Leder

Skævheden mellem gymnasierne er vokset – det er på tide at gentænke det frie gymnasievalg

Det frie gymnasievalg er sat på prøve i Midtjylland, efter et flertal i regionsrådet har begrænset kapaciteten på de mest populære gymnasier og laver kvoter for, hvor mange udsatte elever et gymnasium må have. Det er et modigt skridt, som måske kan være med til at begrænse den voksende skævhed mellem gymnasierne
Det frie gymnasievalg er sat på prøve i Midtjylland, efter et flertal i regionsrådet har begrænset kapaciteten på de mest populære gymnasier og laver kvoter for, hvor mange udsatte elever et gymnasium må have. Det er et modigt skridt, som måske kan være med til at begrænse den voksende skævhed mellem gymnasierne

Asger Ladefoged

Indland
4. februar 2020

Region Midtjylland tog i sidste uge et opsigtsvækkende skridt. Stik imod flertallet af regionens gymnasier gik regionsrådet ind og lavede adgangsbegrænsning på syv af de mest populære gymnasier i det østjyske og en kvote på 10 procent elever fra udsatte boligområder på alle gymnasier.

Formålet med beslutningen er at forhindre polarisering, for et par gymnasier i Aarhus har de seneste år oplevet, at andelen af elever med anden etnisk baggrund er steget kraftigt, mens de danske elever i området er søgt væk.

Det har givet store problemer på det tidligere Langkær Gymnasium – nu Aarhus Gymnasium – hvis elevtal sidste skoleår blev halveret. Også Viby Gymnasium har problemer med kraftigt stigende antal elever med anden etnisk baggrund de seneste år. Derudover viser en ny rapport ifølge Jyllands-Posten, at der er store problemer med studiemiljøet på Viby Gymnasium, som er præget af utryghed, slagsmål, konflikter og truende adfærd.

Netop Viby Gymnasium og Aarhus Gymnasium var de to gymnasier, der klagede til regionen over den fordeling af elever, som de øvrige 13 øvrige gymnasier ellers var blevet enige om. Når regionsrådet i Midtjylland vælger at gå imod flertallet af gymnasier og begrænse kapaciteten på de mest populære gymnasier samt fordele ansvaret for elever fra udsatte boligområder, så er det en modig beslutning.

For begge tiltag vil naturligvis begrænse det frie valg for de midtjyske unge, der skal søge ind på en ungdomsuddannelse inden 1. marts. Helt op mod 28 procent af ansøgerne vil ikke kunne få deres førsteprioritet opfyldt, advarer rektorerne.

Og selvfølgelig vil beslutningen betyde, at en del unge fra de udsatte boligområder ikke kan få plads på det lokale gymnasium, men fordelingsreglerne vil nok især skabe furore blandt de mere privilegerede aarhusianske middelklasseunge, der risikerer at skulle gå på et brunt gymnasium. Når regionsrådet går imod både det frie valg og flertallet af gymnasierektorer, skyldes det dog et større og mere strukturelt problem med stigende skævhed mellem gymnasierne.

En af årsagerne til skævheden er ifølge flere rektorer, at gymnasierne i 2007 begyndte at få betaling pr. elev via det såkaldte taxameter. Det har givet gymnasierne en tilskyndelse til at tiltrække så mange og så gode elever som muligt.

De mest søgte gymnasier har derfor vokset sig større og stærkere, mens mindre populære gymnasier i forstæderne til de større byer og i landdistrikterne har lidt under ekspansionsiveren hos deres nabogymnasier. Og de små ungdomsårgange har kun forstærket problemet.

Men det er ikke kun elevtallet og dermed økonomien, der gør ondt. Både gymnasier i Aarhus og på Københavns Vestegn, men også gymnasierne i landdistrikter står med en stadig svagere elevgruppe, viser en rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut. Og en skæv elevsammensætning kan have indflydelse på elevernes faglige præstationer via den såkaldte kammeratskabseffekt, viser forskningen.

Derfor er det ikke bare et spørgsmål om frit gymnasievalg, men også om faglighed, og om hvor i landet der skal være adgang til ungdomsuddannelser. Flere af vestegns- og landgymnasierne frygter, at de kan stå over for lukning, hvis elevtallet svinder mere ind.

Fordelingsproblemerne i gymnasiet fik derfor også den tidligere regering til at nedsætte en ekspertgruppe i starten af 2019, der ventes snart at komme med bud på, hvordan gymnasieeleverne kan fordeles bedre end i dag.

Mens vi venter på udvalgets forslag, kan regionspolitikernes beslutning formentlig være med til at hjælpe lidt på skævhederne i gymnasierne i Aarhus-området. Det er ingen perfekt løsning, og de måske lidt for håndfaste kvoter og lofter skal nok komme til at skabe endnu et ramaskrig, når de kommende elever får svar på, hvor de er blevet optaget i gymnasiet i løbet af foråret.

Men der er behov for handling, for det frie gymnasievalg fungerer kun for de stærkeste gymnasier og elever, som det ser ud nu. Som den nu tidligere rektor på Hvidovre Gymnasium Kirsten Jensen udtalte til Information i november, så har det frie gymnasievalg spillet fallit: »Den liberale økonomiske tankegang om, at gymnasierne skulle konkurrere på kvalitet, forudsætter, at gymnasieeleverne vælger efter kvalitet.«

Men eleverne vælger ikke efter kvalitet, og det er bare en af årsagerne til, at det nuværende fordelingssystem ikke fungerer. Derfor er der grund til at hilse det midtjyske initiativ velkommen. For hvis vi ønsker, at de unge fortsat skal blive dannede af at møde unge i gymnasiet, der ikke kun ligner dem selv, så skal elevfordelingen tænkes om igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens peter hansen

Men hvorfor er det nu at de pæredanske elever søger væk? Elefanten i rummet lader alle som om de ikke kan se.

Steffen Gliese

man kan gøre noget andet, som var gældende i grengymnasiet: man kan differentiere udbuddet af fagretninger, så visse attraktive retninger kun findes på gymnasier, hvortil man gerne vil trække ambitiøse og ressourcestærke elever - og det modsatte selvfølgelig på moderigtige institutioner, for der er ærlig talt et videre problem at løse, og det er nedprioriteringen af de for samfundet altafgørende humanistiske fag. De vil således kunne blive styrket.

Niels Christensen

DEt er en latterlig påstand at de danske elever bliver mere dannede af at møde andre end dem selv. Hvad skulle de lære af at muslimer har et andet syn på mange forhold. DE møder dem jo stort set ikke andre steder i deres liv. Det der er vigtigt er jo at de i senere jobs, hvis de skulle møde hinanden, kan arbejde professionelt sammen. Fakta viser, at det er svært i mange gymnasier, og at det ikke udelukkende er de danske elevers ansvar. - Problemet i Viby er efter alt at dømme mest i 1.G hvor en lille gruppe utilpassede indvandre elever med for mange fætre spolerer undervisningen bl.a. . De skulle aldrig have været der.

Jørgen Møller

Det er for nemt at hænge de ikke etniske danske elever ud som hovedårsagen til manglende ro og koncentration i undervisningen, uanset skoleform, folkeskole, gymnasium. Er der noget, der skal hænges us er det det danske samfunds og dermed også lærernes berøringsangs over for en anderledes kultur og religion, som alligevel ikke er så forskellig, når det kommer til stykket. Løsenet er to vigtige begreber: Kærlighed og krav, der skal gå hånd i hånd i den danske undervisning og gælder alle elever:. Kærlighed betyder her, alle skal ind i varmen. Krav betyder, alle har pligt til at tjene medmenneskeligheden og kammeratskabet. Der, hvor der opstår vanskeligheder med det sidste, inddrages forældrene i løsningen af problemet, idet der ved elevens tilmelding til skolen er blevet gjort klart, at det er kravet til dem som forældre ud fra et fælles mål: Både skole og hjem har sammen med eleven ansvaret for elevens ve og vel, såvel menneskeligt som fagligt. Jeg kender som lærer få steder, hvor dette med stor succes praktiseres - selv over for indvandredrenge med endog store vanskeligheder.