Leder

Hosni Mubarak efterlader sig et blakket eftermæle

Den tidligere egyptiske præsident så ikke en demokratisering af den arabiske bevidsthed på Tahrirpladsen i 2011 – han så en trussel og konsekvenserne betaler Mellemøsten stadig af på
En ceremoni i Egypten for den afdøde præsident Hosni Mubarak, der blev 91 år.

En ceremoni i Egypten for den afdøde præsident Hosni Mubarak, der blev 91 år.

Khaled Desouki

27. februar 2020

Det officielle Egyptens reaktion på Hosni Mubaraks død tirsdag var påfaldende: Tre dages landesorg til minde om ’en militær leder og krigshelt’. Hosni Mubarak blev 91 år. At han blev den længst siddende præsident i landets nyere historie, forbigås i skinger tavshed. En tavshed, der også afdækker den nuværende præsident, Abdel Fatah al-Sisis, medviden om, at de mange, der i 2011 fejrede afsættelsen af Mubarak, savner ham i dag.

Det var aldrig meningen, at den tidligere kampflypilot og chef for det egyptiske luftvåben, Mohamed Hosni el-Sayed Mubarak, skulle ende som præsident, da Anwar Sadat i 1975 udnævnte ham til vicepræsident.

Sadat havde brug for en loyal næstkommanderende, der ikke udgjorde en politisk trussel mod ham, og som i kraft af sin uomtvistelige prestige i det magtfulde militær dækkede en flanke, som Sadat ikke uden videre kunne regne med, da han i 1977 søsatte sit projekt om en fredsaftale med Israel. Den blev underskrevet i 1979 og knæsatte samtidig Egyptens afhængighed af USA efter Sadats brud med forgængeren Nassers alliance med det daværende Sovjetunionen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu