Leder

De store indkøbscentrene risikerer at skabe et Danmark i ubalance

Kommunerne er under pres fra ejendomsudviklingsselskaberne, som planlægger centre i flere kommuner samtidig og spiller kommunerne ud mod hinanden. Der er derfor brug for fælles regler, hvis vi skal skabe et Danmark i balance
Ændringen af planloven i 2017 har gjort det nemmere for kommunerne at bygge store butikscentre uden for byerne. Modsat hensigten har det forværret balancen mellem land og by, skriver dagens lederskribent. Her er et billede fra Næstved Storcenter, der er hele 54.000 kvadratmeter stort.

Ændringen af planloven i 2017 har gjort det nemmere for kommunerne at bygge store butikscentre uden for byerne. Modsat hensigten har det forværret balancen mellem land og by, skriver dagens lederskribent. Her er et billede fra Næstved Storcenter, der er hele 54.000 kvadratmeter stort.

Sonja Iskov

Indland
17. september 2019

Planen var at skabe et »Danmark i bedre balance«.

I 2017 vedtog den daværende regering sammen med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en liberalisering af planloven, som gjorde det muligt for kommunerne at bygge store butikscentre uden for byerne.

»Et vigtigt skridt til fremme af vækst og udvikling i hele Danmark,« sagde daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse i forbindelse med vedtagelsen af loven.

Den nye planlov kom efter flere år med fokus på at skabe balance mellem by og land. Balance i den økonomiske og demografiske udvikling. 

I 2015 havde regeringen besluttet at flytte 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til provinsen (’Bedre Balance I’), mens den i 2018 besluttede at etablere yderligere 4.000 arbejdspladser uden for hovedstaden (’Bedre Balance II’).

Det overordnede budskab var klart: Den forrige regering og støttepartierne ønskede at skabe en bedre balance mellem land og by.

Men planloven er i gang med at gøre det modsatte. Det sagde flere forskere til Information lørdag.

Efter ændringen af loven er 19 kommuner gået i gang med at planlægge nye eller udvidelse af eksisterende butikscentre, og det vil ifølge forskerne betyde, at en del af handlen over de kommende år vil flytte fra butikkerne inde i byerne til butikscentrene, som ofte ligger uden for byerne ved rundkørsler og vejkryds tæt på motorveje. Det vil forandre de små og mellemstore byer i Danmark »helt grundlæggende«.

Blandt de 19 kommuner er Holbæk (som vil bygge 32.500 kvadratmeter butikker), Slagelse (34.000 kvadratmeter), Sønderborg (10.000 kvadratmeter) og Herning (20.000 kvadratmeter), Hjørring (15.700 kvadratmeter), Ringsted (34.000 kvadratmeter) og Næstved (54.000 kvadratmeter). De kommende år forventes flere end de 19 kommuner at gå i gang med planlægge og bygge butikscentre.

Det vil både forandre de større byer som Holbæk og Herning og de mindre og mellemstore byer i deres opland – og det vil forandre byerne, som vi har kendt dem i årtier.

Brug for fælles regler

Historisk har de danske byer uanset størrelse haft et centrum; for 500 år siden en kirke, for 100 år siden en togstation, for 50 år siden et posthus, og alle år har handel og butikker været en del af byernes centrum.

Sådan kender vi de danske købstæder og stationsbyer og provinsbyer og storbyer, men indkøbscentrene forandrer denne historiske bystruktur grundlæggende og skaber byer uden hverken centrum eller opland, hvor de tomme byer bliver en form for opland til storcentrene.

Forskerne taler om en »amerikansk« bystruktur.

Erhvervsminister Simon Kollerup siger til Information, at han følger udviklingen og meget gerne vil høre fra kommuner eller borgere frem til sommeren 2020, hvor ændringerne i planloven fra 2017 skal revideres i Folketinget.

Han siger, at det er »for tidligt at sige noget om effekterne« af planlovsændringen, selv om både forskere og undersøgelser peger på, at effekterne har været kendte længe.

Ministeren siger også, at kommunerne selv bestemmer, om de vil udlægge nye detailhandelsområder, og selv om han i princippet har ret, så er kommunernes selvbestemmelse i praksis under pres.

Kommunerne er under pres fra ejendomsudviklingsselskaberne, som planlægger centre i flere kommuner samtidig og spiller kommunerne ud mod hinanden.

Ejendomsselskaberne siger til den enkelte kommune, at hvis den godkender byggeriet af et butikscenter i kommunen, vil det skabe vækst og arbejdspladser i kommunen, og at hvis den omvendt ikke godkender byggeriet, så vil selskabet bygge et tilsvarende center i en af nabokommunerne. En del af kommunerne ender med at godkende byggeriet.

Der er brug for en overordnet planlægning. Planloven handler om at skabe gode rammer for vækst og udvikling, men ikke mindst at sikre de »samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen« og værne om »landets natur og miljø«.

Den danner rammen om vores fælles arealer – blandt andet planlægning i vores byer – og det er klart, at når vi med planloven påtager os at regulere områder af fælles interesse, er der brug for fælles regler.

Det handler som bekendt om at skabe balance i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

Dette er pinligt, hvis politikere ikke kun tænkte på kortsigtede økonomiske gevinster, men faktisk så på indhentet erfaringer, fra den virkelige verden, var dette problem aldrig opstået.

Faktaresistente politikere er fortsat et stort problem.

Prøv at læse side 4/5, men meget gerne det hele, af Produktivitetskommissionen- Historien om en fejltagelse.
Af Christen Sørensen Fhv. overvismand.

Link: https://drive.google.com/file/d/0B58Ucvh1Xl_3UC12QUhzSGVabnc/preview?pli=1

Af Christen Sørensen Fhv. overvismand fra link.
“Selv om Produktivitetskommissionens beregninger af produktivitetsudviklingen i dagligvarebranchen er dybt fejlbehæftede, drager kommissionen alligevel en række meget bastante konklusioner. Med udgangspunkt i det beregnede produktivitetsfald på 1,4 pct. om året anbefaler kommissionen således, at Planlovens bestemmelser om placering og størrelse af nye butikker væsentligt lempes ved bl.a.:

•At give generel tilladelse til at etablere væsentligt større butikker, herunder hypermarkeder, i Danmark,
•At reglerne om placering af butikker væsentligt lempes,
•At det i forlængelse af den foreslåede ophævelse af forbuddet mod nye hypermarkeder
undersøges, om der skal laves et internationalt udbud af arealer hertil med deltagelse af interesserede kommuner.

Derudover anføres, at det bør overvejes at lade det være op til de enkelte kommuner at fastsætte regler for butikkers størrelse og placering -altså at overgå fra central til decentral styring af butikkers placering.

Hensigten med Planlovens bestemmelser vedrørende detailbutikker er bl.a. at koncentrere borgernes dagligvareindkøb i bymidterne.
Igennem årtier har infrastrukturen udviklet sig med udgangspunkt i bymidterne, og bestemmelserne i Planloven skal sikre, at der fastholdes et aktivt liv i byernes midte.

Hvor vigtigt dette er, ligger eksempelvis bag Statens Kunstfond Arkitekturudvalgs konkurrence om: Kan vi tegne et nyt land? I tilknytning hertil bistår mange arkitekter netop i disse år en række kommune med at opretholde og udvikle et levende bymiljø, der i mange byer er udfordret. Hertil kommer, at hypermarkeder jo åbenbart vil forstærke problemerne for Udkants-Danmark.

Produktivitetskommissionen nævner selvfølgelig også sådanne konsekvenser, men bagatelliserer disse. Her skal blot anføres to afgørende eksempler herpå. Angående følgevirkningerne af at tillade større butikker og åbne op for mere decentral, dvs. kommunal styring af butikkers placering, anføres således:

”Der er umiddelbart ikke grund til at antage, at de ovenstående hensyn ikke ville blive taget i betragtning i de enkelte kommunalbestyrelser, hvis disse fik mulighed for at afvige fra reglerne i planloven. Der kan således sættes spørgsmålstegn ved nødvendigheden af overordnede begrænsninger på butiksstørrelser og placering, der er vedtaget centralt i Folketinget.”, side 122 i Analyserapport 2.

Man skal efter min opfattelse være mere end naiv, hvis man antager, som det anføres i dette uddrag, at en række større bykommuner vil tage afgørende hensyn til de negative afledede effekter på omkringliggende kommuner, landsbyer m.v., som en etablering af bl.a. hypermarkeder i sådanne kommuner ville føre med sig.

Men Produktivitetskommissionen lukker øjnene herfor i deres ensidige og naive forfølgelse af deres misvisende produktivitetstal.”
Citat fra link af Christen Sørensen Fhv. overvismand

Flemming Berger, Pietro Cini, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Rolf Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Det handler som bekendt om at skabe balance i Danmark."
Enig, balance i de økonomiske og politiske magtforhold, således at en politisk elite i samarbejde med forretningsmænd, erhvervsliv, banker og kapitalhavere umuligt ville kunne få mulighed for at den offentlige økonomi gidsles og misbruges i finansstrategiske manøvrer fra den flinkere ende af erhvervslivet.

Susanne Kaspersen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Dette er en interessant kommunal interesse, men den kommer alt for sent.

Sagen er jo, at detailsalget er ved at tippe over til fordel for handel på internettet. Herved bliver de store centre, med deres enorme asfalterede arealer ganske overflødige. Og de kommuner og andre investorer vil tabe borgernes eller egne penge.

Og denne udvikling til fordel for internethandel går meget hurtigt nu. Og selv Ikea, der var de første til at vise vejen frem for de gigantiske indkøbstempler med beliggenhed langt udenfor bykernerne, er ved at skifte over til små og specialiserede udstillinger, hvor konsumenterne kan så produkterne og derefter kan bestille på "nettet".

Og fordelen på prisen er jo enorm. Dels slipper man for omkostningerne til disse centre, og dels slipper man for omkostninger til lagerførelse. For med salg på internettet kan man blot producere varen, når ordren er "i hus".

Eva Schwanenflügel, Michael Friis, David Zennaro, Torben Skov, Hanne Utoft, Steffen Gliese og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Karsten Nielsen

Klimaindvirkningen bør også indgå ved byggeriet og brugen af disse megacentre. Lad os få nogle valide beregninger.

Susanne Kaspersen, Gert Romme og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Og imens køber vi mere og mere på nettet, leveret i carporten.

Og, Gert Romme, netop produktion efter efterspørgsel er nok den væsentligste nyskabelse i forhold til den omlægning af verdens økonomi og produktion, som er pinedød nødvendig: at der ikke længere produceres til marked, men direkte bestilling.

Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sidst jeg var i et af den slags centre uden for en dansk provinsby, slog det mig, hvor ensrettet det hele er: uanset hvilken by (provins eller ej) så er det de samme kæder overalt: Elgiganten, Silvan, Bauhaus, Harald Nyborg, fødevarekæderne Netto, Liedl mm. Og nu kører jeg jo også Europa tyndt i bil hvert år, og det er beskæmmende at se, at tendensen faktisk breder sig overalt. Vi har sådan set fået den ensretning af varer, som vi kritiserede østblokken for i min barn- og ungdom. Det er bare slut med at glæde sig til at komme til et nyt land og få helt nye typer is. Det er de samme, som sælges i hele Europa.

Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Michael Friis og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar

Den kære globaliserings konsekvenser er mange; disse centre skabes jo efter internationalt forbillede, men som flere kommentatorer er inde på, bygges de formentligt en postgang for sent. Men det er vel dybest set ligemeget i et neoliberalt, finansøkonomisk perspektiv; det væsentlige er ikke om der skabes reale og blivende værdier, men at finansøkonomien holdes i gang og vækster, så dygtige markedsaktører kan generere afkast (det akademiske udtryk for profit) og yderligere stimulere væksten.

David Zennaro, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Overskriften, burg ubestemt flertal "indkøbscentre" ;)

BIG-centerbyggeriet på den gamle DISA-grund er forestået af Jens Schaumann, der gik konkurs 2013, men nu driver virksomhed gennem sine børn.

Billede ved tidligere artikel :

https://www.information.dk/moti/2019/09/vanvittig-aendring-planloven-ved...

“NREP har solgt det nyopførte BIG SHOPPING center i Herlev (udviklet af Schaumann) til CBRE Global Investment Partners og Portus Retail, der i et joint venture har købt centeret.
Virksomhed”

https://www.elmann.dk/visnyhed.asp?id=231

Det planlagte center I Holbæk skyldes ligeledes Schaumann.

“Ejendomsudviklerens selskab NPV vil opføre et butikscenter 43.250 kvm i Holbæk, viser en ansøgning, EjendomsWatch har set. Centret skal blive en ny version af butikscentret Big i Herlev, som projektudvikleren også står bag. Borgmester er umiddelbart positiv.”

https://ejendomswatch.dk/secure/Ejendomsnyt/Projektudvikling/article1140...

Det producerende erhvervsliv og den lokale handel presses ud.

John Wagner fra De Samvirkende Købmendsforeninger er en af de få, der stadigvæk gør modstand.

https://twitter.com/johnwagnerdsk/status/1172767043097174018

Omsætningen I disse centrer går I reglen fra de lokale handlende, der tvinges til at leje sig ind til betydeligt højere huslejer.

De centrer, som byggeindustri og grundsælgende virksomheder gang på gang får presset igennem I kommunerne har intet med reel produktion at gøre

- men er et matadorspil mellem byggefirmaer, investorfonde, banker og “developere” , der hver kan beregne sig et procentvis overkud påå bekostning af de ramte byer.

@ Steffen Gliese,

Fremtiden er over os. Jeg har netop købt et køkken til vores andet hus i Čukur. Dette er helt analog med Ikea´s ned til mindste detalje, og er lavet af et stort firma i Poland. - Formentlig er det Ikea´s fabrik, der også ligger i Poland.

Dette køkken koster ca. 36% mindre end hos Ikea, og bliver leveret på adressen overalt i verden uden ekstra omkostning. Eneste ulempe er, at man skal vente 18 arbejdsdage efter bestillingen. Til gengæld skal betalingen ikke falde før fabrikken levere varene.

Denne anonyme køkkenfabrik opererer i alle lande via en neutral agent i hvert land, der har et showrum, så man kan se varen og teste kvaliteten. - Altså præcis det koncept, som Ikea vil ind på.

Og agenten sælger faktisk også et stort sortiment af tidssvarende møbler, der også ligner Ikea´s. Og meget tyder på, at dette koncept vil brede sig til andre brancher. F.eks. sælges der hårde videvarer og elektronisk udstyr på denne måde.

David Zennaro, Steffen Gliese og Ib Christoffersen anbefalede denne kommentar

Tak til Information for denne artikel samt for den foregående - også ved Otto Lerche Kristiansen -, der blev bragt 14/9.
De er begge den rene og skære anskuelsesundervisning (anbefales hermed til gymnasieskolens samfundsfagslærere) over et groft anslag mod politikkens livsnerve, det sted, hvor det humane (af latin:homo:menneske) rører ved det politiske (af græsk:polis:by).
Det er vores byer, der er under angreb, og hermed vores liv.
Det er helt rigtigt, at det drejer sig om neoliberalt stads. Og lige så rigtigt, at nethandlen er ved at forvandle vores byer til betonørkener. Men det værste er, at vi lader det ske.
Et samfund kan være så stenet
At alt er en eneste blok
Og indbyggermassen så benet
At livet er gået i chok.
Og hjertet er helt i skygge
Og hjertet er næsten hørt op
Til nogen begynder at bygge
En by der er blød som en krop
Inger Christensen, 1969

Carsten Munk, Susanne Kaspersen, Anders Reinholdt, Flemming Berger og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Planlagt forældelse og forbrugerisme har talte dage med de accelerede menneskeskabte klimaforandringer, hvor der ingen udsigt er til bæredygtige alternativer til fossilt brændstof i de mængder, det kræver, at opretholde den nuværende forbrugerisme globalt.

Der kommer automatisk, før eller senere, focus på kortest mulig afstand til producenten, reparation, vedligehold frem for køb og smid væk, samt stigende kvalitet og garanti krav.

Planlagt forældelse er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere.

Fra Global Sustainable Development Report 2019:
“The positive benefits of electric vehicles for reducing greenhouse gas emissions and human exposure to pollutants may greatly vary depending on the type of electric vehicle, the source of energy generation, driving conditions, charging patterns and availability of charging infrastructure, government policies and the local climate in the region of use.

Indeed, promotion of public transportation and slow mobility (e.g. walking and biking) remain key strategies for decarbonizing the transport and energy sectors.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Allerede for 15 år siden, Gert Romme, købte jeg nogle glimrende rullegardiner til vores veluxskråvinduer. De fungerede upåklageligt, men et enkelt er blevet slidt. Jeg bestilte et veluxgardin, men det viste sig at være langt mere kompliceret at montere og få til at virke i det hele taget.

Måske kan jeg lige tilføje, at det her til morgen er fremkommet i svenske medier, at medens værdien af boliger er i en næsten fast stigningstakt, falder erhvervsbygninger dramatisk i disse år.

Mest falder de store butikscentre, hvor lejeindtægterne stadig må reduceres for at fastholde butikkerne i centrene. Og trods reducering af lejen bliver der fortsat flere og flere tomme butikker i disse centre.