Leder

En ishockeyspiller er bøsse. Gid det ikke var en nyhed

Ishockeyspilleren Jon Lee-Olsen er sprunget ud som homoseksuel. I bedste fald bliver det begyndelsen på et opgør med sportsverdenen som bevaringsreservat for homofobisk machokultur
Jon Lee-Olsen (t.v.) er naturligvis ikke den første danske, mandlige topatlet, som er homoseksuel. Men han er den første, der har sagt det højt. Det har krævet stort mod, og man kan kun håbe, at vi om ti år kan se tilbage på dette øjeblik som begyndelsen på enden for sportsverdenens åbenlyse problemer med homofobi, skriver dagens lederskribent.

Jon Lee-Olsen (t.v.) er naturligvis ikke den første danske, mandlige topatlet, som er homoseksuel. Men han er den første, der har sagt det højt. Det har krævet stort mod, og man kan kun håbe, at vi om ti år kan se tilbage på dette øjeblik som begyndelsen på enden for sportsverdenens åbenlyse problemer med homofobi, skriver dagens lederskribent.

Jan Korsgaard

Indland
5. oktober 2019

En 27-årig mand fra Hellerup er sprunget ud som homoseksuel.

I nærmest enhver tænkelig sammenhæng ville det ikke været en nyhedshistorie. Året er 2019, et overvældende flertal af danskerne er imod homofobi, og vi har netop haft en åbent homoseksuel, konservativ justitsminister.

Men da Jon Lee-Olsen torsdag aften satte sig i sofaen hos Go’ Aften Danmark på TV 2 og fortalte om sin seksualitet, markerede det alligevel et kolossalt spring fremad.

Han er nemlig målvogter for Rungsted Seier Capital, som er forsvarende danmarksmestre i ishockey, og således også den første mandlige, danske topatlet nogensinde, som er sprunget ud som homoseksuel. 

Det har hans familie vidst, siden han var 20 år gammel. Det samme har hans venner. Men holdkammeraterne i Rungsted fik det først af vide i august, da han sendte dem en fælles sms-besked, som sluttede med ordene:

»Jeg håber, det er cool, og at det her ikke ændrer noget.«

Det var »meget svært« at springe ud for sine forældre for syv år siden, fortæller han til TV 2. Men det var nemmere end at fortælle sandheden i hockeymiljøet.

Det er ikke overraskende.

Den første, der har sagt det højt

Mens der i stort set alle afkroge af samfundet er sket enorme fremskridt for homoseksuelle, har tingene øjensynligt stået fuldstændig stille i sportsverdenen.

Det er blevet en snæversynet tidslomme. Et sidste tilflugtssted for en gammeldags og undertrykkende machokultur, hvor mænd er mænd, »homo« er et skældsord, og »bøsserøv« er et udbredt og accepteret tilråb.

Sådan er det i hockeyhallen. Sådan er det på fodboldstadion. Sådan er det i sport.

Jon Lee-Olsens kolleger har reageret positivt, men det betyder ikke, at kampen er slut. Ishockeyforbundet har set sig nødsaget til at sende en mail rundt om, at kampe vil blive afbrudt i tilfælde af homofobiske tilråb, og i Rungsted ruster de sig allerede mod de reaktioner, »der helt sikkert vil komme«, som en af hans holdkammerater formulerer det.

Jon Lee-Olsen er naturligvis ikke den første danske, mandlige topatlet, som er homoseksuel. Men han er den første, der har sagt det højt.

Det har krævet stort mod, og man kan kun håbe, at vi om ti år kan se tilbage på dette øjeblik som begyndelsen på enden for sportsverdenens åbenlyse problemer med homofobi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Det er blevet en snæversynet tidslomme. Et sidste tilflugtssted for en gammeldags og undertrykkende machokultur, hvor mænd er mænd, »homo« er et skældsord, og »bøsserøv« er et udbredt og accepteret tilråb."

Lasse Jensen skriver andetsteds i avisen under overskriften "Grænserne for journalisters neutralitet er under genforhandling" at "Public service-medier er i modsætning til private medier forpligtet af loven til »saglighed og upartiskhed«".

Jeg synes det er en udmærket lov, og det ville klæde Information, der modtager halvdelen af sine indtægter fra staten at følge den. Saglig journalistik er under pres i disse år, men det giver næppe flere læsere eller flere journalist jobs, at bruge lederplads på at udtrykke opilnede meninger.

Som undersøgelser viser igen og igen vil læserne have indsigt, og herregud - hvis det ligger så meget på hjerte, så kom med en balanceret mening nu og da.

Claus Bødtcher-Hansen

05/okt/2019

Intet menneske har selv valgt
sin fysiske krop,
sin fysiske krops seksualitet,
og sin seksuelle orientering :-) !

Venlig hilsen
Claus

Sørgeligt, at man i visse sportsgrene ikke er nået længere.

Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvorfor skal man “springe ud”? Kan man ikke bare være det man er uden at skulle på tv?

“I bedste fald bliver det begyndelsen på et opgør med sportsverdenen som bevaringsreservat for homofobisk machokultur”. Nå? Nu kan jeg ikke læse den nederste del af artiklen men er der undersøgelser der underbygger den sviner? Jeg antager at der er henvist til undersøgelser. Kan nogen poste et link?