Leder

Det er vigtigt, at skolen søger tilbage til papir. Også selv om danske børn læser godt digitalt

Danske skoleelever læser bedre på en skærm end på papir. Især drengene, som ellers halter efter pigerne i læsning, klarer sig godt, når de læser på skærme, viser den første undersøgelse af digitale læsefærdigheder. Men de bedste læsere er dem, der har et moderat brug af skærme og også læser på papir, og det er en vigtig digital lektie
Den internationale ePIRLS-undersøgelse, som for første gang kortlægger børns digitale læsefærdigheder, viser, at ni ud af ti danske 4.-klasseselever læser på et middel, højt eller meget højt niveau. Men blandt de svageste læsere giver den udbredte brug af skærme i skolen problemer.

Den internationale ePIRLS-undersøgelse, som for første gang kortlægger børns digitale læsefærdigheder, viser, at ni ud af ti danske 4.-klasseselever læser på et middel, højt eller meget højt niveau. Men blandt de svageste læsere giver den udbredte brug af skærme i skolen problemer.

Julian Stratenschulte

Indland
30. oktober 2019

Danske skoleelever er gode til at læse på skærme og begå sig digitalt. Faktisk læser de danske tiårige bedre på en skærm end på papir.

Især drengene, som ellers halter efter pigerne i læsning, klarer sig godt, når de læser på skærme. Det viser den internationale ePIRLS-undersøgelse, som for første gang kortlægger børns digitale læsefærdigheder.

Blandt de godt 2.500 danske 4.-klasseselever, der har været med i undersøgelsen, læser ni ud af ti på et middel, højt eller meget højt niveau.

Men blandt de svageste læsere giver den udbredte brug af skærme i skolen problemer. Deres læsning bliver kompliceret af, at det er sværere at få et overblik på en skærm og nemmere at blive distraheret.

Når Politiken skriver, at skærme gør eleverne til dårligere læsere, så er det altså ikke helt så simpelt. Den tidligere PIRLS-undersøgelse fra 2016 viste rigtigt nok, at de danske elever læser mindre og dårligere i forhold til 2011.

Men det er altså på papir, for de digitale læsefærdigheder er som sagt ikke undersøgt tidligere. Det, forskerne bag den nye e-læse-undersøgelse kan konstatere, er, at selv om de danske elever er bedre til at læse på skærme end på papir, så er det ikke tablets og smartphones, der gør dem til gode læsere.

Moderate brugere af skærme klarer sig bedst

De elever, der klarer sig bedst i digital læsning, er nemlig ikke dem, der læser meget på skærme, men de mere moderate brugere af skærme både i skolen og derhjemme.

Og det er en vigtig digital lektie i en tid, hvor teknologibegejstringen har fået skoler landet over til at udstyre eleverne med hver deres tablet, og hvor en stor del af undervisningen i dag foregår via digitale medier. Hvis danske børn og unge skal blive gode læsere, skal der altså også læses på papir.

Som Jan Mejding, der er lektor emeritus på Aarhus Universitet og har stået for den danske del af undersøgelsen forklarer, så er skærme mere flygtige. Vi bliver lettere forstyrrede, vi husker det læste dårligere og mister lettere overblikket over teksten.

Derfor er det vigtigt, at skolen søger tilbage til papiret og bøgerne – især for de svage læseres skyld – men også fordi børns læsning udvikler sig igennem hele skoletiden. Det har en lang række danske skoler heldigvis erfaret, efter tablet-bølgen tog fart i starten af 2010’erne.

Ifølge folkeskolen.dk er antallet af lærere, der bruger tablets og computere i undervisningen faldet markant de seneste to år.

Så nu mangler vi bare, at forældrene også finder bøgerne og aviserne frem og lægger skærmene væk – så børn og unge kan lære, at skærme nok er smarte, men ikke konstant.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det her ender i et holningsspørgsmål. En blot rimelig videnskabelig dokumentation vil kræve store tilfældig valgte forsøgsgrupper, og tilsvarende kontrolgrupper, altså børn der lærte at læse på traditionel vis.
F eks har de svageste læsere altid haft koncentrationsproblemer. Er de blevet større eller formindsket i forhold til en undervisning uden digitale hjælpemidler?

Søren Kristensen

Papir kan oven i købet genanvendes, først hvis man tegner på bagsiden og dernæst når det kommer på papirfabrikken igen.

Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Det er vigtigt, at skolen søger tilbage til papir. "

Men læsning/skrivning på papir kan ikke registreres som Big Data, og går derfor forskeres, overvågningskapitalisters, overvågningsmagthaveres og tech-giganters næse forbi. Der er ingen business-case i papirundervisning, intet væksteventyr, ingen overvågningsmulighed, og da disse grupper har direkte hotline til vore magthavende politikere, og sandsynligvis er flittige bidragydere til "Kasser for statsautoriseret korruption" (=Partistøttekasser), vil vore på skift magthavende politikere hellere brække en arm på langs end arbejde for mere papirlæsning/skrivning i skolen.

Man må jo have sine prioriteringer i orden, og det er jo indlysende, at business-case bør gå forud for undervisningsbehov.

Bjarne Andersen, Palle Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar