Leder

Svækkelsen af dagpengene risikerer at blive til en svækkelse af hele den danske model

Hvis den danske arbejdsmarkedsmodel skal overleve i sin nuværende form, er Socialdemokratiet nødt til at standse udhulingen af dagpengene
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sagt, at regeringen i første omgang hellere vil prioritere den stort anlagte tilbagetrækningsreform end at hæve dagpengesatsen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sagt, at regeringen i første omgang hellere vil prioritere den stort anlagte tilbagetrækningsreform end at hæve dagpengesatsen.

Jens Dresling

Indland
17. januar 2020

Den danske model er en verdensberømt succeshistorie.

Her i vores lille hjørne af verden er det lykkedes at skabe en model, hvor virksomheder og arbejdstagere indgår frivillige aftaler om løn og arbejdsvilkår. Arbejdstagerne accepterer endda, at det er relativt let for virksomhederne at fyre dem, fordi de ved, de kan lande blødt i et sikkerhedsnet af generøse ydelser, hvis det sker.

Det giver både fleksibilitet for virksomhederne, som hurtigt kan omstille sig til nye markeder, og sikkerhed for arbejdstagerne, som ikke behøver gå fra hus og hjem, hvis de mister deres arbejde. Flexicurity.

Sådan lyder fortællingen i hvert fald. Men fundamentet under den succesfulde model eroderer langsomt.

Siden begyndelsen af 1990’erne er dagpengesatsen blevet reguleret 0,3 procent lavere end lønudviklingen. Differencen har hidtil finansieret sociale projekter gennem den såkaldte satspulje. Puljen er nu blevet lukket, og i dag går pengene i stedet til en tvungen pensionsopsparing for ledige. En skattereform fra 2012 medvirker også til, at dagpengene bliver reguleret endnu lavere.

Hvis udhulingen fortsætter som hidtil, vil det ifølge De Økonomiske Råd betyde, at dagpengesatsen i 2025 vil udgøre 44 procent af en gennemsnitsløn i industrien. Markant mindre end i 1980, hvor satsen udgjorde 63 procent. For de godt to mio. danskere, der er medlem af en a-kasse, er den økonomiske risiko, der er forbundet med at miste sit job, altså blevet stærkt forøget.

Det er et problem, som den socialdemokratiske regering ikke kan ignorere.

Private sikringer

Hvis folk oplever, at dagpengene ikke længere udgør det sikkerhedsnet, de har brug for, vil opbakningen til hele modellen langsomt forsvinde.

Siden 2008 er antallet af lønmodtagere, der betaler for en supplerende lønsikring, steget voldsomt fra 82.000 til 339.000. Dertil kommer de 273.000, svarende til knap hver tiende lønmodtager, der nu betaler til en privat lønsikring, som ikke er betinget af medlemskab af en a-kasse.

Det er svært at tolke som andet end en svigtende tillid til den nuværende dagpengemodel.

Hvis først arbejdstagerne oplever, at sikkerheden er væk, vil de formentlig begynde at kræve andre former for kompensation fra arbejdsgiverne. For eksempel i form af længere opsigelsesvarsler. Det vil gøre det sværere for virksomhederne at omstille sig hurtigt ved at fyre i nedgangstider og hyre igen under opsving. En dalende opbakning til dagpengesystemet kan altså på længere sigt også skade erhvervslivet og den danske økonomi.

Skrækeksemplet er Frankrig, hvor arbejdsmarkedet har været fuldstændig forstenet i årtier. Arbejdsgivere og arbejdstagere står stejlt over for hinanden, og præsident Macron kæmper med at gennemføre sine reformer.

Bred opbakning til dagpengesystemet er forudsætningen for et fortsat forsonligt forhold mellem arbejdsmarkedets parter, et smidigt arbejdsmarked og en stærk økonomi.

Højere løn

Udhulingen af dagpengene rammer skævt.

De, der har pengene til det, kan lettere betale sig fra en privat lønforsikring, mens de, der har lavere lønninger, ofte også er dem, der risikerer at blive fyret under en lavkonjunktur.

Hvis først solidariteten forsvinder, og de bedst lønnede begynder helt at forlade dagpengesystemet, vil de lavestlønnede stå tilbage med en tiltagende forringet ordning, som endda risikerer at blive dyrere, fordi der er færre medlemmer til at betale.

Dagpengesatsen er desuden med til at holde mindstelønnen oppe. Jo længere ned den kommer, des lavere løn kan virksomheder slippe afsted med at betale deres ansatte.

Blandt andre Børsen har brugt det som et argument imod en stigning i dagpengesatsen. Det vil ifølge avisen føre til en stigning i mindstelønnen, som derved vil presse de lavestlønnede ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan levere værdi, der svarer til den højere løn.

Det er dog ikke noget, man kan sige med vished. Tværtimod er det svært at forestille sig, at virksomheder i en situation, hvor økonomien er stærk og ledigheden lav, vil begynde at fyre medarbejdere.

Både fagbevægelsen og regeringens støttepartier presser på for, at dagpengesatsen skal følge lønudviklingen. Det vil være en dyr affære. Og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sagt, at regeringen i første omgang hellere vil prioritere den stort anlagte tilbagetrækningsreform.

Det kan være rimeligt nok på kortere sigt. Men på længere sigt må det være en bunden opgave for en socialdemokratisk regering, der har vundet et valg på at ville udnytte en stærk økonomi til at udbygge velfærdsstaten, også at standse udhulingen af dagpengene og sikre overlevelsen af den danske arbejdsmarkedsmodel.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er sket forlængst! Det skete d. 1. januar 1994, hvor dagpenge pludselig kunne være løn for arbejde i stedet for kompensation for ikke-arbejde.

Anders Reinholdt, Martin Sørensen, Erik Winberg, Troels Ken Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Christel Gruner-Olesen, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Jørgen Larsen, Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen, Bjarne Andersen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Det sker også i denne valgperiode, men har ikke første prioritet og regeringen har intet pengetræ. I øvrigt skræmmer det mig, at der er lånt så mange penge ud hos realkreditselskaber til folk som aldrig før. Og man ved, at der vil komme krise igen inden for nogle år. Klimaloven og målet 70 % vil koste kassen de næste ti år, så...... tænkt lidt mere end til næste hjørne

Korrektion: Svækkelsen af dagpengene er en svækkelse af hele den danske model

Arne Albatros Olsen, Steen K Petersen, Lillian Larsen, Bjarne Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg venter stadig på kærlighedens kapitalisme !

Ole Rasmussen

Som landets Justitsminister nok ville udtrykke det. Det skal ikke være rart at være arbejdstager på dagpenge.

Troels Ken Pedersen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Det er ikke kun den lave regulering, der underminerer tilliden. Forkortelsen af dagpengeperioden fra 4 til 2 er lige så slem. I krisetider kan det virkelig være svært at finde et nyt job inden for 2 år. Og ingen tror vel længere, at der ikke kommer en ny krise igen...

Martin Sørensen, Troels Ken Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Hansen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Larsen, Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen, Birgitte Johansen, Jan Damskier, Bjarne Andersen, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Et anstændigt, ordentligt og velfungerende samfund, hvor befolkningen trives i fred og ro er ikke gratis. Det koster. Og pengene er mere end godt givet ud.

Så stop med store skattelettelser til dem der har meget mere end nok. Stop med at ødelægge det danske samfund, som gennem snart to årtier er blevet sparet ned til destruktion.

Start igen med at investere i mennesker og den danske velfærdsstat til gavn for alle. Den danske/nordiske samfundsmodel er den største succes i det moderne menneskets historie. Hverken mere eller mindre. Og i den verden vi er på vej ind i for fremtiden er der brug for velfærdsstaten mere end nogensinde før.

Christian Skoubye, Martin Sørensen, Carsten Munk, gert rasmussen, David Zennaro, Ole Henriksen, Estermarie Mandelquist, lars helde, Steen K Petersen, Jørgen Larsen, Eva Schwanenflügel, Lars Løfgren, Birgitte Johansen, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Ebbe Overbye og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Udfordringen er at hvis staten bllader sig med flere penge har alle EU borgere ret til disse penge. Derfor skal enhver udvidelse af pengemængden i dagpengesystemet komme fra borgerne selv. Og hvis borgerne alligevel selv skal finansiere, findes der langt mere effektive forsikringssystemer

Steffen Gliese

Nils Bøjden, de har ret til dagpenge på samme vilkår - og her bør vi reelt udfordre EU-retten. Der består en 52-ugers regel, som man skal finde ud af at håndhæve.
Men det danske dagpengesystem ligner jo ikke andre landes systemer, så derfor kan det heller ikke sammenlignes med dem.
Det er jo det store problem med EUs harmonisering, at danskerne er de stort set eneste, der har oplevet sociale forringelser, der har måttet se den ene ordning efter den anden forsvinde eller blive forringet til det irrelevante.

David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Henriksen, Bjarne Andersen, Kim Houmøller, Steen K Petersen, Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Larsen

Man kunne jo også lave en model, hvor kompensations graden bl.a. afhang af, hvor længe man havde været medlem af en Dansk A-kasse.

Ole Henriksen, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Men det danske dagpengesystem ligner jo ikke andre landes systemer, så derfor kan det heller ikke sammenlignes med dem."

Det er EU domstolen ligeglad med. Hvis pengene går ind over staten har alle EU borgere ret til ydelserne når de er i Danmark.

"vor længe man havde været medlem af en Dansk A-kasse."

Så længe staten er med ind over har alle EU borgere ret til det hvis de opfylder samme kriterier om hvor længe de har været med i en forsikringsordning i hjemlandet

"Man kunne jo også lave en model, hvor kompensations graden bl.a. afhang af, hvor længe man havde været medlem af en Dansk A-kasse."

Eller man kunne lave det om til en model hvor staten ikke var indblandet. Det er under alle omstændigheder en god ide.

De fuldstændigt tåbelige handlinger der foregår på arbejdsformidlingerne er også udelukkende tilstede fordi staten er involveret

Søren Kristensen

Udhulingen af dagpengene har stået på gennem mange år. Tilsvarende er kontanthjælpen blevet opgraderet til en slags borgerløn, med den tilføjelse at du så vidt muligt skal arbejde for den. Der er med andre ord tale om en større grad af solidaritet over en bred kam, fordi kontanthjælpen princippielt også indbefatter indvandrerkonen og drankeren på torvet, selv om han vil være meget svær, hvis ikke umulig, at integrere på arbejdsmarket. Prisen for denne omfattende solidaritet er, ud over et enormt bureaukrati af kontrolforanstaltninger, at "lønnen" ikke er så stor som den har været. Men sådan må det jo være, når vi er flere om at dele kagen.
Hvis dagpengenes financieringsgrundlag udelukkende kom fra medlemmerne selv, så var spørgsmålet aldrig på dagsordenen. Men så længe staten spæder til (ca. 35%), er det vel rimeligt nok at stille nogle krav på fællesskabets vejne?

Hvis du vil vide helt præcist hvordan tingene hænger sammen så er her et link til en fin artikel i Information:
https://www.information.dk/indland/2018/10/ny-undersoegelse-dag-statens-...

Et ultra kort sammendrag kunne være, som professor ved Roskilde Universitet Bent Greve skriver:
»Det er klart, at statens samlede udgifter til dagpenge er påvirket af ledigheden, men der er også andre faktorer som dækningsgrad og dagpengeperioden, der tilsammen gør, at lønmodtagerne faktisk betaler mere af dagpengesystemet, end de gjorde tidligere og samtidig får de mindre ud af det,« Helt præcist betalte de forsikrede til den samlede dagpengepulje 19% i 1995 og 65% i 2018.

Ib Christoffersen

Nu er det Socialdemokratiet der er ved magten, så vi må forvente at de eneste der ikke får forringede forhold er Socialdemokrater. Arbejderne er jo så pålidelige Socialdemokratiske vælgere at de end ikke opdager Socialdemokratiet vader på dem.

"Arbejderne er jo så pålidelige Socialdemokratiske vælgere at de end ikke opdager Socialdemokratiet vader på dem."

HVorfor blander du arbejdere og Soc.Dem sammen? Soc.Dem er de offentligt ansattes parti.