Leder

Bommen ned for bomtrawl

Kystfiskerne i Thorupstrand presses af de hollandske fiskere og deres bomtrawl i Jammerbugten og Skagerrak. Derfor har kystfiskerne brug for forbrugernes opbakning og stadige pres på myndighederne - uden det dør det kooperative, miljømæssigt skånsomme projekt
Den hollandske tilstedeværelse i Jammerbugten og Skagerrak er taget markant til siden 2017 og vil ifølge de hollandske fiskeres organisation VisNed bare vokse. For Thorupstrand-fiskerne betyder det, at fangsten af rødspætter i år er nede på omkring en sjettedel af kvoten. Fortsætter det to-tre år, kan det lille samfunds økonomiske eksistensgrundlag være væk. Her ses Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Den hollandske tilstedeværelse i Jammerbugten og Skagerrak er taget markant til siden 2017 og vil ifølge de hollandske fiskeres organisation VisNed bare vokse. For Thorupstrand-fiskerne betyder det, at fangsten af rødspætter i år er nede på omkring en sjettedel af kvoten. Fortsætter det to-tre år, kan det lille samfunds økonomiske eksistensgrundlag være væk. Her ses Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Sille Veilmark

Indland
31. august 2019

Søslaget i Jammerbugten er Davids kamp mod Goliath: Ti mindre fiskekuttere i 20 ton klassen fra kystfiskersamfundet Thorupstrand bygget til at stå til søs direkte fra sandstranden i konkurrence med op mod en snes industrielle, 40 meter lange hollandske bomtrawlere i 500 ton klassen.

Hvor kystfiskerne bruger skånsomme redskaber – garn og snurrevod – pløjer hollænderne Jammerbugtens havbund med bomtrawl med tonstunge jernkæder, der ødelægger plante- og dyrelivet. Og hvor Thorupstrand-fiskerne har organiseret sig som kooperativ, ejes en del af de hollandske bomtrawlere af multinationale aktører i den globale seafood-industri.

Den hollandske tilstedeværelse i Jammerbugten og Skagerrak er taget markant til siden 2017 og vil ifølge de hollandske fiskeres organisation VisNed bare vokse.

For Thorupstrand-fiskerne betyder det, at fangsten af rødspætter i år er nede på omkring en sjettedel af kvoten. Fortsætter det to-tre år, kan det lille samfunds økonomiske eksistensgrundlag være væk.

»Vi stirrer direkte ned i afgrunden,« sagde kystfiskerlaugets formand, Thomas Højrup, da Thorupstrand-fiskerne onsdag sammen med kolleger fra Hanstholm og Hirtshals besatte et hjørne af Udenrigsministeriet for at afkræve områdets minister, Mogens Jensen (S), et løfte om indgreb.

Fiskerne har samtidig indledt en underskriftindsamling for at få bomtrawl forbudt i Skagerrak.

Pres på de hollandske fiskere

Søslaget afspejler den benhårde kapitalistiske konkurrencelogik i fiskeriet. For at klare sig økonomisk har de hollandske fiskere over årene taget stadig mere effektive metoder i brug. De har udviklet et elektrofiskeri, hvor trawlere sender strøm ned i havbunden og paralyserer fiskene for lettere at kunne fange dem.

Og deres bomtrawl er blevet større, tungere og mere hårdhændede i deres gennemgravning af havbunden. Samtidig er ejerskabet til fartøjerne koncentreret på færre hænder – en del af de hollandske trawlere i Skagerrak blev således sidste år opkøbt af den store seafood-koncern PP, der fisker i mange af verdens farvande.

Nu har EU så af gode grunde forbudt elektrofiskeriet, og det presser de berørte hollandske trawlere til at omstille til bomtrawl-fiskeri og søge til farvande, hvor denne fangstform stadig er tilladt.

Med Brexit risikerer adgangen til blandt andet bomtrawlfiskeri i britisk farvand desuden at blive lukket, og det vil yderligere øge presset på de hollandske fiskere for at tjene penge andetsteds, herunder i Skagerrak.

Samtidig er bomtrawlfiskeriet med dets store skibe, høje brændstofforbrug, betydelige lønomkostninger og tunge udstyr et fiskeri med store udgifter pr. tilladt kvoteton af rødspætter. Thorupstrand-fiskerne er sikre på, at hollænderne kun kan skaffe sig økonomi i fiskeriet ved at snyde, dvs. fange mere end Skagerrak-kvoten giver lov til.

De ’omskriver’ en del af fangsten til at være fanget i Nordsøen, og de ’pynter’ fiskekasserne ved at camouflere ulovlig rødspættefangst med et øverste lag af f.eks. skidtfisken ising.

Når de fisker ulovligt, slukker de satellitovervågningen, så fartøjerne bliver usynlige for myndighederne. Fiskerikontrollens adskillige sager mod hollandske bomtrawlere bekræfter billedet.

Bomtrawl er en forældet fangstform

Når bomtrawlerne endevender havbunden i Skagerrak, svarer det til afbrænding af skov: Det tager tid at regenerere det levende miljø, og derfor er fartøjerne tvunget til at trække deres fangstredskaber over stedse nye, jomfruelige arealer.

Det holder ikke. Bomtrawl er en forældet fangstform. I Skagerrak kan det ikke foregå uden snyd, voldtægt af havmiljøet og ødelæggelse af kystfiskernes eksistensgrundlag.

Den rette og på sigt formentlig uundgåelige løsning er EU-ophugningsstøtte til den hollandske flåde af bomtrawlere.

Men enighed om den slags tager tid, og regeringen må derfor som et første skridt skærpe fiskerikontrollen i Skagerrak markant – herunder forhøje bøderne – samt begrænse rødspættekvoten for på den måde at fjerne bomtrawlernes økonomiske incitament til at benytte farvandet.

Næste skridt må være at gøre de sårbare havområder til miljøzone eller ’havpark’ med forbud mod bomtrawl. Det har fiskeriminister Mogens Jensen lovet at arbejde for, men det er en lang, konfliktfyldt EU-proces.

Undervejs har kystfiskerne i Thorupstrand brug for forbrugernes opbakning og stadige pres på myndighederne – uden det dør det kooperative, miljømæssigt skånsomme projekt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Skrevet under og delt på FB.

Det er altså ikke kun bomtrawl som er problemet. Det egentlige problem er bundtrawl! Med bomtrawl kan man sejle meget hurtigt og hurtigt fiske hvad der måtte være, og fiskene kan ikke nå at svømme væk.

Men tonstunge trawlskovle, stålwirer og en tung kæde i undertællen på almindelige trawl er lige så slemme. Og de må fiske i Skagerak og indre farvande.
Hvis man vil redde bestandene og gøre fiskeriet bæredygtigt må man forbyde bundtrawl, snurpenot og industrifiskeri generelt.
Havet kan forsyne os med enorme mængder mad, men ikke på den destruktive måde det foregår på.
I halvfjerdserne imploderede priserne på fiskemel, mens store notbåde fiskede stillehavet vest for Peru og Chile tomt. Så vender rovdriftsfiskeriet sig blot mod nye arter. Det seneste er krill. Hvad hjælper det at frede de store hvaler, når rovdriftsfiskerne alligevel tømmer havet for hvalernes mad? Verden må finde en enighed der standser dette kapitalistiske plyndringsvanvid.

https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/vand/hav/bundtrawl-i-havet/

Svend Erik Sokkelund, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Liselotte Paulsen, Lone Siemen, Estermarie Mandelquist og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar