Leder

Der er to irriterende, faktuelle detaljer, der står i vejen for Trumps drømme om Grønland

Hvem kan fortænke Trump i at ville erhverve sig Grønland? Det må da appellere til de fleste autoritært tænkende ledere sådan at udvide territoriet med nogle millioner km² og sikre sit eget navn i historiebøgerne. Hvis bare vi levede i kolonitiden
Ifølge Wall Street Journal går der rygter på gangene i Det Hvide Hus, om at Donald Trump ønsker at undersøge mulighederne for at købe Grønland.

Ifølge Wall Street Journal går der rygter på gangene i Det Hvide Hus, om at Donald Trump ønsker at undersøge mulighederne for at købe Grønland.

Patrick Pleul

17. august 2019

De købte Alaska i 1867, de købte de Vestindiske Øer i 1917 og nu skulle Donald Trump have luftet tanken om, at USA kunne købe Grønland. Det skriver Wall Street Journal med afsæt i to anonyme embedsmænd, hvoraf mindst den ene opfattede det mest som en joke, der skulle indikere, hvor magtfuld Trump er, når han sådan kan overveje at købe et andet land og bede sine rådgivere se på det. Og hvem ved, hvornår man skal forstå Trumps strøtanker og impulser som mere eller mindre alvorlige. Han ved det måske ikke altid selv. Det ville da appellere til de fleste autoritært tænkende ledere på den måde at udvide territoriet med nogle millioner km² og sikre sit eget navn i historiebøgerne ved siden af præsident Eisenhower, der gjorde Alaska til USA’s 49. delstat.

For en god ordens skyld må det derfor være på sin plads at minde den amerikanske præsident om et par forstyrrende faktuelle detaljer om hans dagdrømmeri.

For det første befinder vi os ikke længere i kolonitiden, hvor man på den måde kunne handle med territorier og andre mennesker. Det står Grønland frit for at forlade rigsfællesskabet, og der findes helt klart grønlandske politikere, som gerne vekslede tilknytningen til Danmark for et tættere forhold til USA. Men som der ordret står i Selvstyreloven, træffes beslutningen om selvstændighed af det grønlandske folk. Der er næppe flertal for at blive amerikanere.

For det andet afsløres det lave vidensniveau blandt de refererede amerikanske rådgivere af, at nogle ser det som en god økonomisk mulighed at erhverve sig det ressourcerige nord. Som også nogle danske politikere smerteligt har måttet erfare, vil skatteindtægterne fra de olie- og mineraleventyr, der eventuelt en dag måtte materialisere sig i Grønland, tilfalde den grønlandske landskasse og ikke den aktuelle lensherre.

Men som altid med Trump er der også et gran af alvor midt i morskaben. USA har store sikkerhedspolitiske interesser i Grønland, og historien kommer få uger før præsidentens besøg i Danmark, hvor han også skal mødes med selvstyreformand Kim Kielsen. Trumps malplacerede morsomheder vil næppe gavne diskussionen om USA’s fortsatte engagement i Grønland, hvor mange frygter, at prisen for amerikanske investeringer vil være en øget militarisering og tilstedeværelse – og de facto amerikansk dominans.

Arktis er på det seneste er rykket højt op på den amerikanske dagsorden. Den globale konkurrence med Rusland og Kina udgør ifølge Trump-regeringen »den største langsigtede udfordring for amerikansk sikkerhed og velstand«. Og i den forbindelse er Arktis en vigtig arena med »direkte implikationer for USA’s nationale sikkerhedsinteresser«.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Kim Folke Knudsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Ejvind Larsen
  • Bjarne Andersen
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Christiansen

Måske men kunne bytte med de Vest Indiske øer?
De har da bedre vejr.
Ikke at forglemme det sparede bloktilskud.

Jens Christian Haagensen, Henrik Brøndum, Søren Kristensen, Erik Karlsen og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar

Nu kan man jo altid hævde, at det er grønlænderne, som bestemmer over forskellige ting vedr. dem selv, og at vi bestemmer andre. Men hvordan gik det lige, da de europæiske lande skulle bestemme sig for at handle videre med Iran og imod amerikanernes sanktioner? Ikke at jeg tror at amerikanerne virkelig vil "købe" Grønland. Vi har jo givet dem alt, hvad de har brug for deroppe.

Men hvorfor lækker administrationen så Trumps intimiderende psyko-snak. Er der andet amerikanerne vil ha af os? Jeg tror desværre det er meningen at vi skal sejle rundt i Homuz-strædet i de næste mange år. Og det på et amerikansk togt og ikke et europæisk......

Viggo Okholm, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Ejvind Larsen, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen, Jakob Trägårdh, Lene Krathmann Pedersen, Sven Christensen, Karsten Lundsby og Viggo Helth anbefalede denne kommentar

Det virker som om at Trumps strategi i mange anliggender er at stille spørgsmål ved og handle modsat det gængse. Foreslå ekstremer og til tider gøre ting vi ikke havde regnet med. På den måde bliver folk og dem han ønsker at opnå noget hos forvirret. I det til tider kaotiske momentum, forsøger han så "at stikke kniven ind", opnå fordele og skubbe grænserne, for det vi havde lullet os i søvn omkring, som værende en grundtilstand.
Ønsker han arktiske fordele, så skaber han lidt kaos inden, så Danmark rykker sig mere i de forestående arktiske forhandlinger, da alternativet, et køb af øen, er et scenarie, vi skal undgå i vores sind. Han leger med os, i hans købmandsstrategier.

Ole Kristensen, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Kristensen, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Else Marie Arevad, olivier goulin, Karsten Aaen, Claus Nielsen og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar

INgen penge mellem venner, men ... : New England og staterne omkring søerne og N.Dakota for goodwill ? Vi renser naturligvis Grønland for dens nuværende befolkning inden overdragelsen, med eksisterende faste installationer i behold, og forventer det samme af handelspartneren. Deal.

Philip B. Johnsen

@Sus johnsen
Du har på en måde en pointe i forhold til mange amerikaneres opfattelse af forholdet til Israel, ‘muligvis’ der er en sikkerhedspolitisk olie og gas forsyning strategisk ‘lignende’ pointe, set med Donald Trump og basens øjne, specielt i forhold til udnyttelse at olie og gas i Grønland nu, hvor olie branchen har fået selvskabte isfrie områder at arbejde i.

Grønland er en del af den amerikanske kontinentalsokkel, husk på det!

De menneskeskabte klimaforandringer er ikke nævnt i denne artikel, så det vil jeg rette op på, det er på tide at prøve at forstå, hvodan store dele af amerikanere mf. ser på de menneskeskabte klimaforandringer og forstå hvorfor den ‘menneskeskabte’ del ikke tages alvorligt.

Men først lidt om USA og Israel.

“For 45% of US evangelicals, the Bible is the biggest influence on their view of Israel.”
Link: https://edition.cnn.com/2017/12/06/politics/american-evangelicals-jerusa...

God will enter in judgment “on behalf of My people and My inheritance, Israel” with those who “have divided up My land.” (Joel 3:2)

Israel og bosættelserne i Palæstina, bør ses i lyst af denne tro på Gud, hvor Biblen fortæller om det lovede land, landet ‘Storisrael’, som er givet det jødiske folk ifølge Biblen.

Ezekiel 47,13–20 og fjerde Mosebog 34, ‘løftet om Storisrael.’
Storisrael nutidens Libanon, Vestbredden, Gazastriben, Israel og dele af Syrien.

Det er på samme måde, denne tilgang til verden, der vanskeliggør kritik af kapitalismen og bekæmpelse af de menneskeskabte klimaforandringer mm.

Gud har givet mennesket jorden og alt på jorden, til mennesket ’Gud skabte mennesket skabt i sit billed’
Første Mosebog 26-27-28

Det er USA’s Gud’s givende ret, at regere verden, Gud danner det fundamentalistiske grundlag, for den økonomisk liberalisme tilgang til kapitalisme, med Gud og ikke videnskab og fakta i centrum, med tro på Gud centralt, hvor mennesker er over naturen.

Morten Voss, Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Ganske vist lever vi ikke længere i kolonitiden, hvor man på den måde kunne handle med territorier og andre mennesker.
Men kender vi idag prisen for at vi slog mennesker ihjel bag andres territorier i Irak og hvem der fik "betalingen" for det?
Så kan ikke se hvorfor vi skulle grine af Thump denne gang, da jeg godt kan se det skulle være sandsynligt fra hans sæde at vi er til salg.

Elisabeth Andersen, Kim Folke Knudsen, Hans Aagaard, Peter Beck-Lauritzen, Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den morderiske klimakatastrofe skabende olie branche har fået selvskabte isfrie områder at udvinde olie og gas fra Grønland og ud fra Grønland.

Det er geopolitisk og sikkerhedspolitisk sprængstof.

Det er mord på vores børn, at give tilladelse til udvinding.

Danmark og Grønland er i centrum af det planlagte folkemord.

Jeppe Lindholm

Apropos klimakatastrofe. Hvis antarktis, det er der hvor pingvinerne bor, smelter vil Danmark stå under vand og være aldeles komplet ubeboelig. Så hvad med at bytte Grønland med en bosættelsesret i den befolkningstynde landbrugsstat Montana for alle danskere, hvis uheldet er ude. Altså bare sådan for at forebygge. Ik.

Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Hvad med om vi køber regeringskvarteret i Washington D.C. og så donere det til palæstinenserne som kompensation for den (selvudnævnte) jødiske stat Israels ulovligt annekterede palæstinensiske områder?

Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen, Arne Albatros Olsen, Ejvind Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Som jeg skrev i en anden tråd, så giv da for Guds skyld Grønland til grønlænderne - og gerne et stort engangsmilliardbeløb med som plaster på såret for for 100 års vi grov og ondskabsfuld udbytning. Så kan grønlænderne selv stå for auktionen mellem amerikanerne, kineserne og russerne. Det er en win-win situation for Grønland og Danmark.

Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen, birgitte andersen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Jan Kauffmann

Det er saadan set ikke Trumps opfindelse/idee med at koebe Groenland, i 1946 ville Truman koeb Groenland og tilboed DK 100 mio USD i Guld, i 70'erne opstod iden igen da Vice President Nelson Rockefeller skulle have luftet ideen igen, men ogsaa i 2001, foreslog en leder i The Conservative National Review samme.

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dennis Tomsen

@Ole Schwander
Skulle Grønland stå alene økonomisk eller forsvarspolitisk, så tror jeg ikke der bliver megen “auktion” med de tre omtalte lande.

Peter Beck-Lauritzen, Peter Hansen, Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Pàll Poulsen

Problemet er at Grønland og Færøerne er en del af det gamle norske rige, iflg. dommen i Haag af 1933. Derfor er konteksten forkert. Danmark kan ikke sælge noget som helst.

Torben Arendal, Peter Beck-Lauritzen, Peter Hansen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det må da komme da an på prisen for Grønland, og så må det være på betingelse af at han får/tager Jylland med i købet.

Eva Schwanenflügel

Det ville ikke alene være juridisk imod det grønlandske selvstyres autonomi, men også et brud på folkeretten, hvis Danmark overhovedet overvejede at ville sælge Grønland til USA, så det kommer ikke til at ske.

Grønland er i centrum for magtpolititiske kampe mellem USA, Rusland og Kina, og der er selvfølgelig derfor Trump lufter en sådan fantasi.
Så kan DK og Grønland indstille sig på, at det er med en dagsorden om øget militær tilstedeværelse i Grønland præsidenten lander til september.

Elisabeth Andersen, Nille Torsen, Viggo Okholm, Kim Folke Knudsen, Thorkil Søe, Peter Beck-Lauritzen, Morten Balling, Jan Weber Fritsbøger, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Jesper Sano Højdal, Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen, Dennis Tomsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Dennis Tomsen

@Eva Schwanenflügel
Præcist og skarpt observeret.
USA tillader ganske enkelt ikke russerne eller kineserne mere fodfæste på Grønland af strategiske og geopolitiske årsager.
Større militær tilstedeværelse fra enten USA, NATO eller Danmark vil være et vedvarende og stigende krav over for Grønland ligegyldigt om landet er med i Rigsfællesskabet eller selvstændigt. Købstilbuddet fra USA er bare en “pæn” måde at få det til at ske af frivillighedens vej.
Velkommen til real- og magtpolitik anno 2019.

Nille Torsen, Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvis Grønland skulle tilslutte sig et andet fællesskab end det med Danmark og Færøerne ville det da være meget mere nærliggende med Canada end USA.

OPENHAGEN (The Borowitz Report)—After rebuffing Donald J. Trump’s hypothetical proposal to purchase Greenland, the government of Denmark has announced that it would be interested in buying the United States instead.

Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

En satirisk artikel i The New Yorker foregiver at, vi vil købe USA og indføre skandinaviske tilstande i landet. Købstilbud gælder dog ikke regeringen, som passende kan sendes til Rusland eller Nordkorea. Artiklen indledes:
COPENHAGEN (The Borowitz Report)—After rebuffing Donald J. Trump’s hypothetical proposal to purchase Greenland, the government of Denmark has announced that it would be interested in buying the United States instead.
Desværre er det en amerikansk satiriker, og ikke det officielle Grønland eller Rigsfællesskabet, der passende kunne have formuleret et lignende svar til Trump’s dybt fornærmerne forslag.

Peter Beck-Lauritzen, Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Kl. 9:06 om morgenen den 11 august 1984 skulle Ronald Reagan i radioen. Han blev bedt om at sige et par ord, så teknikkeren kunne sætte lyden. Reagan sagde:

My fellow Americans, I'm pleased to tell you today that I've signed legislation that will outlaw Russia forever. We begin bombing in five minutes.

Trods sin autoritative stil er Trump (endnu) langt ned på listen over værste amerikanske præsidenter. Selv i nyere historie. Det siges at Reagan var senil i den sidste tid af hans præsidentperiode. Jeg tror det er for at "rense" hans navn, og fjerne ham fra det lort han lavede. George W. Bush overstråler dog alle på den liste!

nils valla, Thorkil Søe, Peter Beck-Lauritzen, Jan Weber Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Man sælger ikke ud af eget land og stat for ussel mammon, længere er den ikke!

Elisabeth Andersen, Joen Elmbak og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Man kan godt argumentere for at det ville være uetisk at sælge Grønland, eftersom vi ikke har givet noget for øen i sin tid og så længe grønlænderne ikke selv er interesseret bør sagen forblive lukket. Omvendt har vi investeret en del deroppe og gør det fortsat i form af bloktilskud, så skulle grønlænderne på et senere tidspunkt ombestemme sig, er det vel bare et spørgsmål om at finde den rigtige pris.

Det der kommer bag på amerikanerne - udover Trump - at velfærdsdanskerne er i rigsfælleskab med grønlænderne, som i ekstrem høj grad bliver konfronteret med arbejdsløshed, alkoholisme og selvmord.

Niels-Simon Larsen

Selvfølgelig lever vi stadig i kolonitiden. Lyden har bare en anden farve. Kina svindler sig til havne og landområder rundt omkring til stor skade for de lande, der lader sig bedrage.
Vesteuropa er et prima eksempel på et helt kontinent, der har underlagt sig amerikansk kultur og politisk indflydelse.

Måske er der kun to valgmuligheder. Enten under indflydelse af USA eller af Kina. Selv kan vi jo ikke finde ud af en skid.

Viggo Okholm, Flemming Berger, Erik Karlsen, Jeppe Lindholm, Peter Beck-Lauritzen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

“At slyngler hæves til ærens top,
at smiger mæskes, og sandhed tigger,
at rige sluge den arme op,
og dyden nøgen på gaden ligger,
at bånd og stjerne
og tomme hjerne
forenes ofte, ja, mer end gerne,
det ser man tit, det ser man tit.”

Jens Zetlitz (1761–1821)

Det er børnenes fremtid den økonomiske magtelite og deres ondskabsfulde ideologiske politiske magtelite beskyttere stjæler med pseudo økonomi på olie, gas og kul afbrænding.

Det ved alle inderst inde godt!

Rolf Andersen

Kan vi ikke købe Skåne, Halland og Blekinge tilbage ?

Nille Torsen, Peter Hansen, Mads Meltorn, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

@ Nej, men her vil en mindre invasion være på sin plads. Her kan Trump så nok hjælpe os til gengæld for Grønland.

Utroligt i øvrigt så mange i denne tråd, der tager ‘købstilbuddet’ alvorligt - med folkeret og jeg skal komme efter dig ...!

Philip B. Johnsen

@Ole Schwander
Du tror muligvis ikke, at der er olie og sikkerhedspolitisk ‘alvor’ bag Donald Trump besøget i København?

Alle børn vil føle konsekvenserne på egen krop.

Muligvis lidt for meget, ‘den virkelige verden’, for de desillusionerede pseudo økonomisk vækst elskende venstrefløj og med sikkerhed for meget for den samlede syndebuk piskende højrefløj.

LOL.

René Arestrup

Rigsfællesskabet er en reminiscens af vores koloni-fortid. En sær anakronisme, som ikke giver nogen som helst fornuftig mening - ud over fantasterier om olie, guld og andre kostbarheder inde i hovederne på visse danske politikere.
Det vil være i vores interesse, hvis grønlænderne vælger et helt andet tilhørsforhold. Og ikke mindst nu, hvor stormagternes interesse for det arktiske område er stærkt tiltagende. Vi har intet - som i absolut intet - at gøre i det selskab. Der er vel ingen der forestiller sig, at vi kan stille noget som helst op, når de store begynder at spille med musklerne?
I den forstand vil grønlænderne måske være bedre tjent med et tættere bånd til Canada eller USA.

Jeppe Lindholm

I USA er der spekulationer om hvorvidt Mette Frederiksen fremsætter et tilbud til Trump, når denne kommer til Danmark d. 02. september, om at Danmark køber USA.

Det er Danmarks mål og ønske at transformere USA til en velfærdsstat efter nordisk model. Bernie Sanders har angivelidt allerede været i kontakt med Mette Frederiksen telefonisk for at aftale de nærmere detaljer.

Det forlyder sig at minimalstats- og USA fanatikeren Anders Fogh Rasmussen er brudt sammen efter at være blevet bekendtgjort med Mette Frederiksens intentioner ved det kommende statsmøde med Trump.

https://www.newyorker.com/humor/borowitz-report/denmark-offers-to-buy-us

UUUhyggelig historie.

Det bedste ville være USA, Rusland og Kina, ikke er i tvivl om Grønland ikke er til "salg".
Jo bedre vi, Rigsfællesskabet, kan gøre det klart Grønland IKKE er til salg, des mindre kan der spekuleres og fantaseres over det aspekt.

På grund af "opvarmningen" vil verdens øjne i fremtiden hvile over det arktiske område.
De regler vi udstikker for at færdes i "dansk" farvand (a-våben-fri) må være ens for alle.
Ingen af de tre supermagter bør have fortrin i fh til de andre to, så bliver der (måske) den anledning mindre til konflikt i det arktiske område der hører under vores suverænitet.

Jeppe Lindholm

Situationen har udviklet sig yderligere idet Lars Løkke Rasmussen for få minutter siden angiveligt har ringet til Mette Frederiksen og forlangt nøglerne til statsministeriet til bage øjeblikkeligt, da det ifølge Løkke selv er ham og kún ham, som bestemmer i Danmark.

@Jeppe Lindholm
Det siges, Lars Løkke med sig havde en meget gøende Anders Fog i stars and stribes.
Der blev klaget over Lars Løkke, der ikke havde høm-høm poser nok til fjerne al Anders Fogś Minimalstats-efterladenskab, som nok mest fordrer plastic-sække, der jo nu til dags er skidt til brug. ;-)

Kim Folke Knudsen

Det bliver en pinlig affære med Præsident Donald Trumps besøg i Danmark.

Jeg glæder mig ikke: Kun til at se ham flyve hjem igen til USA.

Han ankommer på 80 års dagen plus en dag efter det tyske overfald på Polen. Hvor den egentlige hensigt snart stod lysende klart. Det nationalsocialistiske Tyskland brugte årtiers konflikter med nabolandet Polen som et påskud til at udslette den polske nation og det polske folk. Konsekvenserne for det polske folk og for jøderne var forfærdelige.

Nu har Donald Trump jo ikke officielt annonceret, at han ønsker at indlemme ( besætte Grønland ) mod betaling til Danmark for besættelsen. Men hvis det er sandt ? så er det her forslag rigtig smagløst set i en historisk kontekst på 80 års dagen for hvor en europæisk nation Tyskland ønskede at udslette og dernæst overtage cirka halvdelen af en anden nation Polen. Sovjetunionen var tiltænkt den anden halvdel af Polen.

USA´s geopolitiske og økonomiske interesser i Arktis er meget store og det kommer om alle omstændigheder til at blive en diplomatisk hovedpine for Danmark at opfylde disse interesser og forhindre, at tilbuddet om køb af Grønland bliver koblet sammen med USA´s NATO forpligtelser overfor Danmark.

Se tilbage på Den anden Verdenskrig. Grønland lå allerede den gang strategisk vigtigt, fordi landet sammen med Island kontrollerer den atlantiske passage over mod USA og Canada. Færøerne ligger også strategisk vigtigt især for GB, fordi de er en forpost for adgangen til britisk farvand og dermed for adgangen til Royal Navys baser.

Grønland var reelt under amerikansk kontrol under den 2. Verdenkrig. Færøerne blev omgående overtaget af GB. for at forhindre en tysk besættelse af ø-gruppen der kunne true den engelske flåde og skibsfart. Island fandt vejen til selvstændighed i 1944 efter, at landet siden 1940 havde været afskåret fra det tyskbesatte Danmark. På Island var der også amerikanske tropper. Danmark selv ak ja vi ligger desværre meget strategisk, da vi er nøglen og porten til Østersøen.

Nogen gange må jeg sige, at jeg misunder små stater som Schweiz og Liechenstein, hvor omkostningerne for stormagterne ved en invasion har fået dem til at undgå at trække de pågældende lande ind i Verdenskrigen. Schweiz blev aldrig invaderet af den tyske hær under den 2. Verdenskrig f.eks som opmarch til et angreb på Frankrig. Et tysk kupforsøg mod Regeringen i Liechenstein i marts 1939 slog fejl, og så blev det opgivet at annektere den lille stat mellem Østrig og Schweiz.

Liechenstein under den 2.Verdenskrig Wikipedia DE:
https://de.wikipedia.org/wiki/Liechtenstein_in_der_Zeit_des_Nationalsozi...

Joen Elmbak, Jan Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Det bliver en pinlig affære med Præsident Donald Trumps besøg i Danmark.

Jeg glæder mig ikke: Kun til at se ham flyve hjem igen til USA.

Han ankommer på 80 års dagen plus en dag efter det tyske overfald på Polen. Hvor den egentlige hensigt snart stod lysende klart. Det nationalsocialistiske Tyskland brugte årtiers konflikter med nabolandet Polen som et påskud til at udslette den polske nation og det polske folk. Konsekvenserne for det polske folk og for jøderne var forfærdelige.

Nu har Donald Trump jo ikke officielt annonceret, at han ønsker at indlemme ( besætte Grønland ) mod betaling til Danmark for besættelsen. Men hvis det er sandt ? så er det her forslag rigtig smagløst set i en historisk kontekst på 80 års dagen for hvor en europæisk nation Tyskland ønskede at udslette og dernæst overtage cirka halvdelen af en anden nation Polen. Sovjetunionen var tiltænkt den anden halvdel af Polen.

USA´s geopolitiske og økonomiske interesser i Arktis er meget store og det kommer om alle omstændigheder til at blive en diplomatisk hovedpine for Danmark at opfylde disse interesser og forhindre, at tilbuddet om køb af Grønland bliver koblet sammen med USA´s NATO forpligtelser overfor Danmark.

Se tilbage på Den anden Verdenskrig. Grønland lå allerede den gang strategisk vigtigt, fordi landet sammen med Island kontrollerer den atlantiske passage over mod USA og Canada. Færøerne ligger også strategisk vigtigt især for GB, fordi de er en forpost for adgangen til britisk farvand og dermed for adgangen til Royal Navys baser.

Grønland var reelt under amerikansk kontrol under den 2. Verdenkrig. Færøerne blev omgående overtaget af GB. for at forhindre en tysk besættelse af ø-gruppen der kunne true den engelske flåde og skibsfart. Island fandt vejen til selvstændighed i 1944 efter, at landet siden 1940 havde været afskåret fra det tyskbesatte Danmark. På Island var der også amerikanske tropper. Danmark selv ak ja vi ligger desværre meget strategisk, da vi er nøglen og porten til Østersøen.

Nogen gange må jeg sige, at jeg misunder små stater som Schweiz og Liechenstein, hvor omkostningerne for stormagterne ved en invasion har fået dem til at undgå at trække de pågældende lande ind i Verdenskrigen. Schweiz blev aldrig invaderet af den tyske hær under den 2. Verdenskrig f.eks som opmarch til et angreb på Frankrig. Et tysk kupforsøg mod Regeringen i Liechenstein i marts 1939 slog fejl, og så blev det opgivet at annektere den lille stat mellem Østrig og Schweiz.

Liechenstein under den 2.Verdenskrig Wikipedia DE:
https://de.wikipedia.org/wiki/Liechtenstein_in_der_Zeit_des_Nationalsozi...

Søren Kristensen

Forholdet mellem Danmark og USA er skævt, ikke kun "in terms of" størrelse. Danskerne ved generelt meget mere om USA og amerikanerne end de ved om os. Men jeg tror og håber Trump kommer til at lære rigtig meget om mange ting, på sin tur hertil. På den måde er den allerede alle pengene værd.

Peter Beck-Lauritzen

Trump er misundelig på Xi; Kina "køber vildt ind"! Deres road and belt projekt betyder, at de har lavet store projekter i Afrika, etableret en større havn på Sri Lanka, med hjælp fra La Garde købt Piræus havn o.s.v.- altsammen med "strings attached", så landene ikke stemmer/kritiserer Kina=solide støtter i Kinas fremfærd mod vestlige værdier! Hvad har Trump; fake news, America First, F-35, $-tegn i øjnene osv. Ja, og hans personlige ego-trip=atomisering af alt og alle!
Glem ham og boykot Xi. Stå fast overfor den slags despoter.

Ole Schwander

@ Jeppe - "Håber Mette Frederiksen møder op til statsbesøget med Trump iført en Sombrero :-)"

Er du tosset, det er jo kulturel appropriation - så får hun da for alvor problemer med alle de krænkelsesparate Verden over ..! :0(

Carsten Hansen

Endnu engang kommer denne gamle joke til sin ret:

Hvad er det værste ved politiske vittigheder ?

At mange af dem bliver valgt.