Leder

Gør Finansministeriet grønt, Nicolai Wammen

Nicolai Wammen skal sikre, at Finansministeriet bliver en drivkraft, der sikrer den grønne omstilling af økonomien
Nicolai Wammen har fået en utroligt svær opgave. Han skal både udfordre modellerne og udvikle dem til et højere niveau. Hvis regeringens reformambitioner og den grønne omstilling af økonomien skal realiseres, er det vigtigt at han lykkes med begge dele.

Nicolai Wammen har fået en utroligt svær opgave. Han skal både udfordre modellerne og udvikle dem til et højere niveau. Hvis regeringens reformambitioner og den grønne omstilling af økonomien skal realiseres, er det vigtigt at han lykkes med begge dele.

Mads Claus Rasmussen

Indland
13. august 2019

Til sin tiltrædelse gjorde finansminister Nicolai Wammen sin opgave klar:

»Jeg vil gerne understrege, at jeg som finansminister vil sørge for, at det grønne kommer til at fylde mere i Finansministeriet og i hele samfundet.«

Talen indeholdt også de sædvanlige klicheer, der taler ind i ministeriets selvforståelse om, at »der skal være styr på pengene«, og at »kassen skal stemme«.

Men det var forfriskende at se en nyudnævnt finansminister, der faktisk gav udtryk for at have en dagsorden med ministeriet og ikke bare køre på autopilot med budgetdisciplin, mellemfristede planer og holdbarhedsbekymringer.

For opgaven er fundamental og svær for en regering med store klimaambitioner. Hvis det høje mål for 2030 om en reduktion på 70 procent af Danmarks samlede drivhusgasser skal indfries, er der brug for, at det største og mest effektive maskineri i centraladministrationen leverer løsninger og drivkraft til projektet.

De styringsredskaber, som med ministeriet som motor er blevet spændt ud over den offentlige sektor på det økonomiske område, viser, hvad Finansministeriet er i stand til at tvinge igennem. Det er en maskine, som forhåbentligt kan bære regeringens vigtigste projekt fremad.

Modelarbejde er væsentligt, men kun én del af opgaven

Nicolai Wammen skal som minister sikre, at implementeringen af de nye grønne regnemodeller sker på en måde, så de spiller en central rolle i ministeriet.

Modellerne skal dels sikre, at regeringen kan holde styr på, at de gør de nødvendige fremskridt i omstillingen til en bæredygtig økonomi, og dels informere beslutningstagerne om konsekvenserne af deres politiske indgreb. Er modellerne gode, kan de være med til at identificere de mest omkostningseffektive reguleringer til at sikre omstillingen. Det er der brug for.

Men selv om modelarbejde er væsentligt, så er det kun én del af opgaven. Kommer der for stort fokus på modelresultater, kan løsningerne nemt ende som rene skrivebordsøvelser – sådan som vi så med den tidligere regerings klimaplan, der i høj grad hvilede på den såkaldte LULUCF-mekanisme, hvor lande med store landbrug får høje CO2-kreditter. Et tiltag, der blev kritiseret, fordi effekterne var højst usikre og gjorde det muligt for regeringen at nå en markant del af sit klimamål uden at foretage sig det store i virkelighedens verden.

En grøn finansminister skal sikre, at regnearbejdet understøtter gennemførelsen af de mest effektive tiltag og ikke at lave smarte regneøvelser, som skal få ingenting til at se ud af meget.

De store usikkerheder skal håndteres

På reformområdet står Nicolai Wammen også over for svære opgaver. I det såkaldte forståelsespapir mellem den socialdemokratiske regering og de tre støttepartier, fremgår det, at man ikke længere vil gøre brug af de traditionelle arbejdsudbudsreformer.

Efterlønsreform og tilbagetrækningsreform, hvor millioner af borgere med lovgivning får ændret deres vilkår, har været en effektiv måde at sikre en markant forøgelse af arbejdsudbuddet i fremskrivningerne. Det har styrket den finanspolitiske holdbarhed og givet milliarder i råderummet, som politikerne har kunnet uddele til skattelettelser og løft af prioriterede områder af velfærden.

I forståelsespapiret gør partierne bag regeringen det klart, at denne strategi ikke længere er farbar, og at man i stedet vil gå ned ad det langt mere komplicerede spor, der handler om at øge produktiviteten. Det betyder med al sandsynlighed, at der skal investeres frem for at spares på en række offentlige udgifter inden for uddannelse, forskning og arbejdsmiljø, og det kræver i den grad Finansministeriets velvilje og positive samspil med fagministerierne.

Både i det løbende reformarbejde og i introduktionen af de nye grønne modeller er det vigtigt, at Nicolai Wammen formår at håndtere de store usikkerheder, der er i modellernes antagelser, men som alt for ofte ignoreres, når der kommer noget fra Finansministeriet. Den enøjede tiltro til de økonomiske modellers fremskrivning af adfærdseffekter, som har præget de seneste tyve års debat om velfærd, skattelettelser og beskæftigelsesreformer, skal ikke gentages på det grønne område.

Nicolai Wammen har fået en utroligt svær opgave. Han skal både udfordre modellerne og udvikle dem til et højere niveau. Hvis regeringens reformambitioner og den grønne omstilling af økonomien skal realiseres, er det vigtigt at han lykkes med begge dele.

Serie

Den første udfordring

Danmark har fået en ny socialdemokratisk ledet etpartiregering. Historisk har soloregeringer ikke overlevet længe, og denne regering har en række store sager, der skal tages hånd om hurtigt. I denne lederserie skriver Information om de forskellige ministre – og deres første, store udfordring på de forskellige områder.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Grønt og rødt er som bekendt komplementærfarver. Man kan næsten høre når de rammer hinanden.

Ole Rasmussen

Finansministeren første opgave burde være at sikre, at de offentlige kasser ikke hælder skatteydernes penge ud med badevandet. Samlet går milliarder tabt ved dårlig forvaltning i Stat og Kommuner.

Niels K. Nielsen, Rolf Andersen og Jens Winther anbefalede denne kommentar
Claus E. Petersen

Et "grønt" ungt menneske, som har hærget Århus, og nu søger andre bredder.
Bortset fra medlemskabet hos Socialdemokraterne, har den unge mand så noget at vise frem, bortset fra sine fiaskoer?

Philip B. Johnsen

Det er ikke kun ønskværdigt, det er bydende nødvendigt, at adressere de menneskeskabte klimaforandringer, årsagen til økonomien ikke hænger sammen længere lokalt og globalt er tydeligvis, at de menneskeskabte klimaforandringer ved en alvorlig fejl ‘aldrig’, er medregnet i husholdningsregnskabet.

Arthur Pigou in 1920.
“Carbon pricing solves the economic problem that CO2, a known greenhouse gas, is what economics calls a negative externality a detrimental product that is not priced (charged for) by any market.

As a consequence of not being priced, there is no market mechanism responsive to the costs of CO2 emitted. The standard economic solution to problems of this type, first proposed by Arthur Pigou in 1920 is for the product in this case, CO2 emissions to be charged at a price equal to the monetary value of the damage caused by the emissions.”
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Carbon_price

“Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) er en samfundsvidenskab, der analyserer produktionen og forbruget af varer og tjenesteydelser. Et vigtigt fokus er, hvordan og hvorfor forskellige aktører som forbrugere og virksomheder handler i forskellige situationer, og hvordan nationers og andre større sammenslutningers økonomiske sammenhænge fungerer.”

Link: https://da.m.wikipedia.org/wiki/Økonomi