Det lød som en genudsendelse, da den seneste evaluering af skolereformen kom i sidste uge.
Resultaterne er her fem år efter stadig ikke til at se: Eleverne er ikke blevet dygtigere af de mange ekstra timer i skolen, trivslen er dalet, og de fagligt svageste har ikke fået et løft. Det var ellers tre af hovedformålene med reformen fra 2014.
Hvis de nedslående resultater lyder bekendte, skyldes det, at kritikere og forskere helt fra begyndelsen har harceleret mod især reformens grundtese om, at de mange ekstra timer i dansk og matematik ville gøre eleverne dygtigere. Og den voksende bunke evalueringer har indtil nu givet kritikerne ret.
Selv om forskerne bag evalueringen påpeger, at store reformer kan tage fem til femten år at se resultatet af, så virker det ikke synderligt beroligende. Når lærerne i stigende grad vælger folkeskolen fra, så har vi et problem, vi ikke kan vente så længe med at tage os af.
Når flere forældre sætter deres børn i de frie grundskoler, så har vi endnu et problem, som risikerer at føre til mere social opdeling i samfundet.
Reformen er ikke den eneste årsag til lærer- og elevflugten fra skolen. Den giftige cocktail af en inklusionsreform fra 2012, hvor skolen skulle rumme langt flere elever med særlige behov samt opgøret med lærernes arbejdstidsaftale, som betød, at lærerne skulle undervise mere og forberede sig mindre, har ikke hjulpet reformen på vej.
Ingen kortere skoledag
Spørgsmålet er så, om eleverne vil blive dygtigere om fem-ti års tid. Der er ingen klokkeklar evidens for, at det høje antal timer, som reformen har ført til, fører til dygtigere elever. Men selv om undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har lyttet til lærernes kritik af pressede arbejdsforhold og vil forbedre inklusionen i skolen, så vil hun ikke røre ved timetallet.
At skrue ned for timetallet kunne ellers hjælpe på mistrivsel, lærermangel og for lidt tid til udsatte elever. Men ministeren holder stædigt fast i kursen for det socialdemokratiske skoleflagskib: Danske børn og unge skal have det højeste antal timer i OECD, koste hvad det vil.
Så mens vi venter på reformens resultater, må vi bare håbe, at skolerne som lovet får flere lærere, mere tid til inklusion og et stop for flere modstridende politiske krav. Ellers ender vi med en reprise af de nuværende nulresultater af den stort anlagte skolereform – også om fem eller ti år.
Enhver erfaren didaktiker/underviser ved at mere end 20 elever i en klasse reducerer undervisningskvaliteten og elevernes samlede udbytte væsentligt. Og alligevel står vi med grundskoler, især offentligt - men også private - hvor elevtallet generelt ligger over tyve; indimellem betragteligt over 20. Så den er gal på det helt basale niveau, men dette blænder alle forskernes og politikernes lirumlarum og selveleverende managementnonsens totalt for.
Vi skal jo heller ikke have reformer for at gøre ting bedre. Vi skal have reformer for at afvikle velfærdsstaten. Det er i det mindste det som er foregået siden 2002.
"Danske børn og unge skal have det højeste antal timer i OECD, koste hvad det vil."
De skal også have den højeste pensionsalder i OECD.
Undtagen Arne, selvfølgelig..
Børn skal lære at tænke og meget gerne så selvstændigt som muligt og så tidligt som muligt. Et videnssamfund lever af sine tanker og individernes individualitet. Det er jo den menneskelige egenskab i en nøddeskal og det er det der gør os konkurrencedygtige med udlandet. Det er de selvstændige danske tanker, vi sælger og selv nyder godt af. Folkeskolereformen prøver at gøre danske børn til kinesere, små robotter der skal tjene en kæmpemaskine. Det er ikke alene tåbeligt, men også en farlig strategi for fremtiden og selvfølgelig virker det ikke. Folkeskolereformen var dømt til dumpe fordi den var en tumpet tanke fra starten og fordi man var for arrogant eller ligefrem for dum til at indse at man skulle have rådført sig med de fagprofessionelle, vore dygtige underviserer på uddannelsesinstitutioner, som har fingrene i bolledejen og ved hvordan man uddanner børn og unge. Nu skal den åndspygmæ af en folkeskolereform dø og så må vi hellere høre de professionelle ad, hvordan vi sikrer den danske skole i fremtiden.