Leder

Mette Frederiksens nye departementschef er endnu et led i styrkelsen af regeringsmagten

Statsministeren har ret i, at der ligger et demokratisk potentiale i at styrke en folkevalgt regerings mulighed for at komme igennem med sin politik. Men det er samtidig klart, at hendes befæstelse af regeringsmagten ikke må tage overhånd.
»Mette Frederiksens befæstelse af magten hos sig selv og sin regering må ikke tage overhånd. For modspil fra embedsværket er sammen med kontrol fra Folketinget og medierne den bedste forsikring imod skandalesager og dårlig regeringsførelse,« skriver Anton Geist i denne leder.

»Mette Frederiksens befæstelse af magten hos sig selv og sin regering må ikke tage overhånd. For modspil fra embedsværket er sammen med kontrol fra Folketinget og medierne den bedste forsikring imod skandalesager og dårlig regeringsførelse,« skriver Anton Geist i denne leder.

Søren Bidstrup

11. januar 2020

Mette Frederiksen (S) er trådt i karakter som en stærk og handlekraftig regeringsleder. Hun fører sig frem med overbevisende selvsikkerhed i offentligheden, og hun arbejder målrettet på at styrke den politiske styring i centraladministrationen.

I interview har statsministeren talt om behovet for en »demokratisering« af administrationen. Hun har kaldt det »en svækkelse af demokratiet«, hvis en regering »ikke kan føre sin politik ud i livet«. Og hun har understreget behovet for, at magten er placeret hos »det demokratisk valgte led«.

Det er i det lys, Mette Frederiksens oprettelse af et politisk sekretariat i Statsministeriet skal ses. Og hendes kontroversielle udnævnelse af rådgiveren Martin Rossen som ikke alene stabschef i ministeriet, men også medlem af både regeringens Koordinationsudvalg og dens Økonomiudvalg.

Begge dele skal medvirke til, at regeringen kan gennemføre den politik, som vælgerne har givet den mandat til. Og det er grundlæggende en fornuftig ambition.

Der er ingen tvivl om, at sagsmængden i ministerierne, sagernes kompleksitet og mediepresset har gjort det vanskeligt for ministre at sætte sig igennem. Der er heller ingen tvivl om, at den tiltagende magt hos embedsmændene i Finansministeriet er sket på bekostning af magten hos regeringen, og at flere ministre i den tidligere socialdemokratisk ledede regering oplevede, at embedsværket bremsede dem i at virkeliggøre deres politiske visioner.

Gennemførelse af kontroversiel politik

Nu har Mette Frederiksen så gjort Justitsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, til sin nye departementschef i Statsministeriet. Og det ligner endnu et led i bestræbelserne på at styrke den politiske styring.

Barbara Bertelsen er politisk lydhør og dygtig til at operationalisere og effektuere politikernes vilje. Modsat de fleste topembedsmænd er hun ikke opdraget i Finansministeriet, hvor en særlig økonomisk logik til tider synes at have trumfet politikernes ambitioner.

Og så deler hun Mette Frederiksens syn på, hvad et ministerstyre indebærer. Nemlig at det er embedsværkets opgave at føre deres ministers politik ud i livet, også selv om denne politik er kontroversiel.

I Justitsministeriet satte hun sig for at gennemføre, hvad man godt kan betegne som en kulturændring.

Tidligere var ministeriet kendt for at bremse politiske ønsker om eksempelvis et burkaforbud med juridiske argumenter. Men under Barbara Bertelsens ledelse blev dette ønske ikke afvist. I stedet blev det mødt med et forslag om, at man kunne ramme kvinder i burka og niqab ved at indføre et generelt forbud imod ansigtstildækning – og samtidig komme uden om grundlovens og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions beskyttelse af religionsfriheden.

Behov for modspil fra embedsværket

Mette Frederiksen kender Barbara Bertelsen indgående. I sin tid som justitsminister i Helle Thorning-Schmidts regering gjorde hun hende til departementschef. Det skete for øvrigt efter, at Mette Frederiksen havde taget et større opgør med embedsmændene i sit tidligere ministerium, Beskæftigelsesministeriet, hvor departementschefen endte med at træde tilbage.

Siden har Barbara Bertelsen spillet en overordentlig uheldig rolle i den såkaldte teledataskandale, hvor hun i længere tid undlod at dele vigtige oplysninger med sin daværende chef i Justitsministeriet, Søren Pape Poulsen.

En manøvre, som meget vel kan forklares med klassisk embedsmandslogik: Ved at holde belastende information tilbage for ministeren, beskyttede hun ham imod kritik for at være viklet ind i skandalen.

Det siger meget om, hvor højt Mette Frederiksen sætter Barbara Bertelsen, at hun ikke alene lod hende overleve som departementschef, efter hendes rolle i sagen blev kendt, men nu ligefrem har forfremmet hende.

I en pressemeddelelse, som Statsministeriet udsendte torsdag, lover Barbara Bertelsen »hver dag« at gøre sit »yderste for at understøtte statsministeren og regeringen«.

Det er, fordi hun vil være så god til netop det, at Mette Frederiksen har valgt hende. Og det er der selvfølgelig intet galt i. Tværtimod er det en god og rigtig pointe, at der kan ligge et demokratisk potentiale i at styrke en folkevalgt regerings mulighed for at komme igennem med sin politik.

Men samtidig er det klart, at Mette Frederiksens befæstelse af magten hos sig selv og sin regering ikke må tage overhånd. For modspil fra embedsværket er sammen med kontrol fra Folketinget og medierne den bedste forsikring imod skandalesager og dårlig regeringsførelse.

Barbara Bertelsen blev i 2015 ansat som departementchef i Justitsministeriet af den daværende justitsminister Mette Frederiksen. Torsdag i denne uge blev det annonceret, at de to endnu engang skal arbejde sammen, idet Bertelsen nu skal være departementschef i Statsministeriet. Hun erstatter Christian Kettel Thomsen, der har haft posten siden 2010.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mogens Fosgerau

Vil mørkelygten så lyse mere eller mindre fremover?

Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Flemming Berger, Anders Reinholdt og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Det er naturligvis uhyre væsentligt at vores svært problematiske styreform ikke forværres af en endnu mere udtalt magtfuldkommenhed, her hvor vi i forvejen, dvs. de seneste 20-30 år, har befundet os i en neoliberal totalitarisme, som - forudsigeligt - har kastet endnu flere problemer af sig end dé, man angiveligt har forsøgt at løse ... og i sagens natur samtidig har formørket og forulempet vore fremtidsudsigter.

Det er også, som altid, værd at orientere sig om de handlinger og aktiviteter, som har bragt vore indflydelsesrige og beslutningstagende, magtudøvende, personer til de positioner, de indtager - og i tilfældet Bertelsen er det uhyre vigtigt at forstå dennes stærke bidrag til effektiv magtudøvelse i Danmark siden 00'erne. Det skal i denne forbindelse understreges at Bertelsens privatperson hverken kan eller skal vurderes/analyseres, men i den praktiske, politiske verdens handlingsspors foreligger bl.a. et meget rost bidrag til Politireformen under Lene Espersens justitsministerperiode, ledelse af den stærk kritisable Moderniseringsstyrelse, et meget rost bidrag til regeringsindgrebet ved Folkeskolereformens gennemførsel, et meget rost bidrag til Danmarks terrorberedskaber, et meget rost bidrag til gymnasielærerreformen, megen personlig ros for effektivitet og loyalitet fra politikere som Bjarne Corydon, Lene Espersen, Brian Mikkelsen, Morten Bødskov og naturligvis den nuværende statsminister.

Eva Schwanenflügel, Steen Obel, Estermarie Mandelquist og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Og lad mig da endelig skrive ligeud at det jo netop er folk med ansættelser og insiderviden som Bertelsen, den danske befolkning har brug for bl.a. whistleblowing fra.

Eva Schwanenflügel, Steen Obel og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

"Big Brother har i Mette Frederiksens skikkelse fået et helt nyt familiemedlem. Hvorvidt der her har været tale om en trangsadoption, melder historien intet om." Men lad os nu bare kalde hende for Big Mother fremover.

Arne Albatros Olsen

"Jeg vil understrege her, at denne situation på ingen måde kan sammenlignes med den navnkundige tv udsendelse for børn med titlen Ingrid og Lillebror."