Leder

Finansloven: Små grønne skridt fremad er ikke nok. Vi kommer længere og længere fra målet

Selv en grøn finanslov er slet ikke nok. Vi bevæger os stadig den forkerte vej. Nu glæder vi os til klimaloven og klimahandlingsplanen
Finansloven for 2020 er blevet bedre end det udspil, som Socialdemokratiet lagde frem i begyndelsen af efteråret, skriver Rune Lykkeberg i dagens leder. Danmarks Naturfredningsforening kalder den for »en af de grønneste finanslove nogensinde«. 

Finansloven for 2020 er blevet bedre end det udspil, som Socialdemokratiet lagde frem i begyndelsen af efteråret, skriver Rune Lykkeberg i dagens leder. Danmarks Naturfredningsforening kalder den for »en af de grønneste finanslove nogensinde«. 

Martin Fyhn Lykke Lladó

4. december 2019

Vi er i en undtagelsestilstand. For en uge siden vedtog Europa-Parlamentet med stort flertal og stående bifald en resolution, som erklærede, at klimaforandringerne er at betragte som en »undtagelsestilstand«.

Den politiske normaltilstand er i dag en slags rullende fortov, som bevæger os mod uoverskuelige klimaforandringer med uforudsigelige konsekvenser for vores natur og samfund. Og sådan vil det angiveligt fortsætte, hvis vi bliver ved med at føre politik, som vi plejer.

Sædvanligvis forestiller vi os en undtagelsestilstand som midlertidig. Som noget, der bliver erklæret under særlige omstændigheder og derefter ophævet igen. Men denne undtagelsestilstand forekommer permanent. Den er det nye vilkår, som vores politik, erhvervsliv, foreninger og andre aktører skal tage højde for.

Heldigvis har den nye regering gjort den grønne omstilling til sit prestigeprojekt og sat historiske høje reduktionsmål. Og heldigvis har oppositionen fra Venstre til Dansk Folkeparti hævet sig over den politiske kamp på dette felt og gjort reduktionsmålene til en fælles målsætning for Folketinget.

Dansk politik er i bevægelse. 

Stor politisk begivenhed 

I den kontekst er den socialdemokratiske etpartiregerings første finanslov en stor politisk begivenhed. Det er nu, de sammen med støttepartierne Enhedslisten, De Radikale og SF skal demonstrere, at de er i stand til at tage de politiske konsekvenser af deres store ord. Og den finanslov, som blev præsenteret sent tirsdag, er vitterligt et fremskridt for den grønne omstilling i Danmark.

Regeringen, støttepartierne og Alternativet er blevet enige om at oprette »Danmarks Grønne Fremtidsfond«, som skal sikre investeringer i »grønne løsninger og teknologier«, der kan modvirke klimaforandringerne. Staten giver gennem fonden kreditter for 25 milliarder kroner til projekter, der skal fungere på markedsvilkår og forventes at give afkast. Det er ikke bistand, men støtte gennem lån, som skal tilbagebetales.

Regeringen har desuden afsat 200 millioner kroner om året de næste ti år til udtagning af landbrugsjord, og de har annulleret den afgiftsstigning på elbiler, som ellers var planlagt i 2020. Og så er der afsat 100 millioner til oprettelse af en skovfond, hvor den inviterer erhvervsliv, civilsamfundet og kommuner til at gå sammen om at rejse skove og udtage mere landbrugsjord.

Afgiften på plastikposer og engangsservice tredobles med denne finanslov. Endelig har regeringen, støttepartierne og Alternativet afsat 150 millioner kroner til international klimabistand, som vel at mærke ikke tages fra den bestående udviklingsbistand.

I et klimaperspektiv er finansloven langt bedre end alle Løkke-regeringernes finanslove. Udtagning af landbrugsjord er et eksempel på noget, som de grønne organisationer længe har efterlyst, og som nu bliver gennemført.

Finanslov bedre end udspillet

Finansloven for 2020 er også blevet bedre end det udspil, som Socialdemokratiet lagde frem i begyndelsen af efteråret, og den modtages med begejstring af grønne organisationer. Danmarks Naturfredningsforening kalder den for »en af de grønneste finanslove nogensinde«, og Claus Ekman, direktør i Rådet for Grøn Omstilling, siger i dagens Information, at »regeringen og støttepartierne har vist, at de er mere grønne, end vi har set i mange år«.

Det er opmuntrende. For isoleret betragtet er finansloven 2020 et skridt fremad i dansk klimapolitik.

Men vi kan ikke isolere dansk politik fra de accelererende klimaforandringer, som finder sted omkring os og har udløst undtagelsestilstanden. Verden står ikke stille, mens vi forbereder os på at blive klar til den grønne omstilling.

Glædestrålende meddelte De Radikales leder Morten Østergaard, at denne finanslov skulle reducere vores CO2-udledning med én procent næste år. Men det kræver groft sagt en reducering af vores udledninger på cirka 3,5 procent om året i gennemsnit, hvis vi skal nå vores målsætning om 70-procentsreduktion i 2030.

Finansloven 2020 udstiller således, hvor langt der er mellem det, som vores grønne flertal efter ugers anstrengelser og hårdt pres kan opnå, og det, som vi i fællesskab skal opnå, hvis vi vil leve op til vores eget mål. Vi befinder os som sagt på et rullende fortov den forkerte vej.

Og den finanslov, der i normaltilstanden ville være skridt i den rigtige retning, bevæger os i undtagelsestilstanden længere og længere fra det, vi ved, vi skal gøre. 

Finansloven er dog ikke regeringens definitive klimapolitik. Den kommer først med klimaloven og klimahandlingsplanen, og vi glæder os til at se, hvordan regeringen her én gang for alle vil vise, hvordan vi møder undtagelsestilstandens radikalitet med en radikal grøn omstilling.

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer finansloven for 2020 flankeret af Enhedslistens Pernille Skipper (t.h.) samt SF's Pia Olsen Dyhr og den radikale leder Morten Østergaard (t.v.).
Læs også
Det haster med den grønne omstilling, og dette valg er helt afgørende for dansk klimapolitik. Det er nu, vi skal rykke, hvis vi vil tilbageerobre pladsen som grønt foregangsland, og det er nu, vi skal ændre kurs for at nå vores klimamål. Og historien viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilken side af folketingssalen der sætter de klimapolitiske ambitioner
Læs også
Der er flere grønne fremskridt i den finanslov, som regeringen præsenterede mandag aften. Men det er blot små skridt i forhold til den omstilling, der er brug for. Det øger presset på den kommende klimahandlingsplan. Samtidig lever finansloven ikke op til Danmarks globale forpligtelser for klimabistand, lyder kritikken fra grønne organisationer
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Søren Kramer
  • Eva Schwanenflügel
  • Carsten Munk
  • Karsten Nielsen
  • Christian Skoubye
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Anker Heegaard
  • Ejvind Larsen
Katrine Damm, Søren Kramer, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Karsten Nielsen, Christian Skoubye, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Anker Heegaard og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

For aller første gang i menneskelighedens historie sidder hele menneskeligheden i samme båd. Uden undtagelse. Rig, fattig, venstre , højre, race, religion, værdier, magt, afmagt. Alt smelter sammen. Intet har længere nogen betydning. Alle opnåede resultater er reduceret til intet. Vi som gik og troede vi var centrum af universet har gennem vores uigenkaldelige handlinger reduceret hos til intet.

En uigenkaldelig imbecil proces er ved at blive sat igang.

Søs Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Leo Nygaard, Anker Heegaard, Karsten Nielsen, Ete Forchhammer , Christian Skoubye og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Det er bestemt en glædelig ting, når der opstår enighed om at prioritere klimapolitikken i den nye finanslov.
Det er ydermere lykkedes sideløbende med finanslovsarbejdet, at skabe opbakning til et klimafokus fra dele af erhvervslivet. Hatten af for det, for det er nødvendigt.
Så er der kun opbakningen fra den væsentligste del, som vi alle er en del af, nemlig befolkningen.
Når jeg lytter til folk i kantinen, i toget, på caféen i familien og andre steder, så er der en kæmpe opgave at løfte.
For at de gode politiske vinde kan fylde de klimapolitiske sejl, så må der gøres en jætteindsats for at få familien Danmark til at tage ansvar for vores måde at leve på.
Den fælles ændring i levevis skal tage udspring i det enkelte menneske.
Her kunne fagbevægelsen gøre en stor forskel med deres netværk og kontakter både til befolkningen og til samfundets administration.
Hvor meget hører vi om fagbevægelsens engagement i klimapolitikken? Er det ikke meningen, at de skal sikre gode leveforhold for deres medlemmer, både de nuværende og de fremtidige?
Selvfølgelig skal vi glæde os over, at der nu er politisk vilje til at gøre noget ….. der mangler bare, at nogen begynder at gøre det. Der gælder for politikerne, erhvervslivet, finanssektoren, fagbevægelsen og ikke mindst ….. den almindelige borger.

Søs Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Ete Forchhammer , Bjarne Bisgaard Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nej, det er ikke tilstrækkeligt.

Da jeg tog kørekort for mange år siden lød parolen, at man i en akut situation ikke skal bremse og dreje samtidig. Først bremse, så dreje. Eller omvendt.
Vi har brug for en regering, et erhvervsliv og en befolkning, som ikke også i befippelsen jokker på speederen.

Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

17 parkeringshuse, med ladestandere på øverste etage - det er målet i "fremtidens forstad". For folk har jo så mange biler.. og det skal "folk" sandelig fortsætte med at skulle kunne ha'... også som naboer til en togstation.
Budskabet om Undtagelsestilstanden er vist ikke nået til kommunalpolitikerne, de der burde gå foran og insistere på nødvendige omstillinger.
Sker det af frygt for misteltenen der ikke blev taget i ed? Eller værre endnu, af deres egen overbevisning?

Billedet af det danske narreværk er Morten Østergårds glæde.
Det går "fremad", mens det går tilbage.
1/1000 del af udledningen i verden hedder Danmark. Den reduceres med 1 % næste år, og næste år.... ? Globalt 1/1000000 på et år !
Hvad gør alle de andre.
Det er verden, der er i undtagelsestilstand. Det fatter politikerne ikke.

Småjusteringer nytter intet. Der skal en helt nye økonomiske virkemidler til - også i Danmark.
Stop med at skyde elefanter med slangebøsse.

Det taler sit tydelige sprog. 1% hvem skal levere de manglende 2.5%.
Det er på tide at fortælle befolkningen, at jo der ude i fremtiden er der måske mulige løsninger, men de er ikke lige om hjørnet og vi har meget travlt. Samtidig kommer energiforbruget i forbindelse med fremstilling, anlæg og drift af ny teknologi i omstillingsprocessen til at koste ekstra udledninger af CO2 - det klares endnu ikke af sol og vind. Det er derfor vigtigt at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Vi kan ikke låne af fremtidige CO2 reduktioner. Og det gør ikke noget at vi bliver en smule forskrækkede. Hovedparten sover tornerosesøvn.
Men det kræver at politikerne holder op med at opfordre til hjernedødt vækst og forbrug. Det er ikke lige gyldigt hvad vi forbruger, hvor meget vi forbruger og heller ikke hvordan vi transporterer os rundt på kloden.

Søs Jensen, Eva Schwanenflügel og Jens Larsen anbefalede denne kommentar

Er der noget der bekymrer folk så er det deres kæreste eje - bilen. Det ved politikerne godt, derfor fylder de skide el-biler alt for meget. Den kollektive trafik hører man så godt som intet om - og når vi hører om det er det som regel negativt - ikke til tiden og pendlerproblemer. Det har altid været en halvhjertet sag. Det burde de måske revidere på.

Toppen af verdens udledere er Kina, USA, EU samlet, Indien, Rusland, Japan er de største udledere, i nævnte rækkefølge, og ialt 2/3 af hele verdens.(2018)
Bare for at få størrelser på,når nogen siger, "vi" har et mål, som der rappes om i den hjemlige andegård.

@Leo. Det er ikke grænsekontrol og landenavne i atmosfæren. Det er nonsens. Skal Danmark belaste som Indien eller hvad? Det afgørende for landene er hvad den gennemsnitlige person udleder. Og her er kineserne faktisk på højde med europæerne. Så de er såmænd løbet tør for undskyldninger.

Rigtigt, Søren - vi er alle i samme båd.
Selvfølgelig er der forskel på evner og vilje i relation til befolkningstal og nuværende udledning pr person. Men det er den samlede indsats, der tæller.
Når USA så på forhånd melder fra, er den gal - indtil de skifter holdning - post Trump.

Mit ærinde er at sætte proportion i den dobbelt moralske debat her i det lille land.

Holger Skjerning

Enig med Leo Nygaard! - Meget få har fattet, hvor stort problemet er.
Med fare for at gentage mig selv, så vil jeg kopiere bagsiden af REO's pjece: Drivhuseffekten", som jeg udarbejdede for REO i 1992:
Der kan man læse 7 anbefalinger imod klimaændringerne:
1. Vi skal bremse befolkningstilvæksten.
2. Udnytte energien mere effektivt.
3. Erstatte mest muligt fossilt brændsel med kernekraft.
4. Standse de tropiske skovrydninger.
5. udnytte mest mulig vandkraft.
6. supplere med vedvarende energi.
7. Endelig kan det blive nødvendigt at ændre vaner og holdninger, f.eks. begrænse flytrafikken, bilkørsel, komfort, osv.
Nu, 27 år senere, ville jeg have tilføjet: plus masser af elbiler og varmepumper.
Pjecen (12 sider) blev sendt til politikere, journalister og en del skoler. - Vi har stadig nogle eksemplarer på lager!

Søs Jensen, Leo Nygaard og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar

Holger Skjerning - Hvad mener du om tankerne om at indrette skattesystemet efter naturen og resurserne, ved at forbrugs- jord- og finansbeskatte istedet for skat på arbejde ?
Jeg behøver vel ikke at beskrive nærmere.

Morten P. Nielsen

Det bliver ikke muligt at bremse klimaudviklingen med mindre vi afvikler kapitalismen. Så simpelt er det.

Kapitalismens etos er belønningen af de, der er bedst til at skabe arbejdsfri indtægt ved at anvende kapital til at skalere udnyttelsen af naturressourcer og menneskelige ressourcer. Vækst er en forudsætning i det kapitalistiske paradigme. Og de, eksponentielt voksende, negative effekter er direkte aflæselige i skaderne på vores klima.

Der ikke er noget realistisk alternativ til "kapitalismen".
Derimod kan og skal den styres i borgernes og samfundets interesse.

1. betingelse er, at natur resourcerne i Danmark i bred forstand skal tilhøre alle danskere.
2. betingelse er, spekulation i fastejendom og finanser beskattes.(jordleje)
3. betingelse er, at grænseoverskridende (kriminel) aktivitet forhindres. Vi skal være herre i eget hus.
(se 20.58)
Fælles for det hele er, at staten får orden i tingene og ikke lader sig snyde og bedrage.
Desværre har dette lange udsigter med nutidens politikere.