Leder

Boligminister Kaare Dybvads plan rammer Blackstone uden at ramme andelshaverne

Boligministeren har fremlagt en god og afbalanceret løsning på problemet med grådige kapitalfonde, der puster huslejen i storbyerne op. Han vil ikke fjerne den udskældte paragraf, der gør det muligt, helt. Men til gengæld skader hans plan ikke andelshaverne
»Men hvad angår ministerens forslag til et indgreb, er der tale om en balanceret plan, der hverken rammer lejerne eller andelshaverne – men som forhåbentlig smider kapitalfondene på porten,« skriver Natalie Barrington Rosendahl.

»Men hvad angår ministerens forslag til et indgreb, er der tale om en balanceret plan, der hverken rammer lejerne eller andelshaverne – men som forhåbentlig smider kapitalfondene på porten,« skriver Natalie Barrington Rosendahl.

Sarah Hartvigsen Juncker

6. december 2019

Kaare Dybvad er den første minister længe, der ’bare’ er boligminister. Ikke siden årtusindeskiftet har nogen regering prioriteret boligpolitikken i sådan en grad, at den har ment, at området fortjente sin egen minister.

Men nu er han her med sine ambitioner om blandede byer. Og man må sige, at Dybvads tiltrædelse indtil videre ser ud til at være good news for mange lejere i storbyerne.

De seneste år har kapitalfonde hærget dele af boligmarkedet ved at opkøbe ejendomme, renovere dem og derefter hæve huslejen efter den udskældte paragraf 5, stk. 2 i boligreguleringsloven. Den gør det muligt at hæve huslejen gevaldigt, så snart udlejeren har renoveret for omtrent 250.000 kroner, efter at en lejer er flyttet ud.

Det har vrimlet med historier i medierne om, hvordan lejere er blevet presset ud af deres lejligheder, så udlejeren kunne score kassen efter en renovering, og der er blevet berettet om lejligheder i København, hvor huslejen er blevet noget nær fordoblet efter en renovering.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Troels Ken Pedersen
  • Viggo Okholm
Troels Ken Pedersen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor skal boligejeres oppustede, samfundsskabte formuer beskyttes?
Det er jo vores fælles beliggenhedsværdier, der udsættes for spekulation og indkassering af arbejdsfri gevinster.
Trist.

Mogens Holme, Peter Gløde, Lasse Glavind, Troels Ken Pedersen, Carsten Wienholtz og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Vi kan allerede nu inkassere de første frugter efter valget. At der er stor forskel på Rød & Blå er glædeligt. Men mon ikke en af årsagerne er, at de Radikale ikke er med i regeringen.
Som Andelshaver glæder det hvis forslaget bliver vedtaget. Andelsboligerne skal nok falde i pris alligevel!

Ja, det er en stor dag for spekulative andelshavere og folk med gode pensioner (Informations kernelæsere i København). Så pyt med at LLO skriver (Lejernes Landsorganisation - ja, Information, der findes lejere i dette land, der ikke bor i de såkaldte ghettoer) - at det ikke gør den store forskel for lejerne, om det er kapitalfond eller en pensionskasse (journalisternes måske) der hæver huslejen med astronomiske beløb, og at indgrebet IKKE adresserer det egentlige problem for lejerne med paragraf 5.2. Til dem der har skal alt gives - også denne gang - og tillykke til Information med at kernelæserne fik lov at beholde både de spekulative andelsformuer og pensionskasseretten til at bruge lejerne som malkekvæg også ude i fremtiden.

jens christian jacobsen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Det ved jeg sgu ikke, Ete, det er skrevet i afmagt over lederens åbenlyse privilegieblindhed og mangel på forståelse for helt simple mekanismer i moderne dansk politik. Lejerne er i flertal i Danmark, men eksisterer stort set ikke i hverken finanspolitisk eller boligpolitisk forstand som andet end "sociale klienter" i de der såkaldte ghettoer (hvor journalisterne tydeligvis ikke selv bor), og al politik de sidste 30 år har stort set handlet om at nurse boligejerne. Så kommer der endelig mediefokus på lejernes (flertallet af almindelig danskeres) vilkår, fordi en udenlandsk kapitalfond har det medielækre navn "Blackstone", og der kan skabes et letforståelig fjendebillede af de onde udlændinge, mens danske pensionskasser lige så svinske opførsel glemmes. Og da ministeren - det friske pust, der hader de lærde - så barsler med sit forslag, så er fokus trylle-trylle stadig på at sikre boligejerne og pensionsformuerne, mens lejernes egentlig problem blev fuldstændig glemt, og alt er ved det sædvanlige - og lederskribenten klapper lykkeligt i lufferne, for nu er den spekulative andelsformue igen sikret med den politiske elites hjælp, og nogen andre får lov at betale regningen.

De andelshavere, som hele den her socialdemokratiske øvelse åbenbart har handlet om at redde, har jo spekuleret hæmningsløst i lejernes dybt ulykkelige situation med paragraf 5.2. Den omtalte paragraf har man til gengæld ikke gjort noget seriøst ved (ifølge LLO). Så nu er det altså igen officiel dansk boligpolitik at holde hånden under boligspekulanterne - og så selvfølgelig deres banker og pensionskasser, der også scorer kassen på det her på lejernes (og samfundsøkonomiens) bekostning.

jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Lasse Glavind:
Kan ikke helt gennemskue din bandbulle, og er enig i at ghettopakken/spøgelset fastholdes indtil videre. Altså jeg mener denne pakke er en svinestreg og vi skal have langt flere almene boliger.
Men vi må vel også se på realiteterne for vi får ikke flertal for at "straffe boligejere lige med det første.
Indgrebet her hvis det vedtages er et skridt i den rigiige retning.

På Information - der kalder sig "venstreorienteret" - har man tilsyneladende ikke opdaget, at boligpolitikken (og pensionssystemet som det her indgreb jo inddirekte også handler om) er en massiv ulighedsmotor i Danmark, og at der er en masse negative følgevirkninger af hele lånespiralen og bankernes pengeskabelseskarrusel på ejendomsmarkedet. Det her er et af de første kapitler i klassekampens moderne ABC, og det har de stadig ikke opdaget her i år 12 efter Finanskrisen på Information. Hvad skal det så nytte?

Krister Meyersahm

Dybvads forslag er en tynd kop te.

Almennyttens tjenere er akkurat lige så griske som kapitalisterne. For i stedet for at sælge til rige private købere eller til almennyttige boligselskaber der har adgang til landsbyggefondens midler kunne man gøre sådan:

Har det offentlige behov for, eller grupper af private lyst til, at opføre "billige" boliger, så kan det ske ved at organisere det som selvejende boligforeninger, stiftelser. Man optager de nødvendige lån, garanteret af staten, som afdrages og forrentes til byggeriet er betalt. Den husleje der opkræves skal selvfølgelig afsætte midler til vedligehold og fornyelser men ikke til afkast, idet der ingen ejere er.

Metoden kan også bruges på eksisterende ejendomme som ønskes solgt. Her kan etableres et lovgrundlag der giver ejendommens lejere ret til, via en oprettet stiftelse, at overtage ejendommen til den udbudte pris. Da der ingen ejere er til disse konstruktioner, bør de friholdes for enhver ejendomsskat, af den årsag, at de reelt ejes af almenvellet (os alle) og fordi, hverken lejerne eller andre kan få adgang til boligforeningernes ejendom og anden formue.

Lasse:
Jeg bor alment i et rækkehus,så heldig er jeg,fordi min kone have et lavt nr i 96 , jeg er formand i afdelings bestyrelsen på 12. år under Civica og er ofte i Vollsmose for at handle og spille frivilligt i en daginstitution.. Jeg har mit på det tørre,hvilket ikke forhindrer mig i at ha en holdning :) Men jeg er såmænd enig med dig,men det nytter så ikke noget lige nu-vi får ikke enten alt eller intet vel?

Det er "alt eller intet" er en stråmand. Vi/lejerne får ikke noget, Viggo, og vi kan altså ikke blive ved med at sidde "og have vores på det tørre" og være tilfredse med symbollovgivning og "politiske signaler" på andres bekostning. Det bliver til hattedamekamp - og undskyld, jeg skælder dig ud. Det jo ikke kun dig, men os, der skal sige fra.

Her er et citat fra LLO's kommentar til ministerens "hjælp til lejerne":

"Helt grundlæggende mangler der et tiltag, der skulle gøre noget ved det nuværende høje huslejeniveau, for om det er et pensionsselskab eller en kapitalfond, der opkræver en meget høj husleje, det spiller selvsagt ikke den store rolle for den enkelte lejer.

“Vi mangler en “krog” i omkostningerne, altså en sammenhæng imellem udlejers forbedringsudgifter og så den endelige husleje”, udtaler Helene Toxværd, landsformand i LLO. Hun fortsætter: “Dét vil kunne tage toppen af de meget høje huslejer, og hjælpe lejerne, hvis sagerne skal prøves i huslejenævn eller ved domstolene.”

Hvis man læser reaktioner på planerne om at lave regulering for at undgå yderligere spekulativ investeringer i at forøge værdien af boligudlejningsejendomme, så er der mange interessenter der har meget på spil. Kapitalfonde, pensionskasser, ejendomsmæglere m.m.
Ord som "ren gift for markedet"
"Prisfald på 20-30% på boligudlejningsejendomme"
"Pensionsselskaber kalder boligudspil for et skridt bagud"

Det kunne være at samfundet havde bedre af at allokerer pensionsmidler, formue til andet end spekulation i mursten, der indtil videre har vist sig, b.la. andet med § 5. stk 2 i de sidste mange år at have skubbet prisen op på lejeboliger i den private sektor. Lejepriser der er steget med 100% eller mere er ikke uset. Dette kom frem i DR research fokus som man kan se og læse på DR.dk

Nybyggede lejligheder der skyder op som paddehatte, i Nordhavn, Ørestaden, Sydhavn og Valby er generelt dyre både i køb og leje. Leje priserne er ofte på 1600-1800 kroner pr kvadratmeter eller mere for en større lejlighed. Hvis det er en mindre 1V eller 2V så ligger lejen pr kvadratmeter typisk oppe omkring, 1800-2200 kroner eller mere pr kvadratmeter pr år.

Der er ikke mange udover LLO og i dette tilfælde dele af venstrefløjen der forsøger at skabe mere lighed på boligmarkedet.

De lave renter har blandt andet medført, inklusiv en tilflytning fra land mod de større byer med enorme prisstigninger på mursten/bolig, at danskernes har ekstremt høj gæld i forhold til mange andre lande i EU.
Ja bevares så er værdien af pension og aktiver / bolig jo med til at skabe et mere nuanceret billede, men værdien kan jo falde hvis eller når renten igen en dag må til at bevæge sig opad. gælden bliver jo ikke mindre, jo mindre der bliver afdraget.

http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/tema/Sider/Husholdningerne...

Lejere må enten spænde livremmen godt ind, og det dæmper privatforbruget, hvis man skal lægge mellem 50 til 70% af ens disponible indtægt til husleje. Dette skader vel også økonomien på sigt. Hvorfor er der ikke noget samfundsøkonomer der råber op, omkring de skadelige effekter på privatforbruget at flere penge allokeres til husleje, til ejere, investorer, og pensionsopsparer.

Jeg har ikke tal for hvor mange tomme leje lejligheder der står tomme, men et bud i København er mere end 700-800 stykker. Måske er tallet tættere på 2000 tomme lejligheder hvis man søger på lejeboliger.dk

Steffen Gliese, Lasse Glavind og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Det er trist (men i lyset af regeringens farve ikke overraskende) at vi nu har en boligminister med forsvindende lidt indsigt i boligmarkedet, dets love og regler.

"Problemerne" med §5.2 er vildt overdrevet. §5.2 har gjort det muligt at opnå en privat finansieret modernisering af utidssvarende lejligheder - samtidig med, at den sikrede lejere mod fup-moderniseringer og vilkårlige lejestigninger. En §5.2-modernisering kan KUN gennemføres, i en ledig lejlighed (ingen lejere kan tvinges til at flytte) og ALT vedr. moderniseringen og den fremtidige leje skal godkendes af Huslejenævnet inden moderniseringen gennemføres.

Danske pensionskasser har ligesom andre investorer anvendt §5.2, og at en enkelt investor muligvis (MULIGVIS!) har været for "effektiv", burde Bolignævnet kunne håndtere. Det kalder ikke på et lovindgreb.

Overskriften er dybt naiv - lige så naiv som boligministeren.

Ja, man giver andelsboligforeningerne lov til at fastholde en urealistisk høj vurdering efter at §5.2 indgrebet har banket ejendomsværdierne ned med +/- 15%. Men prisen på andelskronen er maksimum for handelsprisen - ikke markedsprisen. Hvis markedsprisen reelt er lavere, må andelshaverne enten sælge til en pris, der ligger under andelskronen (det er sket før i historien) eller konstatere, at deres andelslejlighed er usælgelig!

Uanset andelskronen er der ingen købere, der vil betale mere end markedsprisen - og under alle omstændigheder vil de ikke kunne låne pengene i banken. For banken er nødt til at se på den reelle markedsværdi og ikke en fantasi-andelskrone, når de yder lån til køb af andelslejlighed.

@Krister:
Det kan være fint med selvejende boligforeninger, men selv i sådanne foreninger vil bygningerne stå på vores fælles jord, der med tiden vil blive mere og mere værdifuld.
Foreningerne skal ligesom alle andre betale grundskyld - gerne svarende til jordens årlige brugsværdi.
Ellers gør vi jo foreningerne til beliggenhedsimperier på linie med alle andre ejendomsejere.
Vi er nødt til at behandle jorden anderledes end menneskeskabte kapitalgoder.
Jorden er et fælles livsgrundlag for alle, og dens beliggenhedsværdi skal være fælles ejendom for alle.

Nej, Lars Bækgaard, vi er nødt til at behandle jorden som det, den er: værdiløs eller uvurderlig og derfor reelt at holde udenfor ethvert regnestykke om boligers værdi, bortset måske fra en ren arealpris. Bortset fra landbrugsjord genererer jord ikke værdi, og det eneste, en beskatning af den derfor vil medføre, er, at folk, der tjener mindre, kan tvinges til at flytte - hvor en skat, der baserer sig på egentlige indkomster og formuer, også er en skat, man kan med sin adfærd kan regulere.
I rigtig mange år efterhånden har kræmmere forsøgt at få os til at tro på, at man bliver rigere af handel; men handel omfordeler blot de i forvejen skabte værdier i samfundet eller verden, og den bestemmer alene, hvor meget den, der på den ene eller anden måde har fået adkomst til varerne, kan berige sig med i avance, på bekostning af producenten og aftagerne.

Krister Meyersahm

Lars Bækgaard.

Om ejendomsskat er det min opfattelse at vi bør droppe den for alle, af den grund at alle betaler den, uanset om man ejer eller lejer. Ejendomsskatten indbringer sølle 2% af statens samlede skatter og ingen ville såmænd bemærke hvis man flyttede den til indkomstskatten. Og - tænk hvilket besvær vi undgik med vurderinger, klager og sikke mange penge staten ville spare.

I øvrigt anerkender jeg ikke begrebet; fælles jord. Uden statsbeskyttet ejendomsret til det man har købt, hvad enten det er jord, bygninger, bil, båd møbler og hvad som helst så bryder civilisationen sammen. Ingen gider for alvor løfte en finger for det fællesejede.

@Krister:

Afskaffelse eller nedsættelse af ejendomsskatter er en foræring til alle, der ejer jord / bygninger.
De vil få en arbejdsfri - og i mange tilfælde skattefri - formuegave.
Og alle der betaler indkomstskat vil få en straf i form af højere skat på arbejde.
Vi skal gøre det modsatte - øge grundskylden og nedsætte skatten på arbejde.

Jord er som udgangspunkt fælles, idet den var har længe før menneskene.
Det er udelukkende et politisk valg, at vi har gjort jord til privat ejendom.

Krister Meyersahm

Lars Bækgaard.
Når alle betaler ejendomsskat, hvad enten man er ejer eller lejer og man så nedlægger denne skat og flytter beskatningen til indkomst af arbejde og kapital, så behandles alle samfundsgrupper fuldstændig ens og ingen får en ekstra regning. Du acceptere vel i øvrigt, at ingen kan betale nogen skat uden at have en indkomst og derfor, hvad enten man kan lide det eller ej, så er alle skatter og afgifter: skat af indkomst.

Dette med arbejdsfri fortjeneste er ikke helt korrekt idet alle boligejere betaler en livslang ekstra skat, den såkaldte ejendomsværdiskat, som lejere ikke betaler. Man kunne fjerne denne skat og i stedet indføre en realisationsskat den dag man sælger sin bolig og eventuelt får en fortjeneste.

Jeg vil anbefale at man kigger på denne rapport. Den er interessant fordi den viser udviklingen i prisen på boligudlejningsejendomme i København og Frederiksberg.

Det der er mest slående er at prisen på disse ejendomme ( professionelle transaktions marked ) er 10 doblet siden 1992. De var altså ikke interessante for markedet før Paragraf 5.stk. 2 kom i 1996. Derefter bliver de interessante for investorer og pensionskasser- især de senere 6-7 år hvor København vokser og hvor ejerlejlighedspriserne stiger, er priserne vokser markant.

Private nybyggede lejeboliger er ikke underlagt regulering. hvis de er bygget efter 1992.
Og derfor kan huslejen sættes til priser som aldrig er set højere i København.

Deregulering, høje grundpriser, lave renter, QE (skabelsen af flere penge) er alt sammen med til at priserne er gået amok i København.

https://www.bvc.dk/faglige-udgivelser/prisudvikling-for-private-udlejnin...

@Steffen:
Der dyrkes meget andet end føde på jorden. Deri dyrkes energi, boliger, forretningsmuligheder osv.
Spekulanterne ved, at jorden er nødvendig for al menneskelig aktivitet. De spekulerer i og tjener på forventningen om jordens fremtidige værdi.
Konsekvensen af, at jorden og dens værdi er privatejet, er ulighed og kriser.