Leder

Ellen Trane Nørby har givet Venstre muligheden for at gøre sig fri

Venstre skal nu vælge, om de vil gøre Inger Støjberg til næstformand og fastholde partiets tolerance over for hendes intolerance, eller om de vil vælge Ellen Trane Nørby og gøre op med partiets udskejelser i udlændingepolitikken
»Vores stramme udlændingepolitik står ved magt,« udtalte Ellen Trane Nørby mandag til dr.dk. Men hun tilføjede, at partiet også »har behov for at gå på to ben«.

»Vores stramme udlændingepolitik står ved magt,« udtalte Ellen Trane Nørby mandag til dr.dk. Men hun tilføjede, at partiet også »har behov for at gå på to ben«.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

11. september 2019

Venstre har fået et interessant valg. De har smidt deres formand og næstformand ud og skal nu finde ud af, hvad de står for i 2020’erne.

Alt tyder på, at Jakob Ellemann-Jensen på partiets landsmøde den 21. september vil blive valgt som ny formand. Og meget tydede indtil mandag på, at Inger Støjberg skulle være partiets nye næstformand. 

»Jeg tror, at vi tilsammen favner bredere, end jeg gør alene. Derfor synes jeg, at Inger er et stærkt kort,« sagde Ellemann-Jensen om Støjberg. Hun sagde til gengæld, at hun ville bære Ellemann-Jensen igennem. Og vi så de to kramme hinanden på tv.

Det så ud, som om det nye formandskab var afklaret. Det, der kunne være blevet en kamp om partiets holdning til udlændinge, Danmark og vores plads i verden mellem Ellemann-Jensen og Støjberg, skulle blive til en stærk alliance mellem modsætninger.

Troede vi.

For mandag annoncerede Ellen Trane Nørby, at hun stiller op til kampvalg om næstformandsposten imod Inger Støjberg.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Alvin Jensen
  • Frede Jørgensen
  • Thomas Tanghus
  • Marianne Stockmarr
  • David Zennaro
  • Carsten Mortensen
  • Anker Heegaard
Katrine Damm, Alvin Jensen, Frede Jørgensen, Thomas Tanghus, Marianne Stockmarr, David Zennaro, Carsten Mortensen og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Sørensen

"Begge kandidater er kompetente og ambitiøse kvinder ..."

Yep. F.eks. har Inger Støjberg skrevet en biografi om Sussi og Leo.

Søren Jensen, Alvin Jensen, Henriette Bøhne, Tino Rozzo, Karsten Lundsby, Thomas Tanghus, Mogens Holme, Marianne Stockmarr, Rene Thorarinsson, Carsten Mortensen, Torben Skov og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

Ellen Trane Nørby vil ikke medføre et opgør med partiets udlændingepolitiske udskejelser. Uden DF, Nye Borgerlige og Stram Kurs, intet borgerligt projekt.
Stem 'rødt'--stem på Paludan!

Niels Johannesen

"...partiets udskejelser i udlændingepolitikken" -

Hvis du taler om barnebrudene, Rune Lykkeberg, så er det sgu' lidt nemt at sidde i din redaktørstol og lade som om der var en let løsning.

Jeg tror ALLE er enige om at man bør adskille de voksne mænd fra deres barnebrude. Når nogen så vil gøre en stor sag ud af MÅDEN det er blevet gjort på, så drejer det sig naturligvis kun om at forsøge et tilsværte en politisk modstander. Forstemmende at opleve rød bloks nidkærhed i den henseende.

Alle jer der vrøvler om banebrude, bør vide at støjsenderen ikke beskyttet dem med sine ulovligheder, da loven klaret det før hun kom. Men folketinget skal kunde stole ubetinget på en minister, og derfor bør hun ikke være en.

Det er helt fantastisk at nogle er hoppet på den der limpind om barnebrude.
Uanset hvad IS påstår, handler det ikke om barnebrude, men om at man - selv som minister - skal overholde landets lovgivning.

Lasse Nielsen, Flemming Berger, Ebbe Overbye og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Ja! Sagen handller i substansen om en ministers ulovlige instruks og talen usandt fra Folketingets talerstol, i princippet kunne det have drejet sig om hvad somhelst - en minister er forpligtiget til at overholde (minister)ansvarsloven - det er dog utroligt, så mange, der falder for det retoriske greb 'barnebrude'
Og det drejer sig om retsprincipper og at kunne stole på, at vi lever i en retsstat.

Kunne dem, der tydeligvis ikke har forstået det dog ikke lige prøve at læse op på det, - og sagen i øvrigt...

Marianne Ljungberg

Jo Katrine! Har ministeren ikke overholdt loven, så bør hun ikke sidde i folketinget. Det mest mærkelige i denne sag er at hun ikke er smuttet ud ad en bagdør.

Henrik Ljungberg

Det er en rigtig god ide at læse op på sagen, og se hvordan dem der nu anklager selv råbte op om barnebrude og krævede adskillelse. Socialdemokraterne f.eks., hvor bl.a. Astrid Krag, Mattias Tesfaye og Dan Jørgensen i folketinget dengang skrev:

"Socialdemokratiets medlemmer af udvalget fremhæver, at der skal være orden i vores værdier i Danmark, også på asylcentrene. De vigtigste værdier, vi overhovedet har, er børnenes rettigheder.
Socialdemokratiet mener ikke, at en 16-årig kvindelig barnebrud skal kunne indkvarteres sammen med en voksen mand på et asylcenter. Målet må være at sikre en praksis, hvor børn ikke sover sammen med voksne. Det ville være grotesk, hvis det skulle være bestemmelser i den europæiske menneskerettighedskonvention, og endnu mere grotesk, hvis det skulle være FN´s børnekonvention, der reelt skulle beskytte manden, der begår overgreb, og ikke barnet.
Samtidig anerkender Socialdemokratiet, at der kan være helt særlige tilfælde, hvor barnebruden og den voksne mand skal bo tæt på hinanden af hensyn til deres fælles småbørn. I de helt særlige tilfælde mener Socialdemokratiet imidlertid, at den voksne mand må kunne bo et andet sted på asylcenteret, eller at myndighederne kan sikre, at relationen til mor og barn foregår offentligt og uden tvang og overgreb. Den nyfødte kan have behov for kontakt til begge forældre, men vi skal også beskytte den mindreårige mor, der ikke skal føle sig presset til at sove sammen med en voksen mand"
Kilde: www.ft.dk/samling/20161/beslutningsforslag/b38/bilag/3/1730690/index.htm

At påstå der ikke var barnebrude, er en anklage om at disse socialdemokrater, der nu alle er ministre, har løjet.

Folketingets referat er et godt sted at læse op på sagen på. Socialdemokratiet skrev og talte om barnebrude fordi de var der.
Den nuværende statsminister forsøgte sig dengang også med et krav om adskillelse af parrene hvor pigen var et mindreårigt barn.

Mette Frederiksen: ”Altså, for nylig havde vi jo en aktuel situation, hvor retten til familieliv gjorde, at vi i Danmark ikke kunne stå på barnets side i spørgsmålet om barnebrude. Der blev det pludselig den voksne mands ret til at være sammen med sin familie, der gjorde, at vi ikke kunne skille dem ad på asylcenteret. Det er jo helt grotesk. Selvfølgelig skal man ikke kunne gifte sig med en mindreårig og bo sammen med hende, når man er flygtning i Danmark.”
Kilde: www.ft.dk/samling/20161/redegoerelse/r5/beh1-28/forhandling.htm

"Situationen" Mette Frederiksen hentyder til var pigen der var blevet gift som 12 årig med en 12 år ældre mand, og havde født sit første barn som 13 årig. De boede sammen på et asylcenter i Danmark. Efter at Inger Støjbergs adskillese var blevet underkendt, fik manden igen sin vilje.

Manden blev heller ikke straffet for sexuelt samkvem med et barn. Her skulle der ikke tages hensyn til loven og retsstaten.