Leder

Uforceret udflytning

En kommende filial af Statens Museum for Kunst skal åbne i Thy. Og det står allerede klart, at udflytningen har beriget nationalgalleriet med muligheden for at udvide sit kuratoriske udfoldelsesrum. I Thy kan kunst blive til i samspil med den vilde natur på en måde, der er unikt for det sted, skriver Andrea Dragsdahl i denne leder
Foto fra udstillingen 'Landskabninger' på SMK Thy.

Foto fra udstillingen 'Landskabninger' på SMK Thy.

Frida Gregersen

10. august 2019

På en gul købmandsgård i det sydlige Thy er landets fineste forum for moderne kunst flyttet ind. Statens Museum for Kunst og den vestjyske egn har fundet hinanden. Museet ledte efter en partner så langt fra storbyer og forvænte københavnere som muligt. Thy ledte efter turister og forståelse for, at man altså også kan lide landets nationale kunstsamlinger i Jylland.

Det er et tiltrængt bevis på, at en udflytning af statslige institutioner kan finde sted i samarbejdsånd og til glæde for begge parter.

Begejstringen for den kommende filial af Statens Museum for Kunst er nemlig stor, kunne man læse i torsdagens Information. Selv på værtshuset i Hurup jubler de. Det kan nemlig »få Thy på landkortet« og trække turister til.

Udflytninger er et effektivt politisk instrument til at skabe større sammenhæng i et land, der er mindre end mange af verdens storbyer. Men det gøres bedst, når det ikke er forceret.

Efter en årrække med politisk pres for at få tyndet ud i koncentrationen af statslige arbejdspladser og kulturtilbud i København, er det derfor prisværdigt, at nationalgalleriet har fundet til Thy.

Ikke kun fordi regionen scorer lavt på mange parametre, når det kommer til kulturelle udbud og museumsbesøgende. Men også fordi, national kunstarv ikke skal være forbeholdt københavnere og turister.

Udflytningen har beriget nationalgalleriet

Det er kærkomment, at museet viser vejen for, hvordan ét kulturudbud ikke behøver være på bekostning af et andet. De danske museer har enorme udgifter til opbevaring af vores fælles kunstskatte.

Ved at opretter filialer rundt omkring i landet kan vi alle få kunstværkerne fra skolebøgerne at se med egne øjne.

Nøjagtig som når Det Kongelige Teater tager på turné, eller Verdensballetten optræder i den lille nordjyske by Agger.

Og det står allerede klart, at udflytningen har beriget nationalgalleriet med muligheden for at udvide sit kuratoriske udfoldelsesrum. I Thy kan kunst blive til i samspil med den vilde natur på en måde, der er unikt for det sted.

Måske kan det gøre os alle sammen rigere, at der nu er kommet endnu en anledning til at tage på opdagelse i det lille land.

Der er trods alt kun fire timer mellem Thy og København.

Sanela Bajramovic arbejder i den lokale Fakta i Hurup i Thy. Hun har ikke hørt om den kommende filial af Statens Museum for Kunst, men »det lyder da spændende«, siger hun.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Poul Anker Sørensen
ingemaje lange og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det forekommer mig, at den silo er noget anakronistisk, nedrivningsværdigt no'et. Men den indgår måske i udstillingen?

Ole Schwander

Illustrationen til artiklen er velvalgt! Dog burde det jo være en svineavler med gummistøvler, der ligger og vrider sig i den sorte muld. Hvorfor skal det altid være veldrejede nøgne kvinder der fremhæves i Information og Politiken hver gang, lejligheden byder sig?

Det kan da umuligt være rart at gå i spagat nøgen på en pløjemark, med muldjord alle de forkerte steder. Håber modellen har fået en ordentlig løn for det job.

Bjørn Pedersen, Johnny Winther Ronnenberg og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Marie Jensen
Tja, det er jo ikke sandet jord og det ser forholdsvis tørt ud, så hun slap nok for jord de forkerte steder.. (ikke at der er "rigtige" steder i et menneske til muldjord). Jeg kom dog snarere til at tænke på, hvor mange fugle der mon fløj over hende, der på den nypløjede jord. Må håbe fotografen kom løbende med en paraply hver gang en fugleflok nærmede sig...

..og, ja at hun fik en ordentlig løn for det.