Leder

Her er et grotesk argument for mere overvågning – og det kommer fra justitsministeren

Regeringen har bebudet en massiv udvidelse af overvågningen i det offentlige rum. Der er dog ingen grund til bekymring. Efter et længere ræsonnement er Nick Hækkerup nemlig nået frem til den konklusion, at mere overvågning fører til mere frihed
Nick Hækkerup forsøgte med et temmelig tvivlsomt ræsonnement at argumentere for, at mere overvågning fører til mere frihed, skriver Anton Geist på lederplads.

Nick Hækkerup forsøgte med et temmelig tvivlsomt ræsonnement at argumentere for, at mere overvågning fører til mere frihed, skriver Anton Geist på lederplads.

Finn Frandsen

Indland
10. december 2019

Fredag i sidste uge fik justitsminister Nick Hækkerup rodet sig ud i en øvelse i logisk deduktion af temmelig tvivlsom karakter. Han var indkaldt af Alternativet til en forespørgselsdebat i Folketinget om øget overvågning.

Baggrunden var regeringens planer om at udvide overvågningen i det offentlige rum med blandt andet kameraer. Alternativets ordfører påpegede, at masseovervågning er et indgreb i borgernes frihedsrettigheder. Men, forklarede justitsministeren, faktisk øger overvågning friheden.

Han begav sig ud i følgende ræsonnement:

Hvis politikerne besluttede at lovliggøre voldtægt og drab, så ville det gå ud over trygheden i samfundet. »Det er jo logisk,« konstaterede ministeren og tog sig til hovedet. »Og hvis vi ødelægger trygheden i samfundet, så ødelægger vi friheden i samfundet.«

Det kan han jo have ret i, og der er da heldigvis heller ingen medlemmer af Folketinget, som plæderer for en afkriminalisering af voldtægt og drab. Men efter at have etableret denne præmis om en sammenhæng mellem tryghed og frihed gik Nick Hækkerup et skridt videre og nåede frem til sin egentlige pointe:

»Hvis man siger, dét er rigtigt, så følger det logisk heraf, at med overvågning stiger friheden,« konkluderede ministeren og gentog med eftertryk: »Med overvågning stiger friheden.«

Friheden trives i overvågningsstaten

Hvis man skal følge det argument, må friheden trives i den totale overvågningsstat. Det er selvfølgelig en grotesk påstand. Og derfor blev justitsministerens følgeslutning også kritiseret og gjort grundigt til grin på sociale medier.

Retfærdigvis skal det siges, at Nick Hækkerup forekom mindre rabiat i resten af debatten. Blandt andet fastslog han, at der findes både »god og dårlig overvågning«. Og forhåbentlig var hans hensigt at argumentere for, at en vis grad af overvågning kan øge trygheden og dermed friheden – underforstået, at overvågningen kan nå et punkt, hvor den kammer over og kommer til at indskrænke friheden.

Men det er alligevel svært helt at løsrive sig fra mistanken om, at justitsministeren og regeringen ikke tager den fare alvorligt, at masseovervågning vitterligt kan gå ud over borgernes frihed.

På et tidspunkt, hvor kriminaliteten i samfundet er faldende, vil de med Mette Frederiksens ord øge overvågningen »massivt«. Uden at de er kommet med gode, saglige argumenter for nødvendigheden af det.

Det er næsten, som om de selv troede på, at intet ondt, men kun frihed følger af overvågning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne-Marie Krogsbøll

Tak for links, Thomas Tanghus - vil kigge på dem.

@Leo Nygaard (og andre tilhængere af øget overvågning), den om sig gribende og voldsomt øgede overvågning er reelt udtryk for, at staten anser alle for potentielle forbrydere. Og det endda i en tid, hvor kriminaliteten er stærkt aftagende. De kriminelle er en mikroskopisk og vigende minoritet!

Mette Frederiksen taler så meget om tillid, mest om at vi skal have tillid til myndighederne - men måske var det på tide, at staten og myndighederne i det hele taget viste tillid til danskerne!

Hvordan skal jeg kunne have tillid til en stat, som øjensynlig ikke har tillid til mig? Hvorfor skal lovlydige borgere leve med, at staten anser dem for potentielle forbrydere? Hvis ikke staten (Mette Frederiksen) havde det synspunkt, ville det jo være unødvendigt med stigende overvågning.

Det gamle synspunkt "hvis man ikke har noget at skjule, kan man ikke være imod overvågning" bær vendes om til "hvorfor skal lovlydige borgere behandles som om, de var forbrydere".

Ole Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Svendsen, Anne-Marie Krogsbøll, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Data registre, overvågning mm, er lige som krudt og kugler, hjulet, bilen og cyklen, kommet for at blive.
Udfordringen, er at få styr på brugen af data, registrering, samkøring, brug af disse data.

Konstruktivt, at beskæftige sig med at stille forslag til kontrol af indsamling, brug af data.
Baseret på folkelige, demokratiske organer; det bliver ikke nemt, men er for mig det eneste realistiske alternativ til maskinstorm og vindmøllekamp.

Det nytter ikke at råbe: 1984, diktatur, overvågnings kapitalisme
Kun konstruktive forslag kan tøjle og tæmme data overvågning.

@Leo Nygaard, "målrettet overvågning"?

Mette F har talt om "massiv, vidt udbredt overvågning" - er det "målrettet"? Hvad er "målrettet overvågning" i det hele taget? At politiet kun overvåger kriminelle? Hahaha. Det findes ikke "målrettet overvågning"!

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Gerd Kreft:

Retten til privatliv er faktisk en af FN's menneskerettigheder....Så nu har vi lige afskaffet en menneskerettighed? Det er kun totalitære samfund, der gør den slags.

Ole Svendsen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@Leo Nygaard, nej - naturligvis støtter jeg ikke narkohandel, bandekrig, røverier og vold i nattelivet. Der gives bare ikke ét eksempel på, at politiet har kunnet opklare sådanne forbrydelser grundet videoovervågning. Hvis sådanne eksempler havde kunne fremvises, så havde politiet utvivlsomt gjort et stort nummer ud af det.

Synes du, at Sovjetunionen og DDR grundet deres massive overvågning var efterstræbelsesværdige samfund? Nok ikke. Så lad være med at påstå, at jeg går ind for at støtte forbrydere - hvilket jeg selvsagt ikke gør!

1.3 mill. kameraer til hvilken pris?
Hvilken leverandør?

Sættes der kameraer op, blot som undskyldning for at give leverandørne vores skattekroner?

@Leo Nygaard, ja, naturligvis er der forskel! Men jeg har ikke lyst til, at Danmark bliver en overvågningsstat, hvor myndighederne behandler samtlige borgere som om, de var potentielle kriminelle (som i Sovjet og DDR).

Så er det måske enkelte ud af den kriminelle minoritet, der undslipper deres fortjente straf. Men: so be it. Frihed og tillid har en pris. Hvis vi og staten ikke er villige til at betale en
pris for frihed og tillid, så får vi den ikke!

Hvis ikke staten har så meget tillid til 99,9999% af befolkningen, at den er villig til at behandle alle 100% som ordentlige mennesker, og hvis ikke staten har mere respekt for de 99,9999% lovlydige end iver for - måske - at få fat i nogle af de 0,0001%, der er kriminelle - så er det sgu en ulækker stat, intet menneske kan have hverken respekt for eller tillid til. Sådan et sted skal jeg ikke leve - og mine børn og børnebørn skal ikke vokse op i sådan en stat.

Og ja, @Leo Nygaard, jeg lever fint med risikoen for at få øretæver på et natværtshus eller blive sprængt i stumper af en formørket tåbe på Nørreport Station. De risici er så mikro-mikroskopisk minimale, at risikoen for at få en tagsten i hovedet er langt-langt større - og på trods af det, går jeg ikke rundt med hjelm på gaden. Gør du? Nej, du behøver ikke svare - jeg kender svaret. For hvis du svarede "ja", havde du såmænd nok været spærret inden på en galeanstalt uden adgang til at skrive kommentarer her.

Sider