Leder

IS-krigernes børn har heller ikke valgt deres forældre

Der er ingen rigtig gode argumenter for ikke at tage ansvar for de danske børn af IS-krigere, der lige nu sidder i flygtningelejre i Syrien. Men statsministeren bruger det værste argument af alle: At børnene er børn af ’landsforrædere’
I forhold til IS-krigernes børn kunne det være fint at minde ’børnenes statsminister’ om, hvad hun selv skrev i den pjece, som hun delte ud i valgkampen: 'Man vælger ikke selv sine forældre. Men man skal selv kunne forme sit liv', skriver Natalie Barrington Rosendahl på lederplads.

I forhold til IS-krigernes børn kunne det være fint at minde ’børnenes statsminister’ om, hvad hun selv skrev i den pjece, som hun delte ud i valgkampen: 'Man vælger ikke selv sine forældre. Men man skal selv kunne forme sit liv', skriver Natalie Barrington Rosendahl på lederplads.

Ida Guldbæk Arentsen

29. november 2019

Regeringen kommer ikke til at hente flere børn af fremmedkrigere hjem til Danmark. Hvorfor? Fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen.

»Vi har som regering truffet den beslutning, at vi ikke tager børnene til Danmark, fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for Islamisk Stat, og dermed har de truffet et valg på deres børns vegne,« sagde statsminister Mette Frederiksen under tirsdagens spørgetime i Folketinget.

Der sidder omkring 30 børn, hvis forældre er eller har været danske statsborgere i lejrene al-Hol og al-Roj i det nordlige Syrien. PET vurderer desuden, at omkring ti danske børn er på fri fod i området omkring Islamisk Stats tidligere kalifat.

Tidligere i år hentede Udenrigsministeriet en 13-årig dansk dreng hjem fra en af flygtningelejrene. Drengens ben var lammede, og han havde et skudsår i ryggen. Forleden var det så et 11 måneder gammelt, underernæret og forældreløst dansk barn, der blev bragt hjem fra en flygtningelejr i Syrien. Det er i forlængelse af den sag, at regeringen nu har besluttet, at der ikke skal hentes flere børn hjem.

Børnenes statsminister?

Det er »ganske vanskeligt«, siger statsministeren om det hele. Og ja, der er visse vanskelige dilemmaer og svære spørgsmål.

Hvad nu, hvis regeringen tager børnene hjem, og de derefter søger om familiesammenføring med deres radikaliserede forældre? Spørgsmålet er relevant, fordi børn har en konventionsbeskyttet ret til familieliv.

Men over for mediet Mandag Morgen har flere juridiske eksperter vurderet, at det ikke er givet, at forældrene har ret til at komme tilbage til Danmark, bare fordi børnene bliver hentet hjem. Og selv hvis forældrene skulle komme til Danmark, bør barnets tarv trumfe. Det er netop barnets tarv Mette Frederiksen har slået sig op på som ’børnenes statsminister’.

Hvad så, hvis børnene er radikaliserede? Igen må man sige, at der muligvis er en risiko, men at hensynet til barnet må veje tungere end hensynet til statens eventuelle sikkerhed.

Men det slående er, at det ikke er disse argumenter, Mette Frederiksen trækker frem som belæg for sin beslutning. I stedet bruger hun det af argumenterne, der er dårligst og lefler mest for vælgerne: at børnene er børn af ’landsforrædere’.

Og der kunne det være fint at minde ’børnenes statsminister’ om, hvad hun selv skrev i den pjece, som hun delte ud i valgkampen, og hvor hun svor, at hun altid vil være på børnenes side:

»Man vælger ikke selv sine forældre. Men man skal selv kunne forme sit liv.«

Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær for Red Barnet i Danmark, opfordrer regeringen til at gøre alt for at få de omkring 30 danske børn, som opholder sig i to lejre i det nordøstlige Syrien og er i livsfare, hjem.
Læs også
På billedet ses mænd, som er mistænkt for at være IS-krigere i et fængsel i det nordøstlige Syrien, hvor mange tidligere IS-krigere holdes fanget. Men også Tyrkiet har mange undenlandske IS-krigere siddende, og i går begyndte Tyrkiet at sende flere af dem hjem. Blandt dem er Ahmad Salem el-Haj, som mandag aften ankom til København.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Thomas Tanghus
  • ingemaje lange
  • Ib Gram-Jensen
  • Kenneth Jacobsen
  • Marianne Stockmarr
  • Anker Heegaard
  • Dorte Sørensen
  • Hans Larsen
  • Tommy Clausen
  • Steen K Petersen
Morten Lind, Thomas Tanghus, ingemaje lange, Ib Gram-Jensen, Kenneth Jacobsen, Marianne Stockmarr, Anker Heegaard, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Tommy Clausen og Steen K Petersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marie E. Rasmussen

Marie E. Rasmussen.
Hvordan kan statsministeren dog sætte et kain´s mærke på de børn. De har ikke selv valgt at blive børn af en landsforrædder , som statsministeren siger,
i Danmark tvangsfjerner man børn fra deres forældre. Og der er regler for om forældre ikke må kontakte deres tvangsfjerne børn. Hvis de børn er danske statsborgere synes jeg at Danmark skal tá sig af dem.

Karsten Lundsby, Britta Hansen, Viggo Helth, Mogens Holme, Jesper Sano Højdal, Marianne Stockmarr, Werner Gass, Søren Bro, Rikke Nielsen, Tommy Clausen, Hannibal Knudsen, Gert Romme, Susanne Kaspersen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Natalie Barrington Rosendahl

Forestiller du dig, at vi skal tage børnene til Danmark imod deres forældres ønske ??

I givet fald er det en urimelig tanke.

Hvis forældrene ikke ønsker at komme til Danmark, så kan vi ikke bare fjerne deres børn.

Hvis forældrene, som danske statsborgere, derimod ønsker at komme til Danmark, så skal vi imødekomme det ønske for hele familiens vedkommende.

Karsten Lundsby, Leo Nygaard, Marianne Stockmarr, Nette Skov, Bent Nørgaard, Werner Gass, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Anne Margrete Berg

Danske statsborgere skal til Danmark og skal selvfølgelig retsforfølges, hvis og når der er grundlag. Børnene skal vi tage hånd om! De har IKKE valgt at komme til verden, så som statsborgere har vi som retssamfund og i medmennskeligehed ansvar for, at de får de bedste livsbetingelser, vi kan byde på. Alt andet opfatter jeg som forbryderisk.

Morten Lind, Thomas Tanghus, Carsten Svendsen, Karsten Lundsby, Britta Hansen, Leo Nygaard, Tue Romanow, Marianne Stockmarr, Malcolm McGugan, Nette Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Torben Lindegaard, Hans Larsen, Rikke Nielsen, Hannibal Knudsen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Michael Gudnæs, Gert Romme, Susanne Kaspersen, Achim K. Holzmüller og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Bjarne Sinkjær

Der er skam klar præcedens for at behandle børn sådan. Vi skal tilbage til tiden efter krigen. Fra februar til 5. maj 1945 kom i alt 250.000 tyske flygtninge til Danmark - de sidste 200.000 kom i april og i altovervejende grad fra de østlige dele af Tyskland, hvor de i panik flygtede fra de fremrykkende russere. Tusindvis af flygtningebørn døde i Danmark af tilstande og sygdomme, som også dengang var simple at behandle: mave-, tarminfektioner, dehydrering, underernæring, skarlagensfeber og mæslinger. 7000 børn døde. Dette skete fordi danske læger nægtede at behandle tyskere. Bag beslutningen stod Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Dansk Røde Kors og Frihedsrådet. Vi er skam i flot selskab - sådan 73 år senere. (Meget af teksten er copy-paste fra Ekstra Bladet).

Morten Lind, Thomas Tanghus, Carsten Svendsen, Karsten Lundsby, Britta Hansen, Dan Jensen, Carsten Wienholtz, Elisabeth From, Peter Beck-Lauritzen, Marianne Stockmarr, René Arestrup, Nette Skov, Bjarne Bisgaard Jensen, Werner Gass, Maia Aarskov, Søren Bro, Hans Larsen, Rikke Nielsen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Gert Romme, Susanne Kaspersen og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Thomas Christensen

Hvad blev der af "Det er aldrig børnenes skyld"?

Morten Lind, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Elisabeth From, Marianne Stockmarr, Werner Gass, Maia Aarskov, Rikke Nielsen, Hannibal Knudsen, Tommy Clausen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Som 'børnenes statsminister' skulle Mette Frederiksen skamme sig. Men når man er kommet så langt i politik, som hun er, har hun sikkert mistet evnen dertil. Man må så spørge sig selv, om den manglende evne kvalificerer eller diskvalificerer til posten?

Karsten Lundsby, Britta Hansen, Carsten Wienholtz, Elisabeth From, Niels G Madsen, Marianne Stockmarr, Werner Gass, Dorte Sørensen, Hans Larsen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Michael Gudnæs, Gert Romme og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Selvmodsigende hykleri !!
Beskæmmende for den forhenværende retsstat Danmark.

Thomas Tanghus, Karsten Lundsby, Britta Hansen, Carsten Wienholtz, Hans Larsen, Elisabeth From, Peter Beck-Lauritzen, Viggo Helth, Marianne Stockmarr, Werner Gass, Dorte Sørensen, Søren Bro og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Med samme logik som i Mette Frederiksens udsagn ville vi i danmark aldrig have haft en børneforsorg, som i sin yderste konsekvens også kan fjerne børn fra deres forældre, når de på egne og børnenes vegne har valgt at udsætte børnene for grov misrøgt osv

Morten Lind, Nike Forsander Lorentsen, Mogens Holme, Marianne Stockmarr, Werner Gass og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Et eksempel på, hvor symbolpolitik kommer til at koste danske børn livet.
Det er ganske enkelt ondskabsfuldt.

Karsten Lundsby, Hannibal Knudsen, Steen Obel, Elisabeth From, Viggo Helth, Mogens Holme, Marianne Stockmarr, Dorte Sørensen, Werner Gass, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Et eksempel på, hvor symbolpolitik kommer til at koste danske børn livet.
Det er ganske enkelt ondskabsfuldt.

og så kunne man jo lige tage med, at USA og koalitionen af vildførte jo har dræbt mange, mange flere civile end terroristerne har:
https://www.commondreams.org/news/2019/11/13/so-called-war-terror-has-ki...
Ikke at jeg på nogen måde er tilhænger af terror, men det er da en tanke værd.

Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Hannibal Knudsen, Elisabeth From, Hanne Utoft, Peter Beck-Lauritzen, Viggo Helth, Eva Schwanenflügel, Werner Gass og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Hørte i P1, at den tidligere formand for Kristdemokraterne har skrevet/spurgt i Kristligdagblad om så ikke børn fra stofmisbrugere skulle fratages hjælp, deres forældre har jo også fravalgt samfundet. Eller for egen regning hvad med børn af kriminelle eller folk der har foretaget beslutninger , der har skadet Danmark.

Det var da et meget godt spørgsmål for at vise hvor U-DANSK denne udmelding fra MF er.

Dan Jensen, Thomas Tanghus, Nike Forsander Lorentsen, Hannibal Knudsen, Rikke Nielsen, Hans Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Hvorfor skal de partout til Danmark? De har valgt at have dobbelt statsborgerskab. Eller er det den sædvanlige tankegang: Lad dem komme til os, de stakler, de ved ikke hvad de gør. Vi er meget bedre end resten af verden?

Hvorfor skal de partout til Danmark? De har valgt at have dobbelt statsborgerskab. Eller er det den sædvanlige tankegang: Lad dem komme til os, de stakler, de ved ikke hvad de gør. Vi er meget bedre end resten af verden?

Peter Beck-Lauritzen

Det er bare for dårligt af "børnenes statsminister"! Lær af Jens Otto Krag, tag et nyt standpunkt, Mette. Du er vel ikke begyndt at "kløjs" i magten, allerede?
Hvad mener du selv? Med alle de spindoktorer og personlig rådgiver, kan det være svært at hitte ud af, hvor dine meninger og holdninger stammer fra!

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dobbelt fejl, fru Fredriksen.
"Vi har som regering truffet den beslutning, at vi ikke tager børnene til Danmark, fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen..."

Logikken må være :
- Tag ansvar for danske statsborgere.
- Tag ansvar for deres børn.

Men tag dansk statsborgerskab fra dem med det andet, og første statsborgerskab og lad dem beholde deres børn. Samarbejd med stedlige parter herom på dette grundlag.
Spørg folketinget !

Ingen synes andet end det er synd for de omtalte børn- Men...... lad nu realismen også komme til orde.
1. Vil forældrene give slip på deres børn. Hvem skal tage sig af dem i DK. Børnehjem ??
2. Faren formodes dræbt, man ved det ikke. Familiesammenføring lurer i baghovedet på sigt.
3. De kan blive retsforfulgt i DK. ja og nej. Hvem skal skaffe de beviser i en krigszone, hvem skal betale de mange millioner, det vil koste. Hvad vil det ikke tage af tid, at få retsforfulgt disse mennesker. Det er ikke bare lige. Vort retsssytem er overbelastet i forvejen.
Vi er en retsstat, ja og det er bevist mange gange. Men det er som om Ø og andre kun tænker med følelserne og realismen er totalt væk. Den med børnenes statsminister er for billigt et udsagn. Duer ikke her.
Det vil da gerne interessant høre ,hvordan Ø ,Pernille Skipper, Rosa Lund,og de radikale vil få draget IS krigerne til ansvar. Finde beviserne, i området. Finde pengene til det, En kvinde har fået 3 børn på 5 år, tog til IS staten for at stifte familie, nu vil hun gerne hjem, og så skal alt sættes ind på det, forventer man. Og vil man ikke det,er man ond og andre grumme ting. Jeg har ikke løsningen, men ser heller ikke en udvej med de forslag ,der lyder fra nogle politikere i medierne p.t. De er for letkøbte og i min optik uansvarlige. Det kræver så meget.

Jeg mener, at de slet ikke skal stille for dansk ret om krigshandlinger. Det var jo krig, måske endda defineret som borgerkrig - som dengang det hele startede med borgerkrig i Syrien.
De har brudt visse danske regler, som de skal gøres ansvarlige for.

Dorte Sørensen

Helle Walter
Er retsstatens principper ikke væsentlige.
Politikerne sælger ud, fx. de mennesker der bo/befinder sig i visse boligområder skal have hårde straf. Tiggere kan i dømmes fængsel, vis de tigger visse steder. Hjemløse kan få forbud mod at komme i en bestemt kommune, hvis de har sovet på gaden osv...... Også nu dette med at en minister kan tage statsborgerskabet fra folk, uden at en dommer har været indover. Så prøver han at dække sig ind med at de inden 4 uger selv kan klage over fratagelsen - men hvordan skal de kunne få beskeden frem - hvor mange læser Statstidende og hvor mange har adgang til en E-boks?

Disse børn er danske , derfor har Danmark ansvaret.
I mine øjne SKAL Danmark forsætte med at være en retsstat - koste hvad det kommer til.

Thomas Tanghus, Hans Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Britta Hansen, Dan Jensen, Carsten Wienholtz, Hannibal Knudsen, Rikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Der skal skelnes mellem statsborgerskab og dobbelt, hvor det fremmede kom først.

Kim Houmøller, Peter Beck-Lauritzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Mig bekendt har en stor del af børnene kun danskstatsborgerskab - Hvor skal de være når Danmark ikke vil have dem hjem - det er imod FN at gøre folk statsløse og det bliver de vel, når Danmark ikke vil vide af dem.
Hvad bliver det næste - hvis der ikke sættes en stopper for denne retsløshed.

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Karsten Lundsby, Britta Hansen, Dan Jensen, Leo Nygaard, Rikke Nielsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Mangler stadig svar på, hvorfor man er så sikker på at børnene er danske statsborgere. Når begge forældre er dobbeltstatsborgere og børnene er født i tredjeland. Mange muligheder og kombinationer er til stede . Mange føler, men få ved hvorfor!

Når man ved, at de er danske statsborgere og modtager dem her, skal børnene følge med uanset deres stilling.
Har de dobbelt statsborgerskab skal de ikke hertil.
Bare min mening.

Jeg er stolt over at kunne anbefale Bjarne Sinkjærs indlæg.
Vi kan simpelthen ikke være bekendt at behandle uskyldige børn på den måde. (ps ja, der står . punktum)

Tusind tak til Bjarne Sinkjær og Dan Jensen.

Et af mine familiemedlemmer døde i en dansk lejer i en alder af 2 år.

Jeg ved ikke, hvor i Danmark graven er.

Eva Schwanenflügel og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

DS@ Danmark skal være en retsstat, ingen tvivl her. Men der er så mange uafklarede spørgsmål. Se senest i London, hvor terrordømt mand løslades og kort efter laver ny terror. Man har troet han var okay, det var han så ikke. Hvis et barn ingen forældre har, så har Danmark mulighed for at gribe ind.
Men jeg har aldrig troet jeg skulle tvivle på hvad er det rigtige her, men det gør jeg. desværre.

jens peter hansen

Tusindvis af flygtningebørn døde i Danmark af tilstande og sygdomme, som også dengang var simple at behandle: mave-, tarminfektioner, dehydrering, underernæring, skarlagensfeber og mæslinger. 7000 børn døde. Dette skete fordi danske læger nægtede at behandle tyskere.
Skrives der.
Altså at de døde pga af lægerne. I Sønderjylland, hvor halvdelen af flygtningene var indkvarteret hos de tysksindede og hvor mange læger var tysksindede og derfor ikke nægtede at behandle tyskere, var dødeligheden hos spædbørn lige så høj som i det øvrige Danmark. Slog de tyske læger da børnene ihjel ? Læs Tyske flygtninge i Nordslesvig 1945-1948 - Leif Hansen Nielsen. Det gør naturligvis ikke det tragiske mindre. I Tyskland har man ingen tal for børnedødeligheden for flygtningene da alt var kaos, men man taler om 70-80 %.