Leder

Den grønne omstilling kræver, at klimaet bliver en folkesag. Her er et forslag til politikerne

Omstillingsprojektet er så radikalt og krævende, at det kun har chance for realisering i tide, hvis det kan opleves som noget, nationen står sammen om
Vi lykkes kun med den grønne omstilling, hvis vi får borgerne med, skriver Jørgen Steen Nielsen på lederplads. Her er et billede fra Folkets Klimamarch i København tilbage i maj 2019.

Vi lykkes kun med den grønne omstilling, hvis vi får borgerne med, skriver Jørgen Steen Nielsen på lederplads. Her er et billede fra Folkets Klimamarch i København tilbage i maj 2019.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

23. oktober 2019

I Norge har regeringen skrottet sin såkaldt nationale ramme for vindkraft på land, fordi masser af rasende nordmænd oplever vindmølleprojekterne som overgreb.

I Ecuador har regeringen opgivet sit forslag om at fjerne subsidier på benzin, fordi det bragte nationen på randen af oprør.

I Libanon står regeringen måske for fald, efter at forslag om nye afgifter på blandt andet benzin har udløst de største protestdemonstrationer i mange år.

I Tyskland er der vælgeropbakning til partiet Alternative für Deutschland, der har erklæret kampen mod de grønne for sin hovedprioritet.

Fra Frankrig kender alle historien om præsident Macrons forslag om dieselafgifter og de Gule Vestes reaktion.

Når borgere føler sig politisk, økonomisk og socialt pressede, kan selv små indgreb fra magthaverne i retning af at gøre systemet grønnere blive oplevet som overgreb, der forringer levevilkårene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Kim Øverup
  • Poul Erik Riis
  • Carsten Munk
  • Thomas Tanghus
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
  • Johnny Christiansen
Klaus Lundahl Engelholt, Kim Øverup, Poul Erik Riis, Carsten Munk, Thomas Tanghus, Ejvind Larsen, Kurt Nielsen og Johnny Christiansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Sandt og konstruktivt. På den måde kan det ikke gøres bedre. Sund fornuft. Det eneste rigtige.

Ikke for at dryppe malurt i bægeret, men hvordan er vi dog havnet i denne situation, at det netop er de kristne demokratier, der har kørt verden skæv?

Jeg vil da gerne deltage i et Borgerting og andet godt, men altså, vi har ti år, 10 år if. videnskaben. Der skal en langt større handlekraft til, og den har vi ikke. Den sælger ikke billetter. Befolkningen er ikke moden til at redde sig selv. Borgerne heller ikke modne til at hjælpe hinanden som i eksemplet med de lavtliggende huse. Er de boligejere nogle tumper, der været letsindige og ikke lyttet til prognoserne om stigende vandstande, og skal alle de borgere, der aldrig har haft fast ejendom ‘hjælpe’ de oversvømmede husejere?

Vi går ind i en periode, hvor nogle bogstavelig talt bliver skyllet ud af deres kendte tilværelse og vil bede om hjælp. Forsikringsbranchen, som er en solidarisk ordning, vil blive hårdt belastet. Stormen Bodil kan bruges som eksempel. Jeg ser ikke en vilje om store og afgørende ændringer hos politikerne. De tør ikke komme frem med det. Det er tydeligt Dan Jørgensens holdning - nu må vi ikke gå for hårdt frem - nej, men når det nu er nødvendigt at gøre det... Vi sætter os mellem to stole, når vi ikke synes, vi kan være bekendt at sidde på den bløde gamle og ikke vil sætte os på den hårde nye. Det er de erkendelser, der skal frem i lyset, synes jeg.

Kim Øverup, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Carsten Munk, Trond Meiring og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Jo tak.
Vi venter på at "fossilerne" i OOA erkender at de tog fejl og kommer på banen og kræver kernekraft indført som en del af løsningen i den grønne omstilling.
Så er vi på vej mod en folkesag.
Selvfølgelig også med vindmøller der skal placeres - tja - hvem vil have dem?

Niels Østergård

Og, Jørgen Wind-Willassen, hvem vil have et smukt a-kraftværk i sin baghave eller baggård?

Niels-Simon Larsen

Eller hvem vil modtage det forurenede vand fra Fukushima. Det ender med, at japanerne hælder det ud i havet.

Poul Erik Pedersen

Der er et aspekt der er interessant: Jørgen Steen Nielsen fremhæver borgerting som en mulig vej til at skabe en demokratisk legitimitet for en grøn omstilling, der vil kræve ganske vidtgående beslutninger både økonomisk og socialt.
I den forbindelse har jeg savnet Informations (heri inkluderet Jørgen Steen Nielsen) overvejelser over den administrative udvikling vi har gennemgået i Danmark over en længere periode. I den forbindelse er det måske hjælpsomt at se på lidt statistik:
Antallet af amter:
1800 18
1920 22
1970 13
Aktuelt har vi ingen amter, men 5 regioner. En note til tallet for 1920: det indbefatter det Sønderjylland som blev dansk efter afstemningen samme år (et led i fredsforhandlingerne efter 1. Verdenskrig og tysk nederlag).

Antallet af kommuner:
1901 1197
1950 1391
2003 271
2019 98.

De ovenstående tal demonstrerer vel med al tydelighed, at tendensen mod større og færre administrative enheder har været en fremherskende tendens i alt fald i hele perioden efter 1945. Det er vel en undersøgelse værd, hvad der har været rationalet bag denne udvikling. Personligt har jeg den formodning at det har været et ønske om at rationalisere og derved sikre en mere økonomisk rationel beslutningsgang.
Pointen er her, så vidt jeg kan se det, at denne økonomiske logik har været med til at udhule det lokale demokrati. Det forekommer mig derfor forbundet med en smule ironi, at vi nu begynder at diskutere borgerting som en mulig vej til at skabe demokratisk legitimitet for en radikal miljøpolitik forankret i den lokale demokratisk debat. For strengt taget har vi vel haft en demokratisk struktur, inden for hvilken det havde været muligt at realisere en lokalt forankret klima- og miljøpolitik. Når vi ikke aktuelt har det, skyldes det hensynet til den liberale økonomis krav om effektivitet.
Diskussionen om borgerting illustrerer derved også at grøn omstilling, klima- og miljøpolitik og lokalt demokrati vil kollidere med forestillingen om et, økonomisk, effektivt politisk demokrati. Inddragelsen af borgerne i beslutningsprocessen er både langsommelig og bøvlet!
Løsningen?: at genoverveje det rationelle i den centraliseringsproces og digitaliseringsproces, der er blevet gennemført politisk/administrativt over de seneste mange år i Danmark. At turde tage diskussionen om vi, måske, skal til at overveje en decentralisering af den politiske magt. En decentralisering der kan vise sig nødvendig, hvis de politisk beslutninger, i forbindelse med den grønne omstilling, skal have demokratisk legtimitet. Den analyse og diskussion kunne et være spændende, at se udfoldet i Informations spalter.
mvh. poul.

Randi Christiansen, Niels-Simon Larsen, Klaus Lundahl Engelholt og Kim Øverup anbefalede denne kommentar