Leder

Sagen om oksekødsrapporten er en fuldtonet skandale. Men Aarhus-rektors reaktion er trods alt et lyspunkt

Rektoren på Aarhus Universitet gjorde det eneste rigtige, da han skred ind over for det komplet korrumperede samarbejde mellem Aarhus Universitet og landbrugslobbyen
Både forskerne bag rapporten og ledende medarbejdere på universitetet havde i ugevis fastholdt, at der var tale om uafhængig forskning. Det afviste rektor ved Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, fuldstændig. »Det giver slet ikke nogen mening at tale om uafhængighed her,« konstaterede han. Derefter trak universitetet rapporten tilbage. Og den ansvarlige institutleder blev efter alt at dømme fyret.

Både forskerne bag rapporten og ledende medarbejdere på universitetet havde i ugevis fastholdt, at der var tale om uafhængig forskning. Det afviste rektor ved Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, fuldstændig. »Det giver slet ikke nogen mening at tale om uafhængighed her,« konstaterede han. Derefter trak universitetet rapporten tilbage. Og den ansvarlige institutleder blev efter alt at dømme fyret.

Finn Frandsen

7. september 2019

Sagen om den såkaldte oksekødsrapport har i løbet af de seneste uger udviklet sig til en fuldtonet skandale.

Offentligheden har fået et kig ind i et komplet korrumperet samarbejde mellem Aarhus Universitet og de landbrugsorganisationer, der har sørget for finansieringen af rapporten.

Og man kan kun håbe, at skandalen ikke er et eksempel på en mere udbredt kultur i den danske forskningsverden.

I en tid med truende klimaforandringer er evidensbaseret viden om kilderne til udledning af drivhusgasser af afgørende betydning. Og alligevel tilsidesatte forskerne bag oksekødsrapporten basale videnskabelige principper i deres undersøgelse af klimaaftrykket fra oksekød.

Det er der ingen god undskyldning for.

Information har afdækket, hvordan Landbrug & Fødevarer ikke alene fik lov at påvirke en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet om rapporten, men ligefrem har skrevet hele afsnit i selve rapporten.

Og hvordan Danish Crown blandt andet stod bag forsidefotoet og titlen.

Alt sammen noget, som blev hemmeligholdt for offentligheden, der fik præsenteret rapporten som uvildig forskning.

Udenforstående forskere har kritiseret de metodiske valg i rapporten kraftigt og har blandt andet vurderet, at den underdriver udledningen af drivhusgas forbundet med produktionen af oksekød. En forseelse, der selvsagt kan være i landbrugets interesse.

Rektor gjorde det eneste rigtige

Forskerne bag rapporten har indtil videre afvist kritikken. Men under alle omstændigheder står det klart, at landbrugslobbyen har været alt, alt for tæt på forskningen.

Et lyspunkt i den ellers dunkle sag er reaktionen fra rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen. Da han gik ind i sagen, gjorde han det eneste rigtige.

Både forskerne bag rapporten og ledende medarbejdere på universitetet havde i ugevis fastholdt, at der var tale om uafhængig forskning. Det afviste Brian Bech Nielsen fuldstændig.

»Det giver slet ikke nogen mening at tale om uafhængighed her,« konstaterede han.

Derefter trak universitetet rapporten tilbage. Og den ansvarlige institutleder blev efter alt at dømme fyret, selv om det i en pressemeddelelse fremgik, at han trak sig og forlod universitetet »efter aftale«.

Forhåbentlig har rektorens resolutte handling sendt et umisforståeligt signal til forskere og ledere på sit eget og andre danske universiteter om, at det er absolut illegitimt at gå på kompromis med forskningens uafhængighed.

Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Olaf Tehrani
  • Thomas Tanghus
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Søren Kramer
  • Steen K Petersen
David Zennaro, Olaf Tehrani, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Søren Kramer og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Møgvejr er Mouvejr står der på forsiden af Aarhus Universitets Oksehalesupperapport.

Hvor får de det fra?

Lene Krathmann Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Håber at regeringen og ministeren vil ændre Sanders og Fogh Rasmussens omlægninger af Universiteternes økonomi, ledelse, opdeling osv.

David Zennaro, Thomas Tanghus, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Stakken af eksternt finansierede rapporter og undersøgelser vokser dag for dag.
Ud fra Informations fremragende dækning kunne man foranledes til at tro at det sådan noget lidt gedulgt halvfusket forskning hvor industrien direkte skriver med.
Det er undtagelsen.
Den forskning der udføres og som der er eksterne midler til er oftest isoleret af høj kvalitet (og det er der også elementer i, i den omtalte rapport). Den vil ofte være peer reviewed og leve op til alle de gængse forestillinger om god forskning.
Det væsentlige problem er, at stakken af finansieret forskning ofte isoleret kan være af bedre kvalitet, fordi der er midler til at lave den. Inden for sundhedsområdet er det fx. randomiserede dobbelt blinded studier. Det koster at lave den slags forskning.
Derfor øges stakken af peer reviewed høj kvalitets forskning. Men som ikke er uafhængig, men er sat i baner fra starten, ud fra snævre økonomiske interesser af dem der finansierer det.
Det sætter sig herefter på vores metastudier, fordi disse undersøgelser og rapporter fylder mere og mere.
Det sætter sig derpå på vores standarder - som igen påvirker tilbage på undersøgelserne.
Det sætter sig efterfølgende i politikker, værdier og kultur.

Det er ikke særligt sexet, men problemet er ikke uhæderlige forskere og onde industrifolk, men det banale at forskningen kan finansieres eksternt og retningsbestemmes ganske enkelt ved om man vil finansiere det eller ej - ikke ved direkte indblanding.
Vi må erkende at den model ikke virker. Det skal adskilles. Er der samarbejde skal det fremstå som privat forskning.

Hvis vi vælger at stille spørgmålet, hvorfor der er industripenge på universiteterne - og hvordan hulan vi egentligt havnede her - så er det måske også værd at gå tilbage og se på den måde vores partier er finansieret i Danmark og ruske op i problemerne allerede her. Det er svært at se Venstre gå forrest her, så her er det særligt Socialdemokratiet der må se på, hvad der er landets eller partiets interesser. Hvis vi taler uafhængighed må partiet frigøre sig fra tidligere tiders interesser og gå forrest i at sikre uafhængigheden.

Anders Reinholdt, Thomas Tanghus, Steen K Petersen, Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Tak for linket Eva og som der står i den artikel,

"Hvis der kørte viden eller resultater rundt, som man ikke brød sig om, støttede man ny forskning, som kunne tage debatten et nyt sted hen. Typisk ved at fokusere på noget, som ikke var centralt eller særligt relevant, men som fik folk til at diskutere noget andet"

Simpelhen ved at fjerne fokus fra det relevante - - Husk det!

Eva Schwanenflügel

Velbekomme Steen :-)
Ja, det er det politiske spin, der ofte bestemmer.
Desværre er mange medier - Information undtaget - slet ikke skarpe nok til at opdage den underliggende agenda.

Steen K Petersen

Det manifest fra videnskab.dk, hvor de har 5 kritiske artikler om forskning og det der er i spil når der forskes, er god oplysende læsning for os lægmænd.

Del endelig den side som Eva henviser til, det kan være med også at give mere redelig forskning.

Læs om manifestet: Læg mærke til hvor pengene kommer.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/manifest-laeg-maerke-til-hvor-pengen...

Jens Frederiksen

Ganske interessant at se, hvordan Jyllands-Posten på lederplads kommenterer sagen:

"Det er ildevarslende, at debatten om klimaforandringerne er ved at blive overtaget af sekteriske og militante kræfter, der arbejder ud fra, at der kun findes én sandhed."

https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE11596864/de-militante-vil-erob...

En avis med stolte traditioner for lederartikler, som man senere helst vil glemme...