Leder

Bommen ned for bomtrawl

Kystfiskerne i Thorupstrand presses af de hollandske fiskere og deres bomtrawl i Jammerbugten og Skagerrak. Derfor har kystfiskerne brug for forbrugernes opbakning og stadige pres på myndighederne - uden det dør det kooperative, miljømæssigt skånsomme projekt
Den hollandske tilstedeværelse i Jammerbugten og Skagerrak er taget markant til siden 2017 og vil ifølge de hollandske fiskeres organisation VisNed bare vokse. For Thorupstrand-fiskerne betyder det, at fangsten af rødspætter i år er nede på omkring en sjettedel af kvoten. Fortsætter det to-tre år, kan det lille samfunds økonomiske eksistensgrundlag være væk. Her ses Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Den hollandske tilstedeværelse i Jammerbugten og Skagerrak er taget markant til siden 2017 og vil ifølge de hollandske fiskeres organisation VisNed bare vokse. For Thorupstrand-fiskerne betyder det, at fangsten af rødspætter i år er nede på omkring en sjettedel af kvoten. Fortsætter det to-tre år, kan det lille samfunds økonomiske eksistensgrundlag være væk. Her ses Thomas Højrup, formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

Sille Veilmark

31. august 2019

Søslaget i Jammerbugten er Davids kamp mod Goliath: Ti mindre fiskekuttere i 20 ton klassen fra kystfiskersamfundet Thorupstrand bygget til at stå til søs direkte fra sandstranden i konkurrence med op mod en snes industrielle, 40 meter lange hollandske bomtrawlere i 500 ton klassen.

Hvor kystfiskerne bruger skånsomme redskaber – garn og snurrevod – pløjer hollænderne Jammerbugtens havbund med bomtrawl med tonstunge jernkæder, der ødelægger plante- og dyrelivet. Og hvor Thorupstrand-fiskerne har organiseret sig som kooperativ, ejes en del af de hollandske bomtrawlere af multinationale aktører i den globale seafood-industri.

Den hollandske tilstedeværelse i Jammerbugten og Skagerrak er taget markant til siden 2017 og vil ifølge de hollandske fiskeres organisation VisNed bare vokse.

For Thorupstrand-fiskerne betyder det, at fangsten af rødspætter i år er nede på omkring en sjettedel af kvoten. Fortsætter det to-tre år, kan det lille samfunds økonomiske eksistensgrundlag være væk.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Svend Erik Sokkelund
  • Anker Heegaard
  • Alvin Jensen
  • Carsten Munk
  • Torben Ethelfeld
  • Jon Mangerel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lars Jørgensen
  • Niels-Simon Larsen
Svend Erik Sokkelund, Anker Heegaard, Alvin Jensen, Carsten Munk, Torben Ethelfeld, Jon Mangerel, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Jens Thaarup Nyberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Jørgensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er altså ikke kun bomtrawl som er problemet. Det egentlige problem er bundtrawl! Med bomtrawl kan man sejle meget hurtigt og hurtigt fiske hvad der måtte være, og fiskene kan ikke nå at svømme væk.

Men tonstunge trawlskovle, stålwirer og en tung kæde i undertællen på almindelige trawl er lige så slemme. Og de må fiske i Skagerak og indre farvande.
Hvis man vil redde bestandene og gøre fiskeriet bæredygtigt må man forbyde bundtrawl, snurpenot og industrifiskeri generelt.
Havet kan forsyne os med enorme mængder mad, men ikke på den destruktive måde det foregår på.
I halvfjerdserne imploderede priserne på fiskemel, mens store notbåde fiskede stillehavet vest for Peru og Chile tomt. Så vender rovdriftsfiskeriet sig blot mod nye arter. Det seneste er krill. Hvad hjælper det at frede de store hvaler, når rovdriftsfiskerne alligevel tømmer havet for hvalernes mad? Verden må finde en enighed der standser dette kapitalistiske plyndringsvanvid.

https://www.dn.dk/vi-arbejder-for/vand/hav/bundtrawl-i-havet/

Svend Erik Sokkelund, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Alvin Jensen, Liselotte Paulsen, Lone Siemen, Estermarie Mandelquist og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar