Leder

Sundhed er for vigtig til symbolpolitik

Det er for risikabelt at lege sprogpoliti i sundhedsvæsenet, og det er netop det, tolkegebyret gør. Ordningen kunne med rette afskaffes
Ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen viser, at 90 procent af de adspurgte praktiserende læger og 67 procent af de adspurgte hospitalslæger vurderer, at patienter i højere grad bruger deres pårørende til at oversætte, end før tolke-gebyret blev indført.

Ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen viser, at 90 procent af de adspurgte praktiserende læger og 67 procent af de adspurgte hospitalslæger vurderer, at patienter i højere grad bruger deres pårørende til at oversætte, end før tolke-gebyret blev indført.

Ida Guldbæk Arentsen

Indland
20. december 2019

I 2018 indførte den tidligere regering et omstridt gebyr på tolke i sundhedsvæsenet til voksne, der har boet længere end tre år i Danmark. Den underliggende logik var, at det ville give et ekstra incitament til at lære dansk, at man skulle punge ud for at få oversat konsultationen hos lægen. Dengang blev gebyret kritiseret — blandt andet her i Information.

I går kom så en ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen, der giver endnu et argument imod ordningen. Rapporten viser, at 90 procent af de adspurgte praktiserende læger og 67 procent af de adspurgte hospitalslæger vurderer, at patienter i højere grad bruger deres pårørende til at oversætte, end før gebyret blev indført. Det tyder på, at ordningen ikke tjener sit formål — men hvad værre er: Der er alvorlige risici forbundet med, at pårørende skal oversætte lægens diagnoser.

Den første — og måske mest alvorlige — er den åbenlyse risiko for fejlbehandling, der opstår, når pårørende agerer tolk. Man kan ikke være sikker på, at pårørende har de fornødne sproglige kompetencer til at kunne oversætte medicinsk sprog præcist.

Ulighed i sundhedssystem 

Tolkegebyret er med til at skabe ulighed i sundhedssystemet, da det vil være de svagest stillede flygtninge og indvandrere, der vil have sværest ved at betale gebyret. De vil dermed stå i en situation, hvor de må vælge mellem at bruge pårørende som tolk eller undlade at gå til læge.

Et andet problem er, at det selvsagt hæmmer fortroligheden mellem læge og patient, når samtalen skal gå gennem et familiemedlem eller en ven. Det er hverken fair over for patienten eller den pårørende, som i det værst tænkelige tilfælde kan blive sat til at oversætte en kræftdiagnose til et familiemedlem. Derudover er der faren for, at ordningen kan udnyttes til social kontrol, når en pårørende kan vælge, hvilke dele af konsultationen der skal oversættes.

Det var et ønske fra den nuværende S-regeringens støttepartier, at ordningen blev fjernet med finansloven, men Socialdemokratiet har stået fast på at opkræve gebyret. S-regeringen har tidligere kritiseret symbolpolitik på integrationsområdet. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagde den 26. juni til DR, at det er på plads at fjerne det »lag af symbolpolitik«, som den tidligere regering havde efterladt sig. Tolkegebyret er et sådant lag. Og sundhedspolitik er for farligt et område at føre indvandrerpolitisk symbolpolitik på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Mads Thorup Thomsen

Hold nu op med at fastholde flygtninge og indvandrere i offerrollen.

De får gratis læge- og sygehusbehandling - og hvis de efter 3 år ikke kan forstå, hvad der bliver sagt, så er det trist; men jeg vil ikke betale for en tolk.

Jørgen Christian Wind Nielsen

Man kan heller ikke være sikker på, at alle tolkene har de fornødne sproglige kompetencer til at kunne oversætte medicinsk sprog præcist, hvis de ingen formaliseret sprog- og tolkeuddannelse har. Snarere end et krav om certificering bør der stilles et krav om uddannelse. Det er det princip vi bruger i Danmark, uddannelse først, og så certificering. Hvorfor skulle det ikke gælde på tolkeområdet? Og så skal de kvalificerende uddannelsesmuligheder naturligvis være til stede.

jens peter hansen

Det er en interessant problemstilling. Hvor mange tolke har forstand på lægevidenssksb ? For almindelige danskr er det tit svært at forstå hvad lægen siger. Derfor har mange et familiemedlem eller en god ven med, da patienten selv er så rystende nervøs at han ikke forstår halvdelen af det lægen siger. Tolken kan være udmærket men når tolkegebyret er underskrevet så er forholdet slut. Man skal naturligvis ikke bruge børn som tolke, men voksne børn, ægtefæller, familie eller venner er da et helt almindeligt følgeskab når alvorlige sygdomme skal udredes af lægen.

Torben Lindegaard, med den logik, kan man ligeså godt sige, at hvis du ikke kan dansk, skal du ikke have mulighed for lægebehandling. Eller hvis du er døv, for den sags skyld :(

Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr og Susan Hansen anbefalede denne kommentar

Du har været døv i mere end 3 år, og kan stadig ikke mundaflæse? Det var sandelig ærgeligt, men jeg gider ikke betale for en tolk.

Til den nuværende, humanistiske regering: afskaf det gebyr nu!

Torben Lindegaard

@Thomas Tanghus

"Torben Lindegaard, med den logik, kan man ligeså godt sige, at hvis du ikke kan dansk, skal du ikke have mulighed for lægebehandling."

Sikke dog noget ævl

"Du har været døv i mere end 3 år, og kan stadig ikke mundaflæse? Det var sandelig ærgerligt, men jeg gider ikke betale for en tolk."

Fair nok - så må jeg enten selv betale, klare mig uden tolk eller måske finde en hjælper i omgangskredsen.

Hvad hvis man som dansker bliver indlagt på et spansk hospital. Får man der stillet en tolk gratis til rådighed?

Får man i Spanien stillet en tolk gratis til rådighed?
Sikkert ikke. Men det gør en spanier eller en tjekke heller ikke her i landet.
Men det kan være, at det spanske sygehus har brug for en tolk, for at kunne kommunikere med patienten. Sådan er det også her. Det er sygehuset/lægen, der afgør, om der er brug for tolk. Derfor er det heller ikke - som Torben Lindegaard antyder – alene den enkelte, ikke-dansktalende patients problem, om der skal anvendes tolk eller ej. Det er i høj grad også lægens, hvis hun skal have mulighed for at udføre sit arbejde lægeligt forsvarligt.