Leder

Coop er med sin grønne plan langt foran regeringen og folketinget

Coop har lanceret, hvad dagligvarevirksomheden selv kalder ’verdens måske mest ambitiøse klimaplan’. Den går blandt andet ud på at opfordre forbrugerne til at købe mere klimavenligt og nedbringe CO2-udledningen både fra Coops egen drift, men også for koncernens leverandører i ind- og udland
Coop vil bruge langt over en milliard kr. på at omstille dagligvarevirksomheden med, hvad de selv kalder 'verdens måske mest ambitiøse klimaplan'.

Coop vil bruge langt over en milliard kr. på at omstille dagligvarevirksomheden med, hvad de selv kalder 'verdens måske mest ambitiøse klimaplan'.

Miriam Dalsgaard

5. december 2019

For knap hundrede år siden var der et lille dansk revyselskab, som gjorde op med den tids overdådige, tomme udstyrsstykker. Selskabet satsede på enkelhed og skarphed, kaldte sig Cooptimisterne og spredte netop det: Optimisme og håb hos sit publikum i en tid med den økonomiske krises mørke truende forude.

Ude på Roskildevej i Albertslund, hos Coop, er de ikke revykunstnere. Men de har skrevet en drejebog egnet til at skabe fælles optimisme i en tid præget af tilbagevendende meldinger om klima- og miljømæssigt mørke forude. Coop har lanceret, hvad dagligvarevirksomheden selv kalder ’verdens måske mest ambitiøse klimaplan’.

Om bare fem år, i 2025, skal CO2-udledningerne fra Coops drift være reduceret med 75 pct. – altså både mere og hurtigere end det nationale 70-procentsmål for 2030. I 2030 – to årtier før Danmark som helhed – skal Coop faktisk være direkte klimapositiv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Lars Koch
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Anders Graae
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels Møller Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Alvin Jensen
Ejvind Larsen, Lars Koch, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Anders Graae, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Møller Jensen, Lise Lotte Rahbek og Alvin Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det manglede da bare. Og selvfølgelig bør Bevægelsen arbejde sammen internationalt om at komme i front - samt benytte sin særstatus som non-profit organisation til at tilbyde de samme varer til en betydeligt lavere pris, end de kommercielle supermarkeder kan.

Estermarie Mandelquist, Flemming Berger, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger, Torben K L Jensen, Tommy Clausen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

ja, omstilling skal komme nedefra, 1%-erne og politikerne gør alt, alt for lidt af frygt for at miste konkurrenceevne.

Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Jan Weber Fritsbøger og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Desværre igen et eksempel på, hvordan virksomheder benytter den grønne retorik i forbrugerkampen uden nogen reel dokumentation og praksis. Jeg kan igen og igen konstatere, at Brugsen sælger varer, der selvom de også produceres i DK, bliver indkøbt og transporteret fra fjerne egne. Jeg ser fx. havregryn fra Lithauen og flertallet af grøntsager fra Polen, Sydafrika og Latinamerika. Kigger jeg på kødudvalget i Coop, ja så er køerne måske nok opdrættet i DK, men derefter er det døde kød transporteret og slagtet / opskåret i fx. Tyskland. Mon sådanne transport- CO2 udledninger er medregnet i det glade budskab?
"

Christel Gruner-Olesen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

Lise Forman, du foretrækker altså virksomheder som alene forsøger at fremstå seriøse, og anerkender ikke at coop i stedet faktisk forsøger at være seriøse,
for coops tiltag handler om praksis og coop går i forvejen på mange områder,
at der stadig er plads til forbedringer bør vel ikke gøre at de gode tiltag er uden værdi,
som jeg ser det handler det om at man er nødt til at sælge det som efterspørges, hvilket bla vil sige det som kan sælges billigt, og derfor vil der være varer fra andre lande,
når kød transporteres til Tyskland for slagtning er det jo heller ikke besluttet i coop men hos underleverandører, husk at for at kunne påvirke markedet positivt skal man have kunder, så måske skulle du bebrejde dig selv at du køber kød som er slagtet i Tyskland,
jeg vælger ikke det billigste men det er fordi øko smager bedre, og det samme gør velfærdskød, prøv at smage "bornholmergrisen" som coop sælger, det er en seriøs vare slagtet tæt på gården og smager langt bedre end industrigrise, og koster kun lidt mere,
man kan være seriøs i sine indkøb når man handler i coop, fordi coop er seriøse og tilbyder muligheden som de eneste,
andre kæder efterligner coop men halvhjertet, coop indførte et velfærdsmærke som gav mening, det fik hurtigt konkurrence af et useriøst mærke som skilter velfærd uden reelle velfærdsforbedringer på laveste trin,
desværre blev det useriøse valgt af de fleste butikker, for det gav dem det de søgte, nemlig en facade som simulerer seriøsitet, ingen nævnt, ingen glemt.
så du tager fejl lise coop er mere seriøse end du tror, og de er de eneste som reelt er seriøse.

Estermarie Mandelquist, Ejvind Larsen, Karsten Lundsby, Carsten Munk, Søren Cramer Nielsen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Det er fuldstændigt hip som hap om det hellige økologiske oksekød er transporteret 5 gange på tværs af Europa på lastbil i forhold til klimabelastning. Kødet kunne faktisk flyve en gang til Italien og retur og produktionsbelastningen ville stadig være flere gange større end transportbelastningen. Og flyvning belaster enormt. Fordi arealforbruget til produktionen lægger beslag på jord som kunne anvendes til skov.

Concito angiver den samlede klimabelastning fra 1 kg oksekød til 188kg co2e. Det svarer til en smartphone. Eller 400 kg kartofler.

Lise du havde mulighed for at sætte dit grønne fingeraftryk hvis du altså er medlem.
Planen er udarbejdet over de seneste seks måneder, hvor både klima-eksperter og Coops 1,8 million medlemmer som noget nyt, er blevet hørt om, hvad planen skulle indeholde.

Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Karsten Lundsby, Søren Bro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Nu må jeg læse, hvad de skriver om deres plan, men det er ikke meget mere end en uge side3n, at *jeg* skrev til dem, at de var gået bagud af dansen med det økologiske udvalg, og at jeg var gået over til at handle i Netto.
Jeg vil meget hellere købe ind i den lokale Fakta, jeg er medlem af coop, og støtter andelstanken, om end det kan være svært rigtigt at føle sig som en del af supermarkedskæden coop.

Min tillid bliver heller ikke større af, at man skal acceptere 6 reklametrackere for at komme til deres website. Men lad os nu se.