Hysteriet omkring en tyrkisk rapport – spis nu brød til

»Vanvittigt, tåbeligt, en skandale«, lyder det fra »flere målløse danske politikere«, der forholder sig til den historie i Jyllands-Posten onsdag, der omtaler at en tyrkisk ’tænketank’ med forbindelser til præsident Recep Tayyip Erdogan, stempler danskerne som »islamofober« og Danmark som et »etnokrati«, ikke et demokrati.

Reaktionerne genkalder salig SF-leder Aksel Larsens tilbagevendende kommentar, når en folketingsdebat udartede oppe i det røde felt: »Ja, ja,« sagde han med sit fynske tungemål, »spis nu brø’ til.«

Det er et godt råd – også i dette tilfælde. Der er tale om et afsnit i en rapport med titlen ’Europæisk Islamofobia’, hvor to danske akademikere med tyrkisk baggrund har samlet data, der peger på en ’os og dem’-atmosfære i den danske offentlighed – politisk, i medierne og på gadeplan.

De peger på, at jobansøgere med muslimsk klingende navne sender 52 procent flere ansøgninger end etniske danskere, før de indkaldes til jobsamtale. Af mere velkendte eksempler fremhæver de loven om obligatoriske håndtryk (stridende mod visse islamiske sædvaner) og maskeringsforbuddet som udslag af en særlig dansk »etnocentrisme«.

De to akademikeres data er hentet i den tidligere regerings periode og er altså på visse strækninger lige så forældede som Inger Støjberg (V), mens de på andre ledder og kanter er grumt aktuelle, jævnfør den nylige undersøgelse i Mandag Morgen, der viser, at hver fjerde majoritetsdansker synes, at landets otte procent muslimer bør udvises.

Men rapporten er nyttig som et dokument, der viser, hvordan også fornuftige tyrkere betragter os og ikke mindst den fejlslagne integration af nydanskere.

Danske protester går efter budbringeren

Men i stedet for at hæfte sig ved indholdet af rapporten – som i øvrigt nævner, at der findes danske politikere og ngo’er, der modarbejder fremmedhad – går de danske protester efter budbringeren.

Og det er da korrekt, at SETA, som ’tænketanken’ hedder, er et tvivlsomt papir. Etableret af Erdogans chefideolog og rådgiver, Ibrahim Kalin, med opgave at levere »politisk-økonomisk samfundsanalyse«, havde SETA fra begyndelsen et respektabelt ry som forskningsplatform, men i dag betragtes den som Erdogans ’akademiske propagandaben’ også i Tyrkiet. I august omtalte vi her i avisen en SETA-rapport, der hængte danske politikere ud som PKK-agenter uden skygge af dokumentation.

SETA har også beskyldt tyrkiske journalister, der har arbejdet for udenlandske medier som BBC, Deutsche Welle og Economist for nærmest at være landssvigere med det resultat, at de og deres pårørende er i bestandig risiko for at blive overfaldet. Ikke kønt.

Men køn er EU’s og dermed Danmarks attitude over for Tyrkiet og tyrkere heller ikke. Man græmmes ved at læse, hvordan politikere fra Socialdemokratiet og derudad mod højre forarges over, at EU-tilskudsmidler er brugt til udarbejdelse af den kritiserede SETA-rapport. Det skal stoppes, lyder det fra socialdemokratiske EU-parlamentariker Christel Schaldemose med Støjberg-ekko. 

Men er Erdogan en skurk i de europæiske beslutningstageres optik? Her vil den tyrkiske opposition gøre gældende, at fordi EU (og altså også Danmark) af rædsel for en ny flygtningebølge har set gennem fingre med Erdogans eklatante overgreb på sin befolknings demokratiske rettigheder ved at undlade at presse ham til at opføre sig ordentligt, ligger vi, som vi har redt – ovenikøbet uden at være taknemmelige. Erdogans proselytter vil fremhæve, at EU (og altså Danmark) har overladt flygtningeproblemet til Tyrkiet, mens vi hygger os i smug.

Og de vil påpege, at en falleret integrationspolitik skabte det mangehovedede uhyre, der rejste ned for at kæmpe for Islamisk Stat, og som vi nu nægter at hente hjem og retsforfølge. Og som ikke kunne forhindres fordi EU (og altså Danmark) afviste at dele efterretninger med Tyrkiet, således jihadkrigerne kunne indrejse som glade turister.

Opstandelsen omkring de to akademikeres rapport om danskernes ’etnokrati’ forekommer lovlig hysterisk. Enhver med åbne øren og øjne i hovedet er da på det rene med, at i et samfund, hvor politikere som Pernille Vermund (NB) og Inger Støjberg er folkevalgte, og hvor typer som Martin Henriksen (DF) og Rasmus Paludan (SK) jævnligt har været til stede i de elektroniske og trykte medier, er der et mentalt problem.

Forhåbentlig kan det nye folketingsflertal gøre noget ved problemet ud over de kosmetiske ændringer af den værste idioti, der indtil videre er fjernet. Imens spiser vi brø’ til.