Leder

Kaare Dybvad skal sørge for, at der bygges nyt og billigt, uden at byerne bliver ødelagt

Den nye boligminister har allerede identificeret den største udfordring på sit område: At byerne er ved at blive for de få rige. Hans opgave bliver nu at være med til at skabe boligområder, hvor alle både har råd til og lyst til at færdes og bo
I et interview med Information sagde boligministeren for nylig, at den københavnske bydel Ørestad er et eksempel på, hvad han vil have mere af. Det skyldes, at bydelen er et blandet boligområde. Her er ses et nybyggeri ved Robert Jacobsensvej i Ørestaden.

I et interview med Information sagde boligministeren for nylig, at den københavnske bydel Ørestad er et eksempel på, hvad han vil have mere af. Det skyldes, at bydelen er et blandet boligområde. Her er ses et nybyggeri ved Robert Jacobsensvej i Ørestaden.

Jens Dresling

23. august 2019

En værdikriger har sat sig på ministertaburetten i Boligministeriet.

Med sine bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni om manglende sammenhængskraft i Danmark har den 35-årige Kaare Dybvad slået sit navn fast som en socialdemokratisk tænker optaget af ulighed og forskellen på land og by.

Og i de seneste to måneder som nyudnævnt boligminister – den første i 18 år – har han foreslået et opgør med kapitalfonde, der presser lejere ud af deres lejligheder for derefter at renovere og hæve huslejen.

Han vil ikke bruge ordet ghetto, fordi vi ikke skal omtale boligområder og deres beboere på en måde, de selv opfatter som stigmatiserende og nedladende. Og måske vigtigst af alt: Han vil skabe byer for alle, så sygeplejersken og politibetjenten også kan betale en lejlighed i for eksempel København.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Niels Møller Jensen
  • Steen K Petersen
  • Eva Schwanenflügel
Gert Romme, Niels Møller Jensen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det handler jo om at styrke de almennyttige boligforeninger, men også om at bygge - eller erhverve - boliger til kommunalt boligbyggeri, så kommunen selv kan løfte sine forpligtelser uden at skulle udføre blød ekspropriation i andres ejendomme.
Opkøb på tvang, ekspropriér, lad være at frasælge, lad være at omdanne udlejningsboliger til andele, lad være med at sælge, men byg selv. Og omdan igen i stor målestok de boliger, der er omdannet til erhvervslejemål, til boliger.

Carsten Wienholtz, Estermarie Mandelquist, Dorte Sørensen, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Fjern muligheden for at lave profit i det "almennyttige".

Har det offentlige behov for, eller private lyst til, at opføre "billige" boliger, så kan det ske ved at organisere det som selvejende boligforeninger. Man optager de nødvendige lån (garanteres af staten) som så afdrages og forrentes til byggeriet er betalt. Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser men - ikke til afkast, idet der ingen ejere er. I takt med at lånene betales ned kan man så nedsætte lejen.

Med en sådan konstruktion kan ingen få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.

Gert Romme, Henrik Nilsson, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Thomas Tanghus og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Kaare Dybvad skal sørge for, at der bygges nyt og billigt, uden at byerne bliver ødelagt "

Der er nogle marker mellem Taastrup og Roskilde hvor han kan komme til at bygge billigt. Og mellem Esbjerg og Bramming. Og mellem Odense og Tarup.

Dorte Sørensen

Hvad med love, der giver de almene boliger billigere byggegrunde, låne mulighed osv...... samt at disse boliger SKAL opføres i alle kommuner og boligområder.
Ligeledes SKAL beboer demokratiet styrkes i disse områder, så de ikke længere skal opleve, at Folketinget beslutter, at gode boliger bare skal rives ned, hvis beboer sammensætningen er blevet for skæv. - Tænk hvis Folketinget lavede en lignende lovgivning for områder, hvor der kun boede folk med høje indkomster og lange uddannelser - så ville der nok blive protester.

Henrik Nilsson

Start med at afskaffe §5 stk2 og stop den systematiske udradering af betalelige lejeboliger i Kbh. Lad det være op til tilflytteren, om den ønsker de gennemgribende "moderniseringer" som idag er standard efter enhver fraflytning/byttehandel.

Steffen Gliese

Det, som står i vejen, er kommuners ret til at fastsætte priser på byggemodnet jord under markedsprisen; men det er nu engang hele grundlaget for samfundet, at den slags afgørelser kan træffes i kompetente folkevalgte forsamlinger. Markedet er ingen gud, tværtimod er det tydeligt, at markedet er en klam fidus, alt for mange tror på til at løse faktiske problemer uden at træffe ansvarlige afgørelser.
Imidlertid er menneskelige samfund opstået netop for at kunne undgå at bøje sig for det, der forhindrer den bedre tilværelse - og mens naturen slog mennesker ihjel, indtil vi kunne manipuler livsgrundlaget, så har markedet slået livsgrundlaget ihjel i en form for sanseløs narkotisk omgang med værdierne, både materielle, hvor mådehold ikke kendes, og åndelige, hvor alle værdier nivelleres til insektliv.

Danny Hedegaard

Først!

1.
Afskaf kommunal skat og udligning mellem kommunerne.

2.
Indfør en statslig kommuneskat, som et gennemsnit af den kommunale skat som alle betaler idag.
Fordel pengene, sådan at de fattigste kommuner betaler mindst, men får mest, de rigeste betaler mest, men får mindst .

3.
Jævnfør pkt 1 og 2, så kan de rige kommuner eksportere alle deres borgere på offentlig forsørgelse, til fattige kommuner, uden at disse bliver den byrde de er idag for sidstnævnte.

Så kommer der også et større udbud af billigere boliger i byerne, til mennesker i arbejde, som er tilrådighed for arbejdsmarkedet, hvis de ikke er i job, og til studerende.

Byer ikke for alle.

Jeg er tilhænger af byer, hvor flere har råd til at bo, og arbejde, men jeg er ikke tilhænger af at alle pr definition skal kunne bo i byer.

Hvis vi alle finansierer at Lolland Falster mfl egne af landet, kan drives uafhængigt af et lokalt beskatnings grundlag, så kan uproduktive borgere på varig offentlig forsørgelse også bosættes der, og det i billigere boliger, end i byerne.

Afskaf så den tåbelige regel om at alt nybyggeri i København skal være på mindst 95 kvm.
Byg massivt nyt af single venlige, 1, 1,5 og 2 værelses lejligheder, som enlige med en normal indtægt har råd til.

Roomate.dk er ikke blevet den succes som tilfældet er,
på grund af menneskers lyst til at bo flere sammen i nye boliger til 15 til 20000 kr + i husleje om måneden,
succesen skyldes at de boliger der er tilgængelige, er nybyggeri, som der skal 2 højere indtægter til for kunne betale.
Derfor bor flere sammen af bitter nød, og ikke af lyst.

Situationen ligner efterhånden, boligsituationen under sovjetkommunismen, hvor man også klumpede mennesker sammen, fordi boligerne manglede.
Sådan er det ikke under kapitalismen, nu er huslejen bare ubetalelig.

Gør derfor først og fremmest byerne tilgængelige for alle som arbejder, og betaler skat af en arbejdsindkomst, eller som har mulighed for at komme til det, hvis de ikke allerede gør det - små som større indtægter.

Samtænk den offentlige trafik med byggeri i forstæderne, sådan at der skabes korridorer, som fungerer som turbo linjer, der kan bringe mennesker til og fra arbejdet i byerne, uden at de behøver at bo centralt, og dermed dyrt.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Brian W. Andersen

At bygge nyt og billigt, uden at byerne bliver ødelagt, er ikke den sværeste udfordring her. Byerne kan sagtens holde til at det bliver gjort og det er endda muligt at mere blandet byggeri kan skabe bedre byrum end vi har i dag.

Den svære udfordring er at komme forbi de mange stærke interessegrupper, som kan risikere at tabe penge på ejendomsværdier, hvis billigere byboliger griber ind i den prisdannelse, som skabes imellem udbud og efterspørgsel. Hovedparten af den danske boligmasse er privatejet og kigger man på den samlede bygningsmasse er andelen under privateje endnu større.

57% af danskerne ejer deres egen bolig og indenfor denne gruppe finder vi også ejerne af private udlejningsboliger, erhvervsejendomme og godt 80% af alle fritidsboliger. Selvom mange herfra klager over de høje boligpriser når de vil/skal købe, så er der kun meget få som er villige til at se prisen falde på det de allerede ejer. Kommer der et større antal billigere boliger i deres lokalområde, så vil efterspørgslen på det de ejer falde og priserne vil følge med ned og det skaber modstand.

Disse 57% af Danmarks befolkning er ikke kun hvem som helst. De overlapper stærkt med andre af samfundets stærkeste interessegrupper. De fleste borgere som ejer egen virksomhed, anpart i virksomhed eller aktier i virksomhed(er), ejer også mindst en bolig, over 70% af alle akademikere ejer mindst en egen bolig, 85+% af alle lønnede politikere ejer som minimum egen bolig og så skal man naturligvis ikke overse at 57% reelt er det demokratiske flertal i befolkningen. Dette er mange nok til at gøre vores demokrati til et de facto timokrati og hvad evner til at gøre modstand imod forandringer angår, så er det en veritabel hær.

Det er modstanden fra denne hær som Kaare Dybvad skal overvinde, hvis der skal skabes flere billige boliger i byerne, og det er alt andet end en let opgave som flere har forsøgt før uden at opnå den mindste succes. Dette er den sværeste opgave.

Hvis boliger skal være billige, er der faktisk et par "håndtag", man kan justere på:

- Boliger bør helt fritages for spekulation af enhver art.
- Byggegrunde bør ikke kunne handles, men skal kunne lejes af kommunerne på op til 99 årige kontrakter.
- Og så skal boliger bygges i rimelig stor størrelse, men de skal bygges "skrabede" for luksus, som lejerne selv kan investere i.

- - -

Et svensk byggefirma bygger meget billige boliger i Berlin, hvor alt andet byggeri er ganske dyrt. Byggefirmaer er til gengæld kritiseret for at bygge dyrt hjemme i Sverige, men er nu også begyndt at bygger "berliner-lejligheder" i Stockholm.

Bortset fra at el, vand, afløb, varme samt færdigt køkken og bad er til stede i alle lejligheder, er lejlighederne rå. Det vil sige det er store rum uden anden ruminddeling end køkken og bad, og væggene er de rå materialer. Herefter har lejerne/køberne 24 måneder til at indrette lejligheden med skillevægge og gulve, og klarer de ikke dette i tide, er byggefirmaet forpligtet til at færdiggøre lejlighederne.

Prisforskellen på den rå - og den færdige lejlighed er omkring 20%. Så for den unge familie, der gerne vil sætte sit eget præg på lejligheden, er der altså mange penge at spare på lagt sigt.

Var S ikke med i Ghettoloven. Så ved de nok hvordan den kage skal bages.
Spøg til side.
Indfør fuld grundskyld / jordleje. Betal efter beliggenhedsværdi. Bekæmp dermed grundspekulationen og denne skæve udvikling samtidig.

Det er nok for meget forlangt i dansk politik, at problemer skal bekæmpes ved roden.

Gert - Den kan du godt opgive. Som deltager i showet for 30 år side foreslog jeg et almennyttigt boligselskab netop det. Svaret var nej.
Alle honorarer var jo beregnet på basis af anskaffelsessummen !!!

Det er meget mærkeligt. Der er masser af muligheder for at bygge billige ungdomsboliger, studieboliger, almen nyttige boliger og ældre boliger. Alle vil bare bygge i postnumre under 2000. Og det kanman ikke.

Så flyt dog ud af Kbh og Frederiksberg!

Der er masser af muligheder for at få boliger der kan betales uden for centrum af byerne. Men hvis man absolut vil bo i midten af en by koster det kasser. Betal og hold kæft! Eller flyt et andet sted hen.

Alle de steder jeg tidligere nævnte er tær på byer, universiteter og offentlig transport. Og der kan bygges billige boliger.