Leder

Tvangsanbringelser er intet quickfix

Det vides endnu ikke, hvad regeringens udspil om tvangsanbringelser konkret kommer til at indeholde. Men forhåbentligt vil statsministeren lytte til dem, der ved noget om området. Og som siger, at tvangsanbringelser hverken kan eller må bruges som et quickfix
Der er situationer, hvor tvangsanbringelse er nødvendigt – for eksempel hvis der er vold eller seksuelt misbrug i familien. Men vi har ikke viden om, hvorvidt for få børn i sådanne situationer anbringes. Til gengæld ved vi fra forskningen, at det er bedst, hvis børn kan fastholde en relation til deres biologiske forældre, skriver Laura Friis Wang på lederplads.

Der er situationer, hvor tvangsanbringelse er nødvendigt – for eksempel hvis der er vold eller seksuelt misbrug i familien. Men vi har ikke viden om, hvorvidt for få børn i sådanne situationer anbringes. Til gengæld ved vi fra forskningen, at det er bedst, hvis børn kan fastholde en relation til deres biologiske forældre, skriver Laura Friis Wang på lederplads.

Mads Jensen/Ritzau Scanpix

Indland
4. januar 2020

Statsminister Mette Frederiksen (S) holdt en opsigtsvækkende nytårstale, fordi hun satte socialpolitikken øverst på dagsordenen ved at fokusere på socialt udsatte børn.

Det er glædeligt. For der er børn i Danmark, der svigtes. Og et velfærdssamfund skal kendes ved, at det formår at hjælpe dem.

Mette Frederiksen fokuserer i sin tale på de allermest udsatte, nemlig de børn, som er udsat for så groft et omsorgssvigt, at de må fjernes fra deres forældre.

Der er mange udfordringer på anbringelsesområdet. Forskning viser, at alt for mange anbringelser afbrydes. Således går børnene blot fra én ustabil situation til den næste. Derfor er det positivt, at statsministeren er opmærksom på problemet.

Det er også positivt, at hun taler om, at børn skal anbringes tidligere. International forskning viser, at jo tidligere børn anbringes, jo bedre klarer de sig i voksenlivet.

Men Mette Frederiksen vil også tvangsanbringe og bortadoptere flere børn. Problemet med det er, at forskningen ikke understøtter, at det skulle gøre flere børns hverdag bedre. Til det svarer socialminister Astrid Kragh (S) i Politiken, at der jo heller ikke er forskning, der »peger på det modsatte«.

Tidligere indsats

Det er bare ikke klogt at sætte et mål, hvor midlerne er så indgribende for både børn og forældre, uden vi ved, om det faktisk virker.

Der er situationer, hvor tvangsanbringelse er nødvendigt – for eksempel hvis der er vold eller seksuelt misbrug i familien. Men vi har ikke viden om, hvorvidt for få børn i sådanne situationer anbringes. Til gengæld ved vi fra forskningen, at det er bedst, hvis børn kan fastholde en relation til deres biologiske forældre.

Eksperter mener, at vi skal gribe tidligere ind for at forhindre, at en situation forværres så meget, at det fører til anbringelse. Det ville derfor have været klogere, hvis Mette Frederiksen havde markeret sin position som selvudnævnet ’børnenes statsminister’ ved eksempelvis at have sat et mål om at nedbringe sagsbehandlingstiderne i børnesager. Det kunne ske ved, at der ansættes flere socialrådgivere i de hårdt pressede kommuner.

I stedet benytter hun sig af en straffende tilgang, som vi også har set det andre steder i socialpolitikken, blandt andet i ghettopakken.

Vi ved endnu ikke, hvad regeringens udspil konkret kommer til at indeholde. Vi må bare håbe, at statsministeren nu vil lytte til dem, der ved noget om området. Og som siger, at tvangsanbringelser hverken kan eller må bruges som et quickfix.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Kjær

Det er forhåbentlig ikke kun i situationer med (fysisk) vold eller seksuelt misbrug i familien, at tvangsfjernelse er relevante i dag. Mangel på almindelig menneskelig omsorg og alkoholisme kan være ligeså katastrofal for børns udvikling som fysisk vold.
Desuden er det på tide at de danske skoler/folkeskoler skrider ind overfor mobning.

" Til det svarer socialminister Astrid Kragh (S) i Politiken, at der jo heller ikke er forskning, der »peger på det modsatte«."

En minister, som polemiserer i forsvaret for en populistisk politik, mens hendes sentimentaliserende og slemt sadistiske chef rider på ryggen af de vanrøgtede børn. Elefant.

Carl Chr Søndergård, Jens Winther og Susan Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Kramer

Tidlig bortadoption virker. Tvangsanbringelser gør ikke.