Leder

Rune Lykkeberg: Med borgertinget får vi mulighed for et grønt nybrud i det danske folkestyre

Klimaloven lover os et borgerting på klimaområdet. Hvis det bliver gjort rigtigt og offensivt, kan det blive begyndelsen på en fornyelse af det danske demokrati og et folkeligt engagement i hele den grønne omstilling
I det kommende klimaborgerting skal medlemmerne udvælges tilfældigt, så de repræsenterer hele befolkningen, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i kølvandet den klimalov, Folketinget vedtog fredag aften. Her er det bekymrede bedsteforældre, der er til rollatordemo for klimaet på Strøget i København i september 2019.

I det kommende klimaborgerting skal medlemmerne udvælges tilfældigt, så de repræsenterer hele befolkningen, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i kølvandet den klimalov, Folketinget vedtog fredag aften. Her er det bekymrede bedsteforældre, der er til rollatordemo for klimaet på Strøget i København i september 2019.

Sigrid Nygaard

9. december 2019

Længe har man kunnet drømme om, at borgerne i Danmark i dag gjorde det samme som folket i en gammel sang af Gasolin.

»En dag tog pokker pludselig ved menneskene. De forlod deres store byer og deres fabrikker og deres flotte biler og gik ud på sletten og sagde: Lad os begyndte helt forfra igen,« synger de i Stakkels Jim fra 1974.

For vi må indse, at de samfund, som har skabt skinnende byer, effektiv produktion og pragtfulde forbrugsobjekter, ikke har været i stand til at forsvare deres eget naturgrundlag. Når det store flertal i dansk politik bakker op om målene i Parisaftalen og erkender, hvor vigtige de er, og vi alligevel er langt fra at leve op til dem, er der noget galt.

Vi har ikke i det danske folkestyre gjort det, som vi ved, vi burde gøre.

Der mangler fælles handlekraft.

Men endelig med aftalen om klimaloven sent fredag aften kan man sige, at politikerne har forladt politik, som vi kender det, og er vendt tilbage til byen med fabrikkerne og bilerne med en ny traktat. Aftalen om klimaloven er indgået med så bredt et flertal, at den binder fremtidens folketing – uanset hvem der vinder de næste valg. 

Den er så ambitiøs i sit mål om reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030, bindende delmål allerede i 2025 og afvisning af uholdbare genveje som kvoteannulleringer, og den er så radikal i sin metode, idet den forpligter den til enhver tid siddende klimaminister til hvert år over for Folketinget at påtage sig ansvaret for at nå målene, at den modtages med jubel af klimaaktivister, grønne organisationer og skolestrejkende unge. De har fået det, de krævede, og som mange troede var uopnåeligt, da de første gang krævede det.

»Nybrud i dansk politik«

Men i sig selv reducerer klimaloven ikke noget. Den er en bred og stærk enighed om at gøre noget, men der er ingen anvisninger til, hvordan det skal gøres. De kommer med klimahandlingsplanen. Og så sidder vi alligevel foreløbig tilbage i byen med vores biler og fabrikker, fanget mellem interesser og hensyn og udsigt til mere afmagt.

Men den situation tager klimaloven højde for. Den rummer nemlig også en virkelig udvidelse af det danske folkestyre: »Aftaleparterne er enige om, at der frem mod den første klimahandlingsplan oprettes et borgerting, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken.«

Klimaloven giver os et borgerting, sådan som Information sammen med forskerne Andreas Mulvad, Christoph Ellersgaard og Anton Grau foreslog på forsiden inden Folketingsvalget. Vi har foreslået borgertinget, som også er blevet anbefalet af den grønne studenterbevægelse, fordi man ved at involvere borgerne nedefra kan give politikere større handlekraft oppefra. Som klimaminister Dan Jørgensen siger i Information:

»Det er et nybrud i dansk politik. Når vi skal lave så stor en omkalfatring af vores land, hvor vi grundlæggende reformerer den måde, vi producerer og forbruger energi på og transporterer os selv på, så er det meget vigtigt, at vi har borgerne med.«

Den almindelige logik er, at man lægger afgifter på den adfærd, som er skadelig, og støtter den adfærd, som man ønsker. Men det har ikke virket på klimaområdet. Vi har set, hvor politisk svært det var at lave en simpel betalingsring, og hvordan selv en regering, der globalt bliver fremhævet som forbilledligt grøn, ikke har formået at indføre blot en beskeden flyafgift.

Forklaringen er ikke bare, at vi mangler politisk lederskab. Det er et systemisk problem i det repræsentative demokrati, at mandatet til lederne ikke er stærkt nok til, at de kan tage noget konkret fra borgerne nu for at opnå noget uvist og abstrakt på lang sigt.

Erfaringen med klimakrisen viser, at det er tid til at eksperimentere med demokratiet. At lave nye forbindelser mellem borgerne og politikere og nye måder at udvikle politik på.

Demokratisk eksperiment 

Eksperimenter vil altid blive afvist af reaktionære, som tror, at det bestående system er historiens endemål. Til det må man svare, at den klimalov, der bliver fejret som et politisk gennembrud, faktisk er resultatet af et demokratisk eksperiment. Den kom nemlig for alvor ind i dansk politik som et såkaldt borgerforslag i januar. Dengang var mange modstandere af ideen om en klimalov og borgerforslaget som eksperiment. I dag er den vedtaget med et historisk bredt flertal, og borgerforslaget er blevet en institution.

Beslutningen om at lave et borgerting er i sig selv ikke så vigtig, som den konkrete beslutning om, hvordan det skal sammensættes, dets opgaver formuleres, og dets mandat bestemmes.

Vores idé til et borgerting var hentet fra Irland, hvor man gennem lodtrækning udvalgte 99 tilfældige borgere. De skal betales for deres indsats, så alle har råd til at deltage. De skal hjælpes af et sekretariat, så de kan indkalde forskere og andre autoriteter til at oplyse dem i høringer. De skal have en klart formuleret opgave, som i Irland var at anvise veje til at blive et nuludledningssamfund i 2050. Det kan også være mere konkrete opgaver, som handler om transport, fødevarer eller produktion.

Der er tre betingelser for, at et borgerting ikke bare bliver til endnu et debatmøde. Der skal for det første være en såkaldt deliberativ proces. Deltagerne skal have tid og mulighed for i fællesskab at tænke over en problematik, så det bliver til en erkendelsesproces. Forskning viser, at de involverede i løbet af denne proces opgiver deres private interesser og anlægger et blik på det bedste for helheden. De bliver dannede som borgere. Og hvis man gør starten og slutningen på processen til offentlige begivenheder, kan man få resten af samfundet til at tænke med.

De skal for det andet være tilfældigt udvalgt, så de repræsenterer hele befolkningen. Ingen grupper skal privilegeres.

De skal for det tredje have et klart formuleret mandat. Vores forslag er, at deres anbefalinger skal sendes til afstemning som beslutningsforslag i Folketinget. Politikerne mister således ikke magt, men kontroversielle spørgsmål bliver hævet over kampen mellem blå og røde, højre og venstre, ’folket’ mod ’eliten’. Det er kort og godt sværere at være imod noget, som kommer fra almindelige borgere, end noget, der kommer fra Socialdemokratiet eller Venstre.

Vores anbefaling er, at det grønne borgerting skal være en permanent institution, som løbende skal forholde sig til forskellige dele af omstilling. Klima er et unikt politisk område, fordi truslen er så omfattende, og fordi afstanden mellem vores fælles vedtagne mål og vores reelle resultater i det bestående system har vist sig så stor.

Men borgernes deltagelse i og opbakning til den grønne omstilling er ikke gjort med at udvælge 99 tilfældige borgere til et nationalt borgerting. Politikerne har med dannelsen af borgertinget muligheden for at indlede en kampagne for at opbygge et folkeligt ejerskab til hele den grønne omstilling. Det er således oplagt at brede modellen ud til samtlige 98 kommuner, hvor den fysiske, nære omstilling skal finde sted.

Det kan blive begyndelsen på et egentligt folkeligt omstillingsprojekt.

Det er ikke så nyt herhjemme, som det måske kan lyde. Vi har tradition for den slags fælles bevægelser. Efter pres fra civilsamfundet fik vi i 1974 en national energioplysningskampagne, som skabte debatter og folkeoplysning vidt og bredt i Danmark, og efter udgivelsen af debatbogen Oprør fra midten i 1978 blev der skabt studiekredse og arbejdsgrupper over hele landet.

Vi har i Danmark en historie for sammen at sætte os ud på det, Gasolin kalder sletten, og tænke over, hvordan vi kan gøre det hele forfra. Vi har gjort det før, og nu skal vi gøre det igen.

Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, sådan som det blev anbefalet af Information under valgkampen. Det fremgår af aftalen om en klimalov. Enormt positivt, at politikerne har mod på at udvide de demokratiske modeller, mener forsker
Læs også
»Når vi skal lave så stor en omkalfatring af vores land, hvor vi grundlæggende reformerer den måde, vi producerer og forbruger energi på og transporterer os selv på, så er det meget vigtigt, at vi har borgerne med,« siger Dan Jørgensen.
Læs også
Serie

Borgerting for klimaet

Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.

I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.

Seneste artikler

  • Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    2. juli 2020
    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
  • Podcast: Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

    21. februar 2020
    Journalist Martine Amalie Krog har forgæves forsøgt at få et konkret svar fra politikere på, hvordan de vil inddrage befolkningen i kampen for klimaet. Til gengæld har Rune Lykkeberg en optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tæsk af de andre demokratiske præsidentkandidater. Lyt med i podcasten Radio Information
  • Forhandlingsnotat fra Dan Jørgensen: Politikere skal ikke tvinges til at behandle borgertings forslag

    20. februar 2020
    Klimaministeren og Folketingets partier er tæt på en aftale om det kommende klimaborgertings udformning, opgaver og arbejdsform. Det bliver op til ministeren at vurdere, om borgertingets konklusioner skal bruges politisk. Det fremgår af forhandlingsudspil før planlagt møde torsdag. For »uambitiøst« og »snævert« siger samfundsforsker
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Steen K Petersen
  • Katrine Damm
  • Kurt Nielsen
  • Kim Øverup
  • Michael Svennevig
  • Poul Erik Riis
  • Ejvind Larsen
  • Dina Hald
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Niels-Simon Larsen
  • Anker Heegaard
Morten Lind, Steen K Petersen, Katrine Damm, Kurt Nielsen, Kim Øverup, Michael Svennevig, Poul Erik Riis, Ejvind Larsen, Dina Hald, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels-Simon Larsen og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

ja, ja, forslagene på borgerforslag.dk havde de gode politikere jo kun en hånlatter tilovers for, så det bliver spændende at se, om et borgerting bliver bedre. Mit bud er, at hvis/når der dukker forslag op, politikerne alligevel ville have igennem, så bliver det med høje trumpettrut fremført som en sejr for borgertinget, resten ryger lukt i skraldespanden.

Susanne Kaspersen, Torben Bruhn Andersen, Mikkel Zess, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Poul Erik Pedersen, Søren Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Er mere tryg ved at folkets stemme kommer til udtryk ved de demonstrationer, der allerede har manifesteret sig angående klimaet.

Mogens Holme, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, jens christian jacobsen, Mikkel Zess, Carsten Wienholtz, Poul Erik Pedersen, Søren Bro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vi har jo ikke oprindelig valgt det repræsentative demokrati, fordi vi vurderede, det var den næstbedste styreform. Men fordi det var den bedste. Fuldtidspolitikere kan sætte sig ordentlig ind i lovgivningen og tage det ansvar på sig, som de er valgt ind til at tage. Også de ubehagelige beslutninger.

Borgertinget er i min optik den bastard, som politikerne skal bruge til at tørre ansvaret af på ift. de ubehagelige beslutninger, som klimapolitikken indtil videre er støvsuget for. Beslutninger der skal tages af "almindelige" mennesker, der ikke har en kinamands chance for at gennemskue den enorme kompleksitet, der er i klima.

Ole jakob Dueholm Bech, jens christian jacobsen og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Poul Erik Pedersen

Jeg kan godt forstå Rune Lykkebergs og Informations begejstring for regeringens forslag, da det jo var Information der introducerede ideen om borgerting. Imidlertid: forslaget om borgertinget peger på et mere grundlæggende element: nemlig at den politiske magt er blevet centraliseret, i kraft af at amterne er blevet nedlagt og erstattet er færre og større regioner og at antallet af kommuner er blevet reduceret.
Det er reformer der er blevet gennemført over en betragtelig periode, faktisk fra 1960-ernes slutning og til i dag. Tendensen har hele tiden haft fællestrækket: færre og større administrative enheder. Det er til stadighed bemærkelsesværdigt, at overvejelserne over de konsekvenser dette har haft for den demokratiske samtale og de demokratiske institutioner ikke rigtigt har haft en særlig stor plads. Set på den baggrund er det jo tankevækkende, at regeringen nu på en eller anden måde forsøger at gå den modsatte vej. Vel ud fra en erkendelse af at borgernes inddragelse er afgørende, hvis dens planer om den grønne omstilling skal lykkes. Et synspunkt det vel egentligt kan være svært at være uenig i - trods de risici som de tidligere kommentarer peger på.
Når det så er sagt: man kunne jo godt spørge sig selv, om ikke den demokratiseringsproces regeringen vil sætte i gang egentligt burde udstrækkes til alle aspekter af borgernes liv? Netop ud fra den opfattelse, at den grønne omstilling er af en så radikal karakter at den vil komme til at influere samtlige aspekter af borgernes liv.
Endvidere set ud fra et demokratisk perspektiv: man kan også spørge, hvorfor det kun er på det klima- og miljøpolitiske område regeringen vil eksperimentere med en ny måde at indrette folkestyret på? Burde ikke samtlige ministeriers ressortområder kunne underlægges en løbende demokratisk debat, der inddrog borgernes synspunkt? - Og ville dette så ikke også være i nøje overensstemmelse med visionen om en demokratisk samfundsdebat, som regeringen jo mener er pinedød nødvendig på kilmaområdet?
Dette vil naturligvis stille spørgsmålstegn ved den måde folkestyret fungerer på i Danmark, men det er vel i den forbindelse værd at minde om at de demokratiske institutioner har undergået forandringer i, stort set, al den tid vi har haft folkestyre. Så folkestyret kan altså være en dynamisk institution, der kan ændres i takt med tiden. Spørgsmålet er om vi ikke står i en situation, hvor en generel revitalisering af det politiske demokrati ville være positivt - både bedømt ud fra de globale udfordringer vi står over for og det engagement de almindelige borgere rent faktisk viser over for disse udfordringer.
Radikale samfundsændringer kræver radikal nytænkning - på alle områder!
mvh. poul.
mvh. poul.

Frank Borchorst, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Det er nødvendigt med et politisk opbrud, og et borgerting kan bane vejen. Det repræsentative demokrati er blevet en holdsport. Har man valgt sit hold, kæmper man for det uanset hvad. Politik er blevet et realityshow.
Samtidig har de, "der vil magten", erobret så mange betydende pladser i det offentlige og private, at man kan skimte et nyt aristokrati. De "der vil magten" kæmper måske nok for vores land, men de kæmper i lige så høj grad for deres familier. Det er meget svært at bryde disse strukture uden ødelæggende revolutioner.
Derfor er lodtrækning et godt middel. Det er en form for konstant minirevolution, der bryder magtens struktur før den når en kronisk tilstand.

Frank Borchorst, Carsten Wienholtz, Steen K Petersen, Rolf Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Politikere er også borgere. Så hvad skulle adskille medlemmerne af et borgerting fra de politikere, de skal give forslag til? Ingenting. Andet end at borgertinget, bestående af ganske få borgere, af mirakuløse årsager skulle vide bedre end politikerne og deres embedsmænd, hvad befolkningen som helhed ønsker. Men et borgerting bliver ikke mere repræsentative end folketinget selv. Til gengæld får folketinget et borgerting at skyde de ubehagelige beslutninger over på - for borgertinget ved jo heller ikke bedre, hvad der er godt for klimaet. Borgertinget er en stråmand, og nogle er ved at blive snydt.

Carsten Wienholtz, Mikkel Zess, Poul Erik Pedersen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar

Rikke Nielsen. Jeg er ikke enig med dig i at et folketing er særligt repræsentativt. Jeg oplever ikke at være godt repræsenteret. Jeg har en grum formodning om, at de socialt højest rangerende klasser er kraftigt overrepræsenteret, så synspunkter der er gængse i Nordsjælland har overvægt på tinget. Jeg jeg har ligeledes en grum formodning om, at økonomiske sværvægtere kan trumfe deres ønsker igennem, ikke altid til fællesskabets bedste.
Hvad forstår du ved en stråmand? Jeg har svært ved at se et borgerting kan være en stråmand. Nogle kunne mene, det er en narresut, men sådan er vi så forskellige.
Et borgerting kan være et godt eksperimentarium for mulige ændringer i vores nuværende styreform.
Du er tilfreds og det er fint, men derfor kan der godt være andre, der ønsker ændringer. Det er vel en del af demokratiet.

Carsten Wienholtz, Steen K Petersen og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Også et Borgerting er, hvad det bliver gjort til. Det sammen gælder et klimadebatforum. Hvis ikke det bliver taget seriøst, falder det sammen, men hvorfor skulle man ikke give det en chance.
Alternativet foreslog indførelse af Borgerforslag med 50.000 underskrifter. Det blev der også set skævt til fra mange kanter. Derefter kom der minsandten 68.000 underskrifter ind på at få en Klimalov. Uha, nu snerpede det til. Og så i sidste uge kom tsunamien 167 stemte for. Til foråret skal det vedtagne så udmøntes, og den grønne regning skrives og vedtages, og så får vi se, hvor stor begejstringen er.
Der er ikke andet at gøre, end følge op skridt for skridt.