Det er beklageligt, at Mette Frederiksen – dagen før Folketingets åbning – lader sin regering meddele, at man ikke agter at genåbne Irak-kommissionen. Budbringeren af denne beslutning er udenrigsminister Jeppe Kofod.
Kort fortalt trak daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 2003 Danmark ind i en krig, der skulle fjerne Iraks masseødelæggelsesvåben. Irak havde ikke masseødelæggelsesvåben.
Indtil regeringsskiftet i 2012 holdt Venstre-regeringen løbende et opgør om grundlaget for denne beslutning fra halsen.
Som det første vedtog Helle Thorning-Schmidt beslutningen om at nedsætte en Irak-kommission. Som det andet vedtog hun at parkere den under daværende justitsminister Morten Bødskov. Kommissionen kom aldrig rigtig ud af dette mørke, og i 2015 valgte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen – som sin første beslutning – at lukke kommissionen.
I det lys er det symbolsk, at det nu på dagen, hvor Mette Frederiksen for første gang som statsminister indtager det igen forsamlede Folketing, kommer frem, at Irak-kommissionen skal forblive i den lunkne grav, hvor Lars Løkke trillede den ned.
Spørgsmål forbliver ubesvaret
Efter lukningen af kommissionen var der pres for at få åbnet for, at dokumenterne om Irak-krigen kunne tilgås via aktindsigter. Det blev forhindret med den ’historiske undersøgelse’, der – med uforståelig opbakning fra Alternativet – blev indledt i 2016.
Den historiske undersøgelse blev fremlagt i februar i år. Blandt undersøgelsens konklusioner var:
- Efterretninger om Irak blev strammet, blandt andet oplysningerne om, hvorvidt Irak havde masseødelæggelsesvåben.
- Centrale oplysninger blev holdt tilbage, blandt andet om USA’s formål med krigen, nemlig et regimeskifte.
- Forløbet, hvor Irak skulle tvinges til at acceptere FN-inspektioner, blev betragtet som en fælde, der skulle gøre det muligt lovligt at angribe Irak.
- Den danske Irak-politik frem mod krigen blev helt overvejende besluttet af statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Undersøgelsen gav ikke svar på en række helt centrale spørgsmål – og det er altså spørgsmål, som regeringen nu har sanktioneret skal forblive ubesvarede:
- Blev Folketinget vildledt i tiden efter den 21. marts 2003 hvor krigen blev indledt?
- Var danske styrkers udlevering af fanger i Irak og Afghanistan lovlig?
- Og helt centralt: Var Irakkrigen overhovedet lovlig?
Jamen altså, hvis en kommision sidder i 3-4 år uden at give svar på nogen af de spørgsmål den er nedsat til at besvare, giver det så virkelig mening at lade den fortsætte?
Der var jo ikke nogen af de konklusioner den faktisk er nået til på den tid, som ikke var åbenlyse for enhver der fulgte med .i 2003.
Mette og Lars går jo også i samme børnehave
Det er ikke rigtig trist, alt den stund at vi jo godt ved hvad der foregik. Det rigtig triste er at Folketinget gav fik lov til forudsætningerne for at det kunne foregå, men det kan der ikke laves om på. Heldigvis bliver det ikke mere trist som tiden går og der bliver begået nye fejltagelser, som desværre ligner de gamle temmelig meget, fordi folketingsmedlemmer også bare er mennesker, der forlader sig på det de hører og ser. Og man ser det man vil se, også nogle gange selv om man hører noget andet.
Ja, det er trist og ydermere så er det også dumt, for der er jo også lige det der med tilliden, og den beslutning gør ikke noget godt for tilliden - så mon ikke, knap så ny regering, lige skulle tage og genoverveje den beslutning...
Lad os forhindre at historien gentager sig.
Jeg er af den opfattelse at vi, borgere, må tæmme politikerne ved at ændre Grundlovens § 19 og fratage folketinget retten til at sende danske styrker på krigstogter på fremmed territorium, med mindre, vi eller vore allierede, Nato, er angrebet først, vel at mærke, af regulære styrker – ikke af kriminelle terrorister.
Med en sådan begrænsning af politikernes uindskrænkede ret i spørgsmålet, havde vi undgået mange ulykker og vigtigst – ikke pustet til ilden i andres pågående konflikter.
Som der står i en anden af dagens artikler:
"Tillid er nøgleordet i statsminister Mette Frederiksens (S) første åbningstale i Folketinget.
Her fastslår Danmarks nye statsminister, at tilliden måske er det mest værdifulde, som Danmark råder over. Den er både med til at give tryghed i hverdagen og vækst i virksomhederne.
Men tilliden er ifølge Mette Frederiksen under pres, og det vil være en rød tråd i regeringens arbejde at genoprette den:
- På tillid har vi bygget et samfund."
Nåååh ja, tjahhh bom bom!
20.03 år 2003. Den mørkeste dag i nyere dansk historie. 16 år godt og vel og konsekvenserne har ingen ende; terror, borgerkrige, civile samfund i total opløsning og moralske sammenbrud i vesten.
Jeg tror ikke det hjælper meget, men måske kunne luften bedres lidt, hvis de tre raske prinser fra Vest - Tony, Anders og George - blev stillet til ansvar og dømt til at bruge resten af deres liv på at rydde op i Kabul. De må godt bo i samme barak og nyde deres bedrifter, når de er færdige med at rydde op.
Men jeg undrer mig stadig over alle de politikere, der ikke mødte op og stemte imod den krig den dag. Hvordan kan man blive væk fra en afstemning om landets krigsdeltagelse? Hvordan kan man bare blive væk og overlade det til 60 forledte mennesker at sende missiler mod en fjern ørkenstat?
Det vil jeg gerne vide før jeg bliver alt for affældig til at forstå det (årg. 46)
Erik Lyng, Odsherred
Fuldstændig vanvittigt.
Så mange menneskeliv er gået tabt... fordi man vil fedte for USA...
Har vi så i det mindste lært noget?
Her må støttepartierne presse på, men der er jo nok ikke enighed iblandt dem, desværre.
Irakkrigen er symbolet på, hvor meget af sporet Danmark var løbet med Anders Fogh Rasmussen ved roret!
I år er det 30 år siden, at Muren faldt, og helt lokalt har en af de værste konsekvenser været, at vi i alt for høj grad er blevet bundet sammen med USA og er blevet påført amerikansk kulturimperialisme. Jeg håber virkelig, at det overalt i en Europa vil få en ende, bl.a. som følge af Brexit, hvis det gennemføres.