Leder

Det borgerlige Danmark befinder sig i en identitetskrise

Mens regeringen og dens støttepartier fremstår historisk samlet, kan ingen kan længere svare meningsfuldt på, hvad der forener de partier, som kalder sig borgerlige
Da kampen i den borgerlige blok var ved at bringe Lars Løkkes regering til fald, lykkedes det ham at holde fast i magten ved at indlemme Liberal Alliance og De Konservative i regeringen. Men fejden mellem de liberale og de nationalkonservative fortsatte, og efter sigende ville landets udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), til sidst ikke længere være i rum med lederen af det største borgerlige parti, Kristian Thulesen Dahl (DF), skriver Anton Geist i denne leder.

Da kampen i den borgerlige blok var ved at bringe Lars Løkkes regering til fald, lykkedes det ham at holde fast i magten ved at indlemme Liberal Alliance og De Konservative i regeringen. Men fejden mellem de liberale og de nationalkonservative fortsatte, og efter sigende ville landets udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), til sidst ikke længere være i rum med lederen af det største borgerlige parti, Kristian Thulesen Dahl (DF), skriver Anton Geist i denne leder.

Mads Claus Rasmussen

2. august 2019

Det borgerlige Danmark befinder sig i en identitetskrise. De partier, der kalder sig borgerlige, bekender sig til vidt forskellige versioner af borgerlighed. Og ingen kan længere svare meningsfuldt på, hvad der forener dem.

I en interviewserie har Information spurgt, hvad det fælles borgerlige projekt skal være efter tabet af regeringsmagten. Og meget sigende har borgerlige politikere og debattører hver især beskrevet deres eget verdenssyn som indbegrebet af den sande borgerlighed.

Som Morten Messerschmidt sagde i seriens afsluttende interview:

»Dansk Folkeparti er det borgerlige Danmark«.

I den seneste valgperiode blev fronterne i den borgerlige blok trukket skarpt op. I den ene ende af blokken stod Dansk Folkeparti. I den anden Liberal Alliance. Begge partier kom i Folketinget med stor selvtillid efter gode valg. Og begge insisterede på hver deres, grundlæggende forskellige, version af, hvad det vil sige at være borgerlig.

Markedsliberalisterne i Liberal Alliance krævede topskattelettelser og tilbageholdenhed på velfærdsområdet. Og de nationalkonservative i Dansk Folkeparti krævede udlændingestramninger og flere penge til velfærd – og afviste kategorisk lettelser i skatten for de mest vellønnede.

Modsætningen var næsten total.

I midten stod Lars Løkke Rasmussen (V) og skulle forsøge at få enderne til at mødes. Og selv for en pragmatiker og dreven krejler som Løkke med stort set udslukte ideologiske inklinationer viste det sig overordentligt vanskeligt.

Da kampen i den borgerlige blok var ved at bringe hans regering til fald, lykkedes det ham at holde fast i magten ved at indlemme Liberal Alliance og De Konservative i regeringen. Men fejden mellem de liberale og de nationalkonservative fortsatte, og efter sigende ville landets udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), til sidst ikke længere være i rum med lederen af det største borgerlige parti, Kristian Thulesen Dahl (DF).

Også internt i Venstre manifesterede kampen mellem den liberale og den nationalkonservative borgerlighed sig – repræsenteret ved henholdsvis finansminister Kristian Jensen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. Og selv om Kristian Jensen er partiets næstformand, var det i høj grad Inger Støjberg, der kom til at tegne Venstres linje.

Udlændingepolitik og klimapolitik

En stadigt strammere udlændingepolitik blev partiet og regeringens definerende projekt. Stramningerne blev fejret med kage. Det blev et mål i sig selv at forværre forholdene for udlændinge. Og med burkaloven og ghettopakken viste Venstre og resten af regeringen sig parat til at give køb på liberale grundprincipper i den stramme udlændingepolitiks navn.

I Informations interviewserie konstaterede Venstres forhenværende minister og folketingsmedlem på 28. år Eva Kjer Hansen, at udlændingepolitikken blev »for ekstrem« og »for firkantet«.

Tilbage ved årtusindeskiftet havde Anders Fogh Rasmussen sat gang i en transformation, som Lars Løkke og Inger Støjberg fortsatte: Venstre blev yderligere drænet for liberalt indhold og satsede endnu mere på en politik, der – ligesom hos DF – kombinerede udlændingestramninger med et mere eller mindre socialdemokratisk forsvar for velfærdsstaten.

Da Socialdemokratiet overtog den stramme udlændingepolitik, gik det hårdt ud over DF. Meningsmålingerne efterlod ikke Lars Løkke nogen chance for at genvinde magten, og han gik under valgkampen solo og foreslog i sin desperation en SV-regering.

Det lignede en erkendelse af, at hans parti har lige så meget til fælles med Socialdemokratiet som med de øvrige borgerlige partier. Og mens Venstre optimerede sin stemmeandel på at vise villighed til samarbejde hen over midten, splittede manøvren den borgerlige blok yderligere.

På den anden side af skillelinjen i dansk politik står nu den socialdemokratiske regering og dens støttepartier, som trods uenigheder om udlændingepolitikken fremstår historisk samlet om blandt andet fordelingspolitikken og uddannelses- og forskningspolitikken. Og som i særdeleshed på klimaområdet har fundet sammen om en ambitiøs politisk vision.

Det accentuerer endnu et fundamentalt problem for de borgerlige i en tid, hvor klimakrisen er blevet en topprioritet for vælgerne: Som Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, påpegede i Informations interviewserie, har de i deres iver for at få dansk politik til at handle om udlændinge ikke udviklet nogen offensiv klimapolitik, men kun givet defensive svar på centrum-venstres.

Så når det nødvendige arbejde med at restaurere og skabe samling om en borgerlig politik begynder efter sommerferien, skulle partierne måske investere færre kræfter i at kritisere regeringens udlændingepolitik og i stedet bruge dem på at formulere en selvstændig klimapolitik.

Ifølge Berlingskes chefredaktør var hans avis i valgkampen »et af de medier, der pegede på, om vi ikke skulle prøve at tage klimadebatten alvorligt. Hvilke løsninger virker, hvad koster det, og hvilke veje frem er der? En substantiel diskussion af det, hvor vi udfordrer politikerne på nogle af de nemme slagord, som klimadebatten nemt bliver præget af«.
Læs også
Eva Kjer Hansen er fra Aabenraa nær grænsen til Tyskland, og hun er kritisk over for den kurs, de borgerlige har anlagt, hvor symbolpolitik på udlændingeområdet har fået alt for meget plads. Derfor burde kontrollen ved grænsen også laves anderledes, i stedet for »at bruge uendelige timer på at tjekke, om du og jeg har vores pas med, når vi krydser grænsen«.
Læs også
Serie

Det borgerlige Danmarks genrejsning

Blå bloks valgnederlag er historisk. Ikke siden 1960 har blokken været så lille, og så er den mere splittet end nogensinde før. Venstres formand vil samarbejde med Socialdemokratiet. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er kollapset, og ingen vil lege med det nye parti i blokken, Nye Borgerlige. Hvad er gået galt? Og hvordan skal det borgerlige-liberale Danmark samle sig om et fælles projekt de næste fire år? Det spørger Information om i denne artikelserie. 

Seneste artikler

  • Morten Messerschmidt: »Dansk Folkeparti er det borgerlige Danmark«

    25. juli 2019
    Selv om flere partier har købt ind på en stram udlændingepolitik, adskiller Dansk Folkeparti sig fra de andre ved, at de ønsker den stramme linje af kærlighed til fædrelandet og ikke af ’nødvendighed’, siger Morten Messerschmidt. I sidste artikel om det borgerlige Danmarks genrejsning stiller DF’eren sig tvivlende over for, om der overhovedet er noget, der samler de blå partier
  • Redaktør: Uden nye ideer vil den borgerlige mainstream stille og roligt forsvinde

    22. juli 2019
    Hvis ikke de borgerlige begynder at skrive debatbøger og formulere visioner for et nyt borgerligt projekt, vil den brede borgerlighed forsvinde, mener historiker Christian E. Skov. Selv mener han, at det centrale må være, hvordan Danmark bliver rigere, uden at sammenhængskraften forsvinder. Projektet kræver lederskab, og det bør ikke være Lars Løkke Rasmussen
  • Berlingske-chef: Der mangler borgerlige klimasvar, som ikke bare er ekkoer af venstrefløjen

    13. juli 2019
    Det borgerlige Danmark har forsømt det værdipolitiske argument om borgeren og staten. De blå partier har selv været med til at gøre den politiske debat flad, og de har på områder ikke formået at give borgerlige svar, lyder det fra Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen. Det gælder blandt andet på klimaområdet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
Troels Ken Pedersen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Mon ikke det vil være en fordel for MF, hvis de blå-partier bliver ved og ved at råbe løftebrud.
Mht. klimaet så vil det være godt ,hvis de borgerlige helhjertet vil handle på klimaet og ikke bare fortælle at de er de var den mest grønne-regering osv.

Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

De borgerliges problem er at de ikke kan samarbejde. De ikke-borgerliges problem er at de ikke kan arbejde. Tag fx Mette Frederiksen. MF - medlem af folketinget - og oven i købet statsminister. Hun er flittig nok i politik og dygtig også, men har hun nogensinde haft et løn-arbejde af længerevarende varighed?

Niels-Simon Larsen

De mangler ikke kun en klimapolitik. Problemet er vækstpolitik, hvor de kun kan gøre tingene værre, dvs forøge den økonomiske vækst og alle de negative følger af den herunder først og fremmest temperaturstigningen.
Da de borgerlige nægter at se temperaturproblemet i øjnene, må de lyve over for vælgerne ved fx at erklære sig som de mest grønne i hele verden. Det gennemskuede vælgerne ved valget, og så kan de borgerlige godt sige godnat, for de har kun ét skudt bøssen: Økonomisk vækst.
Lad de borgerlige dø i synden.

Niels Duus Nielsen, Torsten Jacobsen, Mogens Holme, Karsten Lundsby, Michael Christiansen, Ole Frank, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kenneth Graakjær

@Søren Kristensen. Ifølge MFs CV så har hun ikke, nej. Men det har Lars Løkke heller ikke. Karrierepolitikere hører ikke til på en bestemt fløj, så det er en træt og gammel floskel du kommer med der.

jørgen djørup, Lasse Nielsen, Troels Ken Pedersen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Gitte Loeyche, David Zennaro og Caspar Christiansen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Det kan da ikke undre nogen, når de r---rendes midt i det hele af deres oppositonsleder. De må tage den tid det tager at genopfinde sig selv i V og DF. Det er så Papes chance, men måske er han ej heller stærk nok til at få de konservative i omdrejninger igen.
Det der med politikere og arbejde,... arbejde er et vidt begreb, er man konsulent er det da et arbejde, såvel som en lærer, det er bare en anden slags arbejde. Det er da ret arrogant at sige, at når man ikke har været murer eller landmand, så har man ikke arbejdet. Så er det ikke et rigtigt arbejde. Sådan kan man ikke stille det op.

David Zennaro

Det er ikke et problem med den enkelte karrierepolitiker. Det er et problem, når de dominerer politik totalt.

Nille Torsen, Niels Duus Nielsen, Troels Ken Pedersen, Susanne Kaspersen, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Dem der prøvede at fortælle de var borgerlige, sumpede helt hen i flygtninge og indvandrere. Da vi har opgivet at gøre noget ved de 3% vi vil smide ud, så gør vi noget ved de 97% der har samme hudfarve. Logik som kun politikere og statsadministration forstår det.

jørgen djørup, Niels Duus Nielsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det borgerlige Danmark har længe været splittet, og har ikke haft andre svar på diverse kriser end udlændingestramninger, (der 'tilfældigvis' også har ramt masser af danskere), hårdere straffe og lavere skatter til erhvervslivet og de rigeste arvinger

Detailstyring og management-filosofi har sammen med omprioriteringsbidrag, budgetloft, servicelov, fattigdomsydelser og symbollovgivning redet det danske samfund som en mare i 4 år.

Det offentlige er næsten sparet ihjel hvad angår varme hænder, altimens der bruges 17 milliarder årligt på at kontrollere og aktivere de få arbejdsledige. Det er ca én million pr person.

Psykiatrien er brudt sammen, det samme gælder mange sygehuse. Politiet har ikke tid til almindelige opgaver længere. Lærerne og pædagogerne flygter fra fagene. Etcetera.

Den nye regering og støttepartierne står overfor noget af en sisyfos-opgave, bare når det drejer sig om genopretningen af alle de ting det er galt fat med.

Men for første gang er der håb, i og med forståelsespapiret skaber et fælles grundlag og ansvar for den førte politik.

Thomas Tanghus, Niels Duus Nielsen, Ole Henriksen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar