magthavere, sjovt nok er det netop et sådant samfund enhedslisten går ind for, og et EU som udvikler sig i den retning vil også være accepteret af listen, det er jo ikke fælleskabet imellem landende man er imod,
men det EU som ensidigt går storkapitalens ærinde og skader både forbrugerbeskyttelsen og fødevaresikkerheden med reglen om varernes frie bevægelighed, det er jo noget møg at lovliggøre ethvert produkt i hele EU hvis det er lovligt i bare et EU-land,
det burde være omvendt, nemlig at er et produkt ulovligt i et land er det automatisk ulovligt i hele EU, et forsigtighedsprincip, og så kan virksomheden jo få mulighed for at bevise at forbuddet er ubegrundet, og dermed få produktet lovliggjort.
@Jan Weber Fritsbøger 15. juli, 2019 - 10:14
Jeg vil slet ikke i gang med en diskussion EU Pro et Contra .... men;
Jeg er enig langt hen ad vejen i dit læserbrev - blot er jeg ikke sikker på, at det er teknisk muligt at forhindre de rige i at flytte penge i skattely; men det skulle da glæde mig, hvis du får ret !!
Som det er nu, bliver off-shore midler kun afsløret, hvis skatteunddrageren er uforsigtig nok til at bruge det udenlandske hævekort i Danmark.
Indenhaverne af off-shore konti kan ellers snildt undgå dansk skattevæsen -
flybilletterne til feriedestinationen købes med dansk kontokort - indlogeringen er hos "venner" - og fakturaren fra Hilton et-eller andet betales med udenlandsk kontokort.
Hva' med fortæring ?? - privat, selvfølgelig.
Men jeg ser ikke en løsning på hverken skatte- eller forbrugerbeskyttelsesproblematikken i, at vi melder os ud af EU.
Vi kunne starte med, at få de danske banker til at ophøre med facilitering af off-shore skatteunddragelser - og så kunne vi gøre det til en betingelse for at opnå en frihandelsaftale med EU, at pågældende lands bankoplysninger blev gjort tilgængelige for medlemslandenes skattemyndigheder.
Det ville da være en start; men selvfølgelig til at komme udenom.
Eksempelvis Panama er jo nok ret ligeglade med en EU frihandelsaftale !!
Torben: Du behøver ikke den der formelle talemåde over for mig.
Vi har et problem om, hvorfor vi ikke kan stille strenge krav (drakoniske) over for de forholdsmæssigt få medlemmer af overklassen. Du hævder, at de så bare vil gå off shore, hvor jeg mener, at befolkningen ikke har noget imod de rige, for de er gode til at skaffe arbejdspladser. Det er der, problemet er, og det er der, EL har svigtet. EL har ikke kunnet fremføre socialismen i en form, så befolkningen forstod, hvad sand og god socialisme er. Det samme gælder S, som er hoppeglade for kapitalisterne og den løgnagtige dryp-model, der har huseret siden 1899. EL er et socialdemokratisk parti, og hvis ikke, så må EL gerne fortælle noget andet.
Jan: Enig med dig langt hen af vejen, men det er ikke storkapitalen, der er problemet. Det er alle dem, der ønsker en arbejdsplads af storkapitalen, og det gør flertallet. Mange har det ganske godt ved at være forgyldte slaver. At Jorden så ikke kan bære det mere, ved folk ikke, hvad de skal stille op med. Det er en streg i regningen, som de ser bort fra. EL har en kæmpeopgave i at fortælle, at velstand ikke er godt, og at vi skal fravælge den til fordel for noget bedre - fællesskab.
EL, som står fagforeningerne nær, skal nu til at fortælle, at det skønneste i verden ikke er en højere løn, men et højere niveau af livskvalitet og medfølelse med de næste generationer. Det kan betyde afsavn, afkald - altså ændrede livsidealer.
Vi kan heller ikke forlange, at fattigere lande skal holde igen med deres materielle krav. Det er os, der skal ned i forbrug, og så er det heller ikke mere så attraktivt at rejse til Danmark. Det er det beskedne liv, vi skal frem til. Når der kører en sportsvogn forbi en, skal man ikke glane efter den, men spytte. Det bliver vi nødt til at lære nu, og EL kan passende gå foran - da Alternativet slikker sårene for tiden.
Så magten klæder Enhedslisten, alså.
Hvad så, Mathias Sindberg? Har vi været i lære hos en DIN TØJMAND?
Ok. Pernille ligner godt nok en million, men alligevel.
Det er hverken EL eller SF jeg ser som regeringens egentlig problem, - men derimod de radikale, og jeg var lige ved at sige, - som sædvanlig.
De radikale må og skal gøre op med sig selv om de i realiteten "vil en ny retning", - og er villige til at fastholde det grundlag for at bevare "en ny retning" med de 3 andre partier, og ikke som de plejer hellere ødelægger mulighederne for "en ny retning" og lader højrefløjen komme til igen.
En noget sær advarsel fra LLR i forbindelse med valget og regeringsskiftet, - for ingen har som han vist sig villig til at lade de ekstreme synspunkter fra højrefløjen være regeringens følgesvend, på områder som fremmede, uden samtidig vilje til regeringsansvar.
Dertil skal bemærkes den helt absurde konstellation med LA i ministerbilerne, - et parti opfundet og finansieret af Saxo-bank, uden andet politisk grundlag end skattelettelser i toppen, og med udrangerede politikere fra især de radikales rækker, og hvor den politiske evne- rigdom og -dybde virkede aldeles fraværende.
Dertil også med en stiltiende accept at ulovligheder i statsadministrationen, ved udnyttelse af regeringens bekvemme politiske flertal som værn imod undersøgelse af ulovlighederne.
Tomme dogmer fra Saxo-bank direktøren blev til gengæld brugt som redelige sandheder, - intet om hvilket samfund man ville satse på i fællesskab, - kun det egoistiske og empatiløse samfund som Saxo-bank direktøren ønskede.
@Jan Weber
i dag betaler de rigeste 10%, 40% af alle skatter, og det er jo alt for lidt da de får 80% af alle indtægter, alle vi andre betaler dermed 60% af alle skatter ud af de 20% vi får af alle indtægter,
Hvad med lige at dokumentere dine påstande!
Og nej, de 10 % højest lønnede betaler ca. 40 % af alle skatter, men står kun for 23,5 % af alle lønindkomster - laaaangt fra 80 % som du udokumenteret påstår. Se f.eks. https://www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/Deciler--pdf.
Misforstået forståelsespapir
Som medlem af Enhedslisten bør jeg måske være glad for, når Information roser partiet på lederplads (15.7.19). Desværre er det, vi hyldes for, ikke sandt. Og havde det været sandt, havde det ikke været særligt prisværdigt.
”Partiet har tilsluttet sig et dokument, som indebærer en forlængelse af den stramme udlændingepolitik, tilsagn om øget arbejdsudbud og andre ting, som har krævet et opgørmed tidligere tiders stærke moralisme,” står der i lederen.
Det er ikke rigtigt. Enhedslisten har ikke tilsluttet sig en fortsættelse af den stramme udlændingepolitik eller noget som helst andet, som vi tidligere har været imod. Hvad forståelsespapiret viser er, at vi ikke kunne presse Socialdemokratiet til at opgive deres usolidariske, inhumane og fremmedfjendske udlændingepolitik, lige som vi ikke har kunnet presse dem til at gennemføre en markant omfordeling i det danske samfund og mange andre dele af Enhedslistens politik.
Lederskribenten har simpelthen misforstået forståelsespapiret. I dette papir giver Socialdemokratiet en række politisk løfter til Enhedslisten (og SF og Radikale). Disse løfter var nødvendige, hvis Enhedslisten skulle lægge mandater til dannelsen af en socialdemokratisk regering. Dem er vi glade for – på vegne af de mennesker, der vil nyde godt af de. Vi er også glade for, at vi fik forhindret, at Socialdemokratiet – lige som for otte år siden – lovede Radikale at føre samme økonomiske politik som Løkke-regeringen.
Men vi er også helt bevidste om, at Socialdemokratiet på en lang række områder vil føre en dybt skadelig politik, Nøjagtig som tidligere socialdemokratiske regeringer vil Mette Frederiksen højest sandsynligt gennemføre politiske forlig med højrefløjen. Det sagde hun i hvert fald i valgkampen.
Derfor har Enhedslisten ikke godkendt et regeringsprogram, som lederskribenten tror. Der findes nemlig ikke noget regeringsprogram eller regeringsgrundlag. Det behøver man ikke tage mit ord for. Bare spørg statsministeren. Og derfor tager Information fejl, når avisen skriver, at Enhedslisten har tilsluttet sig et fælles politisk projekt i rød blok. En smuk tanke, men der er ikke nogen rød blok, og der er ikke noget fælles politisk projekt. Enhver, der gider læse forståelsespapiret, vil vide, at der er meget langt fra dette papir til et fælles politisk projekt.
Jeg tror, at Information er blevet revet med i jagten på ”nyheder”. Det har fristet til at opfinde nyheder. Men der er ikke noget nyt i, at Enhedslisten vil stemme for selv meget små forbedringer, f.eks. på udlændingeområdet, selv om vi er dybt utilfredse med det, der står tilbage. Det er også en kedsommelig fortsættelse af hidtidig praksis, at vi i de kommende år vil stemme imod enhver forringelse, regeringen kommer med. Der er heller ikke noget nyt i, at vi forhandler i ugevis og indgår større aftaler med en regering, hvis øvrige politik vi bagefter bekæmper med næb og klør. Det skete ved flere finanslovsforlig under Helle Thorning-regeringen.
Den virkelige nyhed er, Enhedslisten ikke bare stillede mandaterne til rådighed for Socialdemokratiet, som vi har gjort over for alle tidligere socialdemokratiske regeringer, siden Enhedslisten blev stiftet. Denne gang krævede vi politiske løfter, hvis ikke vi skulle forhindre Mette Frederiksen i at blive statsminister. Mere pragmatiske? Jeg har svært ved at se det, men måske - i hvert fald med større resultater.
Michael Voss, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.
Og Michael Voss, hvad med kurderne i Syrien ? Hvad har I tænkt jer, er jeres støtte trukket tilbage ? Her er I jo de eneste der aktivt har taget stilling. Jeg synes I må kommr med et svar.
Hvad er det for en magt som klæder Enhedslisten. Man er vist ganske naiv hvis man tror at de får nævneværdig og reel indflydelse (ud over at få skrevet en hulens masse ufinansierede ønsker ned på et stykke papir som alle parter kan løbe fra). Jvf. blot dagens eksempel, i forståelsespapireret står der klokkeklart at økologien i Danmark skal fremmes. Og før valget var S arge modstander af fortsat brug af neonikotinoider i Danmark. Men nu har den nye miljøminister meddelt at man fortsætte gældende praksis fra foregående regering!!!
https://politiken.dk/indland/art7300444/Milj%C3%B8minister-l%C3%A6gger-o...
Dagens eksempel - Før valget var Socialdemokraterne stor modstander af
Jeg så lige Deadline med Niels Krause-Kjær, der som jounalister er flest, ikke vil formidle hvad nyheder betyder på baggrund af den bedste forhåndenværende videnskabelige evidens og hvilken udvikling det med garanti vil medføre for borgerne.
Der er i kølvandet på journalistiske fortielser fortsat nogle der tror, at det er politikere og deres holdninger formidlet til vælgerne om fremtidig velstand underbygget på regnemodeller, der bestemmer og former vores fremtid, men det er naturligvis deres handlinger eller mangel på samme i den virkelige verden.
Der er naturligvis ikke politiker i verden, der kan stoppe de menneskeskabte klimaforandringer og overhoved ikke flygtningestrømmen i kølvandet, hvor det i dag er indgået aftaler med bandeledere i Afrika og deres af EU betalte toturbødler i EU finansierede koncentrationslejre, som Niels Krause-Kjær forklarede vel var et nuværende nødvendigt onde, men det forhold ændres i den virkelige verden automatisk af eksistensgrundlaget der svinder, det er ikke raketvidenskab.
Det bør selvfølgelig fortsat huskes på, at hvis ikke man politisk ønsker at skulle forholde sig til et ‘ekstremt’ stigende antal klimaflygtninge, burde vores folkevalgte politikere naturligvis stoppe med, at producere nye klimaflygtninge.
Dagens store nyhed er naturligvis politikeres manglende handling på de menneskeskabte klimaforandringer og konsekvenserne.
United Nations/FN
15. juli 2019
2 milliarder forventet underernæret i 2050 forårsage af de menneskeskabte klimaforandringer i kølvandet på svindende eksistensgrundlag og medfølgende væbnede konflikter om de få tilbageværende resurser.
World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations
“A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.
Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/
Tjl Jens Peter Hansen: Nej, vi har ikke trukket vores støtte til kurderne tilbage - selv om jeg ikke helt ved, hvad det har med denne her debat at gøre.
Nu har jeg forsøgt at få nogle ud af busken når det angår EL og kurderne. Rart at få et svar. Hvordan vil I støtte kurderne ? Det er spørgsmålet. I sin tid med penge til våben og hvad nu ??
@ jens peter hansen
Hvorfor bliver du ved med at tærske langhalm på emnet om kurderne, der mildt sagt overhovedet ikke har relevans for denne debat?
Fordi der for første gang er et betydende medlem der har ytret sig. Og så synes jeg ærlig talt at hjemtagelsen af børn og evt. forældre fra de af kurderne oprettede lejre vist er oppe i tiden og EL her tidligere har vist et engagement som vel ikke er ligegyldigt, da EL står som en støtte til de sejrende kurdere. Det er da ikke helt lige meget er det ?