Leder

Det handler om fordeling af jord og penge

Det giver ingen mening at lade udviklingen drive mod fremtidigt økologisk og økonomisk sammenbrud blot for at kunne opretholde statslig budgetdisciplin på kort sigt
Søren Møller, formand for et visionært Realdania-pilotprojekt om jordfordeling, mener at én milliard fra staten med stor sandsynlighed kan bane vej for yderligere to milliarder fra erhvervsliv og fonde til investering i det, han kalder den største danske jordreform i 200 år. Status er imidlertid, at regeringen ikke har afsat én ny krone i sit finanslovsforslag til realisering af jordreformen og den multifunktionelle jordfordeling.

Søren Møller, formand for et visionært Realdania-pilotprojekt om jordfordeling, mener at én milliard fra staten med stor sandsynlighed kan bane vej for yderligere to milliarder fra erhvervsliv og fonde til investering i det, han kalder den største danske jordreform i 200 år. Status er imidlertid, at regeringen ikke har afsat én ny krone i sit finanslovsforslag til realisering af jordreformen og den multifunktionelle jordfordeling.

Sigrid Nygaard

11. november 2019

»For dælen, hvor er det smart det der,« sagde Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, da hun under valgkampen i marts besøgte landmand Henrik Bertelsen i Vejen Mose, Midtjylland, og hørte ham fortælle om gevinsterne ved jordfordeling og udtagning af klimabelastende lavbundsjorde.

Tilsvarende var der politisk begejstring hele vejen rundt på Christiansborg, da Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i februar præsenterede deres fælles forslag om et sådant udtag af op mod 100.000 hektar landbrugsjord som del af en plan om ’multifunktionel jordfordeling’, der kan mindske landbrugets klimabelastning, hjælpe erhvervet til en bedre økonomi og sikre flere naturområder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Thomas Tanghus
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Anders Graae
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steen K Petersen
  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Morten Lind, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Danmarks tilslutning til Finanspagten og Budgetloven er en skændsel, kort og godt.
Vi er ikke en del af ØMU'en.

Herut med det hakkelse, Misse - jeg mener Mette !!

Ellers får vi aldrig taget livtag med den forfejlede austerity, og sat gang i de forandringer, der skal skabe grobund for de 70% målsætning (næsten) alle partierne har proklameret de går ind for.

https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/phd-studerende-klimakrisen-tvin...

Morten Lind, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, gert rasmussen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Utoft, Steen K Petersen, Steffen Gliese og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Mangler der i det hele taget ikke en plan for, hvordan vi får en bæredygtig fødevareproduktion, lokal forankret, andelsbaseret på den rigtige måde og ikke på Arla-måden, og det vil indbefatte de mange hænder. Befolkningen skal indgå i selvforvaltning, reparationsvirksomhed og frem for alt kulturopbygning og ikke kultursmadring.
Var det ikke en ide at komme igang...

Morten Lind, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, Ete Forchhammer , Hanne Utoft og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Hvor er SF, EL- ja selv de Radikale??

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen, Ete Forchhammer og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Regeringen har ladet sig fange i den knibtang, der hedder: Beskatter vi arbejdsgiverne, kan de ikke oprette nye arbejdspladser. Beskærer vi de offentlige budgetter, bliver folk sure.
Ja, hvis ikke alle får flere penge, bliver der ballade, og det får vi ikke, for hvor skulle de komme fra? Hvis vi så tilmed vil være bæredygtige, så bliver den helt gal. Løsningen hedder en total anderledes indstilling til det at være borger både i Danmark og i verden, så det må vi hellere til at komme i gang med, inden det er for sent.

Peter Beck-Lauritzen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Skal det virkelig passe at det er ligegyldigt hvem der har nøglen til statsministeriet?!

Peter Beck-Lauritzen

Udtaget landbrugsarealer oppebærer vel hektarstøtte fra EU. Altså kr. i statskassen. Alle danskere, forlyder det, er blevet 25 mia. rigere. Det må vel give skattekroner i kassen! Og finanspakten med EU, skråt den: den har ikke noget med sund nationaløkonomi at gøre. Tænk på 30'erne og forslagene til at lade seddelpressen financiere grønne tiltag. La Garde og Corydon må ha' gået i den s amme "sorte" lefleskole for kapitalen. Tænk også på fadæsen med Grækenland; kastede dem i "grams" til kineserne. Føj for en svinestreg og dem er der mange af, fra disse "håndlangere"! Så 1mia, må være piece of cake for Mette.

Morten Lind, Thomas Tanghus og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Når SKAT ikke fungerer, svindlere har gyldne dage, computersystemerne kasseres og vi som borgere bare må sige, nåh, så er det klart, at lysten til at betale mere i skat er meget lille.

@Eva Schwanenflügel, Danmarks tilslutning til Finanspagten og Budgetloven er udtryk for, at et stort flertal af Folketingets partier har valgt at pålægge sig selv og hinanden ansvarlighed i forhold til samfundsøkonomien. Den ansvarlighed, som har ført til, at Danmark har en gennemsund økonomi, lav arbejdsløshed og lav inflation - og det store flertal har reallønsfremgang.

Dette i larmende modsætning til Anker Jørgensens ridt på kanten af den økonomiske afgrund - med stigende arbejdsløshed, rasende inflation, elendig samfundsøkonomi.

Forudsætningen for, at vi kan løfte opgaven med 70% reduktion af CO2 udledningen uden at smadre velfærdssamfundet, er netop en sund samfundsøkonomi.

Peter Beck-Lauritzen

JW: finanspakten og budgetloven er udtryk for "husholdningsøkonomi", ikke national økonomi. Og Anker var ikke den værste! De blå spredte bare underskuddet på de laveste i samfundet, såmænd.

@Peter Beck-Lauritzen, finanspagten og budgetloven handler om nationaløkonomi - i hvert fald nationaløkonomi i dette ords officielle definition. Det er muligt, at du har en anden definition på nationaløkonomi - men det er i givet fald aldeles uinteressant.

Anker J var ringe - jeg kan faktisk ikke lige komme i tanke om en ringere statsminister. Klart at kontrasten er stor i forhold til de intelligente og indsigtsfulde personer, han efterfulgte, fx Kampmann og Krag. Man Anker J var notorisk en elendig statsminister.

Og nu vi taler om "de laveste i samfundet", så lykkedes det Anker at mangedoble arbejdsløsheden i hans regeringstid.