Leder

Et ræs mod et humanistisk lavpunkt

Et nyt studie viser, at Støjberg & Co. ikke tager fejl, når de siger, at lavere ydelser skaber mindre tilstrømning af flygtninge og indvandrere. Men de lavere ydelser til dem, som har mindst, underminerer fællesskabet og socialstatens grundkontrakt
Inger Støjberg (V), der på billedet overdrager til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i Udlændinge- og Integrationsministeriet i juni i år, har været med til at indføre integrationsydelsen. Den lave ydelse blev af den tidligere regering set som afgørende for, at færre flygtninge kommer til Danmark.

Inger Støjberg (V), der på billedet overdrager til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i Udlændinge- og Integrationsministeriet i juni i år, har været med til at indføre integrationsydelsen. Den lave ydelse blev af den tidligere regering set som afgørende for, at færre flygtninge kommer til Danmark.

Mads Claus Rasmussen

23. november 2019

Det er en ubehagelig erkendelse, at man kan realisere det, som flertallet vil have, ved at behandle et mindretal dårligt. Og at det kan gå imod flertallets ønsker, hvis man vil gøre op med fattigdomsydelserne og hæve minimum for de borgere i Danmark, som har mindst at leve af. Særligt for en velfærdsstat, der bygger på en kontrakt om, at det er i alles interesse, at ingen har det for dårligt, er det en brutal erkendelse.

Men hvis flertallet ønsker, at så få flygtninge og indvandrere som muligt skal søge til Danmark, og hvis man vil efterkomme flertallets ønske, kan det for en isoleret betragtning være en god idé at give dem færre penge, når de kommer til landet. 

Det har længe været en af de borgerliges bærende begrundelser for at sænke de offentlige ydelser til dem, som kommer til landet.

Det vil, som de siger, bremse tilstrømningen.

Dette argument bliver underbygget af et nyt arbejdspapir fra Princeton University, som endnu hverken er publiceret eller fagfællebedømt, med titlen The Welfare Magnet Hypothesis: Evidence From an Immigrant Welfare Scheme in Denmark.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Lillian Larsen
  • Ole Frank
  • Jonna Jensen
  • Anders Reinholdt
  • Anders Olesen
  • Christian Mondrup
  • Tommy Clausen
  • Ole Henriksen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Steen K Petersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • lars søgaard-jensen
  • David Zennaro
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange, Lillian Larsen, Ole Frank, Jonna Jensen, Anders Reinholdt, Anders Olesen, Christian Mondrup, Tommy Clausen, Ole Henriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen, David Zennaro, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det vigtigste er at undgå at skabe endnu flere flygtninge f. eks gennem endnu en "millitær intervention" (krig).
Nogle kredse er meget ivrige for at angribe Iran.Det må ikke ske, uanset hvad vi ellers mener om landet.

Hanne Ribens, Lise Lotte Rahbek, Jakob Trägårdh, Stine Laursen, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Erik Winberg, Rikke Nielsen, Lars Løfgren, gert rasmussen, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Albrektsen, Gert Romme, Lene Timmermann, Torben K L Jensen, Erik Fuglsang og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Var det kjolelængden der et givet år hang sammen med kurven over æblehøsten?
Hvo som søger, skal finde?
Hvordan når en undersøgelse, der endnu ikke er publiceret eller fagfællebedømt, ud i medierne? Mangler der ikke en "stopklods"!?

jørgen djørup, Thomas Tanghus, Jane Nielsen, Carsten Nørgaard, Carsten Wienholtz, Grethe Preisler, Karsten Lundsby, Erik Winberg, Rikke Nielsen, Hans Aagaard, Ole Henriksen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Lene Timmermann og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Gert Friis Christiansen

Man kan tydeligt mærke, at denne stil er lavet af et menneske med noget på hjertet. Den er dog præget af for løsthængende konklusioner, og det er svært at finde ud af, hvem stilholderen mener vi har et universalt ansvar over for; er det alle flygtninge og indvandrere i verden, eller er det kun dem, det lykkedes at komme til Danmark. Hvis det er alle flygtninge, tror jeg det bliver meget dyrt, men hvis det kun er de heldige få, er de offentlige ydelser vel netop en regulator på, hvor mange der kommer. Er ydelserne meget gunstige kommer der flere flygtninge end vi kan integrere, hvorefter ydelserne skal sættes ned igen! Hvad mener skribenten? Skal vi bare være sødere mod hinanden?

Sjovt at oksekødsundersøgelsesskandalen ikke alligevel har bundfældet sig nok til at der er en vis sund skepsis overfor disse " undersøgelsers" konklusioner.

jørgen djørup, Hanne Ribens, Lillian Larsen, Paul Richardt Metelmann, Carina Bøckel, Kenneth Jacobsen, Karsten Lundsby, Rikke Nielsen, Hans Larsen, Tommy Clausen, Ole Henriksen, Flemming Berger, Mogens Holme, Carsten Wienholtz, Erik Winberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, lars søgaard-jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Lene Timmermann og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Allerede i overskriften går det galt : " Men de lavere ydelser til dem, som har mindst, underminerer fællesskabet og socialstatens grundkontrakt. "
Virkeligheden er, at der ikke ER noget fællesskab med de nytilkomne og derfor intet brud med "socialstatens grundkontrakt.

Georg Kallehauge, Martin Sørensen, Erik Fuglsang og Jan Kauffmann anbefalede denne kommentar

Danmark - og navnligt de danske skatteydere - kan jo altså ikke tillade, at vi er socialkontor for alle verdens flygtninge og migranter.

Der er intet overraskende i, at størrelsen på de sociale ydelser har betydning for tilstrømningen. Havde man forestillet sig, at man kunne skrue op eller ned for ydelserne, uden at det havde betydning ?

Georg Kallehauge, Martin Sørensen, Henrik Andersen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

nu kunne Danmark melde sig ud af koalitionen af vildførte, der jo i den grad har været med til at skabe flygtninge, inden vi indfører flere stramninger.

Hanne Ribens, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Pietro Cini, Tommy Clausen, Lars Løfgren, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Socialstatens grundkontrakt, er en kontrakt der var tiltænkt Danske borgere, altsaa borgere der i forvejen boede og arbejde i Danmark (ret og pligt), denne socialstatens grundkontrakt var ikke tiltaenkt at udefrakommende kunne komme og kræve del i kontrakten uden at have ydet, altsaa igen ret og pligt.
Socialstatens grundkontrakt haenger uloeseligt sammen med, det at man er borger og ret og pligt og ikke at man rejser til Danmark for at skabe sig et materielt bedre liv, og derigennem paaberaabe sig ret til socialstatens grundkontrakt. Dem denne socialstatens grundkontrakt var tiltaenkt oprindeligt, vil med tiden anse kontrakten for brudt, og dermed forsvinder lysten til at finansiere socialstatens grundkontrakt via sin skat.

Martin Sørensen, Henrik Andersen, arne tørsleff, Mette Poulsen, Karsten Lundsby, Dan Jensen, Dennis Iversen, Leo Nygaard, Henrik Ovesen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg fatter ikke accepten af at nabo-kvarterets beboere har det skidt, hvis bare man ikke selv bliver ramt.
"De skal jo ikke komme her og bare få"
nej for helved!
Det allerbedste var da hvis de blev i deres hjemlande blandt familie, venner og velkendte sprog- og kulturmønstre. Men det er der en fandens masse gode årsager til at de ikke gør. Deriblandt årsager som vi selv har været med til at sætte dem i med militær og med vores 'billig,billig, blllig'-køb Vågn op!!

Vibeke Hansen, Hans Iver Schelde Hjort, Jonna Jensen, Anders Olesen, Paul Richardt Metelmann, Karsten Lundsby, Rolf Andersen, Rikke Nielsen, Hans Larsen, Tommy Clausen, Christel Gruner-Olesen, Ole Henriksen, Flemming Berger, Erik Winberg, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Søren Albrektsen

R.L. skriver her [citat] "Vi er splittet mellem flertallets ønske om begrænsninger af tilstrømninger...", og som bagsidelederen er formuleret, fremstår 'flertallet' som befolknings-flertallet, hvilket jo fortsat heldigvis ikke er rigtigt. Men et folketings-flertal har parlamentarisk vedtaget disse fornedrende tiltag, dygtigt manipuleret af højre-ekstreme taktiske mediekampagner. Den fhv. sortgrumsede blå regering blev klistret sammen af dette xenofobiske slim, som også er flydt ind blandt soc.dem'er i deres forkrampede forsøg på at lokke DF-vælgere 'over' - vælgere, som ikke kun er xenofober, men også socialisme-forskrækkede (Stanley Kubrik: "Full Metal Jacket") - Min pointe her er så i al fredsommelighed, at det er vigtigt - især for Informations leder-art. - at være super skarp på anvendelsen af begrebet 'flertallet', sådan at snævre, taktisk manipulerede "flertal" ikke får større kaliber end netop denne uspiselige sammenkogte suppe på Borgen. At xeno-suppen så er en juridisk realitet, er stadigvæk ikke énsbetydende med, at sygdommen har spredt sig til flertallet af befolkningen. Mvh.

Jane Nielsen, Flemming Berger og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Ole K. Ersgaard

Kaare Dybvad Bek (den nuværende socialdemokratiske boligminister) udgav i 2017 bogen - De lærdes tyranni. Heri omtales konsekvenserne af indvandringen - med fokus på
de røde partiers historiske skift fra “ingen indvandring til det modsatte”. 
Et paradoks, fordi det er ødelæggende for mange af deres vælgere. 

For øget tilstrømning af “flygtninge/migranter” fra tredjeverdenslande udfordrer jo ikke mindst de ufaglærte. Men sætter også de sociale ydelser under et gigantisk pres. I Sverige og Tyskland kan man allerede se de voldsomme konsekvenser.  Kaare Dybvad Bek påpeger fx, at (jeg citerer): “80.000 svenskere kommer således hvert år til Norge som løsarbejderede som følge af presset på svenske ydelser.” 

Og lønniveauet for ufaglærte er ligeledes faldet markant i Tyskland. Ikke mindst det seneste årti.

Kaare Dybvad Bek undrer sig da også over, at selv om man fx kan iagttage - “at mange svenske lokalsamfund falder fra hinanden, står ligesindede på denne side af  Øresund klar med samme plan”.
Men som forfatteren udtrykker det:

“Enten har man ikke forstået, hvad en indvandring i svensk størrelsesorden vil betyde for Danmark, eller også har man simpelt hen besluttet sig for, at   de multikulturelle idealer er mere værd end de ufaglærtes arbejdsvilkår”…(…)…”

Ole K. Ersgaard
Erhvervsøkonom MDM, PD
2019-11-24

Martin Sørensen, Henrik Andersen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Jan Kauffmann
Det interessant i dine betragtninger er, at du (åbenbart) mener, at den etniske borger altid er en givinst for velfærdsstaten. Selvom det i praksis er sådan, at den etniske borger er en udgift for staten i mange år - indtil de begynder at betale skat selv. Derfor kan tilflyttere faktisk godt være et økonomisk aktiv for Danmark, hvis de behandles ordentlig og inkluderes på vores arbejdsmarked. Et arbejdsmarked, der for øvrigt kommer til at mangle arbejdskraft i årene fremover - og allerede gør.

Vibeke Hansen, Anders Olesen, Paul Richardt Metelmann, Karsten Lundsby og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

P.S. Og inden argumenterne omkring, at det er synd for de ufaglærte, at der kommer andre og tager deres berettigede arbejdspladser, så prøv at spørge en ikke-etnisk taxa chauffør, hvilken uddannelsesmæssig baggrund han har, og I vil opdage, at mange af dem har høje uddannelser med i bagagen. De er bare ikke blevet inkluderet på arbejdsmarkedet, og er derfor tvunget til at kæmpe om de samme arbejdspladser som de ufaglærte.

Henrik Plaschke

Rikke Nielsen

Du har helt ret i, at ”tilflyttere faktisk godt være et økonomisk aktiv for Danmark”. Det er allerede tilfældet.

En nylig udgivet rapport fra Finansministeriet indeholder en vurdering af indvandringens betydning for den samlede produktion/værditilvækst i Danmark, hvilket svarer nogenlunde til BNP.

For 2018 når Ministeriet således frem til et tal på ca. 180 mia. kr. De såkaldt ikke-vestlige indvandreres andel af dette beløb kan løseligt vurderes til at være på omkring 80-85 mia. kr.

Det er synd at sige, at Finansministeriet gør en stor historie ud af denne beregning. I Finansministeriets pressemeddelelse nævnes denne beregning således slet ikke, og mig bekendt har det ikke været rapporteret i pressen, hvorfor mange sikkert ikke har opdaget dette ellers interessante resultat.

Ulejliger man sig imidlertid med selv at læse rapporten, når man til sidst i denne (S. 14-5) frem til en ganske klar konklusion: den ikke-vestlige indvandring er en ganske god forretning for den danske økonomi.

Finansministeriet, Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser i 2016, april 2019, https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/04/udgifterne-til-indva....

Niels Jakobs, ingemaje lange, Ole Frank og Jane Nielsen anbefalede denne kommentar

Henrik Plaschke - Er det så godt eller dårligt ? Du mener sikkert godt.
Jo, big business er det vigtigste ? Så skidt med alle minusserne for dansk kultur.

Vi er dèr, hvor danskerne ikke kan klare egne sager, men må ha` bistand fra omverdenen.
Vi skulle måske importere flere aupair piger til at klare problemerne i vuggestuerne, når danske mødre/fædre ikke vil/kan passe deres små børn selv.

Henrik Plaschke

Leo Nygaard

Jeg ved ikke, hvorfor du antyder, at jeg skulle mene, at ”big business” skulle være det vigtigste. Det har jeg, så vidt vides, aldrig givet udtryk for.

Jeg tillader mig blot at gøre opmærksom på et forhold, som mange nok ikke er bekendt med: at den såkaldte ikke-vestlige indvandring faktisk er et økonomisk aktiv og ikke en belastning for den danske økonomi.

Det står dig så frit for at mene, at dette er mere eller mindre godt eller dårligt.

Leo Nygaard

Dansk kultur? Er noget, der har ændret sig gennem århundrede, og noget der stadig vil ændre sig. Det er noget, der varierer gennem landet både på tværs af alder, socialgrupper, landsdele, byer, familier - etcetera. Jeg tror aldrig, du og jeg bliver enige om, hvad dansk kultur er. Hver eneste borger i dette land har formentlig sin egen definition på, hvad dansk kultur er. Og derfor er det svært at sige, at den er under pres.

Det vi skal passe på er selvfølgelig de rammer den danske kultur blomster indenfor - vores demokrati og vores frihedsrettigheder. Og beklager, men de eneste, der udfordrer vores demokrati og frihedsrettigheder er de mere rabiate politikere, som befolkningen har valgt ind i tinget.

Her er det at den enkelte borger må se sig selv i spejlet og spørge sig selv, om det egentlig er ok, at minoriteter i vores land skal behandles dårligere end andre. Specielt i disse tider, hvor der er så meget snak om ulighed.

Jan Bisp Zarghami, Henriette Bøhne, Lillian Larsen, Hans Iver Schelde Hjort, Ole Frank, Henrik Plaschke, Jane Nielsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Henrik Plaschke
24. november, 2019 - 14:47
Du citerer ikke korrekt fra rapporten, Henrik Plaschke

Jeg citerer her fra rapportens side 3:
"Finansministeriet offentliggjorde i 2017 og 2018 analyserne Indvandreres nettobidrag
til de offentlige finanser baseret på detaljerede registeroplysninger for henholdsvis
2014 og 2015. Indeværende analyse er en opdatering af de centrale resultater fra
de tidligere analyser opgjort for 2016. Analysen giver således et øjebliksbillede af
de enkelte befolkningsgruppers nettobidrag til de offentlige finanser i 2016.
Analysens hovedkonklusioner er:
 Indvandrere og efterkommere indebærer samlet en nettoudgift til de offentlige finanser på 30 mia. kr. i 2016 (2016-niveau).
 Heraf står ikke-vestlige indvandrere og efterkommere for et nettobidrag på
-35 mia. kr. i 2016. Nettoudgiften for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er faldet med knap 3 mia. kr. sammenlignet med nettobidraget i
2015 (revideret opgørelse). "

I de tal hvor man har opgjort udgiften for ikke vestlige indvandrere er der ikke taget højde for en meget stor del er unge under 25. Unge danskere er bidrage heller ikke økonomisk. Disse rapporter er politisk bestilt arbejde, der skal komme med bestemte konklusioner!!

Henrik Plaschke

Erik Fuglsang

Hvis nu du læser den rapport fra Finansministeriet, som jeg henviser til, ordentligt – inklusive de sider, som jeg omhyggeligt fremhæver (s. 14-15), vil du se, at du tager fejl.

Du sammenblander to forskellige ting: de såkaldt ikke-vestlige indvandreres påvirkning af henholdsvis (1) de offentlige finanser og (2) den samlede produktion i landet (målt ved BNP). Det citat, du bringer omhandler det første, mens mit tidligere indlæg omhandler det andet (og jeg skal gerne indrømme, at du ikke er den første, der blander disse to ting sammen, men det bliver det ikke bedre af).

Påvirkningen af de offentlige finanser er mindre interessant end påvirkningen af BNP, bl.a. fordi underskuddet på de offentlige finanser indebærer, at der skabes indkomst andetsteds i økonomien (hertil kommer, som også Per Langholz påpeger det, at en god del (formodentlig ca. halvdelen) af underskuddet på de offentlige finanser skyldes, at der er mange unge blandt de ikke-vestlige indvandrere – ligesom danske unge er de en udgift på det offentlige budget). Påvirkningen af BNP afspejler derimod de ikke-vestlige indvandreres påvirkning af samfundsøkonomien gennem antallet af beskæftigede i økonomien. Og dette tal er altså stort nok til, at indvandringen giver et bidrag til det danske BNP på ca. 180-85 mia. kr., hvoraf den ikke-vestlige indvandrings andel kan skønnes til at være på ca. 80-85 mia. kr. Altså ifølge Finansministeriet.

Henrik Plaschke:

Jeg medgiver, at jeg gør mig skyldig i at sammenblande (1) de offentlige finanser og (2) den samlede produktion i landet (målt ved BNP).

At de ikke-vestlige indvandreres negative påvirkning af de offentlige finanser ikke er interessant, må stå for din egen regning. Den voldsomme netto-udgift på et to-cifret milliardbeløb, som de repræsenterer, kunne alternativt bruges på velfærd og/eller skattelettelser (eller begge dele) hvert eneste år, og det er det økonomiske perspektiv, der optager mig, snarere end de ikke-vestlige indvandreres påvirkning af samfundsøkonomien (BNP) gennem antallet af beskæftigede i økonomien.

Henrik Plaschke

Erik Fuglsang

Du er med andre ord optaget af de ca. 35 mia. kr. som ikke vestlige indvandreres negative nettobidrag til det offentlige budget udgør (selvom dette skaber indtægter andetsteds i økonomien her og nu), men ikke i de ca. 80-85 mia. kr. som ikke vestlige indvandreres positive nettobidrag til samfundsøkonomien udgør.

Tja, sådan har man jo lov til at tænke…

Paul Richardt Metelmann

En kommentar, der er skrevet på baggrund af en artikel i Information, der er igen er skrevet på baggrund af en videnskabelig artikel, der endnu ikke er blevet peer-reviewed. Information burde holde en højere standard, når de omtaler forskning. Undersøgelser der skal viser, at der er en årsagssammenhæng mellem et tiltag og en effekt er ekstremt svære at verificere. Og i artiklen i Information er der da også nævnt en masse andre årsager til, at der er komme færre til landet end før. Derfor burde man i redaktionen være mere forsigtig med at lave den slags rubrikker.

Henrik Plaschke

Rockwool Fonden har netop offentligt en kommentar til ovennævnte studie. Kommentaren er ganske teknisk (som den bør være det!) og beskæftiger sig med, om forskerne bag studiet har belæg for deres konklusioner om sammenhængen mellem ydelser og tiltrækning af asylansøgere.

Det har de ikke i følge studiet. Det er der meget kort sagt tre grunde til:

”De tre ydelsesændringer i hhv. 2002, 2012 og 2015 falder alle sammen med et regeringsskifte, hvor der også ændres mange andre regler og love, som vedrører indvandrere og asylansøgere. Det er derfor meget svært at skille effekterne af alle de forskellige lovændringer fra hinanden.
Studiet anvender ”årsdata” – altså data for antallet af indvandrere i et givent år. Dette gør det svært at se, om lovændringer hænger sammen med tilstrømning. Hvis der i stedet ses på data for hvert kvartal, bliver det tydeligt, at ændringerne i antallet af opholdstilladelser ikke starter omkring lovændringerne, men hhv. 6-9 måneder før og 6-9 måneder efter ændringerne.
Studiet fokuserer på antallet af indvandrere, der får opholdstilladelse i Danmark. Antallet af opholdstilladelser, og hvornår disse gives, kan variere på grund af i) det samlede antal asylansøgere, ii) sagsbehandlingstiden og iii) de gældende love for, hvem der kan få opholdstilladelse. Når der tales om tilstrømningen – altså antallet af mennesker, der gerne vil til Danmark – vedrører dette antallet af ansøgere på et givent tidspunkt og ikke antallet af opholdstilladelser, da disse er en sammenblanding af alle de tre nævnte mekanismer. Hvis vi fokuserer på antallet af asylansøgninger hvert kvartal, er der intet sammenfald med ydelsesændringerne.”

Man kan læse mere på: https://www.rockwoolfonden.dk/kommentarer/kommentar-om-sammenhaengen-mel...