Leder

Frigørelse fra den socioøkonomiske baggrund er vigtigere end frit gymnasievalg

Elever skal kunne fordeles på gymnasier efter deres faglige niveau. Det foreslår en ekspertgruppe som løsning på den stigende etniske opdeling af landets gymnasier. Det vil begrænse de unges frie gymnasievalg, men det er en god idé alligevel, skriver Information i denne leder
På Høje-Taastrup Gymnasium er andelen af elever med ikkevestlig baggrund for eksempel vokset fra 27 til 57 procent på otte år

På Høje-Taastrup Gymnasium er andelen af elever med ikkevestlig baggrund for eksempel vokset fra 27 til 57 procent på otte år

Jens Dresling

Indland
24. februar 2020

Elever med anden etnisk herkomst end dansk samler sig på de gymnasier, der i forvejen har en høj andel elever med udenlandsk baggrund. På Høje-Taastrup Gymnasium er andelen af elever med ikkevestlig baggrund for eksempel vokset fra 27 til 57 procent på otte år.

Der er bred enighed om, at opdelingen har en negativ effekt på både integrationen, det faglige og det sociale miljø. Derfor nedsatte VLAK-regeringen i januar 2019 en ekspertgruppe, der nu har fremlagt sine anbefalinger.

Den anbefaler, at man etablerer såkaldte klynger over hele landet, som består af tre-fire gymnasier i samme geografiske område. Klyngerne sammensættes, så de blander gymnasier med mange elever med anden etnisk baggrund og gymnasier med få. Elever er garanteret en plads på et gymnasium i det klyngeområde, de bor i.

Hvis elevsammensætningen giver »faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer« på et eller flere gymnasier i en klynge, anbefaler ekspertgruppen, at man tager en særlig fordelingsregel i brug og fordeler eleverne ud fra deres karakterer ved folkeskolens afgangsprøve.

De 25 procent af ansøgerne, som har det laveste gennemsnit, fordeles jævnt på klyngens gymnasier ud fra skolernes størrelse – under hensyn til elevernes afstand til gymnasiet.

God løsning

At ekspertgruppen vil fordele de fagligt svageste og ikke ud fra elevernes etnicitet, er afgørende for, at klyngemodellen virker som en god løsning.

Elever med udenlandsk herkomst har generelt lavere karaktergennemsnit, så modellen vil give mere blandede gymnasier. Og den skærer ikke alle over en kam ud fra deres forældres oprindelsesland, men tager udgangspunkt i den enkelte elevs faglige niveau.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, kritiserer, at det er de svageste elever, der risikerer at skulle rejse længere til skole. DGS foreslår, at både de dygtigste og de svageste elever indgår i omfordelingen.

Dette ville dog kunne mindske incitamentet til at arbejde for de bedst mulige resultater ved afgangsprøven, ligesom det vil øge risikoen for, at de ressourcestærke søger mod private gymnasier.

Modellen vil begrænse de unges frihed til selv at vælge gymnasium, men deres muligheder for at frigøre sig fra deres socioøkonomiske og kulturelle baggrund er vigtigere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Jeg synes ikke, det er en god idé - jeg synes faktisk, at det er en god idé, at man i det mindste skal ave demonstreret interesse for overvejende boglige sysler for at komme på en gymnasial uddannelse.
Derefter mener jeg, at det må være valget af fagretning, der afgør valget af gymnasium.