Da statsminister Mette Frederiksen tirsdag i sidste uge holdt åbningstale i Folketinget, konstaterede hun, at vi danskere ikke har guldminer. »Men vi har noget, der er meget mere værdifuldt,« sagde hun. »Vi har tillid til hinanden.«
Tilliden slår imidlertid revner, fortsatte Mette Frederiksen sin tale, der i lange passager var temmelig dyster. Der sker en forråelse, advarede hun og opremsede »vanvidskørsel, trusler, knivstikkeri, skyderier, bandeopgør, ja, sågar eksplosioner.«
På den baggrund vil regeringen torsdag fremlægge en såkaldt sikkerhedspakke. I onsdagens Berlingske løftede statsministeren sløret for, at pakken vil indeholde, hvad hun selv betegner som »en massiv udvidelse af overvågning«. Og det indebærer blandt andet »markant mere tv-overvågning« i det offentlige rum.
Det er et evigt dilemma, i hvor høj grad statsmagten skal gøre indhug i borgernes frihedsrettigheder for at øge sikkerheden. Det kan være nødvendigt.
Overvågning langt fra risikofrit
Men historien har vist, at overvågning langt fra er risikofrit – blandt andet fordi oplysninger om borgerne risikerer at blive lækket eller misbrugt. Og historien har også vist, at statens beføjelser til at overvåge befolkningen kun sjældent bliver rullet tilbage, hvis det problem, som var årsagen til at indføre beføjelserne, bliver minimeret.
Det må derfor være et krav til magthaverne, at de har særdeles gode argumenter, hvis de vil øge overvågningen. Og her ser det ud til at halte for Mette Frederiksen.
Faktum er, at kriminaliteten er faldende i Danmark. Statsministeren henviser så til, at der på det seneste har været flere eksplosioner og mere bandekriminalitet.
»Det er vores samfundsmodel, der er på spil,« siger hun til Berlingske og lægger ikke skjul på, hvad hun mener er årsagen: Den ændrede »befolkningssammensætning«.
Det er ikke forkert, at vi har et problem med alvorlig kriminalitet, særlig i byerne, og at indvandrere er bekymrende overrepræsenteret blandt gerningsmændene.
Men er mere overvågning et effektivt svar på det? Og er det rimeligt at indføre masseovervågning af primært uskyldige borgere for at slå ned på en lille gruppe?
Det kommer Mette Frederiksen ikke med overbevisende svar på. Og hvad, hun heller ikke svarer på, er: Frygter hun ikke, at det vil gå ud over den tillid mellem borgerne, som hun mener er så værdifuld, at øge masseovervågningen markant og beskrive baggrunden for det i så alarmistiske vendinger?
Der er ikke tale om et ønske om overvågning af den enkelte borgers gøren og laden. Der er tale om at stille et værktøj til politiets rådighed som kan bruges ved efterforskning. Om man bliver optaget af et kamera som senere aflæses af politiet eller spottet af en "levende" betjent er, i mine øjne, samme sag. Både politifolk og kameraer i gadebilledet, har en præventiv effekt på potentielle syndere - vi træder vist alle på bremsen når vi opdager en fartkontrol?
"»Det er vores samfundsmodel, der er på spil,« "
Det har Mette Frederiksen ret i - hun og regeringen er i fuld gang med at smadre vores demokroatiske, frie samfund, som har respekt for menneskerettigheder. Hun har bl.a. i følge MSN udtalt følgende om forslaget:
"- Jeg håber så, at Folketinget vil lave en vurdering af hele situationen og ikke kun forholde sig til det her med udgangspunkt i spørgsmål om frihedsrettigheder og retten til privatliv. "
Tonefaldet i den udtalelse afslører klart og tydeligt, at frihedsrettigheder og ret til privatliv ikke har nogen høj stjerne hos regeringen - hvilket er skræmmende.
I følge forskningen forebygger videoovervågning ikke vold - højst lidt hærværk:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/forskning-tv-overvaagning-kan-bremse-h...
Og vi ved jo ikke engang, at hærværket ikke bare flytter væk fra kameraerne?
Hvorfor indgik denne vidtgående "sikkerhedspakke" ikke i "forståelsespapiret"? Jeg mistænker, at den egentlige dagsorden er at skabe afstand til Enhedslisten, som man helst vil være fri for nu, hvor man HAR fået regeringsmagten. man vil nok hellere samarbejde med V, DF og Nye borgerlige.
Og så ønsker man at flytte fokus væk fra den grimme teledata-skandale - for Socialdemokraterne var jo faktisk ved magten i år af denne skandales levetid?
Så i mine øjne er der skjulte dagsordener på spil her, for dette tiltag øger bestemt ikke trygheden. At indføre BigBrotherMother-overvågning af borgerne, mens man insisterer på lukkethed omkring sine egne partikasseregnskaber, og på fastholden af Mørklægningsloven (som vil blive svinget flittigt, hvis nogen beder om aktindsigt i forarbejderne til denne lov), er ikke befordrende for den tillid, som MF havde så travlt med at slå sig op på for bare få måneder siden.
Men om vi siger, at det er et redskab, der stilles til politiets rådighed, gør det ikke mindre til overvågning af befolkningen - og ikke mindre alle og enhver end hin enkelte. Og mht overvågning er det pudsigt nok, at glidebane-argumentet ikke bruges - af de samme, som så ofte er glade for det i mange andre sammenhænge. Et nærliggende eksempel kunne være: flere fremmede fører til øget kriminalitet. Jeg er bange for at statsministeren fører dette forslag i marken for at pudse sin profil af som tough on crime, altså for at lukke en flanke af ift højrefløjen ala overtagelsen af DFs udlændingepolitik - og at det handler mindre om at løse reele samfundsproblemer. Det drejer sig om at tage sig ud i medierne, altså om stemmer. Overvågning løser intet, det ved vi godt.
"Jeg har intet at frygte"
Eller, når der nu dør 171 mennesker i trafikken og over 2500 kommer slemt til skade hvert år, så forbyd dog den dræber til bil, hvis I kære Politiker mener det oprigtigt.
=Man må være intellektuel for at sige sådan noget sludder. Ingen almindelig borger kan være sådan et fjols=
George Orwell
Kan løsningen være længere fængselstraffe? Alene med den begrundelse, at det vil betyde, at de værste forbrydere er væk i længere tid.
Gerne i kombination med endnu længere straffe ved gentagelse. Lidt a la Californias "3-Strikes and You're Out"
Muligvis i en e-version, dvs at du skal have en GPS sender på - under og efter afsoning,
"Faktum er, at kriminaliteten er faldende i Danmark."
Virkelig? Det er ikke mit indtryk. Og da slet ikke når vi hele tiden høre, at politiet ikke reager fordi de ikke har tid til at nå det hele.
Min første tanke da jeg hørte om det her var "Hvem skal levere os kameraer for at få vores penge"
Er der nogen af jer andre der ved hvem sælger er, og hvordan foregår det egentlig.?
Er det et privat selskab der skal betales for at holde kameraerne kørende, eller er opsætning og vedligeholdelse placeret i kommunernes tekniske afdelinger?
Ja, interessant perspektiv, Ib Christensen: Follow the Money...Hvilke tech-lobbyister har regeringen med på bagsmækken her?
Tror godt overvågning, midlertidigt kan give tillid borgerne imellem.
Men tror ikke det vejen der fører til tillid og ikke vejen man bør gå.
Det ejendommeligt 300 nye overvågningskameraer kan få så meget gang i den…
Vi er dagligt overvåget af alle de mennesker der omgiver os på gade og vej….
Plus alle kameraer i tog, busser, butikker stationer, lufthavne motorveje, broer mmm..
For ikke at tale om alle de fodspor vi sætter med al vores elektronik…
En lille smule proportionalitet er måske ikke af vejen
Nu må I holde op! Mette Frederiksen vil gerne gøre noget for beskæftigelsen, Og her er produktion, salg, opsætning og vedligehold af videoovervågningsudstyr jo en oplagt mulighed. Fuld beskæftigelse til alle de, der skal side og glo og tjekke om borgerne opfører sig som politikerne gerne vil have det.
Flertallet er hjemme forlods - hos de partier, der også er bange for at gå "visse steder i DK om
aftenen".
EU udsendt for nogle år siden en henstilling til medlemslandene om at opgradere sikkerheden og overvågningen i havnene - naturligvis også for at berolige de forskrækkede Mette're… Uden blusel skrev EU, at henstillingen bl.a. skyldtes beskæftigelsen i tech-industrien, der efter sigende har samme vækstrater som de plastickirurger, der laver silikonebabser
"Arguing that you don't care about the right to privacy because you have nothing to hide is no different than saying you don't care about free speech because you have nothing to say." ― Edward Snowden :-(
Allan Madsen:
Hvad mener du - at vi skal holde op med at være imod overvågning, eller at vi skal brokke os endnu mere over den?
Anne-Marie Krogsbøll
Det ene udelukker ikke det andet. LOL
BBC har netop produceret en ny tv serie. Captive. Temaet er at efterforskere laver om på det der ses på overvågningskamaraerne for ar sikre, at bevismaterialet kan overbevise dommerne.
Fagre nye verden.
Tak for svar, Michael Friis. Jeg er spændt på, om det er det, Allan Madsen mener. Jeg frygter, at det han mener, er, at lidt overvågning fra eller til ikke gør nogen forskel. Og sådan kan man så blive ved, indtil vi alle har chip i nakken.
@ Anne-Marie Krogsbøll
Spørgsmålet er vel hvornår man er privat.
På gader og veje, i det offentlige rum, er jeg indifferent mht kamera overvågning, der er jo alligevel en masse mennesker tilstede, som regel.
Overvågning af vor private elektroniske fodspor, internet, mobil mm, anser jeg for en overskridelse af privatlivets fred, og som sådan bør forbydes, minimeres
Ok, Tak for svar, Allan Madsen. Jeg er så ikke enig med dig i, at overvågning i det offentlige rum er så uskyldigt - med vore dages ansigtsgenkendelsesteknologier kan det blive et kraftfuldt undertrykkelsesvåben i en tilspidset situation - tænk bare på Hongkong - der er det blevet ekstra farligt at demonstrere.
Og det varer ikke længe, før også dansk politi får lov at bruge ansigtsgenkendelse - det er ikke et frit samfund værdigt.
Arne Lund:
"Uden blusel skrev EU, at henstillingen bl.a. skyldtes beskæftigelsen i tech-industrien, "
Kan du lægge et link til dette - eller bare en henvisning til, hvor du har set det? Jeg vil gerne bruge det rundt omkring, for det er ret afslørende, også for folk, som tager afstand fra begrebet "overvågningskapitalisme"
@ Anne-Marie Krogsbøll
Ja, teknologi, innovation mm har altid været et tveæggetsværd.
Man kan fange både forbrydere, terrorister og frihedskæmpere eller fantaster.
Hvem der er det ene eller det andet, afgør vinderne, de skriver historien.
Vi har brug for cameraer i en høj kvalitet, og ikke det skrammel private sætter op!
Forskningsfeltet kriminologi kan sige meget om videoovervågningens effekt eller mangel på samme ved forskellige former for kriminalitet og oplevet utryghed. Desværre tror jeg ikke, at regeringen har sat sig ordentligt ind i denne viden.
Jeg er målløs
Hvis man vil have færre forbrydere, må man holde op med at forbyde mere og mere.
Man kan udlede en forfærdelig masse med digitale data. Særligt en masse, som slet ikke passer og har hold i virkeligeheden. Fejlfortolkning og overfortolkning som du som borger risikere at skulle modbevise. Den digitale tidsalder har udløst galimatias.
Vi ender som et overvåget, paranoid og angst folk. Selvom vi jo ikke har noget at skjule.
I øvrigt. Hvis der er en mistillid i samfundet, så er det den mistillid som politikerne selv har skabt gennem de sidste 20 år, ved at hænge borgere ud mod hinanden. En hetz mod syge, ledige og pensionister. En stikker nation, som kan melde hinanden til SKAT og de sociale myndigheder med et museklik, offentlige myndigheder som kan drage tvivlsomme konklusioner gennem Facebook billeder, Netflix- el- og vandforbrug og fanden og hans pumpestok. Metoder som for DDR STASI til at blegne (Ikke så sær mange borgere i det tidligere DDR føler sig godt og grundigt røvrendt). Når bare der er en lille mistanke.
Uanset hvor vi bevæger os er vi allerede smurt ind i kameraer i tog, busser, gader og stræder. Så et par hundrede kameraer fra eller til gør ingen forskel. Og det morer mig lidt at nyhedsstanden er på stikkerne over dette emne.
Start med hvordan landet stille og roligt plastres til i nummerpladeovervågning på www.anpg.dk. Så kan man derefter kigge lidt på lægernes tavshedspligt - eller mangel på samme. En genvej til emnet kunne være det nationale genomcenter. Og så er der alle krydstjekningerne i diverse registre osv. Der er rigeligt at tage fat på.
Kameraerne er efterhånden det mindste problem, når vi bliver intimideret meget mere i det skjulte.
Da Mette F så malende beskrev sin barndoms lille, uskyldige jordbærbod, der nu havde mistet tilliden og var blevet plastret til med videoovervågning, lød det egentlig som en kritik af dette.
Men, men.. Der var åbenbart noget, vi havde misforstået; tilliden var kommet tilbage NETOP på grund af kameraerne !!
Nu kunne ingen længere i det skjulte finde på at stjæle en bakke jordbær. Eller..?
Problemerne med øget overvågning er mangfoldige.
Når den først er implementeret, er den næsten umulig at rulle tilbage. Selv når det viser sig at den er ulovlig, som med sessionslogning, fortsætter den bare med let gennemskuelige og dårlige undskyldninger.
Og når den viser sig at være fejlbehæftet, som med sessionslogning/teledata, hvor retssager skal gennemgås i titusindvis, hvor uskyldige kan være dømt og skyldige frikendt, skal der ikke rulle hoveder, og logningen skal fortsætte.
Med ny teknologi som ansigtsgenkendelse og uhæmmet adgang til at tilgå kameraerne til politiet og PET, er det dystre udsigter vi imødeser.
Er disse etater pludselig blevet fejlfrie efter teleskandalen blev opdaget eller hur?
Det er også just kommet frem, at politiet har undladt at slette oplysninger om uskyldige civile, selvom det er påbudt ved lov.
Altimens er oplysningerne om hvem der sagde hvad blevet slettet og kan ikke længere fremskaffes i Tibet-sagen. Selvom man faktisk har gendannet oplysninger fra en mobiltelefon, der lå på havets bund, (Ubåds-sagen).
Jakob Mchangama fra Tænketanken Justitsia siger til TV2 :
"Hvis man begynder at overvåge overalt hvor vi bevæger os, og man endda kobler det op på ny teknologi, så begynder man at rykke ved privatlivets fred, og det betyder, at vi allesammen i virkeligheden er under mistanke.
Mette Frederiksen siger, hun gerne vil bevare samfundsmodellen.
I Danmark bygger samfundsmodellen på det åbne, frie samfund. Og der er privatlivets fred, retssikkerhed og frihedsrettigheder afgørende".
Her er en helt ny undersøgelse og oversigt over hvilke lande, der globalt bruger hvilken slags overvågning :
https://carnegieendowment.org/2019/09/17/global-expansion-of-ai-surveill...
Fra Karsten Nielsens kommentar...
"Desværre tror jeg ikke, at regeringen har sat sig ordentligt ind i denne viden."
Jeg gætter på, at regeringen primært har sin "viden" fra adskillelige fokusgrupper. Det sørgelige er jo, at disse sikkert er blevet fodrede med temmelig tendentiøse "oplæg" vedr. problemstillingen, a la "Hvis vi ved at opsætte videokameraer på alle gadehjørner kan redde 2000 kvinder årligt fra at blive voldtaget, vil du så synes, at det er en god idé?".
@ Ib Christensen
Jeg ved ikke hvem der leverer de større gadekameraer til brug ved større trafikerede gader og områder, men den største leverandør af overvågningskameraer og tilhørende netværksudstyr til kommunale bygninger og udendørsarealer er Atea. De er samtidigt også leverandør af bruttolønsordninger til kommuner og regioner. Der er også et par andre større kameraleverandører, men det er Atea som dominerer i kontrakterne med kommunerne.
Hm.. Atea, hvor flere medarbejdere for nyligt blev dømt for bestikkelse af kommunens folk ?
Også min tanke, Eva Schwanenflügel. Gid man kunne få åbnet for indsigt i de parti- og kandidatkasser, og få saneret den Mørklægningslov, så vi kan se, hvem der har holdt møder med hvem og hvor. Jeg er i forvejen ret overbevist om, at dette tiltag i et eller andet omfang er "overvågningskapitalismedrevet".
Her kan man læse om de 16 nye overvågningstiltag, der lige er blevet fremlagt af regeringen.
Ét af dem er - og hold nu fast - at politiet skal kunne 'overtage' alle kameraer i hele landet i realtid, hvis de mener der er opstået en 'ekstraordinær situation'.
Overvågning, skærpede straffe og grænsekontrol - her regeringens 16 nye tiltag
http://nyheder.tv2.dk/politik/2019-10-10-overvaagning-skaerpede-straffe-...
"Ét af dem er - og hold nu fast - at politiet skal kunne ’overtage’ alle kameraer i hele landet i realtid, hvis de mener der er opstået en ’ekstraordinær situation".
Ja - hvad er der egentligt galt med dommerkendelser i den slags ekstraordinære situationer? Og dommerkendelser kan politiet vel i forvejen få?
Og politiet skal også indkøbe "kampdroner". Måske en idé i akutte krisesituationer (igangværende terrorangreb), men det vil absolut ikke gøre mig mere tryg, hvis politiet begynder løbende at overvåge os med droner - absolut tvært imod.
Og hvad forhindrer dem i givet fald i at begynde at kigge ind ad folks vinduer, sådan bare lige for en sikkerheds skyld? Hvilken kontrol vil der være med det?
Det hele begynder i den grad at løbe mig koldt ned ad ryggen....
@ Anne-Marie Krogsbøll
Prøv at læse Carnegieendowment.org rapporten jeg linkede til.
Her står der, hvordan politiet i bl.a. Baltimore bruger overvågningsdroner til fx demonstrationer.
Tak, Eva Schwanenflügel. Ikke rart.
De 300 kameraer der skal opsættes, er 'tryghedskameraer':
https://www.information.dk/telegram/2019/10/regeringen-indsaetter-kontro...
Så er alt jo godt. Spørgsmålet er herefter kun, om Mette Frederiksen fremover skal tituleres 'Politistatsminister' eller 'BigMother'?
Orwell ville være henrykt.
De eneste steder, der snart ikke er overvågningskameraer, er på regerings- og andre magthaverkontorer, og i bankernes bestyrelseslokaler...
He he.. Big Mother ;-)
Ja, her har Socialdemokratiet overhalet de Konservative, DF og Venstre højre om..
Nu kan vi jo se hvad Politiet har fået ud af overvågning der allerede er der i Korsør. Men selvfølgelig, det er jo kun mord og i udkantsdanmark.
Man kunne starte med at overvåge intensivt, de steder hvor der er åbenlyse problemer. Hvorfor er fx samtlige bycykelstandere ikke videoovervåget? Hvorfor skal idioter have fri adgang til at øve hærværk på cyklerne og på den måde ødelægge et initiativ, som på en helt konkret måde understøttet en fælles ambition om at medvirket til et bedre klima i byerne - og hvorfor er bycyklerne ikke bakket økonomisk op af både lokal- og landspolitik med de fornødne tilskud? Som om det fri marked alene kan klare klimaudfordringerne i byerne. Det kommer ikke til at ske.
politiet skal kunne ’overtage’ alle kameraer i hele landet i realtid
CSI-ministerium til Mette! NU! Kan ligge under Trunte Bramsens resortområde...
Når så der kameraer alle vegne bliver næste store hurdle,
"hvordan skal billederne tolkes"
En mand løber og opfanges af et eller to kamera. En "forbrydelse" er samtidig begået ikke langt derfra.
Politimand henter manden til afhøring, er potentiel gerningsmand.
Politimanden, et ganske almindeligt menneske af kød og blod, med samme hjernefunktioner som alle os andre, har stiret sig blind på "gerningsmanden", er nærmest fikseret (vi ved jo alle hvordan det er) og kommer ikke videre med sin efterforskning. Uskyldig stilles for retten.
I virkeligheden var den løbende mand bare en der skulle nå bussen.
@ Leo Nygaard.
Paradokser er jo uundgåeligt.
Alt er kun eksisterende, for os, i kraft af sin "indbygget" modsætning.
Som med alt andet er det et spørgsmål om mådehold.
Et samfund der lever i frygt, frembringer uundgåeligt en udgave af det samfund de frygter mest.