Leder

Ghettopakken har fået otte børn i vuggestue. Måske problemet ikke er så stort

Kun otte børn er efter fire måneder begyndt i ghettopakkens obligatoriske læringstilbud. Politikerne havde regnet med 500 børn om året. Det lave tal vidner om, at der slet ikke har været så stort et problem med at få børn fra ghettoen i daginstitution, som politikerne har gjort det til
»Tiden må vise, om kommunerne opsporer flere hundrede børn (...) Det er nok tvivlsomt, at omfanget er så stort, og derfor kommer de otte børn til at stå som symbol på en ghettopakke, der handler mere om politiske forestillinger end om virkeligheden og den viden, som fagfolk har,« skriver Lise Richter i denne leder.

»Tiden må vise, om kommunerne opsporer flere hundrede børn (...) Det er nok tvivlsomt, at omfanget er så stort, og derfor kommer de otte børn til at stå som symbol på en ghettopakke, der handler mere om politiske forestillinger end om virkeligheden og den viden, som fagfolk har,« skriver Lise Richter i denne leder.

Claus Bech

30. november 2019

En omstridt del af ghettopakken går ud på at tvinge børn fra udsatte boligområder i vuggestue – ellers ryger børnechecken.

Ved lovens vedtagelse anslog regeringen, at man på et år ville få 500 børn i daginstitution. Men efter fire måneder er kun otte børn begyndt i de såkaldte obligatoriske læringstilbud. Det viser en rundringning lavet af pædagogernes fagblad Børn&Unge.

Tidligere socialminister Mai Mercado (K) ser det ifølge Børn&Unge som positivt, hvis de få børn i læringstilbud er et udtryk for, at kommunerne er gået ind tidligere og har fået forældre til at sætte deres børn i daginstitution.

I Københavns Kommune og Odense Kommune er det netop det, der er sket. Ifølge Børn&Unge og Kristeligt Dagblad har de to kommuner sat gang i et opsøgende arbejde for at undgå, at familier i de udsatte boligområder mistede børnechecken eller blev tvunget i vuggestue.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Thomas Tanghus
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Viggo Okholm
Katrine Damm, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

En diskriminerende ghettopakke må ikke skygge for problemet med dårlige sprogkundskaber ved skolestart. Det problem er stort.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Eller måske er probkemet et helt andet end det, ghetto-pakken skal forestille at bekæmpe.
Måske ville det være en bedre idé at forske i, hvordan man hjælper børn (Og voksne) til at lære et nyt sprog - hvis de har vanskeligt ved det? Hvis de ikke bare lærer det efter naturmetoden, som de fleste børn gør?

Allan Stampe Kristiansen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Birte Pedersen, Christel Gruner-Olesen, Hanne Utoft, Flemming Berger, Frede Jørgensen, Dorte Sørensen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Ghetto-diskursen tillader politikerne at tale udenom fattigdoms- og ulighedsprincipper; i og med at vi forbinder ghettoer med områder, som ikke blot er socialt udsatte og ramte af fattigdom, men også som områder, der bevidst isolerer sig fra omverdenen og etablerer egne normer og skikke (herunder kriminalitet og vold, religiøse og primitive ritualer m.m.).

Havde politikerne nu været tvungne til at tale om fattigdoms- eller ulighedsramte områder, fremfor ghettoer, så ville danskernes muligheder for at opretholde mistænksomme og kritiske blikke rettet mod 'ghettoerne' svinde noget ind, hvormed en sober, solidarisk, rummelig og uhildet tilgang til fattigdom og ulighed i Danmark ville få bedre kår; til gavn for helheden og de sociale sammenhængskræfter i Danmark. Pakkerne ville dermed få øget karakter af hjælp fremfor alle de snydegaver, som det politiske parnas har budt på.

Alle ville vinde. Tilmed lidt øget forstand.

Rikke Nielsen, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Kenneth Jacobsen, Søren Andersen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Ole Henriksen, Flemming Berger og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Dvs, der var 102 FT medlemmer ud af 179 mulige, der tog stilling overhovedet.
Det er da pinligt.
En lov, der diskriminerer mange mennesker ud fra etniske holdninger. Føj!
Nok mest Føj til jer, der ikke engang vil stå ved jeres holdning, så vi andre ved, hvem vi skal stemme på næste gang.. I blev bare væk.

Allan Stampe Kristiansen, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Dennis Tomsen, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Kim Houmøller og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvis Folketinget virkeligt ville skabe en bedre beboerfordeling - så begyndte de at skabe mulighed for billige boliger ALLE steder - i alle boligområder, i alle kommuner.
Fx. kunne nogle villagrunde langs Strandvejen bebygges med billige boliger så folk med en anden indtægt kunne bo der. Det ville virkeligt skabe en mere blandet befolkningsgruppe .

Eva Bertram, Allan Stampe Kristiansen, Rikke Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Grethe Østergaard Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Khaterah Parwani, bestyrelsesmedlem i Mellemfolkeligt Samvirke, blev her til morgen interviewet på TV2 NEWS :

"Det problematiske ved ghettolisten er, at man laver et så stort stigma på et helt boligområde. Og at det i sig selv bliver et problem at have ikke-vestlig baggrund.
Selve det at komme på ghettolisten har konsekvenser for både der hvor du bor, men også for det omkringliggende samfund, din indgang til arbejdsmarkedet, og vi har statistikker der viser, at de som bor i udsatte boligområder er langt mere udsat for diskrimination end alle andre.
Jeg tror, det skaber en anderledes identitetsfølelse at stå på denne "blacklist", hvor du også bliver identificeret med én eller anden form for parallelsamfund; du tilhører ikke det omkringliggende samfund, og du er ikke ligesom alle de andre."

"Problemet er at denne liste optræder så meget i mediebilledet, og at den har fået så stor indflydelse på befolkningens syn på disse boligområder, så der ikke er nogen tvivl om hvorfor boligområderne møder så mange fordomme og myter.
Alle vores undersøgelser viser et helt andet billede, nemlig at integrationen går bedre og bedre, og det tror jeg ikke majoriteten i befolkningen ved."

Parwani er selv opvokset i Urban planen:
"Man vokser helt klart op med en følelse af at være ekskluderet, og ikke at tilhøre fællesskabet.
Med tiden begynder du at gøre den følelse til din styrke, det vil sige at det går hen og bliver en form for internt fællesskab med solidaritet og sammenhold, der også har konsekvenser i og med at du udelukker andre.
Jeg tror, det er den vi skal bryde med."

I dag offentliggøres den nye ghettoliste, hvor folk i de forskellige boligforeninger sidder med livet i hænderne og venter på stigma-dommen.

Eva Bertram, Anne Schøtt, Allan Stampe Kristiansen, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Thomas Tanghus og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I P1 har de lige fortalt, at boligselskaberne klager over at der bliver brugt opgørelser flere år tilbage og derfor giver de ingen mening - da der er sket meget i de sidste år.
Fx. har boligselskaberne være ude og tjekke folks uddannelser og her har de fundet mange med en højere uddannelse end der var opgjort.

Allan Stampe Kristiansen, Anne Schøtt, Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Dorte Sørensen

Hvor er det typisk..
Tomme løfter fra boligminister Kaare Dybvad :-(
Det hele er en ommer !!

Allan Stampe Kristiansen, Carsten Wienholtz, Thomas Tanghus og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Der er blevet brugt opgørelsen fra 2018, optalt af Danmarks statistik. Hvad havde man ellers tænk? Der en måned tilbage af 2019. Bare en tanke.

Bare fordi man er barn i det, de kalder "et udsat boligområde" kan man vel godt have glæde af at blive passet af sin mor eller far, især i vuggestueinstitutionsalderen. Men som som Kaare Dybvad siger: "så gør vi det i Danmark" altså sætter vores børn i institutioner. Så skal de små høvles ud og passes af fremmede i institutioner med for få voksne. Det tager børn skade af. Bedre bliver det ikke af hvis mor/far skal i en eller anden skide løntrykker praktik i Føtex eller måske ligefrem i en vuggestue.

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

- Og Anne Schøtt har også ret.
Som normeringerne og den faglige kvalitet er i dagens vuggestuer, er det nærmest kriminelt at tvinge så små børn ind.

Eva Schwanenflügel. Og mht. Khaterah Parwani´s udtalelser om stigmatisering af ghetto beboere, så virker det som om det er det samme fænomen overfor jobcenter klientellet, der gør sig gældende.

Eva Schwanenflügel

Anne Schøtt, ja det har du ved den søde nissegrød også ret i.

Hele ghettoficeringsøvelsen er et dække over hetzen mod underklassen; de syge og de ubemidlede, de der har været anbragte som børn og ikke har fået en hjælpende hånd til at etablere sig efter de fyldte 18, de med psykiske lidelser, de uden en længere uddannelse, de med misbrug, de langtidsledige på kontanthjælp eller dem på førtids- eller folkepension..
Kort sagt, dem uden værdi som ejere eller stemmekvæg.

Ligesom med cirkus Jobcenter jagter og stresser man folk istedet for at hjælpe dem.

Man skulle jo tro, det var helt bevidst, ikke? :-(

Eva Schwanenflügel

Det er del -og-hersk politik.
Bare politikerne kalder det 'parallelsamfund' hopper folk på limpinden, og tror det drejer sig om muslimer og bander, der 'tager velfærden fra os andre'.
I virkeligheden handler det om at spille underklassen ud mod hinanden.

Eva Schwanenflügel

Ha, almene boliger på Strandvejen?
Jeg gad nok vide, hvordan Dybvad skulle få råd til at købe grunde dér..
Med mindre der er tale om ekspropriation..? ;-)

Dorte Sørensen

Det kunne godt lade sig gøre , da T Stavning i 1930'erne fik et stykke mellem Klampenborg og Mølleåens udløb omlagt til et offentligt område, så folk frit kunne få en tur langs Øresund. Her kunne der godt blive plads til nogle almeneboliger og alligevel være fri adgang.