Leder

Når vi ophøjer Martin Luther King til helgen, risikerer vi at skade hans sag

Historierne om de store mænd er på én gang både nødvendige og problematiske. De reducerer massebevægelser til enkelte mænds bedrifter og lange, komplekse udviklinger til sort-hvide fortællinger med entydige helte og skurke.
Nyligt frigivne FBI-dokumenter indeholder foruroligende anklager mod Martin Luther King. Mest opsigtsvækkende er et referat af et aflytningsbånd, hvor man angiveligt kan høre Martin Luther King le og komme med anvisninger, mens hans ven voldtager en kvinde.

Nyligt frigivne FBI-dokumenter indeholder foruroligende anklager mod Martin Luther King. Mest opsigtsvækkende er et referat af et aflytningsbånd, hvor man angiveligt kan høre Martin Luther King le og komme med anvisninger, mens hans ven voldtager en kvinde.

AP / Ritzau Scanpix

2. juli 2019

Vi kender alle sammen Martin Luther Kings drøm om, at USA en dag ville blive i stand til at »indfri demokratiets« løfter og realisere de »vidunderlige ord« om frihed og rettigheder til alle i den amerikanske forfatning. At sorte mennesker ikke længere skulle bo på en »ensom ø af fattigdom midt i et stort ocean af velstand«.

Vi kender talen. Vi har set de grynede billeder af King foran Lincoln-monumentet i Washington, og for vores indre øre kan vi høre ham sige ordene »I have a dream«. Det er den store mand i et definerende øjeblik i amerikansk historie.

For mange er Martin Luther King nærmest synonym med den amerikanske borgerrettighedsbevægelse. Og fordi han er det genkendelige symbol på en retfærdighedskamp, vi opfatter som ubetinget god, har vi også haft en tendens til at betragte ham som et ubetinget godt menneske.

Det er nok også derfor, det gør så ondt, når vi præsenteres for et andet billede af ham. Som beskrevet i lørdagens avis indeholder nyligt frigivne FBI-dokumenter foruroligende anklager mod Martin Luther King. Mest opsigtsvækkende er et referat af et aflytningsbånd, hvor man angiveligt kan høre Martin Luther King le og komme med anvisninger, mens hans ven voldtager en kvinde.

En stor del af den efterfølgende debat har handlet om, at FBI systematisk forsøgte at undergrave og miskreditere Martin Luther King i 1960’erne og derfor ikke kan regnes som en troværdig kilde. Om historien er sand eller ej, finder vi ikke ud af før 2027, hvor selve optagelserne bliver frigivet.

Uanset hvad er det velkendt, at Martin Luther King var sin kone utro og gik til prostituerede. De nye anklager er naturligvis langt mere alvorlige, men meget tyder på, at Martin Luther King ikke behandlede kvinder specielt godt. Som Brenda Stevenson, der er professor i historie ved UCLA, lørdag udtalte om borgerrettighedsbevægelsen til Information:

»Det var en enormt patriarkalsk bevægelse. Der er en grund til, at vi stort set ikke kender navnene på nogle af de kvinder, som ellers udførte et enormt arbejde.«

Martin Luther King prædikede lighed og bekæmpede undertrykkelsen af én befolkningsgruppe, mens han selv var med til at undertrykke en anden.

Store mænd

Sagen viser, hvorfor det er problematisk at betragte historien som en fortælling, der bliver drevet frem af exceptionelle individer.

Det er ikke forkert, når vi forestiller os, at Hitler startede Anden Verdenskrig, at Mandela overvandt Apartheid, eller at Stauning byggede velfærdsstaten.

Men det er heller ikke rigtigt.

På engelsk har man et begreb for det historiesyn: Great Man Theory. Historierne om de store mænd er på én gang både nødvendige og problematiske. De reducerer massebevægelser til enkelte mænds bedrifter og lange, komplekse udviklinger til sort-hvide fortællinger med entydige helte og skurke. Men de er også et redskab til at skabe klarhed i en mudret verden.

Vi kan ikke forstå historien uden at forsimple den.

I årtier har Martin Luther King været et ekstremt stærkt symbol på, at de »vidunderlige ord« i forfatningen også bør gælde for sorte mennesker. Han er blevet en national helt, og alle anerkender ham i dag som en af historiens helte. Sorte har kunnet pege på ham som en moralsk autoritet i deres kritik af ulighed og racisme.

Så hvis Martin Luther King ender på historiens mødding som en skandaliseret krænker, er det på sin vis et tab for hele det progressive Amerika. I Wall Street Journal skrev professoren Lance Morrow, at amerikanerne slet ikke har råd til at miste King:

»Fraværet af moralske ledere som Martin Luther King er en katastrofe. Et land uden helte bliver enten barbarisk eller småligt, kedeligt og ondt.«

Men det er værd at huske, at 250.000 mennesker mødte op for at høre Kings tale i Washington i 1963.

Når vi ophøjer King til helgen og lader ham personificere kampen mod amerikansk racisme, etablerer vi også en forbindelse mellem idealernes autoritet og Kings personlige autoritet. Det gør bevægelsen skrøbelig.

Martin Luther Kings drøm var millioner af amerikaneres drøm. Sorte amerikaneres kamp for retfærdighed var mere end 100 år gammel, da King blev født – og den er fortsat efter hans død.

I anledning af 50-året for mordene på Robert F. Kennedy og Martin Luther King har David Margolick skrevet en fascinerende bog om de to mænd, der i hans øjne repræsenterer det bedste i det amerikanske samfund.
Læs også
Hidtil fortrolige FBI-dokumenter beskriver, hvordan Martin Luther King lo og kom med anvisninger, mens hans ven voldtog en kvinde. Borgerrettighedsikonet står som en af de mest betydningsfulde og respekterede skikkelser i amerikansk historie, og de nye anklager rejser spørgsmålet: Kan man på én gang være både overgrebsmand og moralsk autoritet?
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Ejvind Larsen
Thomas Tanghus, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Ak ja, det er ikke altid let at opretholde den idealistiske ide, at det skønne, det sande og det gode er et og det samme.

David Joelsen

Det er ikke kun MLK man afklæder moralsk, men også alle de sorte i USA, som har ham som støtte i den fortsatte kamp mod racismen.

Når man så benytter kilder fra et politi, som målrettet gik efter dem som prøvede at ændre samfundet ved f.eks. at bekæmpe racisme, så vil man have en overrepræsentation af samfundskritikere i kartoteket. Og det er jo ikke fordi de er mere kriminelle end alle andre.

I øvrigt er MLK død og kan ikke forsvare sig.

Henrik Brøndum

"Om historien er sand eller ej, finder vi ikke ud af før 2027, hvor selve optagelserne bliver frigivet."

Er sandheden ikke værd at vente på?