Leder

Den varmeste januar i 146 år

For en måned siden fortalte flere forskere i Information, hvordan den danske vinter vil forandre sig og stort set forsvinde i løbet af de kommende 50 til 100 år. Allerede en måned senere synes det at være sket. Det er vinter uden vinter – og det var det også sidste år
Snefald er blevet et sjældent syn i det danske land. Her ses et delvist snedækket landskab fra Mols Bjerge i 2011.

Snefald er blevet et sjældent syn i det danske land. Her ses et delvist snedækket landskab fra Mols Bjerge i 2011.

Sofie Amalie Klougart

Indland
1. februar 2020

Den seneste måned har gennemsnitstemperaturen i Danmark ifølge Danmarks Meteorologiske Institut været 5,4 grader.

Dermed var januar i år næsten en halv grad varmere end den ellers rekordvarme januar i 2007 (5,0 grader), som igen var lidt varmere end rekorden fra 1989 (4,9 grader), der var varmere end rekorden fra 1983 (4,6 grader), som igen var varmere end januar i 1975 (4,5 grader). Og så videre.

Siden DMI begyndte at måle temperaturer i Danmark i 1873, er temperaturen steget og steget, og der er ikke blevet målt en højere gennemsnitstemperatur i januar end i år.

Den rekordvarme måned er en ud af flere rekordmåneder de seneste år, og temperaturerne vil ifølge DMI’s seneste forudsigelser stige med mellem tre og fire grader i dette århundrede, hvis udledningerne af drivhusgasser fortsætter som i dag.

På den baggrund skrev vi for en måned siden her i Information en artikel om, hvordan temperaturstigningerne vil forandre den danske vinter; antallet af døgn med frost vil falde fra omkring 80 til omkring 30 i løbet af vintermånederne, mens den gennemsnitlige mængde sne vil falde til mellem 15 og 20 procent af i dag.

Overskriften på artiklen var »Nekrolog over vinteren«.

I artiklen beskrev forskerne vinterens forsvinden som en udvikling, der vil ske gradvist i løbet af de kommende 50 eller 100 år, hvilket heller ikke er forkert. Men her en måned senere synes det allerede at være sket. Der er ingen sne og ingen frost, og kirsebærtræerne er sprunget ud tre måneder tidligere end normalt. Det er vinter uden vinter – og det var det ifølge DMI for øvrigt også sidste år.

Med de stigende temperaturer mister vi både en årstid og en fælles erindring om morgener med snedækkede marker og dage med snedriver på vejene og lukkede skoler, men vi mister også en for biologien vigtig periode og en for den menneskelige sundhed vigtig kulde og frost, der dræber skadedyr og bakterier. 

Den varme vinter i år bør, ligesom den tørre sommer for halvandet år siden, stå tilbage som en påmindelse om, at klimaforandringerne ikke er noget, der sker om 50 eller 100 år, men noget, der sker lige nu. I dag og de seneste 30 dage – og det bliver ved med at ske. Og ligesom den tørre sommer bør den varme januar kunne få politikere og befolkningen til tage klimakampen endnu mere alvorligt. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mon ikke der dyrkes foder til husdyr på de marker? Det taler sandsynligheden for.

Produktionen af ét kilo oksekød kræver 6,5 kg korn, 36 kg grovfoder og 15.500 liter vand.
Klimabelastningen af 1Kg oksekød svarer til ca. 2000 kg kartofler eller en ny smartphone. 180 Kg./CO2e.
I Danmark anvendes over 80 % af landbrugsjorden til produktion af husdyrfoder.
Dansk landbrugsproduktion lægger beslag på et areal større end Sjælland til produktionen af proteinholdigt sojafoder – primært i Sydamerika.
Danmarks landbrugsareal er ca 60% af landets areal.
Danmarks skovareal er 14%.
Danske skatteydere betaler 10 milliarder om året i indirekte tilskud til Landbruget gennem EU. Halvdelen er hektarstøtte.
Dansk landbrug har en samlet netto indtægt på ca 10 milliarder årligt.

Kilder: Miljøstørelsen, Concito og Noa.

https://mst.dk/natur-vand/natur/biodiversitet/hvordan-maaler-vi-biodiver...

https://concito.dk/sites/concito.dk/files/media/document/Klimavenlige%20...

https://noah.dk/node/573

Per Torbensen, Anders Reinholdt, Flemming Berger og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

- og landbruget er ved at gå i panik, for gyllen fra de 30.000.000 svin der fabrikeres i Danmark årligt, fylder allerede for meget, og med så våd jord kan det ikke køres ud på markerne. Danmark - verdens støreste svinestald.

Ete Forchhammer , Per Torbensen, Christel Gruner-Olesen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Hvad med blæsten? Hvorfor ikke også samle og sammenligne vindstyrker?
Jeg mindes i hvert fald ikke at så meget har fløjet rundt i luften så tit som det gør nu.