Leder

De nye karakterkrav til gymnasiet er så uforståelige, at de må laves om

Undervisningsministerens lynindgreb i forhold til optag i gymnasiet er endnu et tegn på, at der er noget helt galt med de nye karakterkrav. Reglerne er lige nu så kringlede, at det tenderer lovsjusk. Det skal laves om så hurtigt som muligt
At lave regler, som hverken ministeriet, uddannelsesvejledere og gymnasierne rigtig forstår, er lov- og politisk sjusk. Det skal der ryddes op i hurtigst muligt, uanset hvad en kommende evaluering af de nye krav måtte vise, skriver Lise Richter.

At lave regler, som hverken ministeriet, uddannelsesvejledere og gymnasierne rigtig forstår, er lov- og politisk sjusk. Det skal der ryddes op i hurtigst muligt, uanset hvad en kommende evaluering af de nye krav måtte vise, skriver Lise Richter.

Kristine Kiilerich

5. august 2019

Med et raskt lille lynindgreb gik landets nye børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i sidste uge ind og ændrede et krav i de nye optagelsesregler til gymnasiet.

Som beskrevet i Politiken kunne 16-årige Maiken Schjødt trods et gennemsnit på 9,6 ved 9. klasses afgangsprøve ikke komme ind på gymnasiet.

Årsagen var, at hun havde fået 02 i et fag til den optagelsesprøve, som hun skulle op til efter 10. klasse på en prøvefri efterskole, og det var ikke nok ifølge de spritnye regler. Men den regel sløjfede den nye minister altså med et snuptag og en bekendtgørelse.

Kritikere vil måske kalde det enkeltsagspolitik eller som Liberal Alliances Henrik Dahl beskriver det »venstrefløjens evige kamp mod kundskaber og faglighed«.

Men indgrebet er et tegn på, at reglerne om de nye karakterkrav til gymnasiet, som er trådt kraft i år, er for uklare – ja, faktisk direkte kaotiske. Allerede i foråret var den gal.

Lov- og politisk sjusk

Da elever, som havde søgt ind på gymnasiet, fik svar i starten af maj, stod der, at der var reserveret plads til elever, som var fundet uddannelsesparate og havde mindst 5,0 i gennemsnit ved de lovbundne prøver. Den del af de nye krav havde de fleste forstået, men resten af svaret fra gymnasierne skabte forvirring:

»Hvis du ikke får mindst 5,0, har du stadig krav på at blive optaget, hvis du får et gennemsnit på mindst 3,0 eller får et gennemsnit på mellem 2,0 og 3,0 og gennemfører en vejledningssamtale med rektor.«

Den tekst ville ikke bestå folkeskolens afgangsprøve. Undervisningsministeriet kunne heller ikke efterfølgende svare klart på, hvad der skal til for at komme i gymnasiet. Fem forskellige svar fik P1 Morgen på spørgsmålet om, hvad karakterkravet er med de nye regler.

Den uklarhed har selvfølgelig skabt ekstra stor usikkerhed blandt de unge, der afslutter 9.-10. klasse i år. Derfor skal der hurtigst muligt ryddes op i karakterkravene til gymnasiet, så de ikke skaber endnu mere pres og stress omkring uddannelsesvalget, end der i forvejen er.

Det kan godt være, at de indviklede regler er et resultat af nogle svære kompromiser mellem fortalere for og modstandere af højere karakterkrav, men det skal bare ikke gå ud over de unge.

At lave regler, som hverken ministeriet, uddannelsesvejledere og gymnasierne rigtig forstår, er lov- og politisk sjusk. Det skal der ryddes op i hurtigst muligt, uanset hvad en kommende evaluering af de nye krav måtte vise.

At være i tvivl er del af det at være ung, og det at vælge den rette uddannelse er en proces, som tager tid. Ved at åbne op for fri adgang til gymnasiet giver vi flere unge mulighed for at træffe de afgørende uddannelsesvalg senere i livet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
Carsten Mortensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Christoffersen

Vle bare et beskæftigelsesprojekt, her for jurister i undervisningsministeriet. Ministeren viser handlekraft. Juristerne har noget at lave og ingen opdager noget.....øh....Så dumme er skatteyderne ikke.