Leder

Danmarks CO2-tunge virksomheder melder pas over for klimakrav. Så inddrag dog borgerne

Tænk hvis Danmark også kunne blive grønt foregangsland, når det gælder at bevise, at et aktivt folkestyre er denne eksistentielle udfordring voksen
Cementfabrikken Aalborg Portland står for to procent af Danmarks samlede CO2-udslip. 

Cementfabrikken Aalborg Portland står for to procent af Danmarks samlede CO2-udslip. 

Henning Bagger

Indland
18. februar 2020

Vi kan ikke, siger direktøren for cementkoncernen Aalborg Portland, Michael Lundgaard Thomsen, på forsiden af Børsen mandag.

»Det er ikke os, der når klimamål,« lyder mere præcist meldingen fra formanden for et af de 13 regeringsnedsatte klimapartnerskaber, der om præcis en måned skal aflevere erhvervslivets bud på, hvordan man kan leve op til klimalovens krav om 70 pct. reduktion af de danske CO2-udledninger om bare ti år.

Ifølge cementdirektøren er problemet, at man ikke med elektricitet – snart fra grønne kilder – kan nå op på de nødvendige høje temperaturer til cementproduktion. Det kræver et brændsel, og hvis ikke det må være fossil energi, så bør det være biogas, og det bliver der ikke nok af til at sikre virksomhedens bidrag til klimamålet.

Man kunne alternativt sige, at problemet er, at vi bygger alt for meget i de alt for hastigt voksende storbyer, og at vi bygger af forkerte materialer.

Vi vil ikke, siger administrerende direktør i brancheorganisationen Olie Gas Danmark, Martin Næsby, i en ny rapport.

Det er »ikke en god løsning at nedskalere produktionen af olie og gas,« siger mere præcist oliebranchechefen med henvisning til, at Danmark angiveligt vil gå glip af op til 16 mia. kr. i skatteindtægter, hvis regeringen opgiver ny oliejagt i Nordsøen via den såkaldte 8. udbudsrunde. Vi skal bruge indtjeningen ved fortsat fossil brændselsproduktion til at finansiere den grønne omstilling, lyder ræsonnementet.

Dette er de første to af givetvis flere eksempler på, at tunge aktører melder pas over for de klimakrav, der udspringer af Parisaftalen, som Danmark og alverdens lande har forpligtet sig på. Og dermed er de et udtryk for, hvor voldsomt udfordrende det bliver at leve op til klimamålene og realisere den grønne omstilling i tide.

Vi står over for, hvad erhvervskredse kalder en ’grøn disruption’, og hvad andre ville beskrive som en schumpeterskkreativ destruktion’, hvor nogle virksomheder, produktioner, arbejdspladser og forbrugsmønstre må forgå, mens andre, mere bæredygtige, opstår.

Det er en afsindig udfordrende proces, som det bliver svært at nå i mål med, og som er egnet til at skabe konflikter, hvis den håndteres forkert. Det er en proces, hvor der er behov for al den kreativitet, erfaring, offervilje og evne til samarbejde, vi som samfund kan mønstre. Erhvervslivet klarer det ikke alene, politikerne klarer det ikke alene.

Derfor er der akut brug for at skabe realitet bag det ønske om borgerinddragelse i Danmarks grønne omstilling, som flere partier og en række civilsamfundsrepræsentanter italesatte i Information i lørdags og mandag.

Det står faktisk i klimaloven, at borgerne skal inddrages i processen og ikke blot i form af det borgerting, som Folketingets partier netop nu forhandler udformningen af. Som Socialdemokratiets klimaordfører Anne Paulin siger til avisen:

»Vi har brug for, at alle aktører i det danske samfund tager et engageret medansvar for den grønne omstilling. Samtidig ved vi, at de stærkeste løsninger ikke bliver udtænkt i et politisk ekkokammer.«

Og som pioneren i det lokalt baserede miljøarbejde, centerleder Povl Markussen, Agenda Center Albertslund, siger:

»Hvis ikke man forstår seriøsiteten og nødvendigheden af, at folk er med i processen, så risikerer man, at der kommer modstand. Regeringen skyder sig selv i foden, hvis ikke den har borgerne med.«

Eller som vi selv tidligere har skrevet på denne plads: Der er brug for, at omstillingen opleves som »en folkesag, en fælles vision om en ny økonomi med fokus på bæredygtighed og lighed mellem mennesker. En ny fortælling for et Danmark, der i dag savner noget større at samles om.«

Så giv os nu, kære beslutningstagere på Christiansborg, den brede kampagne for borgerinddragelse, uden hvilken klimakampen kan være tabt. Find det tocifrede millionbeløb, der skal til for at muliggøre lokale projekter med klimaborgerråd, studiegrupper, debatter, praktiske projekter.

Skab et projektsekretariat, der understøtter lokale aktiviteter og formidler samarbejde og vidensdeling. Muliggør det informations- og debatmateriale til alle platforme – analoge som digitale – der beskriver klimaudfordringen og inspirerer til samtale og løsninger.

Tænk hvis Danmark også kunne blive grønt foregangsland, når det gælder at bevise, at et aktivt folkestyre er denne eksistentielle udfordring voksen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Mette Frederiksen sagde at målene på 70 % reduktion skulle hentes på markedsvilkår og nu siger markedet (indirekte) at det ikke kan lade sig gøre fordi brændsel til de rotationsovne der producerer cement ikke er en del af planen. De fleste økonomer er enige om at "markedet" ikke er den opgave voksen fordi udbyttet ikke er i penge men bedre rammevilkår i fremtiden - noget kun stater kan og burde gøre. En konkurrencedygtig infrastruktur der kommer alle til gode - en velfærdsstat som vi havde for 25 år siden.
PS : En lysbue som man bruger til at smelte metaller med højt smeltepunkt kan vel også bruge til cementproduktion.

Mikkel Zess, Steffen Gliese, Christian Skoubye, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hele denne debat handler om, at noget er galt med klimaet, og hvis vi ikke vil forstå det, kommer moder natur med sin store stok eller vandslange. Det sidste ved de noget om på Holstedbroegnen med de stor vandpytter. Jeg ved ikke, om alle holstedbroborgere er blevet klimaaktivister. Hvis de ikke er det, så ved jeg ikke, hvad der skal til. Vi andre ser det i fjernsynet og sikke et syn. Der var en i aften, der hentydede til klimaforandringerne, men han får nok en røffel med den begrundelse, at det er politisk.
Nej, det regner bare, og der er ingen grund til det. Andre steder på Jorden brænder det, og det er der heller ingen dybere grund til. Det er bare, fordi det er for varmt og tørt.
Det var nok på tide at oprette et skolefag i årsag og virkning, men hvem skulle gøre det?

Mikkel Zess, Steffen Gliese, jørgen djørup, Lise Lotte Rahbek, Niels Møller Jensen, Søs Jensen, Kim Øverup, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen, Susanne Kaspersen, John Andersen, Torben Bruhn Andersen, P.G. Olsen, Lars Myrthu-Nielsen, Thomas Tanghus, Erik Nissen, Signe Schiødt, Jan Fritsbøger, Ete Forchhammer , Bjarne Bisgaard Jensen, Mogens Holme, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Per Christiansen

Aalborg Portland er vel bare den første virksomhed, der melder ud: Det kan vi ikke. (Læs: Det vil vi ikke)
Vi vil have noget for det. Tilskud, forfordeling eller lign.
Opgaven er som samfund, at få regler lavet sådan at selv Aalborg Portland kan se lyset, eller må dø.
Spørgsmålet er: Tillader EU at vi laver de CO2 begrænsninger, vil det ikke “skævvride” der indre markedet.
Hvis klima fornægter ikke vil omstilling og virksomheder, som Aalborg Portland flytter produktionen til Polen eller ligne klima fornægter øst europæriske lande?
Jeg er bekymret. Det bliver ikke virksomheder eller eliten der kommer til at betale,

Mikkel Zess, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Enten gør man noget, eller også går det galt. Så enkelt er det.
Grøn omstilling koster ikke noget, for man kan bare lade være med at købe så meget, og så er man på rette spor.
Hovedargumentet om, at vi bliver nødt til at svine for at stoppe svineriet, er toppen af fidusviden, nogle har fået i den sorte skole. Der har de pågældende fået gode karakterer på grund af deres slette karakter.
Et andet argument er, at hvis vi ikke fortsætter med at ødelægge verden, går det ud over de ældre og børnene, plejehjem og børnehaver.

Det kunne have været lystigt at følge med i argument-biksen, hvis resultatet ikke havde været så sørgeligt. Der findes et fag, der hedder retorik, og hvor man lærer at afsløre forskellige kneb og fiduser, der begås i debatter. Det har eksisteret siden oldtiden, men lærdommen er ikke nået ud til erhvervslederne endnu.

Man skal ikke spørge de erhvervsledere, der gør alt for at ødelægge børnenes fremtid, om noget som helst. Regeringen skal lave politik på baggrund af vælgernes ønsker. Nå, ikke? Nå, nej, de er jo blevet forført af reklames folk, præsterne og alle andre med samme interesse i forførelse: penge.

Palle Bendsen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Kim Øverup, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Lars Myrthu-Nielsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Beklager, men jeg er ikke optimistisk indstillet hvad det her angår. Et er de store virksomheder, noget andet er uge 7 med utallige rejser til fjerne destinationer ("vi har ret til det og vi har fortjent det") og de stadig større biler i gadebilledet. Hvem vil (skal) levere det forbrugsafkald, som bliver nødvendigt?

Mikkel Zess, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Karsten Lundsby, Niels-Simon Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Dette minder om de komiske sort og hvid film-klip hvor mennesker forsøgte at flyve. Nogle havde bundet vinger fast til armene som de baskede med. Nej mennesker kan ikke flyve, det kan humlebien heller ikke, den gør det bare alligevel. Hvorfor tror industrien stadigvæk at dette er en gratis omgang? Det er bevist at de har tusinde af milliarder gemt væk; kom nu i gang. Det haster!

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Niels-Simon Larsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

"Danmarks CO2-tunge virksomheder melder pas over for klimakrav. Så inddrag dog borgerne "

Borgerne inddrages ustandseligt. Det hedder demokrati og valg.

Lars Myrthu-Nielsen

JA en NY Grøn Fond!
Tak til JSN for denne fine leder. Lige i tråd med det vi fra NGO-side forsøgte at få ind som en del af finanslovsforhandlingerne, at der netop blev etableret en Grøn Fond til civilsamfundet. En sådan har der reelt ikke eksisteret siden Nyrup/Auken regeringen i 1994. Den gang var der momentum og energi efter Rio-topmødet i 1992 - hvor man jo netop med Agenda 21-deklarationen gav mandat til at borgere og civilsamfundet skal være medspiller i den grønne omstilling.
Det blev ikke den Grønne Finanslov vi havde ønsket os.
DET SER UD TIL at Mette Frederiksen-regeringen er den første S-regering efter Nyrup, som svigter det grønne civilsamfund!
Men nu kan vi så håbe, at processen med den ny klimahandlingsplan vil kompensere, på manglerne i finansloven! Altså, håbe, at der ikke bare er tale om en masse snak om grøn omstilling, men også en opbakning til borgere, civilsamfundet og ngo’ere. Det vil kræve at der sættes midler af… Og et forbillede kunne være arven fra Svend Auken (Nyrup-regeringen 1993-2001), der etablerede Den Grønne Fond med op til 50 millioner kr. om året til civilsamfundet. Og det skal vi bede om igen. Og det beløb kan roligt ganges med mindst en faktor 10 i dag - for der har aldrig været mere brug for hurtig handling og folkelig deltagelse i den grønne omstilling!!!
Læs hele historien om DEN GRØNNE FOND - et historisk tilbageblik på støtten til det grønne civilsamfund og miljøets NGO’ere siden Rio-topmødet for Bæredygtig Udvikling i 1992, i Øko-nets gennemgang heraf: Grønne Fond Historie

Vedr. 'skolefag', Niels-simon, så har Regering, opposition og Regering og opposition efter hinanden ikke læst på lektien, siden 1992, hvor man jo netop i Agenda 21-deklarationen, fra Rio-topmødet, i kap. 36 kan læse at alle uddannelser skal være medspiller og indgå i den grønne omstilling mod bæredygtighed - man kaldte øvelsen for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling! Et begreb der fra 2005-2014 fik sit eget FN-tiår i hele Verden... Herhjemme endte det ikke med nogen særlig startegi eller proces, lidt spredte møder og debatter, men ikke en reel handlingsplan og omstilling af skolerne... FN-tiåret sluttede med et globalt aktionsprogram - GAP - med fem mål - så vi kan jo bare gå i gang nu - fx starte med mål 2 og indføre 100% økologiske kantiner i alle offentlige uddannelsesinstitutioner, på efterskoler, højskoler, FGU-uddannelserne osv. Så tænker man da i det mindste på naturen og biodiversiteten.
GAP vil generere og opskalere Uddannelse for Bæredygtig Udvikling under fem prioriterede indsatsområder:
1) fremme af politik for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling;
2) integrering af bæredygtighedspraksis i uddannelsesmiljøer (hel-institutions tilgang);
3) at øge kapaciteten af pædagoger og undervisere inden for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling;
4) styrkelse og mobilisering af unge i Uddannelse for Bæredygtig Udvikling;
5) opfordring til lokalsamfund og kommunale myndigheder om at udvikle lokalt baserede programmer for Uddannelse for Bæredygtig Udvikling.
mvh, Lars Myrthu-Nielsen, Øko-net/GrøntOverblik.dk

Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, ingemaje lange, Karsten Lundsby og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Lars Myrthu: Tak for solid opfølgning. Der skal bare presses på nu, så fossilindustrien ikke løber med det hele - som den har fået lov til i mange år.

ingemaje lange

Niels-Simon Larsen, jeg går ud fra, at du mener Holstebro?? Og ikke Holstedbro...

Jeppe Lindholm

Hvem har brug for cement, når først klimaet kollapser?

Mikkel Zess, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Achim K. Holzmüller

... og så puster Dan J. og konsorter bare videre, mens de har mel i munden. Mod alle realistiske forhold, som de, Dan J. og konsorter, jo hidtil ikke er i stand til at skabe.

Kunne måske være en en god idé at starte hurtigt & mere effektivt, men i det små.

Fx at analysere, hvordan et ø-samfund som Samsø relativ hurtigt har gjort sig autark som et grønt samfund ved at ALLE på øen var medvirkende til i projektet. Har man lært det, kan måske den fremtidlige proces hurtigere forløbe.

Lise Lotte Rahbek

Man kunne alternativt sige, at problemet er, at vi bygger alt for meget i de alt for hastigt voksende storbyer, og at vi bygger af forkerte materialer.<(i>

Ja.
Inde i Vejle bliver der bygget mange, mange nye boliger. Det ser ud til at det en en slags elementbyggeri af mere eller mindre samme tilsnit. Indervægge i beton. Ydervægge i mursten. Ensartede store vinduespartier. Til velhaverne er der lidt variation, til ungdomsboliger og almindeligt dyre lejligheder er det yderst ensartet og kedeligt. Og masser og masser af beton.
Til gengæld nedlægges busruterne ud i landegnen.

Er det virkelig det menneskeliv, vi ønsker os...

Mikkel Zess, Erik Nissen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Olie og Gasindustrien kan da ikke påstå, at skaldede 16 mia er et argument?! Selv hvis det var om året, ville det være ubetydeligt.
Pengene står i vejen for udsynet, de er ikke andet end en infrastruktur, og de må igen fratages alt det andet, de er blevet tillagt, for de hæmmer snarere end fremmer nødvendig udvikling i samfundet.

Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre at skære 70% ned på udledningen af drivhusgasser, uden man skærer ned på forbruget, og det voldsomt. Vidt og bredt synes der dog at herske en forestilling om, at vi ad rent teknologisk vej på samme tid kan fortsætte vores livsstil og så redde klimaet. Det er en fantasi, en meget farlig én af slagsen, ja, det er, hvad jeg personligt kalder for 'sci-fi-masturbation': mentalt at sidde og 'gokke den af' til forestillingen om, at teknologi vil redde os.

For så kan man nemlig fortsætte med sin magelige livsstil, med at forbruge og dermed destruere, og samtidig bilde sig ind, at man ikke er en hykler/løgner, når man siger til sine børn, at man elsker dem. Der kommer så ro der i hjernekassen, hvor den dårlige samvittighed ellers kunne rumstere omkring. Men bare fordi en forestilling er rar, behøver den ikke have noget som helst med virkeligheden at gøre.

Man nærer sådanne forestillinger, uden tilsyneladende at gøre sig nogle reelle overvejelser over det realistiske i dem. Hvad med materielle flaskehalse? Kan vi overhovedet omlægge hele transportsektoren til el? (er der nok specifikke metaller tilgængelige?). Kan passagerfly og transportfly overhovedet flyve på batterier? (Mon ikke tyngdekraften vil sætte en stopper for det?)

Og hvad med selve den menneskelige faktor? Mennesket (ja, livet generelt) er tilsyneladende sådan indrettet, at det indtager og udtømmer ethvert råderum, der måtte opstå. Hvorfor forestiller man sig så, at teknologi skal redde os denne gang, uden en samtidig ændring af sindelag? Ethvert råderum, teknologien måtte skabe, vil givetvis blive udtømt via menneskets magelighed (fysisk som mentalt) og aggression.

Så længe det moderne menneske/forbruger tilsyneladende er bange for at gå glip af noget (fear of missing out, FOMO), så er vi ikke for alvor kommet i gang med opgaven, i hvert ikke rent mentalt. Hvis det moderne menneske bliver ved med at insistere på, at det vil have adgang til alle de muligheder, som den moderne verden har gjort mulige (ikke mindst netop via teknologi, bemærk det), ja, så er undergangen af vores såkaldte civilisation i dette århundrede i mine øjne et noget nært matematisk faktum.

"Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre at skære 70% ned på udledningen af drivhusgasser, uden man skærer ned på forbruget, og det voldsomt."

Selvfølgelig kan man det. Men det vil man ikke. A-kraft vil kunne reducere væres CO2 udledning på el og varmtvandsproduktion til 0