Leder

Hvis Peter Hummelgaard tror på sit nybrud, må han sløjfe de lave ydelser

Beskæftigelsesministeren lover et paradigmeskift på beskæftigelsesområdet. Hvis han mener det alvorligt, må han også afskaffe kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen
Det kræver, at man afskaffer fattigdomsydelserne, hvis man ønsker et nybrud, som det beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lagde op til i sine udtalelser om beskæftigelsespolitikken, skriver Laura Friis Wang i denne leder.

Det kræver, at man afskaffer fattigdomsydelserne, hvis man ønsker et nybrud, som det beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard lagde op til i sine udtalelser om beskæftigelsespolitikken, skriver Laura Friis Wang i denne leder.

Sigrid Nygaard

16. juli 2019

Det ligner umiddelbart en stor sejr for venstrefløjen, når beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i fredagens Information udtrykker kritik af de konventionelle regnemetoder i Finansministeriet og antagelsen om, at lavere ydelser og hårdere økonomiske incitamenter øger beskæftigelsen.

Efter flere år med en borgerlig regering, der har haft mantraet, at det skal kunne betale sig at arbejde – og blandt andet derfor har sænket kontanthjælpen for flere tusinde borgere – signalerer Peter Hummelgaard en ny retning på beskæftigelsesområdet.

Den nye socialdemokratiske regering lover en ny reformkurs, der i stedet for klassiske udbudsreformer skal fokusere på reformer, der øger arbejdsudbuddet igennem fokus på opkvalificering, arbejdsmiljø og seniorpolitik.

Det sker i erkendelse af, at man ikke »med et snuptag« kan øge arbejdsudbuddet i klassisk forstand. Peter Hummelgaard benægter ikke, at økonomiske incitamenter spiller en rolle, men stiller sig tvivlende over for, hvor stor betydning de har, når skruen i forvejen er hårdt strammet.

»(...) kun 250 flere kom i arbejde som følge af hele kontanthjælpsloftet,« som han påpeger i Information.

Det er positivt, at vi har fået en beskæftigelsesminister, som anerkender, at lavere ydelser ikke kan bruges som et effektivt værktøj til at øge arbejdsudbuddet. Men der er også grund til at være skeptisk.

Mangel på socialdemokratisk modstand

Udmeldingen kommer på et tidspunkt, hvor den borgerlige regering har sænket ydelserne til et absolut minimum. Som førende mainstreamøkonomer påpeger, er de laveste frugter af arbejdsudbudsreformerne plukket: tilbagetrækning, dagpenge, efterløn, førtidspension og sygedagpenge.

Konsekvenserne ved at forringe velfærdsydelserne – særligt for de syge og svage – yderligere er store i forhold til de positive effekter, der er ved at gøre det.

Det er altså svært at forestille sig en socialdemokratisk regering forsvare at øge arbejdsudbuddet ved at gå ned ad den vej. Omvendt kunne man snarere forvente, at den ville signalere klar modstand mod den beskæftigelsespolitik, den forrige regering har ført, som har ført flere tusinde børn ud i fattigdom.

Men det har den ikke gjort.

Godt nok siger Peter Hummelgaard, at han vil gøre op med paradigmet om, at økonomiske incitamenter er det allermest afgørende for at øge arbejdsudbuddet.

Men vi har stadig til gode at høre fra Socialdemokratiet og beskæftigelsesministeren, at de er modstandere af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen, som er den altovervejende forklaring på stigningen i børnefattigdom i Danmark.

Ikke meget nybrud

Mens den forrige socialdemokratiske regering med Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon i spidsen afskaffede både starthjælpen og kontanthjælpsloftet som noget af det første tilbage i 2011, har den nye socialdemokratiske regering besluttet, at den vil have en ydelseskommission til at se på, hvordan man kan indrette systemet omkring ydelserne anderledes.

Ydelseskommissionen får 12 måneder til at arbejde med at »finde en bedre balance mellem, at flere skal i arbejde, og at vi skal bekæmpe de problemer, der er med børnefattigdom«, som Mette Frederiksen udtalte, da hun blev statsminister.

Kritikere har påpeget, at ydelseskommissionen er en syltekrukke og en måde for Socialdemokratiet at slippe uden om at love at afskaffe fattigdomsydelserne.

Det er klart, at afskaffelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen koster penge. Og at en ny reformkurs med mere fokus på eksempelvis uddannelse vil være dyrere end at piske borgere med hårdere økonomiske incitamenter. 

Men regeringen har forpligtet sig på at afskaffe børnefattigdom og bekæmpe ulighed. Og når beskæftigelsesministeren ikke engang selv tror på, at lave ydelser får betydeligt flere i arbejde, så ville det også klæde regeringen klart at signalere en modstand mod dem.

I stedet er det efter pres fra støttepartierne blevet skrevet ind, at ydelseskommissionen skal finde en måde at afskaffe kontanthjælpsloftet på, »uden det bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang«. Imens nævnes integrationsydelsen slet ikke.

Så længe regeringen bevarer status quo, er der ikke meget nybrud over Peter Hummelgaards udtalelser om beskæftigelsespolitikken. Hertil må vi afvente at se, om fattigdomsydelserne afskaffes. 

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Andersen
  • David Breuer
  • Steen K Petersen
  • Kurt Nielsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Frede Jørgensen
  • Peter Wulff
  • Tom Andreæ
  • Carsten Munk
  • Johnny Christiansen
  • Carsten Mortensen
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Søren Andersen, David Breuer, Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Frede Jørgensen, Peter Wulff, Tom Andreæ, Carsten Munk, Johnny Christiansen, Carsten Mortensen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er ikke gjort med det - det skal være langt enklere at bevare sine dagpenge ved arbejdsløshed, og det skal være stort set umuligt at blive smidt ud af det, der i bund og grund er en i høj grad selvbetalt forsikring.

Elisabeth Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Steen K Petersen, ingemaje lange, Estermarie Mandelquist, Henrik Brøndum, Kurt Nielsen, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Dennis Tomsen, Anders Reinholdt, Pia Nielsen, Peter Wulff, Susanne Kaspersen, Anders Skot-Hansen, Lars Løfgren, Werner Gass, Carsten Mortensen, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Socialdemokratiet har uld i mund, og ikke for første gang i historien, mildt sagt.
Vi husker hvordan det gik med efterlønnen, som ellers blev lovet bevaret.
Dagpengene er så forringede, at mange må forsikre sig yderligere. De som har råd gør det, fanden og kontanthjælp tager de sidste.
Mette Frederiksens reformer som beskæftigelsesminister har medført en eksplosion i antallet af unge hjemløse, syge og handicappede rådner op på kontanthjælp og ressourceforløbsydelse.

https://www.a4nu.dk/artikel/ny-forskning-reform-parkerer-syge-paa-midler...

Det er NU, Socialdemokratiet skal bevise, om de hører til på venstrefløjen eller Venstrefløjen !!

Søren Andersen, Elisabeth Andersen, David Breuer, Steen K Petersen, ingemaje lange, Arne Albatros Olsen, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen, Carsten Wienholtz, Pia Nielsen, Torben Skov, Peter Wulff, P.G. Olsen, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Anders Skot-Hansen, Lars Løfgren, Christian Mondrup, Werner Gass, Tom Andreæ, Johnny Christiansen, Carsten Mortensen, Thomas Tanghus, Peter Hansen, Bjørn Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Det er ikke uden grund, at nogen har kaldt den såkaldte ydelseskommission for en udskydelses-kommission.

Søren Andersen, Elisabeth Andersen, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen, Carsten Wienholtz, Pia Nielsen, Susanne Kaspersen, Anders Skot-Hansen, Tom Andreæ, Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Jeg regner med at vi får præsenteret et kompromis ang. et opgør med kontanthjælpsloftet der går ud på at det bliver afskaffet... for børnefamilier. Det er dem, medierne har fokuseret mest på, dem der har været mest indignation over, så S- regeringen kan på den måde vise at de er villige til at imødekomme SF halvvejs, og samtidig fremstå på en måde R vil tolke som nogenlunde økonomisk ansvarlige.

Karsten Lundsby, Helle Walther, Susanne Kaspersen, Anders Skot-Hansen, Carsten Hansen, Carsten Mortensen, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Bjørn Pedersen

Det går ikke med at afskaffe kontanthjælpsloftet for børnefamilier.
De Radikale vil have Integrationsydelsen helt afskaffet for alle, SF vil have fjernet kontanthjælpsloftet for alle, og Enhedslisten vil dumpe begge fattigdomsydelser uden undtagelse.

Det vi snakker om nu, er det minimale beløb afsat til at afhjælpe børnefattigdom nu og her, FØR en Ydelseskommission bliver færdig.
Det vil kun række til meget få mennesker.
Og det er simpelthen for ringe.

Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Karsten Lundsby, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Torben Skov, Susanne Kaspersen, Anders Skot-Hansen, Carsten Mortensen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Her er hvad jeg tror Klavs Riskær ville mene, uden at jeg ved det med sikkerhed: I stedet for at give folk flere penge, kunne man også sætte prisen ned eller momsundtage på noget af det de fattige børns forældre bruger penge på: fx. daginstitution, tandlæge, transport og basale fødevarer.
I 1975 var jeg i Seattle USA og der var det gratis at køre med bussen - for alle, fordi bystyret havde fundet ud af at det var en god idé at flere benyttede bussen frem for bilen (hvis de havde råd til en). Det var altså i kapitalismens eget USA, så filantropi var der ikke tale om, bare sund fornuft.

Bjørn Pedersen

@Eva Schwanenflűgel
Er skam enig i at det vil være for ringe, og jeg håber da også på at 225-timers regel, kontanthjælpsloft og syge danskere parkeret på regulær kontanthjælp bliver afskaffet.

Håber...

Jeg tror bare ikke på det før jeg ser det.

Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Anders Skot-Hansen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

I øvrigt forlyder det, at vi har næsten historisk fuld beskæftigelse, selv om jeg er med på at nogle virksomheder mangler højtkvalificeret arbejdskraft, som sikkert skal hentes udefra i første omgang. Så hvorfor den vedvarende store fokus på arbejdsudbud?
Jeg mener, hvis det i virkeligheden er et ukendt antal indvandrerkvinder som heller vil gå hjemme, der sigtes til så sig det som det er og målret indsatsen dér - eller afskriv dem og lad dem leve deres kultur. Men at blive ved med at piske syge og handicappede borgere, som ikke har noget at tilbyde arbejdsmarkedet på den konto, giver selvfølgelig ingen mening - med mindre man er parat til at gå hele vejen og bringe staklerne på fode igen, helbredsmæssigt, boligsocialt og økonomisk, før man sender dem ud til virksomhederne. Og det skal nok koste en jetjager eller to - uden garanti for succes i øvrigt.
Problemerne er altså de samme som de var for ti og tyve år siden, lige bortset fra at vi gennem hårde reformer har opnået stort set fuld beskæftigelse. Derfor undrer det også lidt at man vedvarende taler om arbejdsudbud? Det tyder på at den nye regering alligevel ikke er så forandringsparat som den har givet udtryk for, ikke mindst under valgkampen og på en måde forstår man det jo godt, på en intuitiv måde. Den arbejdsmarkedspolitiske knude er og bliver gordisk, for lige så lidt som man kan blæse og have mel i munden kan man give folk penge for ikke at lave noget og samtidig forvente at de vil arbejde.
Dejligt i øvrigt, at Information nu forsøger sig med udtrykket nybrud i stedet for det pompøse paradigmeskifte - som nok snarere viser sig at være småjusteringer, når først de konkret forslag kommer op af syltekrukken.

Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Fra artiklen:
»(...) kun 250 flere kom i arbejde som følge af hele kontanthjælpsloftet,« som han påpeger i Information.
Det ved han da INTET om.
Tallet kan være nul eller 5000 måske mere.
Men den sunde fornuft tilsiger at det nok mere er det sidste tal end det første.

Randi Christiansen

Sålænge rammerne for vores budget lægges af eu, er det et valg mellem pest eller kolera hvem, der skal skæres i.

Torben Skov, Karsten Lundsby, Pia Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Selvom man - uden at have en af de i øvrigt tvivlsomme uddannelser i statskundskab eller økonomi -kan have en kvalificeret mening om, at budgettet forvaltes forkert og ofte direkte menneskefjendsk.

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Steffen Gliese

Det er heller ikke bare gjort, hvis man inkluderer dit forslag. De mest fattige er de 72,8% af ydelsesmodtagerne under aktivloven, som er de facto uarbejdsdygtige, fordi lovgivningen er indrettet til at de skal betale egenbetaling i sundhedssystemet. De er ikke helt uarbejdsdygtige, men deres tilbageværende arbejdsevne er for lille, for variabel og for ustabil til at kunne passe ind i det nuværende arbejdsmarkeds faste arbejdstider, arbejdsnormer og tempi, hvorfor disse personer også er uønskede hos arbejdsgiverne, hvoraf mange dog gerne bruger folks restarbejdsevne så længe at det offentlige betaler hele omkostningen.

Vi skal af med alle de gummiparagraffer og lige så elastiske vurderingsprincipper som f.eks. kravet om at arbejdsevnen skal være nedsat til det ubetydelige i ethvert erhverv. Enten det eller også skal vi skrotte arbejdsevnemetoden som bruges til i praksis at afprøve syge i alle erhverv med en udbredt ignorance for lægefaglige vurderinger eller have ændret udlignings og refusionslove som disse: https://nb-okonomi.eu/2017/09/12/kommuner-faar-bonus-paa-67-000-kr-naegt...

Helst en kombination af det hele, men bare det at rydde ud i gummiparagraffer vil hjælpe meget. Allerede på arbejdsmarkedets nederste niveau (ungdomsuddannelser) er der over 100 erhverv som kan vælges. Det tager et jobcenter fra 3 mdr. til over 2 år at påvise en borgers arbejdsevne nedsat til det ubetydelige i 1 erhverv ved brug af arbejdsevnemetoden og de får ekstra penge til den slunkne kommunekasse for hvert forsøg. Dette er bare en af elastikkerne i loven og den kan strækkes længere end et menneskes levetid, som den desuden også kan forkorte radikalt når den anvendes.

Officielt er der ingen som dør af fattigdom i Danmark, men paradoksalt nok har vi samtidigt den allerkorteste middellevetid af alle vesteuropæiske lande og kortere end en del østeuropæiske, samt et af de hårdest pressede sundhedssystemer. Man skal være meget blind og holdningslåst for ikke at kunne se en sammenhæng her. Desværre er denne aldrig blevet nærmere undersøgt og hver gang nogle har forsøgt, så er det effektivt blevet skudt ned af politisk indblanding.

Der er dog saglige grunde til at antage at de økonomiske gevinster ved at øge arbejdsudbuddet (på papiret) ad disse veje, bliver overhalet af de samlede udgifter til sundhedsydelser og beskæftigelsesindsats. En af disse grunde er at man allerede nu kan dokumentere at dette symbiotiske forhold imellem sundhed og beskæftigelsesindsats genererer store privatformuer igennem firmaer, som leverer ydelser til det offentlige på begge områder, samt at tusindvis af offentlige ansatte udelukkende er beskæftiget med at administrere syge ydelsesmodtagere.

Ud fra de data jeg har adgang til, så ligner det meget at den danske flexicurity model er blevet kapret indefra af en wild west kapitalisme, hvor de svage udnyttes, de rigeste scorer kassen og den arbejdende middelklasse betaler hele gildet i begge retninger.

Hvis Peter Hummelgaard vil gøre op med noget paradigme og finde penge til at gøre mere, så er her et meget oplagt sted at starte. Desværre kan jeg også læse de politiske vinde, så jeg tør godt vædde en god rødvin på at det kommer han absolut ikke til at gøre.

Elisabeth Andersen, Steen K Petersen, ingemaje lange, Vivi Rindom, Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek, Dennis Tomsen, Randi Christiansen, Pia Nielsen, Ebbe Overbye, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Søren Kristensen skriver: "lige bortset fra at vi gennem hårde reformer har opnået stort set fuld beskæftigelse"
men den næsten fulde beskæftigelse har INTET med de hårde reformer at gøre, den kommer af højkonjunktur og ville være der helt uden reformerne,
og det eneste reformerne har medført er en masse fattige og hårdt pressede danskere, og så har de lagt en dæmper på stigningen af de laveste lønninger, hvilket jo også lige præcis er det den borgerlige regering ville opnå.
Jørgen, jeg er nu mere tilbøjelig til at tro at tallet er tættere på nul, men det er jo opportunt at sætte sit gæt højt når man vil fremme borgerlig politik,
og så hjælper det altså ikke at inddrage en fiktiv "sund fornuft" som argument,
men de 250 som artiklen nævner er sådan set det mest ædru "estimat" og vist endda dokumenteret,
i hvert fald er det det tal som man nåede frem til, da man satte sig for at tjekke den faktiske virkning, men er det ok når 10.000 vis af relativt fattige er gjort rigtig fattige som en "bivirkning", en klassisk borgerlig kur som skader langt langt mere end den gavner.

Elisabeth Andersen, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Vivi Rindom, Lise Lotte Rahbek, Carsten Svendsen, Werner Gass, Randi Christiansen, Pia Nielsen, Anders Skot-Hansen, Peter Wulff, Ebbe Overbye, Kim Houmøller, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Lisbeth Glud anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen
16. juli 2019, 11:42

Den artikel fra NB Økonomi du bringer et link til er fra 2017, altså mens indenrigsministeren var fra Liberal Alliance:

"Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er det langt fra hensigtsmæssigt, at kommunerne har et incitament for at borgerne forbliver på kontanthjælp.

”Jeg er meget optaget af, at kommunerne har en økonomisk tilskyndelse til at få ledige i beskæftigelse. Det er netop ambitionen bag reformen af refusionssystemet på området og også en vigtig parameter for Finansieringsudvalgets arbejde med udligningen. Regeringen afventer udvalgets rapport, før vi tager stilling til mulige ændringer i udligningssystemet,” skriver økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i en mail."

Det drejer sig om kommunernes refusion (fordelen af at fastholde syge borgere på kontanthjælp)
Det skulle et Finansieringsudvalg altså lave en rapport om.
Det er nu to år siden.
Er denne rapport udkommet, og i så fald, hvad var dens konklusioner?
For der er da ikke sket en dyt med de refusioner mig bekendt?

Tak for info !!

Elisabeth Andersen, birgitte andersen, Werner Gass og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Når du skriver :
"De mest fattige er de 72,8% af ydelsesmodtagerne under aktivloven, som er de facto uarbejdsdygtige, fordi lovgivningen er indrettet til at de skal betale egenbetaling i sundhedssystemet."

Mener du så udgifter til medicin, fysioterapi, psykolog, tandlæge, eller..?

Jan Andersen

Hvis regeringen tror på et nybrud, må den sløjfe de lave lønninger og ringe overførselsindkomster. Dette kræver naturligvis at politikerne skifter fokus væk fra, hvad erhvervslivet kræver og over til, hvad der er bedst for de enkelte borgere.

Borgerne ønsker naturligvis ikke at det er erhvervslivet, som har den politiske magt her i landet. Tværtimod har man en forventning, om at Danmark har en demokratisk styreform, hvor hver vælger er ligestillede: En vælger, en stemme. Uanset om man er folkepensionist, studerende, syg eller i arbejde, bør man med rette forvente at have en proportionel magt, især retten til at bestemme over egne forhold. Dette gælder ikke i dag.

Lovgivningen på socialområdet er formelt underlagt ministerier, hvor der i råd og udvalg, sidder 298 representanter fra erhvervslivet. Det er ikke et demokrati værdigt. Sådan var det under den forrige regering, og sådan har praksis været. Erhvervslivet har haft magten over 55 % af befolkningens forhold, men ejerne af virksomhederne udgør kun en lille minoritet. Bliver dette anderledes under den nye regering? Sættes Dansk Arbejdsgiverforening udenfor døren? Nej vel.

Arbejdstagerne skal ikke leve med at arbejdsgiverne sidder ved, eller i det hele taget med den lovgivende magt. Der skal være en klar afstand mellem regeringssystemet og ejerne af virksomhederne. Det princip eksisterer i dag mellem den lovgivende magt, den udøvende magt og den dømmende magt.

Desuden skal arbejderne naturligvis have en mere rimelig andel af hvad de producerer. Dette halter gevaldigt for en pæn del af befolkningens vedkommende. En tredjedel af landbruget har i dag arbejdsforhold med 60 - 80 kroner i timen. Flere andre brancher har lignende forhold. Desuden hører man i medierne jævnligt om slavelignende forhold på dansk jord. Disse forhold har DA gennemtrumfet, politikerne har passivt set den anden vej.

Politikerne kan ikke frifinde sig selv omkring, hvad erhvervslivet har skabt, selvom det er virksomhedsejerne som hovedsageligt står bag fattigdomsskabelsen. Men mere end det, er politikerne skyldige i, at fattigdommen har spredt sig de sidste tyve år, gennem den lange liste af nedskæringer, overfor dem der er udenfor arbejdsmarkedet, dem som ikke er i stand til at arbejde. De såkaldte reformer, som politikerne kalder dem, har sendt 160.000 mennesker gennem hele systemet, fra ledighed over kontanthjælp og ud i ingen indtægter at have overhovedet.

Desuden er der nu 64.500 børn som er tvunget ned i ødelæggende fattigdom. Man må formode at børnene har to forældre, hvorfor tallene skal ganges med 3. I det regnestykke er der 353.500 som politikerne har tvunget i fattigdom i løbet af 15 års lovgivning. Dertil skal lægges alle pengene som er fjernet fra os, ved nedskæringerne nævnt ovenfor.

Uligheden undergraver den sociale retfærdigheden, sammenholdet og demokratiet.

Børn som vokser op i fattigdom får en meget ringere start i livet end andre, og dette påvirker dem hele resten af livet, i opvæksten generelt, gennem uddannelser osv. Naturligvis bliver arbejdsevnen og muligheden for at undgå sociale nedture m.m. senere ringere, end hos andre mere forfordelte børn. Hele systemet giver væsentlige bedre vilkår og muligheder til børn af forældre med Formuer Gennem Generationer og magtnetværk.

Kort fortalt giver tilstrækkelig investeringer i børnene et rigere samfund 20-30 år senere og omvendt, nedskæringer på dette område gør Danmark fattigere på mange områder. Uligheden som allerede er gået for langt, har vidtgående konsekvenser for alle. Gives pengene til toppen af samfundet, føres de hovedsageligt ud til skattely, hvilket gør landet fattigere. Skattelettelser til de rigeste har beviseligt ikke medført, at alle andre har fået bedre forhold, tværtimod er fattigdommen vokset til et niveau som vi ikke kan og skal acceptere.

Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen, Anders Skot-Hansen, Michael Christiansen, Torben Skov og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Næh! Socialdemokraternes synderegister og Hummelgaards skrablerier i nærværende avis før valget, giver ikke nogen som helst grund til optimisme her efter valget. Det er ikke gjort ved at vippe Venstre af pinden og påstå, at alt det dårlige er de radikales skyld. Socialdemokraterne og i særdeleshed Mette Frederiksen kan sagtens være modbydelige helt af sig selv.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow, Carsten Wienholtz, Herdis Weins, Randi Christiansen, birgitte andersen, Anders Skot-Hansen, Frede Jørgensen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“Hvorfor skulle en person stå mindre til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi der pludselig er råd til morgenmad, inden børnene bliver sendt i skole” siger Peter Hummelgaard.
Link: https://www.information.dk/indland/2019/07/ny-minister-lover-paradigmesk...

Der er naturligvis ingen grund til at nedbryde et menneske med fuldt overlæg, der er altid langt mere fremtid, økonomi og fornuft i at opbygge mennesker til en bedre tilværelse end, at nedbryde deres liv til yderlig desperation og sygdom.

Pseudo økonomi og hjernevask det er hvad hele sagen handler om, et årelangt gruppepres til indoktrinering, som ‘ikke’ appellerer til personlig dømmekraft eller selvstændig tænkning, ligesom en saglig diskussion af indholdet, effekten, inklusiv omkostningerne helt og aldeles undgås.

Der er fortsat nogle borgere der tror, at det er had og hetz politikere og deres syndebuk politiks holdninger formidlet til vælgerne, der skaber velstand, som om at det var bevist, at fremtidig velstand er underbygget af nuværende regnemodeller, der påstået bør bestemme og forme vores fremtid, det er naturligvis politikeres beslutninger og handlinger eller mangel på samme i den virkelige verden, der er afgørende for borgerne, beslutninger der afgør fordelingen af velstand mm. det er ikke regnemodeller og har aldrig været regnemodeller, der har savnet eller på nogen måde forstået behovet for, at børn får morgenmad.

Hvor mange syge forpinte mennesker skal tage deres eget liv, før borgerne indser bedraget.

Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Det skal kunne betale sig at arbejde', er et mantra, der hviler på en om ikke forkert, så dog skæv præmis, nemlig at de fleste mennesker kun er drevet af økonomiske incitamenter. Underforstået, at en forhøjelse af ydelserne vil have negativ effekt på arbejdsudbuddet.
Jeg har endnu til gode at se velunderbygget empiri for den antagelse.
Der er uden tvivl en sammenhæng, men spørgsmålet er hvor signifikant, den er - og om der er en rimelig proportionalitet mellem at opretholde lave ydelser og den effekt, lave ydelser rent faktisk har på såvel mennesker som arbejdsudbud.
Jeg tror - og det står helt og aldeles for egen regning - at de fleste mennesker er drevet af et ønske om at være en del af-, og bidrage til, fællesskabet. Og jeg har svært ved at se, at det skulle være en mere tvivlsom antagelse end at mennesker, der kan spise sig mætte hver dag, vil vælge at fede den hjemme på sofaen.
Indtil videre er det kun den sidste antagelse, der er ophøjet til sandhed.

Elisabeth Andersen, Anders Reinholdt, Eva Schwanenflügel, Erik Fuglsang, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Kan nogen her vise, hvor pengene skal komme fra, og hvad der skal erstatte det, man vil have afskaffet, samt få flertal for det. Kassen er jo ikke bundløs, og der manglede 3 milliarder, som VLAK ikke havde fundet før valget til registrerings afgiftens nedsættelse. R skal jo også anvise en holdbar økonomi for deres ønsker, og det skal jo ikke gå udover de svageste i samfundet.

Randi Christiansen

Magten ønsker at kontrollere borgeren. Hvis borgeren er økonomisk fritstillet omend på lavest mulige niveau, mistes magten over borgeren.

Magten - følg pengene - har taget kontrol over systemet og ønsker ikke at få sin magt udfordret, betvivlet eller udstillet, at dens magt er illegitim.

Derfor holdes borgerne i et nådesløst, økonomisk jerngreb, og vore nationale forvaltninger er åbenbart købt og betalt til at fastholde status quo og til at acceptere den snævre ramme, som den skjulte magt - følg pengene - har lagt.

Elisabeth Andersen, birgitte andersen, Ebbe Overbye, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jeg er helt enig, Brian W. Andersen. Jeg vil have, at vi igen deler folk op i dem, der er i stand til at arbejde, og som i princippet blot skal det, når der ellers er arbejde at få.
Og så de syge og udsatte, der skal være sikret imod fattigdom først, og dernæst i samarbejde med en socialrådgiver kan aftale aktiviteter, der under ingen omstændigheder fører til øget sygdom, men måske ligefrem forbedring.
Sammenblandingen af arbejdsmarked og social indsats er et voldsomt anslag imod selve kernen i velfærdssamfundet og skal bringes til ophør øjeblikkeligt.

Anders Reinholdt, Carsten Wienholtz, Brian W. Andersen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Steffen Gliese, 16. juli, 2019 - 19:35
"Jeg er helt enig, Brian W. Andersen. Jeg vil have, at vi igen deler folk op i dem, der er i stand til at arbejde, ..."

Med hvad? For hvem? Under hvilke løn og arbejdsforhold? Områder, som aldrig diskuteres af de ansvarlige, og som løn-og arbejdsslaverne ikke tør bringe på bane af frygt for at komme i bad standing og blive dømt ude som arbejdssky. Fy føj for systemvold mod borgerne. Faciliteret af de politiske hånddukker for den skjulte magt : følg pengene.

Torben Skov, Ebbe Overbye, Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Venstrefløjen har altid travlt med lighed.
Hvad med lighed i det laveste økonomiske lag uden lønarbejde ?
Det er i princippet funktionen i loftet. Ikke niveauet, men ligheden.
Det hele skulle med i det princip - fra vugge til grav.
Er der nogen, der ved hvordan ?

Arbejdsudbudet ? Hvad med højere bundfradrag og dermed god løn for at forpligte sig.
I ved nok - d s k b s a arbejde.

Eva Schwanenflügel

Væk med nyttejobs og virksomhedspraktikker, og ind med omskoling/revalidering og jobgaranti.
Og de syge og handicappede skal have deres førtidspension uden årelange ressourceforløb og arbejdsprøvninger.

Væk med anden aktørerne der malker de syge og kommunerne for milliarder af kroner, ud med betalte lægekonsulenter, ud med forvaltningsdirektører, som tænker i konkurrence og Excel-ark, ud med Jobcentret og refusionsudbetalinger fra Staten, der fastholder syge på kontanthjælp eller helt sparker dem ud af systemet.

Der er sikkert mere.

Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Randi Christiansen, Ebbe Overbye, Leo Nygaard og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Vi betaler til velfærd men ikke et forsørgelsesamfund. Hvorfor skal en som mangler forsørgelse, fordi han eller hun ikke vil selv, have det dobbelte i indtægt af en folkepensionist? Grundlaget for den danske model er ved at skride.

Disse debatter om fattigdom kører helt af sporet.
Det drejer sig om statsmagt - med politikernes ansvar, fordi de har magten.
Magtudøvelse over ikke bare de mindstbemidlede, men endnu flere.
Hummelgaard skal afskaffe meget mere, hvis han ikke bare skal være endnu en lappeskrædder.

birgitte andersen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Nej, der er ikke kommet den lovede rapport.

Og ja, alle de nævnte udgifter og flere til, men alene receptmedicin er i dag rigtigt lusket, fordi man fra politisk hold har listet flere og flere midler udenfor sygesikringstilskuddet, samt ændret receptregler for både gule og grønne recepter. I praksis er der ikke længere loft over egenbetaling på medicin, hvilket jeg i øvrigt også selv mærker til.

Som du ved så blev jeg ramt af en meget alvorlig utilsigtet hændelse på er sygehus sidste år og har derfor måttet døje en del med helbredet, hvilket jeg kommer til at gøre lang tid endnu. Siden 1. januar har jeg betalt lige over 21.000 kr. i egenbetaling på midler jeg får på recept og dette er endda på recepter udskrevet fra sygehuset som led i den hospitalsbehandling, der skal reparere de skader jeg har fået.

Prøv at lægge den slags beløb ind over ydelserne i aktivloven og så er det pludseligt ikke så mærkeligt at mange ydelsesmodtagere undværer vigtig medicin. Faktisk er de skjulte egenbetalinger en rigtig svinestreg, fordi aktivloven har fået en justering som sidestiller det at undlade af følge lægeordineret behandling med undladelse af fremmøde og jobsøgning. At undvære udskrevet medicin er dermed en overtrædelse af rådighedskravet, så kommunerne har lovens ret til at fratage ydelsen fra syge.

Dette er de fleste dog ret forsigtige med, men der falder sanktioner fra tid til anden. De mere ordentlige sagsbehandlere, hvilket som regel er dem som har en socialfaglig uddannelse, prøver at hjælpe så mange som muligt med at få dækket den vigtigste medicin igennem aktivlovens §82. Det er ikke altid at det virker, fordi det kan være meget svært for en syg person at udføre de omfattende dokumentationskrav som er at krav for at opnå hjælp efter §82 og de øvrige relaterede paragraffer i kapitel 10. Det hjælper naturligvis ikke alle de mange, som er så uheldige at få tildelt iskolde sagsbehandlere fra rent administrative fagbaggrunde.

Elisabeth Andersen, birgitte andersen, Steffen Gliese, ingemaje lange, Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Steffen Gliese

Hvis der skal blive nogen form for mere rimelig opdeling efter arbejdsevne, så bliver det nødvendigt at flytte mindst dele af de offentlige ydelser væk fra Beskæftigelsesministeriets resort. Fortrinsvis tilbage under Socialministeriet og i dialog med Sundhedsministeriet. Det kommer kun til at ske hvis et bredt folkeligt flertal presser politikerne den vej, hvilket desværre ikke er tilfældet lige nu.

Hr du i øvrig lagt mærke til hvor dårlige et par gamle teatertosser som os er til at være uenige om samfundsforholdende? Det er næsten uhyggeligt. Hvis lægerne kan få lappet mig nok sammen til det, så skulle jeg næsten kaste mig over at opsætte Sondheim på dansk (har kun lavet en enkelt på originalsproget i udlandet), bare for at se om ikke vi kan komme til at skændes lidt om et eller andet. ;-)

Anders Reinholdt, ingemaje lange, Steffen Gliese, Torben Skov, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen
16. juli, 2019 - 22:41

Hm.. Det undrer mig ikke en smule, at Financieringsudvalgets rapport endnu ikke er udkommet.

Jan Andersen skriver (16. Juli, 12:48) :
"Lovgivningen på socialområdet er formelt underlagt ministerier, hvor der i råd og udvalg, sidder 298 representanter fra erhvervslivet."

Så det kunne tyde på, at også dette udvalg er besat af personer fra erhvervslivet.
Og det vil Socialdemokratiet nok aldrig forandre..?

Det overrasker mig til gengæld hvad du fortæller om medicinpriserne og de forringede offentlige tilskud.
Det er uhyrligt, at det skal være så dyrt og uigennemskueligt.
Er kronikertillægget helt forsvundet?
Og hvorfor har medierne ikke fanget an på dette emne op til valget?

God bedring med at komme over fejlbehandlingen :-)

Elisabeth Andersen, Estermarie Mandelquist, Torben Skov og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Jeg må lige spørge dig brian, skal man selv betale 21.000 for at være fejlbehandlet?

birgitte andersen, Torben Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Randi Christiansen

Jeg kan ikke svare på spørgsmålet sådan som du har formuleret det, men et generelt svar vil være at man individuelt kan komme til at betale næsten hvad som helst op til en hvis grænse, som er meget højere end de fleste tror. Er man uheldig nok, så kan medicin løbe op til omkring 5.000-6.000 kr. pr. måned og der er også egenbetaling på en lang række områder inkl. genoptræning. Får man brug for receptudskrevne diætpræparater (f.eks, efter operationer) så ligger disse på de grønne recepter, hvor sygesikringens tilskud altid er fladt på 60%. Her er egenbetalingen dermed altid 40% af ligegyldigt hvor meget man får udskrevet eller hvor dyre præparaterne er.

Uanset hvorfor man er blevet syg, så kommer man til at betale de egenbetalinger, som er på sundhedsområdet. Hvor meget man ender med at skulle af med kommer helt an på hvilken medicin og behandling man får brug for. F.eks. har den foregående regering også pålagt forbindstoffer og plejemidler, der kun kan fås igennem sygehusene, med en såkaldt bagatelgrænse. Denne grænse er reelt et loft over hvor meget pleje den enkelte ambulante patient kan få. Får man brug for mere end grænseværdien kan disse ting købes igennem privathospitalerne eller ved sundhedsvæsenets leverandører og enkelte ting kan også købes på apotekerne. På nogle produkter er dette loft ret lavt, men det hedder en bagatelgrænse, fordi VLAKs regnedrenge betegner de ting patienter selv må købe som bagateller.

Min patientklagesag er endnu ikke færdig, hvilket bl.a. skyldes at alle mine konsekvenser fra den utilsigtede hændelse ikke er fuldt afdækkede. Jeg får nok en erstatning længere fremme i tiden, men for nu, så skal jeg selv betale, og samme vilkår gælder for alle andre som rammes tilsvarende.

Hvis man skal passe på sig selv i dag, så kræver det at man har dækket sig ind med bedst opnåelige forsikring ved Sygeforsikringen Danmark plus en privat sundhedsforsikring i den dyrere ende. Desværre ligger der et indbygget samfundsproblem i dette, fordi hvis alle eller bare mange nok gør dette, så skubbes hele det danske sundhedsvæsen yderligere ud under det private marked. Ca. 40% af befolkningen har ikke økonomi til at lege med her, så det kan sende Danmark ud i forhold, som meget ligner USA's.

For mit vedkommende har det indtil videre siden uheldet sidste efterår kostet mig ca. 34.000 kr. i egenbetaling bare på de recepter jeg har fået fra sygehuset, hvoraf de 21.000 kr. er siden 1. januar. Jeg regner med at skulle af med ca. 18.000-20.000 kr. mere inden dette år er omme, så jeg håber at jeg snart ser noget erstatning.

Jeg håber at dette besvarer dit spørgsmål.

Elisabeth Andersen, Steffen Gliese, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Eva Schwanenflügel

Kronikertillægget er ikke forsvundet, men det er blevet standardiseret til at gælde alle når de har modtaget tilskudsberettiget medicin for 19.078 kr., hvoraf egenbetalingen udgør 4.110 kr.

Tricket ligger i at man har sorteret hårdt i hvad der er tilskudsberettiget, så mere og mere medicin slet ikke tæller med i CTR-registeret. Desuden er sorteringen foretaget skævt, således at medicinen til patientgrupper med store kendte patientforeninger bag sig bliver mindst ramt og patienter som ikke er bakket op at patientforeninger med økonomi til lobbyisme bliver hårdest ramt. Dertil kommer at nogle medicintyper, som kan købes i små doser uden recept, er blevet frataget deres tilskud på de større receptpligtige doser, med begrundelsen at disse er håndkøbsmedicin.

Og hvorfor medierne ikke har taget disse emner op?

Det korte svar er ressourcemangel. Vi har godt 7.000 journalister ved de danske medier og de står i dag i en meget ulige kamp. Hvis et medie skulle afdække bare manipulationen med egenbetaling, så vil det kræve en længere arbejdsindsats for en gravergruppe og hjælp fra juridiske eksperter, samt aktindsigt i mange af de dokumenter som politikerne har gemt væk under mørklægningsloven. Det tager måneder og hvis det lykkes dem at grave det snavsede linned frem, så kommer den næste kamp om at sælge nyheden og at overbevise borgerne om faktuelle forhold.

Her står altid de overfor adskillige parter, der bestemt ikke vil have historien frem og som vil gøre alt for at kvæle den. Herunder er hører blandt andre en stor gruppe tilsvarende journalistisk uddannede. Danske virksomheder, interesseorganisationer og politiske partier har godt 23.000 kommunikationsansatte til at håndtere deres respektive interesser i pressebilledet. Dette er dem vi i daglig tale kalder spindoktorer. En journalist som piller ved en varm kartoffel med penge bagved kan meget hurtigt blive overmatchet og drukne i mediestøj fra modstridende påstande.

Det er ganske simpelt blevet for svært for medierne at udfylde deres klassiske rolle som den fjerde statsmagt. Deres arbejdsvilkår er blevet lige så udhulede og underminerede som fagbevægelsens. Realistisk set så kan den samlede danske presse nok lige løfte 10% af de ting som burde graves frem til offentlighedens kendskab. Information løfter faktisk mere end deres andel af dette.

Dertil kommer også begrænsningen som ligger i at et medie skal tjene nok penge til at drive sig selv, hvilket kræver at der er et villigt betalende publikum til dets nyheder, så vi slipper ikke for at kigge på populisme. Dem der har bedst råd til at betale for nyhedsindhold og også dem som ikke selv er ramt af ulighedens konsekvenser nederst i samfundet. De køber helst nyheder som de føler berører dem selv. Jeg arbejdede en tid som radiojournalist i mine unge dage for at tjene til mine studier, men jeg kan ikke sige at jeg har meget lyst til at genoptage det arbejde under de pressevilkår som gælder i dag.

Og tak, men bedringen har lang vej endnu og bliver aldrig fuldstændig. Jeg skal have 4-6 store operationer mere i løbet af de næste 8-9 måneder, hvorefter der følger en lang og svær genoptræning, som kommer til at starte med bare at lære at stå og gå igen. Og med så lang sygeperiode så er jeg også endt med at have et jobcenter på nakken hele tiden, hvilket ikke ligefrem gør det lettere at komme igennem. Den kamp jeg i over 30 år har kæmpet for andre er nu også blevet min egen, men det beviser jo bare at vi alle kan blive ramt.

Elisabeth Andersen, birgitte andersen, Torben Skov, Anders Reinholdt, ingemaje lange, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Her beskrives et af de største motiver for indførelse af UBI - adskillelse af sundhedsvæsen, socialvæsen og arbejdsmarked.
Hummelgaard - skil sektorende ad. Hvor længe skal vi være vidne til disse uhyrlige tilstande !

Randi Christiansen

Eksemplet med dyrlægen er jo den rene bestialske mishandlig og omsorgssvigt af værste skuffe. I danmark ! Horribelt.

Elisabeth Andersen, birgitte andersen, Carsten Wienholtz, ingemaje lange, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Randi, jeg kunne give dig flere hundrede eksempler der er ligeså grelle.
Og Brian W. har også fortalt, at han allerede har Jobcentret på nakken, selvom han langtfra er færdigbehandlet :-(

Elisabeth Andersen, birgitte andersen, Carsten Wienholtz og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Brian W. Andersen

Undskyld jeg ikke svarede på dit indlæg, før jeg postede et link til en anden sygehistorie, det ser ufølsomt ud..

Det gør mig virkelig ondt på dine vegne, at du ikke har fred til at blive ordentlig rask, før Jobcentret er efter dig.
Det er en skandale, når du afventer så mange operationer !!

Dine indlæg er altid fuld af nye oplysninger og informationer, og ikke mindst deler du generøst ud af dine personlige erfaringer. Det er unikt, og jeg føler mig altid mere vidende efter at have læst dem.
Så du gør stadig en positiv forskel for os herinde.

Jeg håber alt det bedste for din helbredelse :-)

Elisabeth Andersen, birgitte andersen, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, ingemaje lange og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Martin Ågerup forveksler (måske for at komme i avisen?) det vi kan blive enige om med det vi kan købe. Men han har da fuldstændig ret i at magten til at købe og producere skal ligge henholdsvis hos borgerne og virksomhederne - og det gør den heldigvis også.