Leder

Måske kan erhvervsskolernes problem løses med en fælles indgang til ungdomsuddannelserne

Kommunernes forslag om en fælles indgang til ungdomsuddannelserne er tiltrængt, for det kan måske få politikernes øjne op for, at karakterkrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse og i gymnasiet ikke for alvor ændrer på problemet: At for få unge vælger erhvervsuddannelserne
KL foreslår et seks måneders grundforløb som fælles indgang til ungdomsuddannelserne. Et forslag som er kærkomment og også falder i god jord hos børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil. Billedet er fra den 5. april 2017, hvor Naturvidenskabernes Hus afholdte "Kloge Hænder".

KL foreslår et seks måneders grundforløb som fælles indgang til ungdomsuddannelserne. Et forslag som er kærkomment og også falder i god jord hos børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil. Billedet er fra den 5. april 2017, hvor Naturvidenskabernes Hus afholdte "Kloge Hænder".

Morten Dueholm

Indland
19. december 2019

Der er allerede mangel på faglærte, og i de kommende år vil de danske virksomheder komme til at mangle endnu flere.

Men trods reformer, praktikpladsløfter og kampagner for at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelser, så er det stadig kun cirka 20 procent af en årgang, der går den praktiske vej.

Derfor er det tiltrængt, når Kommunernes Landsforening (KL) foreslår en fælles indgang på alle ungdomsuddannelser.

Et fælles grundforløb for alle unge, der skal i gang med en ungdomsuddannelse, ville løse noget af det, som er erhvervsuddannelsernes hovedproblem.

Når de 15-16-årige i 9.-10. klasse skal vælge ungdomsuddannelse, så ved de færreste af dem jo, om de vil være tømrere, skolelærere eller ingeniører. Derfor vælger de gymnasiet ligesom langt flertallet af deres klassekammerater, for her behøver de ikke vælge en specifik karrierevej.

Halvdelen af de norske unge vælger erhvervsuddannelserne, og en af årsagerne er netop et fælles grundforløb på to år.

Kærkomment forslag

KL foreslår et seks måneders grundforløb, og spørgsmålet er, om det er nok til at modne de unge til at vælge anderledes, end de gør i dag.

Men KL’s forslag er inde på noget af det rigtige. For en fælles indgang og mere fleksible uddannelsesinstitutioner, som KL også foreslår, vil kunne løse et problem – ikke bare for erhvervsskolerne, men også gymnasierne, hvor en stor gruppe elever kæmper med det boglige.

Når ca. 13 procent af studenterne fra hf og gymnasiet efterfølgende vælger en erhvervsuddannelse, siger det også noget om, at vores ungdomsuddannelsessystem ikke er rigtigt skruet sammen. 

Derudover er der de mere end 45.000 15-24-årige, der sidste år hverken var i gang med en uddannelse eller i arbejde. Så der er behov for nytænkning, så vi ikke hægter så mange unge af i svinget eller forsinker dem i et måske forældet ungdomsuddannelsessystem, når samfundet samtidig står og mangler ikke bare faglærte, men også lærere, pædagoger og sygeplejersker.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kalder da også i Politiken KL’s forslag befriende og lover, at der skal sættes gang i en mere grundlæggende diskussion af vores ungdomsuddannelsessystem.

Eksperter påpeger, at der er behov for en større gennemgang af ungdomsuddannelserne.

Uanset hvad, så er KL’s forslag kærkomment, for det kan måske få politikernes øjne op for, at der skal mere til end karakterkrav på erhvervsskolerne og i gymnasiet, hvis vi for alvor skal have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Efter min mening går det forslag helt galt i byen, fordi det adresserer problemet på et alt for sent tidspunkt. Den rigtige løsning er at gøre noget ved det faktum, at folkeskolen er blevet så urimeligt bogligt. Hvis vi skal få flere til at vælge håndværkervejen, så skal de allerede i folkeskolen opleve, at håndværk er en værdifuld ting. Af lærere, som har erfaring og respekt for håndværk.

Allersenest skulle man gøre noget i udskolingen, hvor man måske skulle lade folk komme i erhvervspraktik igen.

Når jeg tænker tilbage til dengang jeg selv gik på basisåret på jern/metal, så var det at slippe for de boglige fag virkelig vigtigt for rigtig mange af mine kammerater. Det vil ikke hjælpe dem, hvis de skal bruge (endnu mere) tid på en masse boglige fag.

En anden vej at gå er måske også at gøre det nemmere for folk at skifte spor, både for unge og ældre, så man ikke er låst fast bare fordi man har truffet et bestemt valg i teenage-årene.

Jens Flø, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Carsten Munk og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar