Leder

Kaspar Colling Nielsen stiller sig i statens tjeneste – og det er inspirerende

Vi er vant til, at kunstnere smider tøjet og maler med penis, men det er en virkelig provokation, at Kaspar Colling Nielsen har opgivet kunsten for at blive embedsmand
Forfatteren Kaspar Colling Nielsen er blevet ansat som taleskriver for klimaminister Dan Jørgensen. 

Forfatteren Kaspar Colling Nielsen er blevet ansat som taleskriver for klimaminister Dan Jørgensen. 

Asger Ladefoged

12. september 2019

Ofte taler vi om, at danske politikere er åndløse. At de ikke læser bøger, og at de alle sammen er blevet enten djøffere uden forbindelse til den sociale virkelighed eller populister uden ansvar for de store og besværlige sammenhænge.

Det underforstås, at sådan har det ikke altid været. At et fald har fundet sted fra åndens højder til teknokratiets og råberiets triumf.

Engang havde vi nemlig statsministre som Viggo Kampmann og Jens Otto Krag, der var intellektuelle, læste skønlitteratur og inviterede kulturfolk ind i magtens centrum.

Engang havde vi et socialdemokrati som baserede deres magt på en alliance med kulturlivet, og i dag skal vi have fået et socialdemokrati uden kulturpolitik, som lytter mere til Dansk Folkeparti end danske forfattere.

Som de fleste undergangsforestillinger måler denne forfaldsfortælling nutidens elendighed med fortiden som facitliste og ignorerer de nye forbindelser, som skabes, og de nye forandringer, som finder sted.

Aktuelt har vi en socialdemokratisk regering, hvor ministre som Pernille Rosenkrantz-Theil, Peter Hummelgaard, Mattias Tesfaye og Kåre Dybvad inden for de seneste år har skrevet bøger, hvor de folder længere ræsonnementer ud og redegør for deres synspunkter for et læsende publikum.

Og vi har en socialdemokratisk regering, der ifølge Politiken onsdag har ansat forfatteren Kaspar Colling Nielsen som taleskriver for klimaminister Dan Jørgensen.

Den danske Houellebecq

Colling, der af partiet tidligere har været brugt som inspiration til et stort udlændingepolitisk udspil, har skrevet samtidsromaner, der er blevet rost af kritikerne, læst af et stort publikum og oversat til adskillige sprog.

For et par uger siden blev han endda fremhævet af den franske forfatter Michel Houellebecq som …. »den danske Houellebecq«.

Det er en forfatter på sit højeste til bøger om samfundets undergang, som regeringen har ansat til at præge fortællingen om den store grønne omstilling. 

Man kan selvfølgelig sige, at Socialdemokratiet instrumentaliserer forfatteren, og det kan føre til, at Colling skal bruge sin ordkunst til at få fiaskoer til at ligne succeser eller små handlinger til at tage sig ud som store skridt. Det er ikke forkert.

Den indvending kan rettes mod enhver invitation til at få indflydelse. Og det ændrer ikke ved, at regeringen på det område, de selv har gjort til deres væsentligste indsats, har bedt en forfatter hjælpe med at forme det, som de i USA ville kalde ’borgernes hjerner og hjerter’.

Til Politiken forklarer Dan Jørgensen, hvorfor han til at gennemføre sit store projekt har brug for Colling:

»Jeg tror også på, at skal man lave en så omfattende transformation, skal vi også gøre os umage med at få skabt historien om den forandring på den rigtige måde for at fastholde og udbygge opbakningen i befolkningen.«

Et ekstraordinært politisk projekt kræver ekstraordinære virkemidler.

Kaspar Collings valg er kontroversielt. Vi er vant til, at kunstnere smider tøjet, maler med penis, bryder former og udfører voldsomme provokationer. Men det er svært at forestille sig noget så provokerende som det, Colling sagde til Politiken:

»Jeg skal være embedsmand. Jeg skal servicere ministeren så godt, jeg overhovedet kan. Mit arbejde bliver kort sagt ikke at være kunstner.«

Han opgiver friheden som kunstner for at underkaste sig staten. Vi ville have fordømt det med udråbstegn efter, hvis en forfatter i Putins Rusland havde sagt det samme. 

Men det her er en opgave, som skoleelever og intellektuelle, aktivister og forskere har krævet, at regeringen skal føre an i løsningen af. Og det står klart, at ingen kan klare det alene, og alle må bidrage med det, vi hver især kan. 

Set i det perspektiv har forfatteren fået et attraktivt tilbud om at være med til noget, vi alle sammen er optaget af, bekymret for og lige nu optimistiske over, at vi ser en bevægelse omkring.

Det er godt set, at Socialdemokratiet ikke overlader de store fortællinger til teknokrater og alarmister, og inspirerende, at Colling har sat sig ud over sin æstetiske forfængelighed for at udrette noget stort i statens tjeneste. 

Det kan om nogle år sikkert også blive til nogle sjove fortællinger om det, der skete, da forfatteren blev embedsmand. Vi mennesker er jo vidunderligt latterlige, når vi bliver idealister.

Men vi bliver først rigtig til grin, hvis vi bliver for fornemme til at tage chancen og stille os til rådighed for kampen for det, vi tror på. 

Siden 2001 har de borgerlige domineret kultur- og idedebatten, mens socialdemokraterne har været uden intellektuel appel. Men nu har både Dybvad, Tesfaye og Sass bøger på gaden, og der er flere S-forfattere på vej. Vi har spurgt nuværende og kommende socialdemokratiske forfattere, politiske modstandere, iagttagere og en rød tænketank om, hvordan Socialdemokratiet pludselig har overtaget den intellektuelle dagsorden
Læs også
Deres meste gennemarbejdede udspil, kaldte socialdemokraterne det, da de præsenterede deres nye udlændingepolitik. Ja, det var bearebejdet litterært. længe før det blev fremsat. Det kunne andre partier lære af.
Læs også
Udlændingeordfører Mattias Tesfaye fortæller til Information, at han læste Det europæiske forår, mens Socialdemokratiet diskuterede, hvordan asyludspillet skulle se ud. ’Det europæiske forår’ er en fremragende bog,’ siger han.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Christian Estrup
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
Ervin Lazar, Christian Estrup, David Zennaro og Katrine Damm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Morten Hjerl-Hansen

Hvis de havde et café latte kommentarfelt ovre på Politiken, hvad de selvfølgelig ikke har fordi deres læsere ikke mener noget særligt, ville jeg have skrevet ligesom dig Rune Lykkeberg, hvis bog ”Vesten mod Vesten” jeg i øvrigt læser med interesse, og prist Hr. Dan Jørgensens initiativ. Det er sådan politikere skal være og det forstår du, jeg og danskerne. Visioner såvel som ydmyghed kræver åndelig forankring.

Bjarne Bisgaard Jensen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Politiken optrykte i en periode mini-noveller af Colling Nielsen. De blev rubriceret under "Debat", så på den vis er der ikke det store nye i, at CN nu overgår til taleskrivning for en minister.

Du er meget positiv og optimistisk og venlig overfor ny regering, Rune Lykkeberg, jeg håber af hjertet at du får ret i din optimisme.

Indtil videre så holder jeg mine heste, og ser...
Men jeg anerkender indfaldsvinkelen: selvfølgelig, I har har sagt, at I har teten og selvfølgelig får I det så ordnet...

Så med Rune, lad os tale ny regering op, ja I får det ordnet, altså klimaet, pensionstingen, stigende ulighed, børns vilkår, vanvittigt jobcenter-system, - og husk så også lige at finde ud af, som I øvrigt også selv sagde, vi vil IKKE føre blå økonomisk politik, hvis vi vinder regeringsmagten - så lad venligt være med det.
Det er også en bunden opgave at få gjort op med.

Klarer I, SD det ikke i denne omgang, så kan det meget vel gå hen at blive sidste omgang for SD som regeringsparti inden for noget, der kan betegnes som overskuelig fremtid.

Såmænd bare lige min udlægning af tingenes tilstand.

Flemming Berger, Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Liselotte Paulsen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jeg har læst en god bog af KCN, den handlede bl.a. om en hund der kunne tale. Det var lige ned ad min boldgade, fordi jeg selv havde en hund - som næsten kunne tale, for viljen og lysten til at kommunikere lyste ud af den øjne og jeg bilder mig ind, at jeg kunne læse dens tanker ligesom den kunne læse mine. Vi var så tæt på, så uendelig tæt på målet.

Christian De Thurah

Mon lederskribentens begejstring havde været den samme, hvis det var en borgerlig regering, der havde hyret en forfatter til at stille sig til rådighed for "det, vedkommende troede på"?

Der er lidt enten eller over artiklen. Mig bekendt har Colling ikke udtrykt at han sætter forfatterrollen på pause. Han er ikke den første med 2 eller flere bolde i luften. Da jeg hørte interviewet med ham i Deadline om rollen, ville jeg mene at han ikke kørte det op i disse dimensioner, som artiklen udtrykker. Den virker søgt...

Jørgen Wind-Willassen

Kald det dog med det rigtige navn -KCN skal være spindoktor.
Hvorfor benyttes dette ord ikke i denne sammenhæng ?
Fordi Rune Lykkeberg er faldet på halen over projektet og mistet sin kritiske sans.
Mon Lars Chr Lilleholdt havde fået samme positive behandling hvis han havde ansat Eva Selsing eller Bjørn Lomborg som taleskriver?
Næppe.

Randi Christiansen

Maj-britt, jeg går til bekendelse - jo, det var polemisk.

For hvorfor den store polemik om ansættelse af en taleskriver? At det er en kendt forfatter med et vist renommé? Det er måske ikke set før?