Leder

Den varmeste januar i 146 år

For en måned siden fortalte flere forskere i Information, hvordan den danske vinter vil forandre sig og stort set forsvinde i løbet af de kommende 50 til 100 år. Allerede en måned senere synes det at være sket. Det er vinter uden vinter – og det var det også sidste år
Snefald er blevet et sjældent syn i det danske land. Her ses et delvist snedækket landskab fra Mols Bjerge i 2011.

Snefald er blevet et sjældent syn i det danske land. Her ses et delvist snedækket landskab fra Mols Bjerge i 2011.

Sofie Amalie Klougart

1. februar 2020

Den seneste måned har gennemsnitstemperaturen i Danmark ifølge Danmarks Meteorologiske Institut været 5,4 grader.

Dermed var januar i år næsten en halv grad varmere end den ellers rekordvarme januar i 2007 (5,0 grader), som igen var lidt varmere end rekorden fra 1989 (4,9 grader), der var varmere end rekorden fra 1983 (4,6 grader), som igen var varmere end januar i 1975 (4,5 grader). Og så videre.

Siden DMI begyndte at måle temperaturer i Danmark i 1873, er temperaturen steget og steget, og der er ikke blevet målt en højere gennemsnitstemperatur i januar end i år.

Den rekordvarme måned er en ud af flere rekordmåneder de seneste år, og temperaturerne vil ifølge DMI’s seneste forudsigelser stige med mellem tre og fire grader i dette århundrede, hvis udledningerne af drivhusgasser fortsætter som i dag.

På den baggrund skrev vi for en måned siden her i Information en artikel om, hvordan temperaturstigningerne vil forandre den danske vinter; antallet af døgn med frost vil falde fra omkring 80 til omkring 30 i løbet af vintermånederne, mens den gennemsnitlige mængde sne vil falde til mellem 15 og 20 procent af i dag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Dahl
  • Søren Kramer
  • Eva Schwanenflügel
  • Johnny Christiansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Jakob Dahl, Søren Kramer, Eva Schwanenflügel, Johnny Christiansen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mon ikke der dyrkes foder til husdyr på de marker? Det taler sandsynligheden for.

Produktionen af ét kilo oksekød kræver 6,5 kg korn, 36 kg grovfoder og 15.500 liter vand.
Klimabelastningen af 1Kg oksekød svarer til ca. 2000 kg kartofler eller en ny smartphone. 180 Kg./CO2e.
I Danmark anvendes over 80 % af landbrugsjorden til produktion af husdyrfoder.
Dansk landbrugsproduktion lægger beslag på et areal større end Sjælland til produktionen af proteinholdigt sojafoder – primært i Sydamerika.
Danmarks landbrugsareal er ca 60% af landets areal.
Danmarks skovareal er 14%.
Danske skatteydere betaler 10 milliarder om året i indirekte tilskud til Landbruget gennem EU. Halvdelen er hektarstøtte.
Dansk landbrug har en samlet netto indtægt på ca 10 milliarder årligt.

Kilder: Miljøstørelsen, Concito og Noa.

https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvordan-maaler-vi-biodiver...

https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20...

https://noah.dk/node/573

Per Torbensen, Anders Reinholdt, Flemming Berger og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

- og landbruget er ved at gå i panik, for gyllen fra de 30.000.000 svin der fabrikeres i Danmark årligt, fylder allerede for meget, og med så våd jord kan det ikke køres ud på markerne. Danmark - verdens støreste svinestald.

Ete Forchhammer , Per Torbensen, Christel Gruner-Olesen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvad med blæsten? Hvorfor ikke også samle og sammenligne vindstyrker?
Jeg mindes i hvert fald ikke at så meget har fløjet rundt i luften så tit som det gør nu.