Leder

Anledningen til Iraks demonstrationer var en fyret general, men årsagen er Bagdads svigt

Demonstrationerne i Irak er vendt mod regeringens svigt, men også mod Irans stigende indflydelse
Anledningen til den aktuelle revolte, der har bredt sig til hele landet og kostet mere end 400 dræbte og titusinder af sårede, var fyringen i oktober af den general, der kommanderede hæren til sejr over Islamisk Stats ’kalifat’ i 2017.

Anledningen til den aktuelle revolte, der har bredt sig til hele landet og kostet mere end 400 dræbte og titusinder af sårede, var fyringen i oktober af den general, der kommanderede hæren til sejr over Islamisk Stats ’kalifat’ i 2017.

Ahmad al-Rubaye

Indland
2. december 2019

Irakisk indenrigspolitik er diffus, og finmekanikken er for kompliceret at udrede. Men som beskrevet fredag her i avisen er unge vrede irakere af varierende sekterisk ophav – men hvoraf hovedparten er shiitiske aktivister – enige om at kræve det politiske system erstattet med en ny valglov, der garanterer gennemsigtig parlamentarisme med en synlig opposition.

Indtil i dag har regeringerne i Bagdad været koalitioner på tværs af etniske og religiøse interesseforskelle. Hver minister er således sin egen stat i staten, der på bekostning af almenvellet rager til sig efter evne, ofte beskyttet af privatiserede militser.

Denne praksis er jævnligt blevet mødt med folkelige protester, der hver gang er blevet nedkæmpet eller dæmpet med kosmetiske reformer og udskiftning af ministre i samråd med USA, og efter 2011 med Iran.

Efter et parlamentsvalg i maj 2018 blev det splittede parlament i oktober presset til at godkende den shiitiske politiker Adel Abdul-Mahdi som premierminister i en ny regering bestykket med udadtil politisk ubelastede teknokrater, men indadtil med den gamle sekteriske fordeling af de vigtigste ministerposter for udenrigspolitik, finanser og sikkerhed.

To mulige scenarier

Anledningen til den aktuelle revolte, der har bredt sig til hele landet og kostet mere end 400 dræbte og titusinder af sårede, var fyringen i oktober af den general, der kommanderede hæren til sejr over Islamisk Stats ’kalifat’ i 2017. Irakerne så Irans skjulte hånd bag afsættelsen af den populære soldat, der havde vakt Teherans misnøje, da han forsøgte at neutralisere de paramilitære shiamilitser, der er bevæbnet og dirigeret af Irans Revolutionsgarde. 

Det var anledningen. Men årsagen var Bagdad-styrets svigt på lavpraktisk niveau: svigtende strømforsyning, mangel på naturgas, korrupt offentlig administration, det hele parret med øget inflation, ungdomsledighed og slendrian i genopbygningen efter krigen mod IS.

Adel Abdul-Mahdi besvarede uroen med tåregas og skarp ammunition, der bevirkede, at revolten spredte sig til det shiitiske Sydirak, og efter en massakre på demonstranter og afbrændingen af et iransk konsulat valgte Abdul-Mahdi fredag at gå af.

To scenarier aftegner sig: De shiitiske partier er delt i en Iran-fløj og en national fløj, der har sluttet sig til revolten. Et hurtigt nyvalg kan afklare magtbalancen, men spørgsmålet er, om Iran, der har vitale interesser på spil, griber ind med væbnet intervention. Hvilket vil betyde en ny borgerkrig. Vi får se.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

Iraq lyder som en rar gang Scheisse - det er desværre et åbent spørgsmål, om ikke befolkningen havde været bedre stillet med Saddam Hussein.

Det finder vi selvfølgelig aldrig ud af; men læren må være, at vi skal holde os på så lang afstand af Mellemøsten som muligt, og aldrig - A_L_D_R_I_G - nogensinde sende tropper derned.

Uanset hvem Dælen, der måtte bede os om et troppebidrag.