Leder

En fair udlændingeudligning

Det er positivt, at det nu ser ud til, at man med en ny udligningsreform finder frem til den rigtige balance mellem udgifter til udlændinge og det kommunale tilskud
Torsdag krævede Jakob Ellemann-Jensen (V), at Socialdemokratiet opfylder partiets krav om kompensation for udlændinge, før partiet er tilbage i forhandlingslokalet. Venstre har med andre ord ikke holdt sig tilbage for at udnytte den interne mail i forhandlingsforløbet. Det er ikke desto mindre fornuftigt, at regeringen nu ser ud til at give sig på det her område, skriver Laura Friis Wang på lederplads.

Torsdag krævede Jakob Ellemann-Jensen (V), at Socialdemokratiet opfylder partiets krav om kompensation for udlændinge, før partiet er tilbage i forhandlingslokalet. Venstre har med andre ord ikke holdt sig tilbage for at udnytte den interne mail i forhandlingsforløbet. Det er ikke desto mindre fornuftigt, at regeringen nu ser ud til at give sig på det her område, skriver Laura Friis Wang på lederplads.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
29. februar 2020

S-regeringen har besluttet sig for at imødekomme et af Venstres centrale krav i forhandlingerne om en udligningsreform. Det drejer sig om det særlige tilskud, der ydes til kommuner med mange udlændinge.

Tilskuddet udgør i dag 5,2 milliarder kroner, og Socialdemokratiet har i sit udspil lagt op til at skære det med 900 millioner kroner. Imens har kravet fra Venstre været, at det skal skæres markant mere.

Siden Socialdemokratiet søndag ved en fejl sendte en intern mail til Jyllands-Posten, hvori de planlægger angreb på Venstre, er kravet om særtilskuddet til udlændinge blevet yderligere skærpet.

Torsdag krævede Jakob Ellemann-Jensen (V), at Socialdemokratiet opfylder partiets krav om kompensation for udlændinge, før partiet er tilbage i forhandlingslokalet. Venstre har med andre ord ikke holdt sig tilbage for at udnytte den interne mail i forhandlingsforløbet.

Det er ikke desto mindre fornuftigt, at regeringen nu ser ud til at give sig på det her område.

I 2018 anbefalede et ekspertudvalg at halvere ordningen (det svarer til en beskæring på 2,4 mia. kr.), fordi kommunerne igennem mange år er blevet overkompenseret for deres udgifter til udlændinge.

Unfair

Når Socialdemokratiet har været tilbageholdende med at skære tilskuddet efter eksperternes anbefalinger, kan det muligvis skyldes, at det er de socialdemokratiske kommuner på Vestegnen, som modtager flest penge igennem dette tilskud.

Borgmester i Ishøj Ole Bjørstorp siger til Information, at han tror, det kan blive svært at løfte kommuners integrationsindsats uden tilskuddet.

Ikke desto mindre er formålet med tilskuddet at dække kommuners særlige omkostninger, der er forbundet ved at integrere udlændinge. Derfor giver det ikke mening, at de skal have flere penge, end de har udgifter for. Det er unfair over for de kommuner med få udlændinge, som skal betale.

Socialdemokratiet har nu sagt, at de er klar til at tage udgangspunkt i ekspertudvalgets anbefalinger. Det er fint, at finansminister Nicolai Wammen samtidig udtaler, at regeringen er opmærksom på, at kommuner med integrationsudfordringer fortsat har de nødvendige ressourcer til at yde en god service for borgerne.

Men det er først og fremmest positivt, at det nu ser ud til, at man med en ny udligningsreform finder frem til den rigtige balance mellem udgifter til udlændinge og det kommunale tilskud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Det er sgu da Stoklund, der har sendt den mail.

Mon ikke Inf burde lave faktatjek mht. hvad den rette balance er. Venstre og en del medier bl.a. Politiken, har haft held til at skabe en myte om at vestegnskommunerne får alt for meget. I forhold til hvad?
Men det her er jo afslørende, for på den ene side, så fortæller de blå - inkl. SD - at "de fremmede" koster for meget, at de er dårligt integrerede - MF's nylige udsagn - og at der derfor ikke er råd til velfærd til syge og gamle.
(Hvor meget er det nu lig, at Venstres venner i erhvervslivet slipper med at betale i selskabsskat, og hvor meget er det deres venner i bankerne har tjent på hvidvask osv. osv.)
På den anden side, så fortæller Venstre, at SÅ dyrt kan det da heller ikke være for vestegnskommunerne ar have mange med ikke-vestlig baggrund boende.
Venstre danser efter Ingen Henriksens pibe, og Jacob Ellemann? - Tjah, han er jo ny i trafikken. og ser ud som han endnu ikke har fundet ud af hvo skolen ligger. Og Daddy er åbenbart ikke i stand til at fortælle ham det. Eller at "Dansk Folkeparti er rædselsfulde. De skal have så lidt indflydelse som overhovedet muligt. Vi skal ikke give dem igen, blot fordi de kan støtte os...Venstre i politisk ægteseng med Pia Kjærsgaard - en afskyelig tanke!
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2007/11/ellemann-fortaelle-kan

"balance mellem udgifter til udlændinge "

Så fik DF ret og alle er enige.

Erik Fuglsang

Hvorfor vælger S at komme V i møde på spørgsmålet om, hvor meget en kommune - alt andet lige - skal kompenseres for at have mange udlændinge af ikke-vestlig baggrund?

"Hvorfor vælger S at komme V i møde på spørgsmålet om, hvor meget en kommune - alt andet lige "

For at vise velvillighed.