Leder

Ministeren skal lette presset på den enkelte elev og skolen

Børnenes nye minister står over for en kæmpe opgave med at lave en plan for, hvordan vi får flere pædagoger til de 0-6-årige i daginstitutioner. Det kommer til at tage år at få minimumsnormeringer, men der er rigeligt andet at tage sig til for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Især i forhold til at mindske præstationspresset på både elever og skoler
Børnenes nye minister står over for en kæmpe opgave med at lave en plan for, hvordan vi får flere pædagoger til de 0-6-årige i daginstitutioner. Det kommer til at tage år at få minimumsnormeringer, men der er rigeligt andet at tage sig til for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Især i forhold til at mindske præstationspresset på både elever og skoler

Ólafur Steinar Rye Gestsson

12. august 2019

I dag er første skoledag i landets folkeskoler, og forude venter et skoleår, hvor den nye socialdemokratiske børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkranz-Theil, kan være med til at lette presset på både den enkelte elev og skolerne. 

De nationale test er et oplagt sted at sætte ind. Rød blok blev før ferien enige om at afskaffe testene blandt de yngste elever. Efter forskere har skabt tvivl om, hvorvidt testene overhovedet måler rigtigt, har flere kommuner søgt om dispensation fra de nationale test. Og regeringen og støttepartierne åbner da op for, at testene kan sættes i bero på de ældre klassetrin, indtil man finder ud af, om testene kan blive »mere retvisende.« 

At give skolerne fri for de nationale test i det kommende skoleår, ville det måske ikke betyde den store tidsmæssige lettelse. Men når regeringens ambition er at lette præstationsræset blandt børn og unge for at fremme psykisk trivsel, så er en nedtoning af de nationale test et vigtigt første skridt. 

Flere krav

Den nye minister har allerede lavet et indgreb i de nye optagelseskrav til gymnasiet. Og det er et andet vigtigt skridt. For selv om de nye karakterkrav først er trådt i kraft i år, så er der total forvirring om, hvorvidt kravet er et karaktergennemsnit på 5, 3 eller 02 for at komme i gymnasiet. Udover forvirring har kravene også for alvor rykket karakterræset ned i folkeskolen, derfor er der behov for hurtigst muligt at få klargjort kravene. 

Børne- og undervisningsministeren skal dog ikke kun at mindske presset på den enkelte elev, men på folkeskolen som helhed. Og den debat har Socialdemokratiet allerede sat gang i før valget blev udskrevet.

Her påpeger de uretfærdigheden i, at folkeskolen siden 2015 har mistet en milliard, mens de frie grundskoler har fået 800 mio. kr. mere. S lovede derfor at tage 350 mio. kr. fra privatskolerne og give dem til folkeskolen, men selvom der ingen politisk opbakning er til den ide, så kommer der til at ske ændringer.

I forståelsespapiret lægger rød blok op til, at tilskuddet til fri- og privat skoler gøres mere progressivt, så dem, der løfter de svageste elever får mere, mens de øvrige får mindre. Et socialt taxameter til fri- og privatskoler laver dog ikke om på, at der stadig er en stor skævhed imellem privat- og folkeskoler.

Her er vores fælles skole de seneste år blevet presset af stadig flere krav i forhold til inklusion og reform, men samtidig har folkeskolen set både elever, lærere og penge forsvinde over på de frie grundskoler, som er fritaget for reformens krav. Hvor ville det dog klæde den nye socialdemokratiske et-parti-regering at give folkeskolen det skub, som den har haft så meget brug for siden S-SF-R-regeringens skolereform og opgør med lærernes arbejdstidsaftale.  

Minimumsnormeringerne

Pernille Rosenkrantz-Theils anden store opgave ligger på daginstitutionsområdet. Efter de små børn og manglen på pædagoger i daginstitutionerne blev et af valgkampens store temaer, så er vejen blevet banet for minimumsnormeringer. De 0-6-årige har ellers i årtier stået i skyggen af storebror i folkeskolen, men med en statsminister, der har slået sig op som børnenes statsminister, er det helt oplagt, at det er nu, at børneområdet kommer mere i fokus.

»Danmark skal være verdens bedste land at være barn«, står der i regeringen og rød bloks forståelsespapir.

Men selvom det lyder rigtig godt med minimumsnormeringer, så er det ikke noget, der kan laves i en håndevending. En undersøgelse fra maj viser, at der mangler op mod 10.000 ansatte i de danske vuggestuer og børnehaver, hvis vi skal have den samme bemanding, som Norge og som pædagogernes fagforening BUPL anbefaler. Her er mindstekravet: Én voksen til tre børn i vuggestuerne, og én voksen til seks børn i børnehaverne.

Som det er nu er der dog flere steder i landet pædagogmangel – ligesom antallet af unge, der søger ind på pædagoguddannelsen er faldet de sidste tre år. Så minimumsnormeringer kræver ikke bare en milliardudskrivning til flere ansatte, men også, at der tænkes i nye veje ind pædagogfaget.

Regeringen og rød blok har dog ikke sat præcise tal på, hvordan normeringer skal se ud. Pernille Rosenkrantz-Theil skal først lave børneplan, hvor man kommer med forslag til, hvordan forholdene i daginstitutioner kan forbedres frem mod 2025. Og det bliver en af de tunge opgaver for den nykårne minister at få strikket  fleksible minimumsnormeringer sammen og især at finde pengene til dem. For ellers kan det gå som i Norge, hvor de fik fine normeringer på papiret, men fordi ikke var penge til flere pædagoger, reelt ikke har fået særligt mange flere pædagoger til at tage sig af børnene. 

Serie

Den første udfordring

Danmark har fået en ny socialdemokratisk ledet etpartiregering. Historisk har soloregeringer ikke overlevet længe, og denne regering har en række store sager, der skal tages hånd om hurtigt. I denne lederserie skriver Information om de forskellige ministre – og deres første, store udfordring på de forskellige områder.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ete Forchhammer

Mon ikke tiltag med at tilskynde og motivere flere unge til at vælge pædagoguddannelsen kunne suppleres med at gøre det fristende for midaldrende pædagoger der ellers havde givet op i det nuværende system, at vende tilbage på fleksible vilkår? En blanding af unge og modne voksne omkring de små førskolebørn virker godt for alle, både børn og voksne.

Rolf Andersen, Dorte Sørensen, Karsten Aaen, Carsten Munk, Christel Gruner-Olesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der skal satses benhårdt på en forbedrelse af arbejdsmiljøet i både daginstitutioner og skoler, især bedre ledelse.
Desuden skal uddannelsen af pædagoger og lærere gøres mere attraktiv efter gentagne besparelser og dårlige forhold.
Det ville også forbedre optaget, hvis det blev lettere at få merit.
Og uddannelsesloftet bør selvfølgelig afskaffes, ligesom optaget af kvote 2 studerende bør udvides, så flere med anden erfaring tilgår.
Derudover er lønnen som pædagog alt for ringe set i forhold til uddannelsens længde.

Rolf Andersen, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Christel Gruner-Olesen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

"Børnenes nye minister står over for en kæmpe opgave med at lave en plan for, hvordan vi får flere pædagoger til de 0-6-årige i daginstitutioner. "

Det er nemt nok. Der er flere pædagoger der skal arbejde fyld tid.

Niels Bøjden

Eller man kunne lade være med at meget af pædagogernes tid skulle gå med at udfylde læseplaner, læreplaner mm. og mv, som INGEN alligevel læser...!

Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Eller man kunne lade være med at meget af pædagogernes tid skulle gå med at udfylde læseplaner, læreplaner mm. og mv, som INGEN alligevel læser..."

Enig. Det er også en god ide. Så mindre kontrol og flere på fuld tid. Så er vi op til over begge ører med pædagoger.